Miljøprojekt, 1061 – Håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen

Af regeringens affaldsstrategi ^[3] fremgår, at det skal afklares hvordan organisk affald fra dagligvarehandlen bedst håndteres samt hvordan det kan gøres lettere for kædeforretninger at organisere indsamling af organisk affald. Dette projekt skal bidrage til at afklare disse forhold.

I dette kapitel beskrives rammevilkår for håndtering af det organiske affald fra dagligvarehandlen. Det drejer sig om EU-forordning om animalske biprodukter ^[4] (Biproduktforordningen), der foreskriver hvorledes organisk affald indeholdende animalske biprodukter skal behandles samt Slambekendtgørelsen ^[5], der foreskriver i hvilken udstrækning, at behandlet, organisk affald kan udspredes på jordbrugsarealer. Anden lovgivning foreskriver, hvorledes affald skal håndteres for at leve op til kravene for en veterinær, sundhedsmæssig, miljø- og arbejdsmiljømæssig sikker håndtering af det organiske affald.

2.1 Rammevilkår for håndtering af organisk affald

Der forligger ingen opstillede mål for nyttiggørelsen af organisk affald generelt eller fra detailhandelen specielt. Der er et nationalt mål om at mindst 50 % af affald fra institutioner, handel og kontor skal genanvendes og 45 % forbrændes 3.

Visionen i Affaldsstrategien er en genanvendelse på mindst 90 % for organisk affald fra industrien, herunder at mulighederne afklares for at genanvende en øget mængde animalsk affald gennem bioforgasning.

I nærværende projekt fokuseres på organisk affald fra dagligvarehandelen. Affaldet herfra består typisk af kasseret frugt, grønt, brød, kager, kød og andre fødevarer. I projektet benyttes betegnelserne "vegetabilsk affald" og "organisk affald" for dette affald.

A. Vegetabilsk affald består udelukkende af kasserede produkter af frugt, grønt, blomster og brød/kager uden animalsk indhold.

B. Organisk affald dækker de samme kasserede produkter som vegetabilsk affald og kan derudover tillige indeholde kasseret kød, pålæg, fisk og mejeriprodukter.

Biproduktforordningen dækker kun produkter af animalsk oprindelse. I det vegetabilske affald indgår ingen produkter af animalsk oprindelse, og derfor er "vegetabilsk affald" ikke omfattet af biproduktforordningen. Organisk affald kan til gengæld indeholde produkter at animalsk oprindelse sammenblandet med kasseret frugt, grønt og brød, og så skal alt det organiske affald behandles i henhold til biproduktforordningen.

I Biproduktforordningen defineres køkken- og madaffald som kommende fra restauranter og storkøkkener. Køkken- og madaffald indgår ikke i dette projekt.

Af nedenstående skematiske oversigt ses hvorledes de tidligere nævnte fire former for organisk affald reguleres – afhængig af om indholdet er rent vegetabilsk, rent animalsk eller en blanding af disse.

Dette projekt omhandler udelukkende organisk affald fra dagligvarehandlen (boks 3). Det ses, at reguleringen af affald fra dagligvarehandlen adskiller sig fra den regulering, der gælder for håndteringen af f.eks. kildesorteret, organisk dagrenovation – uanset at de to affaldstyper rent fysisk ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden.

2.1.1 Hygiejnebegrundelser til gældende lovgivning

Efter at det blev konstateret, at BSE (kogalskab) muligvis overføres fra dyr til mennesker via føden blev hele regelsættet for håndtering af animalsk affald revideret (Biproduktforordningen 1774/2002/EF 4). Udbrud af svinepest og mund- og klovsyge har ligeledes påvirket forløbet. Begrundelsen for forbud mod at benytte køkken- og madaffald til grisefoder skal bl.a. ses på baggrund af udmeldinger fra videnskabelige komitéer. Ønsket om at minimere risikoen for spredning af smitte til foder- og fødekæden afspejles også i Slambekendtgørelsen, hvor der bl.a. stilles krav til en hygiejniseringsprocedure før slammet må anvendes til jordbrugsformål.

2.1.2 Veterinære aspekter

Tilstedeværelsen af bakterier i grønt- og madaffald fra dagligvarebutikker indebærer lovgivningsmæssige krav til håndteringen af denne type affald for derved at undgå spredning af bakterier.

I Bilag D er der medtaget en beskrivelse af de vigtigste og mest almindeligt forekommende bakterier der findes i grønt- og madaffald og som kan overføres fra dyr til mennesker.

2.1.3 Regulering af organisk affald fra detailhandlen

Særlig tre regelsæt har betydning for reguleringen af håndtering af organisk affald 66fra detailhandel, nemlig:

2.1.3.1 Bekendtgørelse om affald

Håndtering af affald er omfattet af Affaldsbekendtgørelsen 6. Bekendtgørelsen omfatter således dagrenovation, der defineres som "kasserede materialer, der naturligt forekommer fra forbrug i private husholdninger samt tilsvarende affald fra institutioner, erhvervsvirksomheder mv." og erhvervsaffald, der defineres som "affald fra handels-, kontor- og fremstillingsvirksomheder". Dvs. kasserede materialer, herunder fejlproduktioner fra servicevirksomheder. Køkken- og madaffald fra private husholdninger såvel som fra erhvervsvirksomheder (detailhandel) indgår således under de nævnte definitioner.

Udover de områder hvor kommunalbestyrelsen skal iværksætte indsamlingsordninger giver bekendtgørelsen kommunalbestyrelsen mulighed for at etablere indsamlingsordninger for andet affald eller genanvendelige materialer og produkter (§ 41). Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kan etablere en indsamlingsordning for organisk affald fra eksempelvis butikker. Affaldsbekendtgørelsens § 25-28 sætter krav om, at forbrændingsegnet affald skal udsorteres. Dermed er det ikke muligt at deponere forbrændingsegnet affald (herunder organisk affald fra dagligvarehandlen), hvilket har været gældende i Danmark siden 1997.

2.1.3.2 Slambekendtgørelsen

Kompost og afgasset materiale fra kildesorteret, organisk dagrenovation som afsættes til jordbrugsformål, skal overholde krav om hygiejnisering, stabilisering samt visse grænseværdier for tungmetaller – jf. Slambekendtgørelsen 5.

2.1.3.3 Forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter

I Biproduktforordningen skelnes der mellem mad fra restauranter og storkøkkener (kaldes køkken- og madaffald eng.: catering waste) og mad (af animalsk oprindelse) tilvirket til salg men som af kommercielle grunde ikke kan sælges (tidligere fødevarer eng.: former foodstuffs). Indenlandsk køkken- og madaffald som bortskaffes gennem dagrenovation er ikke omfattet af Biproduktforordningen, men skal når det anvendes i biogasanlæg eller til kompostering opfylde reglerne opført i Biproduktforordningen 4 samt i Bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter ^[7].

I Biproduktforordningen inddeles de animalske biprodukter i tre kategorier. Relevant for nærværende projekt er kategori 3, der omhandler biprodukter fra raske dyr.

2.1.3.4 Dyrefoder

Biproduktforordningen er gældende hvis køkken- og madaffald ønskes anvendt til foder. Videnskabelige resultater antyder, at der formentlig er en risiko for sygdomsspredning hvis et dyr fodres med proteiner der stammer fra et dyr af samme art. Dette udelukker al brug af køkken- og madaffald indeholdende produkter af animalsk oprindelse i foder til opdrættede dyr som efterfølgende indgår i en fødevareproduktion. Det skal pointeres at fodringsforbudet ikke er indeholdt i biproduktforordningen men i TSE-forordningen ^[8] med ændringer. Forordningen omhandler fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier. Køkken- og madaffald må heller ikke bruges til fodring af selskabsdyr, kun pelsdyr må fodres med køkken- og madaffald. Fra vejledningen til biproduktforordningen ^[9] kan nævnes at "Fordærvede fødevarer og fødevarer med overskreden sidste salgsdato, betragtes som tilhørende pkt.12, og må således ikke anvendes til foderfremstilling, men kan bortskaffes som kategori 3 materiale i biogas- eller komposteringsanlæg efter forordningens regler". Således fremgår det, at tidligere fødevarer rubriceres i samme gruppe som køkkenaffald der fremkommer i forbindelse med kildesortering af organisk dagrenovation. De nævnte produkter må ikke anvendes til fremstilling af foder til selskabsdyr eller til fremstilling af forarbejdet animalsk protein, men skal forbrændes, komposteres eller bioforgasses.

Rent frugt- og grønsagsaffald eller affald fra bagerier uden indehold af animalske bestanddele (f.eks. rent brød, men ikke en skinkesandwich) må i teorien bruges til dyrefoder. I praksis kræver dette dog at det rene affald kan opbevares og holdes adskilt fra andet affald. Der skal desuden foreligge en godkendelse fra Plantedirektoratet.

Biproduktforordningen er ikke gældende for kategori 3 materiale (biprodukter fra raske dyr) som sælges direkte til forbrugeren (ejer af selskabsdyr) fra detailhandleren (slagteren).

2.2 Kommende lovgivning

Blandt kommuner og behandlingsanlæg har der været nogen usikkerhed om, hvorledes især Biproduktforordningens bestemmelser skulle tolkes. Dette har medført en lang række henvendelser fra kommuner og anlæg til de lokale Fødevareregioner, der igen har videregivet henvendelsen til Fødevarestyrelsen. Især spørgsmål om behandling af affald med mindre dele animalske biprodukter, hygiejnisering af emner større end 12 mm, samt mulighederne for at opretholde rene og urene zoner.

Kommissionen har forpligtet sig til at forberede et direktiv om biologisk affald, herunder køkken- og madaffald, med henblik på at fastsætte regler om anvendelse, nyttiggørelse, genanvendelse og bortskaffelse af sådant affald.

Kommissionen har i november 2005 sat fire forslag til ændringer til Biproduktforordningen til afstemning. Det ene af forslagene ^[10] giver blandt andet mulighed for, at allerede behandlede fødevarer kan anvendes uden yderligere behandling under forudsætning af, at de ikke har været i kontakt med råt animalsk materiale, at de kompetente myndigheder anser behandlingen for at være tilstrækkelig til ikke at udgøre en risiko for menneskers og dyrs sundhed. Dette vil være en klar lempelse i forhold til tidligere – forslaget skal eventuelt gælde fra januar 2006. Det andet forslag ^[11] indeholder bestemmelser om anvendelse af kategori 2 og kategori 3 materiale som gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, samt bestemmelser om græsningsrestriktioner i form af en karenstid på 21 dage på arealer, hvor der er anvendt organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler. Det tredje forslag ^[12] stiller krav om, at biogasanlæg skal have en hygiejniseringsenhed, der ikke kan omgås medmindre særlige forhold er gældende. Gældende overgangsordninger forlænges. Kompetente myndigheder kan godkende alternative hygiejniseringparametre end 70oC i 60 minutter. Det fjerde forslag ^[13] har primært relevans for forarbejdet gylle.

Fra Fødevarestyrelsen foreligger der et udkast til bekendtgørelse om bortskaffelse af madaffald fra visse virksomheder til høring. I udkastet stilles der krav om, at virksomheder (restaurationer, cateringvirksomheder, pizzeriaer og køkkener (ej private husholdninger) skal indgå aftale om afhentning af alt madaffald. Der stilles krav til beskrivelse af hvorledes madaffaldet bortskaffes men ingen specifikke krav til behandlingen af affaldet. Udkast til bekendtgørelsen omfatter p.t. ikke affald fra dagligvarehandlen bortset fra de tilfælde, hvor restauration m.v. indgår som en integreret del af en dagligvarebutik.

Fodnoter

[4] Europaparlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1774/2002, af 3. oktober 2002, om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. I det følgende kaldt Biproduktforordningen

[5] Bekendtgørelse nr. 623, af 30. juni 2003, om anvendelse af affald til jordbrugsformål. I det følgende kaldt Slambekendtgørelsen

[7] Bekendtgørelse nr. 355 af 19. maj 2003 om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter

[8] TSE-forordningen, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (TSE).

[10] SANCO/2005/2126 Rev.3. Forslag om overgangsordning for opsamling, transport, forarbejdning, brug og bortskaffelse af tidligere fødevarer.

[11] SANCO/2380/2003 Rev.5. Forslag om anvendelse af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, undtagen gylle.

[12] SANCO/2632/2005 Rev.2. Forslag om ændring af bilag VI, kap. II til forordning 1774/2002 for så vidt angår forarbejdningsstandarder for biogas- og komposteringsanlæg, samt forlængelse af Kommissionens forordninger nr. 809/2003 og 810/2003.

[13] SANCO/2634/2005 Rev.1. Forslag om ændring af bilag VIIII til forordning 1774/2002 for så vidt angår gødning.

2 Lovgivning