Miljøprojekt, 1061 – Håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen

I dette kapitel belyses de økonomiske aspekter ved indsamling af organisk affald fra dagligvarebutikker.

Først beskrives generelt hvilke priser, der findes for forskellige ydelser i forbindelse med håndtering af det organiske affald. Herefter anvendes priserne på de tre opstillede profiler for håndtering af det organiske affald.

9.1 Priser

Priserne for ydelser i forbindelse med håndtering af organisk affald præsenteres som de reelle priser de fleste butikker vil møde, når de ønsker at agere på markedet. Der regnes således ikke på investering, vedligeholdelse, arbejdskraft i forbindelse med opsamling, indsamling og behandling af affald.

1. Pris for opsamling af affald. Dette er typisk en "fast" pris, der afhænger af det valgte opsamlingsmateriel (type, størrelse, foring, vask).

2. Pris for indsamling og transport af affaldet. Eftersom vognmanden typisk beregner sin pris på baggrund af den medgående tid (baseret på erfaring om tømningstider, kørselsafstande osv.) indgår tidsforbruget som en central parameter i beregning af omkostning til indsamling og transport.

I det følgende gennemgås forudsætningerne for beregning af priser for opsamling, indsamling/transport hhv. behandling af affald fra dagligvarehandlen.

I afsnit 9.2 beregnes økonomiske konsekvenser for de tre profiler, der blev anvendt ifm. beregning af dieselforbruget i afsnit 8.2. Beregning af priser baseres på 10 tons affald, der svarer til den mængde affald, der typisk må indsamles med en komprimatorvogn.

9.1.1 Pris for opsamlingsudstyr

Der regnes med leje af materiel (nogle kæder investerer i eget materiel) til opsamling af organisk affald.

Eventuelle serviceydelser i tilknytning til indsamling af affald forudsættes købt hos affaldstransportøren (lås, foring, vask, osv.).

9.1.1.1 Minicontainer

Normalt betales et gebyr for udbringning og hjemtagning af containere. Beløbet svarer typisk til 2-3 måneders leje. Her regnes med 70 kr. Containerne forventes at stå fem år hos butikken inden udskiftning.

Minicontainere forudsættes foret med et plastindlæg efter hver tømning. Foringen skal hindre tilsmudsning af containeren. Foring koster 5 kr. pr. gang. Hvis det organiske affald skal behandles på et komposteringsanlæg kan der ikke bruges foring.

Vask og renholdelse er ikke dækket af lejen. Ønskes containerne vasket skal butikkerne regne med en omkostning. Mobilvask af én minicontainer vil typisk koste kr. 80 pr. gang. Det er forudsat, at minicontainere vaskes én gang årligt.

9.1.1.2 Vippecontainer/containere til frontloader

Vippecontainere fås i forskellige størrelser fra et par m3 til 10 m3. En typisk størrelse for en vippecontainer opstillet hos en dagligvarebutik vil være 4 m3. Lejen af en 4 m3 vippecontainer koster 200 kr. pr. måned.

Udbringning og hjemtagning af en vippecontainer koster 250 kr. – i alt 500 kr. Containerne står fem år hos butikken inden udskiftning.

Vippecontainere vaskes ikke, mens de står hos butikkerne. Der anvendes heller ikke foring.

En række butikker anvender containere, der tømmes af en vogn med frontloader. I forsøget er der ikke skelnet mellem vippecontainere og frontloadercontainere og der er normalt ingen afgørende prismæssig forskel på de to typer opsamlingsmateriel.

9.1.1.3 Pressecontainer

Pressecontainere er ikke egnede til opsamling af organisk affald. Årsagen hertil er, at affaldet er meget vådt. Derimod kan den være yderst effektiv til opsamling af restaffald (uden organisk affald) eller blandet affald.

En pressecontainer koster – afhængig af størrelsen – 1.500 kr. i leje pr. måned.

Udbringning og hjemtagning koster ca. 500 kr. pr. gang. Containeren står mindst fem år hos butikken.

9.1.2 Pris for indsamling

Affaldstransportørens tilbud om indsamling af affald fra butikkerne vil normalt være baseret på en forventning om tidsforbruget i forbindelse med indsamlingen. Tidsforbruget sammenstykkes af tre elementer:

Tidsforbruget til de forskellige elementer i indsamlingen afhænger af afstanden mellem tømningsadresserne og hvilken type opsamlingsmateriel der benyttes.

Afstanden mellem tømningsadresser bestemmes af tætheden af butikker, der deltager i indsamlingsordningen – herunder også om indsamlingen sker i bymæssig bebyggelse eller i landområder. Afstanden til behandlingsanlæg afhænger af lokale forhold. De logistiske aspekter ved indsamling af organisk affald er beskrevet nærmere i kapitel 7.

Typen af opsamlingsudstyr afgør blandt andet hvor mange tømninger affaldstransportøren kan foretage før vognen skal læsse af på behandlingsanlægget.

Som nævnt i afsnit 8.2.5 forudsættes det, at en gennemsnitlig butik har 400 kg blandet affald pr. uge, hvoraf halvdelen (200 kg) består af organisk affald. En renovationsvogn kan typisk laste 10 tons affald. På én indsamlingsrute vil der således blive indsamlet blandet affald fra gennemsnitlig 25 butikker. Indsamles organisk affald eller restaffald vil ruten dække affald fra 50 butikker.

I Tabel 7-1 findes en sammenhæng mellem køreafstande og tidsforbruget. Det er denne sammenhæng, der benyttes i de efterfølgende beregninger. Tidsforbruget til selve tømningen af containere fremgår af nedenstående.

9.1.2.1 Minicontainere

Det tager knap 3 minutter at tømme en minicontainer og montere en foring i containeren. Tømningstiden regnes fra vognen standser ved en adresse til den sætter i gang igen for at køre til den næste adresse. Med flere containere på samme adresse kan tømningstiden pr. container reduceres.

9.1.2.2 Vippecontainere

9.1.3 Pris for behandling af affald

Butikkerne skal betale for behandling af affaldet. Prisen er sammensat af en affaldsafgift og en behandlingspris.

9.1.3.1 Affaldsafgift

Affaldsafgiften afhænger udelukkende af behandlingsformen. Affaldsafgiften udgør 330 kr. pr. ton for affald til forbrænding. Der betales ingen affaldsafgift for affald, der komposteres eller bioforgasses.

9.1.3.2 Behandlingspris

Prisen for behandling af organisk affald afhænger både af behandlingsformen og hvilket anlæg, der forestår behandlingen. Når behandlingsprisen kan variere kraftigt fra anlæg til anlæg, så skyldes det blandt andet, at anlæggene har forskellig størrelse og at de er underlagt forskellige restriktioner – f.eks. i forhold til anlæggets placering. De behandlingspriser, der er anført i Tabel 9-1 er således ikke fuldt dækkende for hele landet – der kan sagtens være anlæg, hvor behandlingsprisen er dobbelt så høj som på andre tilsvarende anlæg.

De anvendte behandlingspriser i Tabel 9-1 svarer til de priser, der var aktuelle under pilotforsøget.

Det ses, at behandlingsprisen ved bioforgasning er 70 kr. lavere end ved forbrænding.

I det følgende regnes med de behandlingspriser, der i Tabel 9-1 er anført under "Behandlingspris i alt".

9.2 Profiler

Formålet med at opstille profiler for de økonomiske konsekvenser ved indsamling af organisk affald fra dagligvarehandlen er at kunne sammenligne alternative måder at indsamle og behandle det organiske affald.

Profil A drejer sig om indsamling af organisk affald som det fandt sted under pilotforsøget – jf. de miljømæssige konsekvenser i afsnit 8.2.3. De økonomiske konsekvenser normeres til en indsamlet mængde på 10 tons organisk affald.

Profil A er ikke optimalt ud fra en økonomisk vurdering, idet indsamlingsstederne generelt ligger for spredt – jf. afsnit 8.2.4. Derfor er der opstillet en Profil B, hvor indsamlingsstederne ligger med en større tæthed.

Som alternativ til en separat indsamling af organisk affald opstilles tillige en Profil C, hvor det organiske affald ikke sorteres men indsamles sammen med andet brændbart affald fra butikken og køres til forbrænding - analogt med de miljømæssige beregninger i afsnit 8.2.5.

9.2.1 Profil A - Indsamling af organisk affald som i forsøgsområdet

Når pilotforsøget skal normeres til 10 tons indsamlet organisk affald, så svarer det til indsamling af organisk affald fra 50 butikker. To af disse vil have en 10 m3 vippecontainer til det organiske affald. De resterende butikker benytter minicontainere. Ti butikker har to minicontainere til rådighed – de øvrige 38 blot én.

Det forudsættes, at indsamling af restaffald fortsætter uændret for alle butikker og med samme beholderudstyr.

9.2.1.1 Omkostninger til opsamlingsmateriel m.v.

I Tabel 9-2 er opstillet de økonomiske forudsætninger for opsamling af organisk affald under samme betingelser som fra forsøgsområdet. Tabellen indeholder alene nøgledata for det ekstra opsamlingsmateriel, der opstilles ved butikkerne til opsamling af organisk affald, samt de direkte økonomiske konsekvenser heraf.

Tabel 9-2 Profil A - Meromkostning til opsamlingsmateriel ved separat indsamling af organisk affald. Kr. pr. 10 tons.

5) Containere forudsættes at stå på adressen i 5 år – én udbringning og én hjemtagning.

De 50 butikker vil tilsammen have ekstra omkostninger til opsamling af organisk affald på kr. 906 – eller ca. 18 kr. pr. butik pr. uge. Leje af materiel udgør 498 kr. – eller godt halvdelen af dette beløb.

Foring og vask af containere koster kr. 377. Hvis affaldet skal behandles på et komposteringsanlæg, så vil det normalt ikke være muligt at fore minicontainerne.

9.2.1.2 Omkostninger til indsamling og transport

Tidsforbruget til indsamling og transport af det organiske affald fra 50 dagligvarebutikker ses af beregningerne i Tabel 9-3.

Tabel 9-3 Profil A - Beregnet tidsforbrug for ugentlig indsamling af 10 tons organisk affald.

1) Antallet af butikker og containere er justeret til en normeret mængde på 10 tons, hvilket svarer til maksimal mængde i komprimatorvogn.

Samlet tidsforbrug til indsamling og transport af 10 tons organisk affald under samme betingelser som i pilotforsøget er beregnet til 10 timer og 12 minutter.

Vognmanden skal have 520 kr. pr. time, hvilket giver en samlet pris for indsamling og transport af organisk affald på kr. 5.304.

Indsamling af restaffaldet vil i princippet tage den samme tid – og dermed koste det samme at indsamle, altså kr. 5.304.

De samlede omkostninger til indsamling og transport af organisk affald og restaffald skal modregnes omkostningerne til indsamling af 20 tons blandet affald. Prisen for dette beregnes i afsnit 9.2.3.

En tommelfingerregel siger, at prisen for tømning normalt ikke skal koste mere end 50 kr. pr. minicontainer – svarende til ca. 10 tømninger i timen. Der er således tale om særligt høje priser i Profil A. Det skyldes, at der er i pilotforsøget var relativt langt mellem adresserne, idet organisk affald kun indsamledes fra en del af dagligvarebutikker og i et område med relativt mange butikker i landzonen. I Profil A er antallet af tømte containere blot 6 pr. time svarende til 83 kr. pr. tømning.

9.2.1.3 Omkostninger til behandling

Omkostningerne til at behandle 10 tons organisk affald på et biogasanlæg er 5.000 kr. Det er 700 kr. mindre end ved at behandle den samme mængde på et forbrændingsanlæg – jf. afsnit 9.1.3.2.

Den ugentlige besparelse for i alt 50 dagligvarebutikker ved at lade affaldet behandle på et biogasanlæg i stedet for på et forbrændingsanlæg er 700 kr.

Restaffald (10 tons) skal behandles på forbrændingsanlæg til en pris på kr. 570 pr. tons – eller kr. 5.700 for 10 tons.

Samlet behandlingspris bliver kr. 10.700 for 10 tons organisk affald og 10 tons restaffald.

9.2.2 Profil B - Optimal indsamling af organisk affald – større tæthed

Profil B, der kan betragtes som et mere optimalt forløb, har en højere tæthed af dagligvarebutikker, der deltager i sorteringen. Mens fordelingen af butikker i Profil A er 40 % i byområder og 60 % i landområder, så er fordelingen i Profil B 60 % i byer og 40 % på landet.

9.2.2.1 Omkostninger til opsamlingsmateriel m.v.

I Profil B benyttes det samme opsamlingsmateriel, som i Profil A. Det vil sige, at omkostningerne til opsamlingsmateriel er de samme som beregnet i afsnit 9.2.1.1 – altså kr. 906 pr. uge pr. 50 butikker.

9.2.2.2 Omkostninger til indsamling og transport

Tidsforbruget til indsamling og transport af det organiske affald fra 50 dagligvarebutikker ses af beregningerne i Tabel 9-4.

Tabel 9-4 Profil B - Beregnet tidsforbrug for ugentlig indsamling af 10 tons organisk affald.

Antallet af butikker og containere er justeret til en normeret mængde på 10 tons, hvilket svarer til maksimal mængde i komprimatorvogn.

Samlet tidsforbrug til indsamling og transport af 10 tons organisk affald under samme betingelser som i Profil A er beregnet til 6 timer og 51 minutter.

Vognmanden skal have 520 kr. pr. time, hvilket giver en samlet pris for indsamling og transport af organisk affald på kr. 3.562.

Da restaffaldet i stedet indsamles hver 14. dag, så bliver den gennemsnitlige mængde pr. butik 400 kg, hvorved indsamlingen kan effektiviseres yderligere. Prisen for indsamling af restaffald bliver da lig med en ugentlig indsamling af blandet affald (blanding af organisk affald og restaffald).

9.2.2.3 Omkostninger til behandling

Omkostningerne til at behandle 10 tons organisk affald på et biogasanlæg er 5.000 kr. Det er 700 kr. mindre end ved at behandle den samme mængde på et forbrændingsanlæg – jf. afsnit 9.2.1.3.

Restaffald (10 tons) skal behandles på forbrændingsanlæg til en pris på kr. 570 pr. tons – eller kr. 5.700 for 10 tons.

Samlet behandlingspris bliver kr. 10.700 for 10 tons organisk affald og 10 tons restaffald.

9.2.3 Profil C - Organisk affald indsamlet sammen med restaffald

De økonomiske konsekvenser ved indsamling af blandet affald beskrives for opsamlingsmateriel, indsamling og transport samt behandling – helt parallelt med fremgangsmåden i de foregående afsnit.

9.2.3.1 Opsamling af restaffald

Det forudsættes, at affaldet indsamles én gang ugentlig med en komprimatorvogn. Der benyttes det samme opsamlingsmateriel som allerede er placeret ved butikkerne. I beskrivelsen af de to profiler med indsamling af organisk affald blev det forudsat, at dette materiel blev benyttet til opsamling af restaffaldet, mens det nye materiel alene blev benyttet til det organiske affald.

Der vil således ikke være nogen ekstraomkostninger til leje af opsamlingsmateriel, vask eller foring af beholdere.

Sammensætningen mellem vippecontainere og minicontainere er en anden, når de benyttes til blandet affald i stedet for organisk affald. Der regnes med, at 40 % af butikkerne benytter minicontainere til opsamling af blandet affald, hver af disse har i gennemsnit 3 minicontainere til blandet affald. Ca. 60 % af butikkerne har hver én vippecontainer til blandet affald.

9.2.3.2 Indsamling og transport af blandet affald

Indsamling af blandet affald foretages én gang ugentlig. For de butikker, der har vippecontainere til blandet affald forudsættes det, at tømningstiden kan reduceres til 8 minutter pr. container.

Hver butik har i gennemsnit 400 kg blandet affald pr. uge. I Tabel 9-5 er tidsforbruget til indsamling af 10 tons affald fra i alt 25 butikker beregnet.

Tabel 9-5 Profil C - Beregnet tidsforbrug for ugentlig indsamling af 10 tons blandet affald.

Antallet af butikker og containere er justeret til en normeret mængde på 10 tons, hvilket svarer til maksimal mængde i komprimatorvogn. Da hver butik i gennemsnit har 400 kg blandet affald svare det til ca. 25 butikker pr. indsamling.

1: Kun 40 % af dagligvarebutikkerne benytter minicontainere til opsamling af blandet affald. Butikkerne har i gennemsnit 3 stk. 600 liter containere til rådighed pr. uge.

2: Ca. 60 % af dagligvarebutikkerne benytter vippecontainere til opsamling af blandet affald. Vippecontainere benyttes især, hvor tilkørselsforholdene tillader det – derfor er tømningstiden for en vippecontainer her reduceret til 8 minutter pr. container.

Tidsforbruget til indsamling er beregnet til 5,5 timer. Det svarer til en samlet ugentlig omkostning for alle 25 butikker på kr. 2.860. Eller for 20 tons (50 butikker) i alt kr. 5.720

9.2.3.3 Omkostninger til behandling af blandet affald

Omkostninger til behandling af 20 tons blandet affald til en behandlingspris på 570 kr. pr. ton bliver 11.400 kr.

Samlet behandlingspris bliver kr. 11.400 for 20 tons blandet affald.

9.3 Sammenligning af omkostninger til håndtering af affald

I dette afsnit sammenlignes omkostninger til håndtering af affald fra dagligvarebutikker. Håndteringen af affaldet omfatter de tidligere nævnte tre funktioner:

I Tabel 9-6 er de samlede omkostninger (ekskl. omkostninger til leje m.v. af materiel til opsamling af blandet affald / restaffald) opstillet. Tabellen bygger på de forudsætninger og de beregninger, der er gennemført i afsnit 9.2.

Tabel 9-6 Sammenligning af omkostninger til håndtering af affald fra dagligvarehandelen. Kr. pr. 50 butikker (20 tons) pr. uge.

1) For opsamlingsmateriel er der alene regnet på de meromkostninger, der er knyttet til opsamling af den organiske fraktion. Omkostninger til leje m.v. af materiel til restaffald og blandet affald er ikke medtaget.

De samlede omkostninger til håndtering af organisk affald samt restaffald i Profil A (samme forhold som i pilotforsøget) er ca. kr. 22.200 for 50 butikker med i alt 20 tons affald pr. uge. Dette er 5.000 kr. mere end håndteringen af blandet affald koster butikkerne i dag – hvilket svarer til gennemsnitlig 100 kr. pr. butik pr. uge.

Når der kan etableres en optimal indsamling af det organiske affald som i Profil B, så bliver de samlede omkostninger (stadig ekskl. opsamlingsmateriel til restaffald / blandet affald) kr. 18.028. Dette er 1.100 kr. mere end omkostningerne til den eksisterende ordning (Profil C).

De højere omkostninger til håndtering af affaldet i Profil B – den optimale situation (pr. 50 dagligvarebutikker) skyldes følgende forhold:

Der er flere forhold, der kan påvirke prisen for håndtering af affald i såvel Profil B (2-delt indsamling) som ved den nuværende håndtering af blandet affald – Profil C. Dette vil blive diskuteret nærmere i det følgende afsnit.

Enkelte steder er der allerede etableret indsamlingsordninger for organisk affald fra dagligvarebutikker. I Lemvig er der således indført et vægtbaseret indsamlingssystem for dagrenovation og dagrenovationslignende affald – herunder regnes det organiske affald fra butikkerne. Butikkerne skal betale 2,50 kr. pr. kg (svarende til 2.500 kr. pr. tons) for det dagrenovationslignende butiksaffald.

Hvis butikkerne i stedet benytter indsamlingsordningen for organisk affald betales en tømningsafgift på 38 kr. + en behandlingsafgift på 400 kr. pr. tons. Det svarer til en samlet omkostning på 700-800 kr. pr. tons. Butikkerne har således et stort økonomisk incitament til at sortere det organiske affald fra.

9.4 Diskussion af omkostninger til håndtering af affald

I dette afsnit diskuteres nogle forhold, der kan have betydning for de samlede omkostninger for dels det 2 delte system (Profil B) og den nuværende ordning – Profil C.

DAKA har en ordning for indsamling af kasseret kød fra visse dagligvarebutikker. Indsamlingen er begrænset til de butikker der har egen slagterafdeling (f.eks. SuperBrugsen, Kvickly, Bilka, ISO, SuperBest m.fl.). Ved butikkernes slagterafdeling er opstillet en container (190, 400 eller 600 liter), hvor det kasserede og afskårne kød kan lægges. Affaldet afhentes én gang ugentlig.

DAKA oplyser ^[27], at butikkens omkostninger til at deltage i ordningen kan udgøres af følgende tre bidrag:

En butik med et stk. 600 liter container til kasseret/afskåret kød betaler kr. 200 (165 + 35) til indsamling og transport pr. uge. Med 100 kg affald i containeren skal endvidere betales en behandlingsomkostning på kr. 48 – eller i alt kr. 248 pr. uge.

Omkostning til behandling svarer stort set til omkostningen ved behandling af den samme mængde affald på et biogasanlæg (500 kr. pr. ton).

I pilotforsøget havde seks af butikkerne egen slagterafdeling og separat opsamling af kasseret kød – det svarer til 11 butikker ud af 50. De 11 butikker kunne tilsammen spare 11 x 200 kr. = 2.200 kr. pr. uge ved at lade affaldet indsamle sammen med andet organiske affald fra butikkerne.

Alt andet lige ville dette gøre den optimale indsamling af organisk affald (Profil B) billigere end den nuværende indsamling, hvor alt affald indsamles blandet. Der er dog et par forbehold der skal tages i den forbindelse.

1) For det første, så kan renovationsvognen ikke længere indsamle organisk affald fra 50 butikker på én indsamling, hvis nogle af butikkerne tilmed har kasseret kød med. Det betyder, at vognen kun kan rumme affald fra 45 butikker – det reducerer køretiden, mens den tid, hvor vognen tømmer containere øges (mere effektiv tømning)

2) For det andet øges andelen af "ikke produktiv" kørsel med renovationsvognen (kørsel til og fra indsamlingsområde og fra behandlingsanlæg) målt i forhold til antallet af butikker på hver indsamling

Indsamling og transport af 10 tons organisk affald + 1.100 kg kasseret kød gennemføres på 448 minutter (svarende til 1,11 indsamlingsrute). Indsamlingen af organisk affald (inkl. kasseret kød) koster således kr. 3.884 pr. uge (50 butikker).

Behandlingsomkostningerne vil være 22 kr. dyrere ved bioforgasning frem for behandling på kødfoderfabrik.

Indsamles kasseret kød sammen med andet organisk affald fra butikker bliver de samlede omkostninger til håndtering af affald fra butikkerne kr. (3.884 – 3.662) + (18.028 + 22) = kr. 18.372 – jf. bemærkningerne til Tabel 9-6.

Da de sparede omkostninger ved indsamling af kasseret kød sammen med andet organisk affald som tidligere beregnet er 2.200 kr. vil de samlede omkostninger ved at indsamle kasseret kød og andet organisk affald til bioforgasning være kr. 16.172, hvilket er 1.000 kr. mindre end de kr. 17.120 det koster med den nuværende ordning, Profil C.

9.4.2 Behandlingspris

Den 2-delte indsamling kan blive omkostningsneutral for dagligvarebutikkerne, hvis behandlingsprisen for bioforgasning kan blive tilstrækkelig meget lavere end behandlingsprisen ved forbrænding.

Hvis behandlingsprisen for bioforgasning kan sænkes med 90 kr. pr. ton til 410 kr. pr. ton (hvilket er en relativ stor nedsættelse), så vil butikkernes samlede omkostninger til bortskaffelse af affaldet i et 2-delt indsamlingssystem (Profil B) være af samme størrelse som i den eksisterende ordning (Profil C), hvor blandet affald indsamles og forbrændes.

9.4.3 Små butikker - 2-delt indsamling er relativt dyrere

Alle økonomiske beregninger i dette kapitel er baseret på gennemsnitsbetragtninger. Der er dog ingen tvivl om at opsamling (udstyr) og indsamling (transport) af organisk affald vil være relativt dyrere for mindre butikker end for større.

For butikker med relativt lidt organisk affald bliver omkostningerne til opsamlingsmateriel og tømning af containere uforholdsmæssig højere end for butikker med meget organisk affald.

Den gennemsnitlige besparelse der ligger i at indsamle og bioforgasse kasseret kød sammen med andet organisk affald (jf. afsnit 9.4.1) vil også alene tilfalde butikker, der tidligere har fået affaldet indsamlet via en DAKA-ordning. De mindre butikker uden egen slagterafdeling får altså ikke del i denne reduktion i omkostningerne.

9.5 Summering

I dette kapitel er der gennemført økonomiske beregninger for de samme tre indsamlingsprofiler, der blev anvendt i forbindelse med en beregning af miljømæssige konsekvenser. Der indgår videre en vurdering af den økonomiske konsekvens ved anvendelse af en såkaldt DAKA-ordning for animalsk affald.

De økonomiske beregninger er gennemført på baggrund af tidsstudier i forsøgsområdet, faktuelle priser for indsamling og behandling. Indsamlingsmængden er fastsat til 20 tons per uge svarende til 50 dagligvarebutikker med en gennemsnitlig affaldsproduktion på hver 400 kilo per uge.

Resultatet af de økonomiske beregninger viser, at en separat indsamling af organisk affald til bioforgasning fra dagligvarebutikker under optimale betingelser koster det samme som den ordning butikkerne havde før pilotforsøget startede dvs. indsamling af blandet affald til forbrænding.

9 Økonomiske aspekter