| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen

4 Beskrivelse af pilotforsøg

4.1 Baggrund

Som en del af undersøgelsen er der gennemført et pilotforsøg, hvor udvalgte butikker har sorteret (dele af) det organiske affald fra til bioforgasning hhv. kompostering. Pilotforsøget skulle afdække om det er muligt at opfylde de krav behandlingsanlæggene stiller til affaldet, og hvilke konsekvenser sorteringen har for butikkerne. Desuden har forsøget givet en række nyttige oplysninger til vurdering af de aspekter projektet generelt skal belyse.

Inden pilotforsøget blev der gennemført et mindre testforsøg i to butikker, hvor sorteringskriterier og procedurer for at sortere og indsamle affaldet blev afprøvet. I testforsøget blev det desuden undersøgt, om behandlingsanlægget kunne håndtere affaldet – herunder ikke mindst om kvaliteten af affaldet levede op til anlæggets krav.

Testforsøget fik blandt andet betydning for den måde informationsmaterialet blev udformet til selve pilotforsøget. Herudover blev det et ufravigeligt krav til affaldstransportøren, at minicontainere og vippecontainere skulle være tætte i bunden, så bundvæsken fra containerne ikke løber ud på standpladsen. Det viste sig, at behandlingsanlægget godt kunne håndtere det affald, der blev indsamlet i testforsøget.

På denne baggrund blev det besluttet at iværksætte selve pilotforsøget.

4.2 De deltagende butikker

Biovæksts biogasanlæg, der var udpeget til at skulle behandle hovedparten af det indsamlede affald, er beliggende hos NOVEREN – 10 km nordvest for Holbæk. For at minimere transportafstandene blev de butikker, der skulle deltage i pilotforsøget, udvalgt inden for et område med Holbæk, Jyderup og Højby som yderpunkterne.

COOP, De Samvirkende Købmænd (DSK) og Dansk Supermarked Gruppen (DSG) har alle deltaget i projektets følgegruppe, og virksomhederne har ligeledes udvalgt de butikker, der skulle deltage i pilotforsøget. I alt 27 butikker deltog i forsøget.

COOP har spurgt egne butikker i området, om de ville deltage i forsøget. Der er altså tale om deltagelse på frivillig basis. Fra COOP deltog 11 butikker i pilotforsøget: 1 Kvickly Xtra (varehus/hypermarked), 4 SuperBrugsen (supermarkeder) og 6 Dagli'Brugsen (minimarkeder). Endnu en Dagli'Brugsen havde givet tilsagn om at deltage, men det blev vurderet, at denne butik lå for langt fra de øvrige butikker, hvorved indsamlingsomkostningerne blev for store. Kvickly Xtra og én af Super Brugsen deltog desuden i testforsøget.

DSK havde ligeledes spurgt sine medlemsbutikker om de ønskede at deltage i et forsøg. De ni interesserede butikker fordelte sig på: 3 supermarkeder (heraf 2 SuperBest) og 5 minimarkeder (heraf 2 fra Merko-kæden og 3 fra Spar). Hertil kommer én butik udelukkende med en gros salg.

DSG udvalgte 7 Netto butikker (discount butikker) til pilotforsøget.

4.3 Varighed af forsøg

Testforsøget med de to butikker blev gennemført i maj-juni. Testforsøget havde blot en varighed på to uger.

I løbet af sommeren blev selve pilotforsøget planlagt i detaljer. Alle butikker blev orienteret – se også afsnit 4.4.

Flere af butikkerne har en meget stor del af deres omsætning i sommermånederne. For ikke at starte sorteringen i den mest travle periode blev det besluttet at vente til slutningen af august måned. Forsøget startede fredag den 27. august 2004 og fortsatte ni uger frem til den 29. oktober.

4.3.1 Forsøg med indsamling af vegetabilsk affald

De 13 af butikkerne startede med at sortere det vegetabilske affald fra – jf. boks A i afsnit 2.1. Vegetabilsk affald blev defineret som:

  • Frugt
  • Grønt
  • Blomster
  • Brød
  • Kager

Affaldet måtte ikke indeholde kød eller rester heraf.

Det var hensigten, at det vegetabilske affald skulle kunne behandles på et komposteringsanlæg. Derfor var det vigtigt, at affaldet havde en meget stor renhed – herunder var fri for emballage. Butikkerne blev derfor bedt om i forbindelse med forsøget at fjerne al emballage fra det vegetabilske affald. Dette gav anledning til nogen skepsis, specielt i forhold til tidsforbruget, se afsnit 5.1.2.

I fem uger sorterede butikkerne det vegetabilske affald fra. I denne periode fjernede de også emballagen fra de kasserede varer. Én af ugerne blev det vegetabilske affald indsamlet separat og kørt til et komposteringsanlæg, se afsnit 5.6.2.

Langt den største del af det affald, som butikkerne sorterede fra som vegetabilsk affald, bestod af kasseret frugt og grønt. Kasseret brød og kager udgjorde kun en mindre del af det vegetabilske affald.

Efter de fem uger skiftede butikkerne fra at sortere det vegetabilske affald fra til at sortere alt det organiske affald fra. Årsagen til dette skift var, at flere af butikkerne allerede inden forsøget beklagede sig over at skulle strippe det vegetabilske affald for emballage. Derfor fik de mulighed for i de sidste 4 uger at sortere efter samme kriterier, som de øvrige butikker. Der var dog enkelte af butikkerne, der i alle 9 uger vedblev med at sortere affaldet efter kriterierne for vegetabilsk affald.

4.3.2 Forsøg med indsamling af organisk affald

Fjorten butikker sorterede fra starten alt organisk affald fra. Organisk affald blev defineret som:

  • Frugt og grønt
  • Blomster
  • Brød
  • Kager
  • Mel, gryn og sukker
  • Pålæg
  • Fisk
  • Ost og andre faste mejeriprodukter
  • Kød

Ud over det affald der blev defineret som vegetabilsk affald (frugt, grønt, blomster, brød og kager) bestod organisk affald således af kasserede varer med kød, fisk, faste mejeriprodukter og visse kolonialvarer.

Mælk og andre flydende mejeriprodukter ikke indgik i kriterierne, men der er intet til hinder for at de kan indgå i biogasanlægget. På grund af den påbegyndte biologiske nedbrydning af det organiske affald indeholder affaldet allerede en del vand. For ikke at få problemer med transporten af affald var det derfor ikke ønskeligt at få mere væde i affaldet end nødvendigt.

Konserves opbevaret i glas- og metalemballage er ikke regnet som en del af det organiske affald.

Det organiske affald må ellers gerne være emballeret i salgsemballagen. Det vil sige alle salgsemballager af pap, papir og plast måtte i pilotforsøget gerne sorteres fra sammen med det organiske affald. De sorterede varer skulle derfor ikke strippes for emballage på samme måde som det vegetabilske affald.

Efter forsøgets femte uge skiftede de butikker, der oprindelig sorterede vegetabilsk affald, til at sortere organisk affald. Det indebar, at alle 27 butikker herefter i princippet sorterede organisk affald – som nævnt i afsnit 4.3.1 blev enkelte butikker dog ved med at sortere vegetabilsk affald.

4.4 Dialogen med butikkerne

Både før og under pilotforsøget har der været en intensiv dialog mellem projektet og de deltagende butikker. Alle butikker er kontaktet personligt – én eller flere gange under pilotforsøget. Desuden har projektet haft telefonisk kontakt til alle butikker, og der er også fremsendt skriftlig information m.v.

4.4.1 Indledende besøg

COOP, DSK og DSG, har indledningsvis taget kontakt til de butikker, der kunne deltage i forsøget, se afsnit 4.2. Projektet har efterfølgende taget telefonisk kontakt til købmanden, uddeleren, varehuschefen eller bestyreren – i det følgende kaldt butiksleder – og aftalt et indledende møde.

På det indledende møde blev butikslederen orienteret om forsøget, herunder: sortering af affaldet, forsøgsperiode, valg af beholder, rutiner omkring tømning og behandling af affaldet. Sammen med butikslederen og den dagligt ansvarlige for affaldshåndteringen blev det eksisterende opsamlingsmateriel besigtiget, og sammen blev det vurderet, hvilket volumen der var nødvendigt til opsamling af det vegetabilske/organiske affald.

Supermarkeder og varehuse har ofte egen slagterafdeling, hvor der foretages en del udskæring m.v. Fra disse slagterafdelinger fremkommer således noget kødaffald. Butikker med egen slagterafdeling har gerne en aftale med DAKA om indsamling af netop dette affald. Fra ét af supermarkederne blev også denne fraktion indsamlet sammen med det organiske affald. I kapitel 9 vil de økonomiske konsekvenser ved at indsamle dette kødaffald sammen med det organiske affald blive diskuteret.

Alle butiksledere blev besøgt i forbindelse med overgangen fra sortering af "vegetabilsk" til sortering af "organisk". Butikslederne blev her interviewet om erfaringerne med sortering af affald – se afsnit 5.1.

4.4.2 Skriftlig kommunikation

I forbindelse med det indledende besøg hos butikslederen medbragtes udkast til sorteringskriterier samt en generel beskrivelse af forsøget.

En uge før forsøgets start fremsendtes reviderede sorteringslister (heraf én plastlamineret), en generel beskrivelse af målet med forsøget (beregnet til opslagstavlen og eventuelt kopiering til ansatte), samt et introduktionsbrev til butikslederen. Brevet til butikslederen indeholdt praktiske oplysninger med tidsplan, kontaktadresser på affaldstransportøren og projektlederen, dato for levering af container m.v. I Bilag B og C er vist en kopi af det materiale, der er uddelt til butikkerne i forbindelse med starten af forsøget.

Affaldstransportøren havde inden uddeling af containere modtaget labels (15x15 cm) med teksten "Andet organisk affald". Labels med denne tekst er standard. Labels blev sat på låget og/eller siden af containerne.

De butikker, der startede med at sortere "vegetabilsk" (se afsnit 4.3.1), blev besøgt efter 4 uger. Her modtog butikslederen nye sorteringslister til brug for den efterfølgende sortering af "organisk affald".

Dagen før sidste indsamling af organisk affald modtog alle butiksledere et brev om forsøgets afslutning – herunder hvorledes containerne ville blive fjernet.

Da containerne blev tømt sidste gang blev containerens låg forseglet med tape, så brug af containeren ikke længere var muligt.

4.5 Summering

Der er gennemført et pilotforsøg hvor 27 udvalgte dagligvarebutikker har sorteret dele af det organiske affald fra til bioforgasning hhv. kompostering. I kapitlet beskrives nærmere de praktiske detaljer i forbindelse med gennemførelsen af pilotforsøget. Et afsnit fokuserer særligt på den dialog der løbende førtes med butikkerne og som dannede grundlag for butikkernes adfærd under forløbet.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.