Håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen

3 Organisk affald fra dagligvarehandel

I dette kapitel beskrives hvor meget organisk affald, der findes i dagligvarehandlen, og hvorledes det organiske affald kan behandles.

I afsnit 3.1 redegøres først for potentialet af det organiske affald. Potentialet beskrives ud fra tidligere gennemførte undersøgelser, og der redegøres for, hvorledes data fra nærværende projekt støtter eller afviger fra disse potentialer.

Herefter følger afsnit, der beskriver hvilke behandlingsmuligheder der findes for det organiske affald og hvilke krav behandlingsanlæggene stiller til kvaliteten af affaldet. Det viser sig, at flertallet af behandlingsanlæg stiller skrappe krav til korrekt sortering af det indsamlede affald.

3.1 Potentiale

3.1.1 Tidligere undersøgelse

Et tidligere gennemført kortlægningsprojekt [14] viste, at organisk affald udgør 20-22 % af alt affald fra dagligvarehandlen. Det svarer til en årlig mængde organisk affald på 40.- 46.000 tons om året ud af en samlet affaldsmængde på 199.- 212.000 tons. Afhængig af hvorledes affaldsmængden opskaleres til landsplan fås den viste spredning i resultaterne. De små værdier er beregnet ud fra antallet af ansatte i de undersøgte butikker, mens de store værdier er beregnet ud fra omsætningen. Forskellen skyldes, at stikprøven med butikker ikke har været fuldt repræsentativ for den samlede dagligvaresektor for såvel omsætning som antal ansatte.

Mængderne er alene baseret på dagligvarebutikker. I disse tal indgår altså ikke organisk affald fra specialbutikker (grønthandlere, slagtere, bagere, fiskehandlere m.fl.), der kasserer samme kategorier af varer som i dagligvarebutikker.

I kortlægningsprojektet er mængden af organisk affald pr. omsat million kr. beregnet for fem forskellige butikstyper, se også Tabel 3-1.

Tabel 3-1 Affaldsmængde i forhold til omsætning for forskellige typer af dagligvarebutikker. Kg pr. omsat million kroner inkl. moms.

 Hypermarkeder Varehuse Supermarkeder Minimarkeder Discountbutikker
Organisk affald 165 393 562 406 295
Heraf kødaffald 27 28 38 8 2

Målt i forhold til butikkernes omsætning er andelen af organisk affald størst i supermarkeder (Superbrugsen, Superbest, ISO, Irma m.fl.), der har en relativ stor tilvirkning af madvarer. I varehuse (Føtex og Kvickly) udgør salget af non-food varer en relativt større andel og derfor falder mængden af organisk affald også. Dette bliver endnu mere udbredt i hypermarkeder (Bilka og Kvickly Xtra). I minimarkeder (Spar, Merko, Dagli'Brugsen m.fl.) har man generelt mindre håndtering af fødevarer, hvilket igen medfører, at kasserede fødevarer udgør en relativt mindre mængde i forhold til omsætningen. Dette er endnu mere udbredt blandt discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, m.fl.).

Kortlægningen viser desuden, at mængden af organisk affald i gennemsnit kan opgøres til godt 20 kg pr. fuldtidsansat pr. uge. Også her er der nogen variation afhængig af butikstypen. Varehuse og hypermarkeder har ca. 10 kg organisk affald pr. ansat pr. uge. Supermarkeder ca. 22 kg pr. ansat pr. uge og minimarkeder/discount-butikker ca. 27 kg pr. ansat pr. uge.

3.2 Behandlingsmuligheder

Organisk affald fra dagligvarehandlen minder på mange måder om kildesorteret, organisk dagrenovation og stiller de samme de samme krav til behandling – herunder forbehandling af affaldet. Ved beskrivelsen af de anlæg, der kan behandle vegetabilsk/organisk affald fra dagligvarehandlen tages udgangspunkt i de samme anlæg, som i dag behandler kildesorteret, organisk dagrenovation.

Af den seneste Kompoststatistik [15] fremgår, at 16 kompost- eller biogasanlæg i 2001 modtog og behandlede vegetabilsk/organisk dagrenovation. De samme anlæg ville have mulighed for at behandle det organiske affald fra dagligvarehandlen. Siden har to kompostanlæg helt lukket for modtagelse af kildesorteret, organisk dagrenovation, ligesom flere biogasanlæg har begrænset behandlingen af denne affaldstype. Endnu et kompostanlæg er begyndt at behandle denne affaldstype. Et nyt kombineret biogas- og kompostanlæg har siden 2003 også behandlet denne affaldstype, mens et fynsk forbrændingsanlæg som forsøg har presset den biogasegnede del ud af blandet dagrenovation. I Bilag A findes en anlægsfortegnelse.

Når flere anlæg er ophørt med at modtage og behandle kildesorteret, organisk dagrenovation, så skyldes det enten at affaldsoplandet er ophørt med at indsamle denne affaldsfraktion, eller at anlægget ikke har haft optimal teknologi (herunder forbehandlingsanlæg) til behandling af denne affaldstype.

I det følgende redegøres for, hvilke særlige krav, behandlingsanlæg (biogasanlæg og kompostanlæg) stiller til modtagelse af organisk affald fra dagligvarehandlen.

3.2.1 Biogasanlæg

Organisk affald fra dagligvarehandlen vil være en god og eftertragtet råvare i danske biogasanlæg. For nogle anlæg kan renheden af affaldet dog være et problem.

Gennem en årrække er kildesorteret, organisk dagrenovation blevet behandlet på forskellige biogasfællesanlæg. Fælles for disse anlæg er, at den primære råvare er gylle, hvortil der endvidere tilsættes industriaffald og eventuelt kildesorteret, organisk husholdningsaffald. På biogasfællesanlæg skal affaldet generelt være pumpbart og fri for urenheder. Anlæggene har derfor et internt eller eksternt forbehandlingsanlæg, hvor affaldet kan sorteres og neddeles.

På nogle anlæg er forbehandlingen sket i to eller flere trin, hvorefter affaldet har haft en sådan karakter, at det har kunnet indgå i anlægget – sigteresten forbrændes. På andre anlæg er affaldet i én proces blevet presset gennem en separator – f.eks. en såkaldt "dewaster" eller lignende. Ved den sidstnævnte proces har man opnået en pulp, der direkte kunne tilføres biogasanlægget, mens restfraktionen behandles på et forbrændingsanlæg.

3.2.2 Kompostanlæg

De aktuelle kompostanlæg benytter sig alle af milekompostering, hvor det organiske affald blandes med strukturmateriale, der typisk består af neddelt have- og parkaffald.

Kompostanlæg kan ligesom biogasanlæg opdeles i forskellige typer.

Nogle af de kompostanlæg, der behandler kildesorteret, organisk dagrenovation kompostanlæg modtager alene den vegetabilske del af affaldet (frugt, grønt, brød og kager), mens andre anlæg desuden modtager den animalske del af affaldet.

Generelt stilles skrappere krav til komposteringen, hvis der tillige komposteres animalsk affald – se endvidere kapitel 1.

3.3 Krav til organisk affald tilført behandlingsanlæg

Biogasfællesanlæg stiller fortsat krav til at affaldet har en stor renhed – og det affald, der ledes ind i anlægget, skal være uden fejlsorteringer (plast og emballage). Det kræver et forbehandlingsanlæg. Her peger de adspurgte anlæg på en separator (dewaster eller lignende), som den metode til forbehandling der i dag kan sikre et tilstrækkeligt rent og pumpbart produkt. Råder anlægget over en separator, så stilles der ikke så skrappe krav til sortering. Ingen biogasfællesanlæg råder i dag over en sådan separator.

Andre biogasanlæg stiller ikke de samme krav til at affaldet skal være pumpbart, og sådanne anlæg kan operere med et andet affaldsinput end biogasfællesanlæg.

Biogasanlægget i Grindsted behandler i dag kildesorteret, organisk dagrenovation, og anlægget vil ligeledes kunne behandle organisk affald fra dagligvarehandlen. Kravet er dog, at affaldet skal være rent og uden indhold af emballage eller lignende. Derfor føres der løbende kontrol med kvaliteten af det tilførte affald, og borgerne får jævnligt information om, hvorledes sorteringen kan blive bedre.

Bio Vækst A/S har ved Holbæk etableret et nyt anlæg (kombineret biogas- og kompostanlæg). På dette anlæg er det vigtigst, at affaldet er neddelt og blotlagt og derved tilgængeligt for de biologiske processer. Forbehandling er nødvendig, hvis dele af affaldet er emballeret, men ellers stilles ikke særlige krav til modtagelse af affaldet, der f.eks. godt må indeholde emballage. Indeholder affaldet meget emballage, så bliver sigteresten efter kompostering dog tilsvarende større, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold nyttiggørelsen af komposten.

I Odense har man på forbrændingsanlægget gennemført forsøg med at presse blandet dagrenovation gennem en separator (dewaster). Det er herved lykkedes at opnå en acceptabel kvalitet på pulpen. Det samme kunne sandsynligvis lade sig gøre med affaldet fra dagligvarehandlen. Pulpen kan behandles på biogasanlæg.

Kompostanlæg sikrer sig generelt, at affaldet ikke indeholder fejlsorteret materiale – herunder specielt plast og plastemballage. Hvor biogasfællesanlæg ikke ønsker fejlsorteret materiale af hensyn til processen, så er det største problem for kompostanlæg, at det er vanskelligt at sortere de små plaststykker fra det færdige kompostprodukt, hvilket begrænser mulighederne for at afsætte komposten.

De kompostanlæg, der modtager emballeret affald (emballeret i affaldspose fra husholdningen), har alle etableret et forbehandlingsanlæg, hvor affaldet blotlægges og blandes med strukturmateriale. Det kan være vanskeligt at sikre en tilstrækkelig lempelig blotlæggelse af affaldet. Hvis blotlægningen bliver udført meget voldsomt, så sønderdeles emballagen meget (giver efterfølgende problemer med afsætning af kompost). En sådan kraftig behandling kan også finde sted i forbindelse med "milevending" af komposten.

3.4 Summering

Biogasanlæg kan behandle alle typer organisk affald.

Biogasfællesanlæg skal have forbehandlingsanlæg, der kan sikre, at affaldet ikke indeholder fejlsorteret materiale, og at inputtet til anlægget er uden for meget strukturmateriale.

Et nyt koncept af kombineret biogas- og kompostanlæg stiller ikke samme krav til affaldets renhed, men det skal dog sikres, at affaldet blotlægges inden behandling.

Kompostanlæg kræver generelt, at affaldet ikke indeholder emballage m.v. Nogle kompostanlæg kan behandle alle typer organisk affald, mens andre anlæg kun kan behandle vegetabilsk affald.

Det er muligt, at usorteret affald fra dagligvarehandlen vil kunne behandles gennem en separator, hvorefter pulpen kan behandles på et biogasanlæg.


Fodnoter

[14] Kortlægning af affald i dansk dagligvarehandel. Miljøprojekt nr. 671. Miljøministeriet 2002.

[15] Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger, 2001. Miljøprojekt nr. 856. Miljøministeriet, 2003.

 



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.