| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen

Sammenfatning og konklusioner

Organisk affald fra dagligvarehandlen

Der kan være god fornuft i at dagligvarehandlens butikker sorterer organisk affald ud til biologisk behandling. Affaldet optræder i store ensartede fraktioner, som relativt let kan indsamles og genanvendes. Butikkerne er i stand til at håndtere den ekstra affaldsfraktion – selv i de tilfælde, hvor emballagen skal fjernes fra affaldet. Bliver affaldet behandlet på et biogasanlæg er energiproduktionen større end på et forbrændingsanlæg – og stor nok til også at dække energiforbruget til indsamling af affald. Omkostningen ved håndtering af en 2-delt indsamling med 14-dages indsamling af restfraktionen er den samme som ved den nuværende håndtering af én blandet fraktion. Det stiller dog krav til butikkerne, at de kan samarbejde – også på tværs af ejerforhold. De veterinære regler stiller skærpede krav til håndtering af organisk affald fra dagligvarehandlen.

Hvad med det organiske affald fra dagligvarehandlen?

Dagligvarehandlens butikker frembringer hvert år ca. 45.000 tons organisk affald. Hovedparten af det organiske affald fra butikkerne går i dag til forbrænding, hvilket ikke er hensigtsmæssigt ud fra en genanvendelsesbetragtning.

Frem til 2002 blev en del af det kasserede kød fra butikker med egen slagterafdeling indsamlet og oparbejdet til dyrefoder. Dette er ikke længere tilladt og en EU-forordning om animalske biprodukter har skærpet mulighederne for at anvende denne del af det organiske affald fra butikkerne. Det kasserede kød, der i dag indsamles fra butikkerne, bliver hygiejniseret og behandlet på biogasanlæg.

Rent vegetabilsk affald bliver i visse tilfælde indsamlet og komposteret. En mindre del af det vegetabilske affald bliver efter særlig godkendelse i Plantedirektoratet afsat som dyrefoder. Ved produktion af kompost eller ved anvendelse til dyrefoder, så må affaldet af veterinære grunde under ingen omstændigheder indeholde affald af animalsk oprindelse – heller ikke i form af pølsehorn, pizza eller skinkesandwich.

Projektets mål var at afklare hvilke dele af dagligvarebutikkernes organiske affald, det vil være muligt at indsamle og behandle separat. Det var en betingelse, at håndteringen skulle foregå på en sådan måde, at de hygiejniske og veterinære forskrifter opfyldtes fuldt ud. Projektet belyser desuden de logistiske, miljømæssige, økonomiske samt organisatoriske aspekter ved en særskilt håndtering af det organiske affald.

27 butikker sorterede organisk affald

I projektet blev der gennemført et forsøg, hvor 27 dagligvarebutikker i ni uger sorterede det organiske affald fra.

Cirka halvdelen af butikkerne sorterede i de første fem uger kun det vegetabilske affald fra. Al emballage blev fjernet fra kasseret frugt, grønt og brød. Dette var et krav for at kunne behandle affaldet på et komposteringsanlæg. Efter fem uger sorterede butikkerne alt organisk affald (også af animalsk oprindelse) fra. Salgsemballagen blev ikke fjernet, da dette ikke var et krav fra biogasanlægget.

Den anden halvdel af butikkerne sorterede i hele perioden alt organisk affald uden at fjerne salgsemballage.

De deltagende butikker blev udpeget af COOP, Dansk Supermarked og De Samvirkende Købmænd. Hvis alle dagligvarebutikker i området havde deltaget ville det være muligt at gennemføre en mere optimal indsamling af det organiske affald.

Konsulentfirmaet Econet har fulgt pilotforsøget tæt. Forsøgets resultater er vurderet i forhold til gældende lovgivning og de miljømæssige samt økonomiske konsekvenser ved 2-delt indsamling er vurderet.

Det viste undersøgelsen

Forsøget viste, at butikkerne godt kunne sortere det organiske affald fra til genanvendelse. Forsøget viste desuden:

  • Dialogen til butikkerne og butikslederen er vigtig for at opnå et godt resultat. Butikslederne forventer at indgå i en drøftelse af affaldsordningen, placering af containere, tømningstider, kontaktperson, m.v.
  • Butikkerne sorterede i gennemsnit 200 kg organisk affald pr. uge. Mængden varierede fra 33 til 1.100 kg.
  • Butikkerne brugte ikke mere tid på at sortere det organiske affald.
  • De butikker, der i starten skulle fjerne emballagen fra det vegetabilske affald, brugte op til 5 minutter om dagen hertil. En enkelt butik vurderede tidsforbruget til 10 minutter.
  • 4 ud af 5 butiksledere var generelt engagerede i forsøget. Blandt disse var kvaliteten af sorteringen god. Kvaliteten hos de øvrige butikker var mere svingende.
  • Butikker, der skulle sortere vegetabilsk affald uden salgsemballage, havde mindre fejlsorteret affald end butikker, der også sorterede animalsk affald (inklusiv salgsemballage) fra.
  • Affaldet som helhed overholdt behandlingsanlæggenes modtagekrav.
  • Andelen af salgsemballage udgjorde under 1 % af affaldet.
  • Det anbefales at fore beholdere, hvis behandlingsanlægget kan håndtere plastforingen.
  • Der blev ikke registreret væsentlige lugtgener i forbindelse med forsøget (august-oktober).

De logistiske, miljømæssige, økonomiske og organisatoriske aspekter ved 2-delt indsamling af affald er blevet vurderet. Her viser det sig blandt andet:

  • Ved 2-delt indsamling er dieselforbruget større end ved indsamling af én blandet fraktion.
  • Energiproduktion på et biogasanlæg er dog så meget højere end ved forbrænding, at det mere end opvejer det ekstra brændstofforbrug til den 2-delte indsamling.
  • Håndtering af organisk affald er dyrere end håndtering at én blandet fraktion. Det skyldes primært, at tidsforbruget til 2-delt indsamling er større end ved indsamling af én fraktion.
  • Den gennemsnitlige meromkostning til håndtering af 2-delt indsamlingssystem er ca. 5 %.

Butikkerne kan godt sortere det organiske affald

Inden forsøget blev alle butiksledere kontaktet og butikkernes affaldsordninger besigtiget. Informationsskrivelser, sorteringsvejledninger og opsamlingsmateriel blev fordelt. De fleste butikker kom godt fra start, men enkelte havde behov for lidt "fødselshjælp".

De butikker, der præsterede de bedste resultater – både hvad mængde og kvalitet angik – var samtidig de butikker, hvor butikslederen havde udvist det største engagement og interesse for sorteringen. Det er derfor vigtigt at inddrage butikslederen – og eventuelt det personale, der skal forestå den daglige håndtering af affaldet – aktivt i processen. Faktuel og beskrivende information, personlig kontakt og hotline er væsentlige elementer i denne dialog.

Alle butiksledere udtrykte på forhånd skepsis overfor at skulle fjerne salgsemballage fra det vegetabilske affald. Ved en evaluering efter 5 uger viste det sig imidlertid, at dette ikke var noget stort problem. Det faktiske merforbrug blev anført at ligge under 5 minutter pr. dag, hvilket alle butikker kunne acceptere. Dette har stor betydning – specielt de steder, hvor behandlingsanlægget stiller skrappe krav til forekomsten af uønskede elementer i det organiske affald.

Når praktikeren møder myndigheden

Gennem de seneste år har flere kompost- og biogasanlæg kontaktet den regionale fødevareregion med henblik på at få tilladelse til at indsamle og behandle organisk affald fra dagligvarebutikker o.l. For praktikerne har det været frustrerende, at reglerne til håndtering af denne type affald er meget forskellig for reglerne til håndtering af andre typer affald – herunder dagrenovation og madaffald fra storkøkkener.

Organisk affald fra dagligvarehandlen reguleres i henhold til Biproduktforordningen, mens kildesorteret organisk dagrenovation og madaffald fra storkøkkener reguleres efter Slambekendtgørelsen. Det kan have lange udsigter før regelgrundlaget for håndtering af organisk affald fra dagligvarehandlen ligner det, der gælder for kildesorteret organisk dagrenovation. Som en udløber af projektet er der etableret en dialog mellem "praktikere" og Fødevarestyrelsen om tolkningen af elementer i Biproduktforordningen – herunder krav til neddeling af affald, vask af køretøjer m.v. Det er muligt, at denne dialog kan resultere i, at der udarbejdes en vejledning for området.

Kommissionen har i november 2005 sat fire forslag til ændringer til Biproduktforordningen til afstemning. Forslagene lægger generelt op til visse ændringer i håndteringen af affald indeholdende animalske biprodukter.

Miljø og økonomi kan hænge sammen

Tre parametre indgår i beregningen af miljøkonsekvenserne:

1. brændstofforbruget til indsamling af affald

2. energiproduktion ved bioforgasning hhv. forbrænding

3. sparet energiforbrug ved substitution af kunstgødning

Brændstofforbruget afhænger af den aktuelle kørselsprofil. Der er opstillet tre kørselsprofiler – med forskellig bymæssighed, tæthed af butikker og indsamlingshyppighed. Én af profilerne gælder indsamling af blandet affald – de andre to gælder 2-delt indsamling. Det viser sig, at nettoenergiudbyttet er ca.20 % større ved bioforgasning (4.779 MJ pr. tons affald) end ved forbrænding (3.594 MJ pr. tons).

Omkostningerne til håndtering af affald kan opdeles i følgende tre funktioner:

1. opsamling af affald (leje af materiel, vask af containere, foring etc.)

2. indsamling og transport

3. behandling af affald

Sammenligning af den mest økonomiske 2-delte kørselsprofil (indsamling af organisk affald én gang ugentlig og indsamling af restaffald hver anden uge) med indsamling af blandet affald (én gang ugentlig) viser at omkostningerne til den 2-delte indsamling er ca. 5 % dyrere end indsamling af den tilsvarende mængde blandet affald.

Håndteringen af 20 tons blandet affald koster ca. 17.100 kr., mens håndtering af den samme mængde affald i et 2-delt indsamlingssystem kan gennemføres for ca. 18.000 kr.

Butikker med egen slagterafdeling betaler dyrt for at skaffe sig af med kasseret kød. Hvis det kasserede kød i stedet blev indsamlet sammen med andet organisk affald, så kan de butikker, der tilsammen indsamler 20 tons affald pr. uge, spare ca. 1.800 kr. på den samlede affaldshåndtering pr. uge.

Og så er der "hvis-erne"

Beregningerne af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved indsamling af organisk affald fra dagligvarehandlen er baseret på gennemsnitsbetragtninger. Eftersom butikken skal betale den samme pris for leje af opsamlingsmateriel, indsamling og transport af affald uanset hvor meget affald butikken frembringer, så vil en separat indsamling af organisk affald være relativt dyrere for de små end for de store affaldsproducenter/butikker.

Butikker, der i dag er tilmeldt en indsamlingsordning for kasseret kød, kan eventuelt spare denne indsamling, hvis affaldet i stedet indsamles sammen med andet organisk affald. Det er dog kun større butikker med egen slagterafdeling, der kan spare en del af den nuværende omkostning hertil.

Endelig er det usikkert om de forskellige dagligvarebutikker og -kæder kan samarbejde om indsamling af det organiske affald. Hvis butikkerne i samme region vælger forskellige vognmænd til indsamling af det organiske affald skal den enkelte vognmand køre længere mellem de enkelte tømningsadresser. Det betyder, at omkostningerne til indsamling og transport kan blive langt større end beregnet i projektet. Igen jo mindre affaldsmængde (butik) jo relativt dyrere bliver det at indsamle affaldet. Projektet anbefaler derfor, at butikkerne samarbejder om indsamling af den organiske fraktion.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.