|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen
10 Organisatoriske aspekter
De organisatoriske aspekter ved indsamling af organisk affald fra dagligvarehandlen kan opdeles i interne aspekter hhv. eksterne aspekter. De interne aspekter omhandler de muligheder og begrænsninger,
der er til stede for at butikken kan ændre egne rutiner omkring håndtering af affald. De eksterne aspekter handler om de ydre rammer og muligheder, der gives for indsamling af det organiske affald.
10.1 Interne organisatoriske aspekter
Internt i butikken er der en række forhold, der har afgørende betydning for hvor succesfuld sorteringen af organisk affald bliver. Overordnet er der tale om holdning, viden og butikkens fysiske muligheder og
ressourcer for at gennemføre sorteringen. Dette gennemgås i det følgende.
10.1.1 Holdning til at sortere organisk affald
I forhold til det at sortere affald, så er dagligvarebutikken at sammenligne med en stor husholdning. Dels er der mange medlemmer af husstanden (personale) og dels er affaldsmængden stor. Der er således
flere der involveres i affaldshåndteringen end i den enkelte husstand og dermed også flere holdninger der kommer til udtryk.
10.1.1.1 Butikslederens holdning
Butikslederen har det overordnede ansvar for butikkens drift – og hermed også for affaldshåndteringen. Butikslederens holdning til sortering af affald påvirker hele organisationen. I pilotprojektet blev alle
butiksledere interviewet og deres generelle holdning til forsøget blev registreret. Undervejs i pilotforsøget blev det tydeligt, at de butikker, hvor butikslederen var engageret og gerne ville gøre en forskel,
frasorterede relativt mere organisk affald (og i en bedre kvalitet) end i butikker med en mindre engageret butiksleder.
Butikslederens holdning er således afgørende for et godt resultat – på samme måde som husmoderens holdning er afgørende for om husstanden sorterer sit affald korrekt.
10.1.1.2 Personalets holdning
Butikslederen er ikke ene om at have en holdning til sortering af affald. Flere af de ansatte tager også mere eller mindre del i opgaven med at håndtere affald. Det er dog oftest sådan, at personalet følger de
retningslinier, som ledelsen udstikker. Personalets egen holdning bliver derfor som regel mindre afgørende for det generelle resultat af sorteringen.
Gennem interviews med butikslederne fremgår det, at enkelte af de ansatte har sat en særlig ære i at udføre sorteringen korrekt. Hvis det lykkes at videregive et sådant engagement til de ansatte, så vil de
gennem selvjustits også bidrage til en bedre sortering.
10.1.1.3 Økonomisk incitament
Såfremt butikken kan spare penge ved at sortere organisk affald fra til biologisk behandling, så vil butikslederens incitament til at instruere personalet og sikre at det efterlever sorteringskriterierne være
særligt stort.
Hvis det omvendt viser sig at være dyrere for butikken at sortere organisk affald til biologisk behandling, så vil incitamentet være mindre.
Hvis butikkerne her skulle følge en indsamlingsordning for organisk affald, så vil det alene være behandlingsprisen for organisk affald i forhold til brændbart affald, der vil være afgørende for om butikken har
et økonomisk incitament til at sortere organisk affald.
10.1.1.4 Fordomme – nytter det noget?
Det er ikke usædvanligt, at butiksleder og ansatte har fordomme i forhold til indførelse af nye rutiner. Således også i forhold til sortering af organisk affald.
Flere butiksledere har således spurgt til, hvorfor butikken skulle sortere organisk affald, når det gennem dagspressen var kendt, at flere forsøg og ordninger med indsamling af organisk affald fra private
husstande var blevet opgivet. Her var det vigtigt at kunne forklare forskellen mellem indsamlingssystemerne – men også at kunne redegøre for forskellene i den efterfølgende behandling.
Butikslederne var på forhånd skeptiske med hensyn til om det var økonomisk bæredygtigt at etablere en særskilt indsamling af organisk affald. Dette stemte godt overens med, at et af formålene med
projektet var at vurdere de økonomiske konsekvenser ved en særskilt indsamlingsordning for organisk affald. Generelt var butikkerne positive overfor at deltage i pilotforsøget – blot det ikke kostede dem
noget.
10.1.2 Viden om affaldssortering
For at kunne sortere affaldet korrekt er det nødvendigt at vide hvorledes det skal håndteres.
10.1.2.1 Regler og lovgivning
Der findes regler og forskrifter for virksomhedernes håndtering af affald. Det drejer sig om indsamling af dagrenovation (og dagrenovationslignende affald), egenkontrolprogrammer, indsamlingsordninger for
kasseret kød, indsamling af problemaffald, samt obligatoriske ordninger for pap, emballageglas, retursystemer, metal m.v.
Butikslederen skal kende til disse ordninger og sikre at personalet efterlever gældende regler og aftaler. Det er ikke normal praksis, at de ansatte også skal sætte sig ind i de forskellige regler for håndtering af
diverse affaldsfraktioner.
10.1.2.2 Retningslinier for sortering
Derimod er det meget vigtigt, at de ansatte ved, hvorledes de skal håndtere affaldet. Hertil er det afgørende, at de får konkret vejledning i hvorledes affaldet skal sorteres. Vejledningen skal gerne gives
mundtlig og suppleres skriftligt. Sammen med den mundtlige vejledning gives gerne en orientering (direkte eller indirekte) om virksomhedens holdning (etik) til affaldshåndtering. Ved at formidle
virksomhedens generelle holdning til håndtering af affald til de ansatte påvirker ledelsen samtidig de ansattes engagement i det daglige arbejde.
10.1.3 Faciliteter og ressourcer til at sortere affald
Mulighederne for at sortere affaldet er forskellig fra butik til butik. Mulighederne afhænger blandt andet af det valgte opsamlingsmateriel, den tilgængelige plads og tid.
10.1.3.1 Materiel
Det valgte materiel og adgangsforholdene til dette er af stor betydning for den sortering og kvaliteten heraf. Det er vigtigt at materiellet er let at anvende. Dvs. låger og andet skal være placeret så alt
personale kan nå disse og at det personale, der står for selve sorteringen, har mulighed for at åbne og lukke låger (nøgle til låger, og de må ikke være for tunge at håndtere).
Omvendt må adgangen til containere til organisk affald ikke være for lette at benytte. Det må ikke være lettere at aflevere det organiske affald end at aflevere restaffaldet. Er containere til organisk affald
lettere tilgængelige end containere til restaffald, så risikerer man, at fejlsorteringen i det organiske affald bliver for stor – og kvaliteten for dårlig. Dette var således den væsentligste årsag til, at sorteringen af
organisk affald blev opgivet i et hypermarked, der sorterede efter de samme retningslinier som i pilotforsøget.
10.1.3.2 Plads
Internt i butikken kræver det normalt ikke mere plads, hvis det organiske affald skal sorteres for sig. Rutinerne er her i forvejen tilrettelagt, således at den enkelte afdeling selv sorterer kasserede varer fra –
enten i butikken eller på lageret. Det er således blot et spørgsmål om at lægge de frasorterede varer i den ene container eller den anden. Hvis det er vegetabilsk affald, der skal sorteres fra (uden emballage),
så skal der forefindes en beholder til opsamling af emballage.
Butikkens udenoms areal kan til gengæld være begrænset, således at det kan være vanskeligt at skaffe den nødvendige plads til opstilling af en ekstra container.
10.1.3.3 Tid
Butikslederne frygtede inden pilotforsøget, at tidsforbrug til sortering af det organiske affald ville være en afgørende barriere.
De butikker, der sorterede organisk affald (med emballage) meldte ikke om et øget tidsforbrug som følge af sorteringen. Dette hænger sammen med, at de kasserede varer normalt indsamles for hver sin
afdeling af gangen. Den eneste forskel for personalet er derfor om personalet skal smide de kasserede varer i den ene container eller den anden.
Butikker, der fjernede emballage fra vegetabilsk affald (kasseret frugt, grønt, brød m.v.), registrerede et vist tidsforbrug til at fjerne emballage fra de kasserede varer. De fleste butikker brugte op til 5
minutter om dagen til at fjerne emballagen – og det blev generelt ikke betragtet som et væsentligt problem at skulle fjerne emballagen.
Når en ordning først er etableret, så synes tidsforbruget ikke at være en barriere for ordningen.
10.1.4 Ændrede rutiner (og adfærd)
Forudsætningen for at den enkelte butik kan opnå den ønskede effekt og selv frasortere det organiske affald er, at de i afsnit 10.1.3 beskrevne forhold er opfyldt. Det er projektets erfaring, at især to forhold
kan være en væsentlig hindring for en vellykket ordning for indsamling af organisk affald.
For det første er det vigtigt, at butikken har den fornødne udendørsplads til at opsamle det organiske affald, og at containerne kan placeres hensigtsmæssigt, så personalet ikke har lettere adgang til
containeren til organisk affald end til containeren til restaffald. I så fald er der risiko for at restaffald lægges i containeren til organisk affald.
For det andet er det vigtigt, at ledelsen og de ansatte har en positiv holdning til affaldssortering. Hvis de ikke har en positiv holdning og er engagerede, så bliver resultatet af sorteringen ringere – dvs. mindre
frasorteret mængde og med større fejlsortering.
10.2 Eksterne organisatoriske aspekter
Håndtering af affald – herunder organisk affald – er underlagt en række love og regler. Nogle af disse regler kan på forskellig måde udgøre en barriere for etableringen af en indsamlingsordning for organisk
affald.
Også andre eksterne forhold kan have betydning for en effektiv indsamling af organisk affald fra dagligvarehandlen. Det handler f.eks. om kædernes samarbejde og mulighed for tillige at indsamle organisk
affald fra specialbutikker (bagere, grønthandlere etc.) – men også om konkurrencen mellem affaldstransportørerne.
10.2.1 Lovgivning og regler m.v.
10.2.1.1 Forordning
Biproduktforordningen [28] stiller som beskrevet i kapitel 1 og 6 en række krav til håndteringen af det organiske affald. Forordningen omhandler alene animalske biprodukter, og derfor stiller forordningen
ingen krav til håndtering af vegetabilsk affald. Hvis indsamlingen til gengæld også indeholder affald af animalsk oprindelse (animalske biprodukter), så slår forordningens bestemmelser helt igennem – dette
gælder også selvom andelen af animalske biprodukter kun udgør ca. 10 % af det organiske affald.
Forordningens krav retter sig specielt mod indsamling / transport af organisk affald samt behandlingen af affaldet.
Indsamling og transport
Indsamlingen skal foregå separat og et handelsdokument skal følge affaldet fra affaldsproducent til behandlingsanlæg. Indsamlingsvognen skal vaskes og hjulene desinficeres inden vognen forlader det
biologiske behandlingsanlæg. Køreveje skal være indrettet, så der ikke kan ske en genkontaminering af den hygiejniserede renovationsvogn.
De her nævnte krav til indsamlingen ligger meget langt fra de krav, der stilles til vogne, der leverer brændbart affald til et forbrændingsanlæg. Der stilles heller ikke samme krav til kildesorteret, organisk
dagrenovation eller madaffald fra storkøkkener, der indsamles med henblik på biologisk behandling. Biproduktforordningens særlige krav til indsamling og transport af organisk affald vil alt andet lige fordyre
indsamlingen af det organiske affald fra dagligvarehandlen.
Affaldstransportøren skal i forvejen veje mængden af affald indsamlet fra hver affaldsproducent. Oplysningerne benyttes blandt andet til at beregne og opkræve et gebyr for indsamling og behandling af
affaldet. Eftersom disse oplysninger i forvejen skal opbevares af såvel affaldsproducent som affaldstransportør kan det forekomme uhensigtsmæssigt, at de tilsvarende oplysninger skal registreres og
opbevares på et særligt handelsdokument.
Hensigten med krav om vask af renovationsvognen må være, at vognen er ren, når den skal påbegynde en ny indsamling af organisk affald. I så fald burde tilsvarende krav være gældende for indsamling af
andre typer organisk affald – f.eks. dagrenovation og madaffald fra storkøkkener.
Biologisk behandling af organisk affald
Det er afgørende, at den biologiske behandling sikrer en hygiejnisering af affaldet. Hertil har Biproduktforordningen opstillet en række krav til behandlingen. Affaldet skal f.eks. være neddelt til en størrelse på
maksimalt 12 mm for at blive hygiejniseret ved en temperatur på 70 grader C i en time. Af hensyn til den biologiske behandling ville det være mere hensigtsmæssigt, at affaldet ikke nødvendigvis skulle
neddeles så meget. Længere opholdstid for større emner kan sikre den samme hygiejnisering, men det åbner forordningen ikke umiddelbart mulighed for.
10.2.1.2 Dansk lovgivning
Slambekendtgørelsen [29] foreskriver hvorledes organiske restprodukter efter en biologisk behandling må anvendes til jordbrugsformål. Behandlere og slutaftagere af biologiske restprodukter er vant til at
følge Slambekendtgørelsens regler, og det giver normalt ikke anledning til de store problemer.
10.2.1.3 Kommunale regulativer
De kommunale regulativer definerer hvilke ordninger, der findes for indsamling af affald fra husholdninger og erhverv.
De fleste kommuner har en ordning for indsamling af dagrenovationslignende affald fra erhverv. Dagrenovationslignende affald fra erhverv defineres ofte som det affald, der forekommer fra forbrug i
forbindelse med velfærdsfaciliteter – f.eks. kantine, køkken eller affaldspose på toilettet. I andre kommuner har man defineret "dagrenovationslignende" som affald, der indeholder typer af affald, der er
letfordærveligt – herunder kasserede fødevarer fra dagligvarebutikker.
Dagrenovationslignende affald opsamles i en sæk eller beholder opstillet på virksomhedens adresse. Nogle kommuner har valgt at have en frivillig ordning for det dagrenovationslignende affald – i disse
kommuner er det ikke ualmindeligt, at flertallet af virksomheder fravælger ordningen for dagrenovationslignende affald og i stedet benytter beholder / container til det brændbare restaffald til alt brændbart
affald fra virksomheden.
I henhold til Affaldsbekendtgørelsen har kommunerne mulighed for at etablere indsamlingsordninger for organisk affald fra dagligvarebutikkerne.
10.2.2 Samarbejde mellem butikkerne
Det er ikke normalt, at butikkerne samarbejder om indsamling af affald. I forhold til indsamling af det organiske affald er der mindst én god grund til at samarbejde om selve indsamlingen.
Kilderne til indsamling af organisk affald fra erhverv er så spredte, at det gælder om at samle dem der findes på så få indsamlinger som muligt. Sådan foregik det også, da madaffald fra storkøkkener blev
indsamlet. Ved at begrænse antallet af indsamlinger opnås den økonomisk mest fordelagtige løsning for alle.
10.2.3 Konkurrence mellem affaldstransportører
Affaldstransportører kæmper i disse år hårdt om markedet for indsamling af erhvervsaffald. Flere af de store detailhandelskæder har indgået aftaler med en eller flere affaldstransportører om indsamling af
butikkernes affald. Ved at indgå aftaler for hele kæder er det blevet endnu mere interessant for affaldstransportører at sikre sig pågældende aftaler – det har også haft den virkning, at prisen på indsamling af
affald og genanvendelige materialer er blevet relativt lavere.
På den anden side kan netop konkurrencen mellem affaldstransportører resultere i, at indsamlingen af organisk affald vil blive splittet op mellem flere affaldstransportører – om ikke andet så for at få mulighed
for at kunne indgå i de større og mere lukrative aftaler om indsamling af pap eller brændbart affald. Affaldstransportørens kundegrundlag er for disse fraktioner langt større, og det giver mulighed for
attraktive aftaler om indsamling af andre fraktioner end organisk affald.
Hvis kæderne ikke selv vælger at gå sammen om at udbyde indsamling af organisk affald, så må det forventes, at indsamlingen – selv i mindre lokalområder – vil blive varetaget af flere konkurrerende
affaldstransportører, der hver især vil have vanskeligt ved at tilbyde økonomisk optimal indsamling af det organiske affald. Affaldstransportører skal alt andet lige sikre sig en økonomisk bæredygtig
indsamling – og hvis der tabes penge på indsamling af organisk affald, så skal det tabte hentes ind på andre ordninger, som butikkerne vil være med til at betale.
10.3 Summering
Gennemgangen af de organisatoriske forhold ved indsamling af organisk affald fra dagligvarehandlen omfatter interne aspekter såvel som eksterne aspekter. De interne aspekter omhandler de muligheder og
begrænsninger, der er til stede for at butikken kan ændre egne rutiner omkring håndtering af affald. Det gælder holdningsmæssige spørgsmål til sortering af organisk affald, faciliteter og ressourcer til sortering
samt økonomiske incitamenter der kan påvirke og ændre eksisterende rutiner mod yderligere sortering til genanvendelse.
De eksterne aspekter handler om de ydre rammer og muligheder, der gives for indsamling af det organiske affald. Det drejer sig bl.a. om lovgivningsmæssige forhold, samarbejde mellem butikkerne og valg
af transportør(er).
Fodnoter
[28] Biproduktforordningen. Europaparlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1774/2002, af 3. oktober 2002, om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.
[29] Slambekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 623, af 30. juni 2003, om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.
|