| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forebyggelse af farligt affald gennem substitution af farlige stoffer

8 Eksempel 2 – flexofarver

• 8.1 Identifikation af virksomhederne
  • 8.1.1 Søren Berggreen Emballage
  • 8.1.2 Elopak Denmark A/S
• 8.2 Om virksomhederne
  • 8.2.1 Søren Berggreen Emballage
  • 8.2.2 Elopak Denmark A/S
• 8.3 Flexotrykkerier [29]
• 8.4 Affaldsgenererende processer på virksomhederne
  • 8.4.1 Søren Berggreen Emballage
  • 8.4.2 Elopak Denmark A/S
• 8.5 Beskrivelse af affaldet
  • 8.5.1 Søren Berggreen Emballage
  • 8.5.2 Elopak Denmark A/S
• 8.6 Gennemgang af relevant litteratur fra værktøjskassen
  • 8.6.1 BAT-noter
  • 8.6.2 Miljøstyrelsen
  • 8.6.3 Catsub
  • 8.6.4 Nordisk ministerråd
  • 8.6.5 US EPA
  • 8.6.6 OECD
  • 8.6.7 Andre informationskilder
• 8.7 Affaldsforebyggelse af det farlige affald ved gennemgang af virksomhederne
  • 8.7.1 Substitution - fra farligt til ikke-farligt
  • 8.7.2 Procesoptimering - direkte affaldsforebyggelse
  • 8.7.3 Internt genbrug af affald på virksomheden
  • 8.7.4 Substitution - mindskning af farlighed
• 8.8 Samlet vurdering
• 8.9 Eksempel 2 - flexofarver. Affaldsfraktionernes sundheds- og miljøfarlighed
  • 8.9.1 Sundhedsvurdering
  • 8.9.2 Miljøvurdering
  • 8.9.3 Samlet vurdering
• 8.10 Virksomhedernes vurdering af forslag til affaldsforebyggelse
• 8.11 Vurdering af metode
  • 8.11.1 "værktøjskassen" - kap. 5
  • 8.11.2 Affaldsforebyggelse ved gennemgang af virksomhederne
  • 8.11.3 Kemisk substitution - kap. 6

To virksomheder, der begge beskæftiger sig med flexofarvetryk, har indvilliget i at deltage i projektet. Den ene, Søren Berggreen Emballage [31] anvender vandfortyndbare flexofarvetryk på bølgepap mens den anden virksomhed, Elopak Denmark a/s [37], bruger opløsningsmiddelbaseret tryk på tyndere pap. Se yderligere beskrivelse af de to virksomheder i de følgende afsnit.

8.1 Identifikation af virksomhederne

8.1.1 Søren Berggreen Emballage

Virksomheden Søren Berggreen Emballage blev identificeret som beskrevet i kap. 3, dvs. via Affaldsstatistikken 2002 og kommunens transportørregister. I dette tilfælde var det Vejle Kommunes affaldskontor, der identificerede affaldsproducenter på de 5 udvalgte EAK koder, jf. afsnit 3.5. Det blev registreret, at virksomheden indberetter ca. 35 tons farligt affald om året (2003) inden for EAK 08 01 03 00: "Affald fra vandbaserede malinger, lakker og træbeskyttelse" og EAK 08 03 02 00: "Trykfarveaffald indeholdende organiske opløsningsmidler" [30]. Begge affaldstyper stammer således fra industriel produktion.

DTC tog kontakt til virksomheden, som var interesseret i projektet og mente, at der var mulighed for en rentabel affaldsforebyggelse på virksomheden.

8.1.2 Elopak Denmark A/S

Virksomheden Elopak Denmark A/S blev identificeret som beskrevet i kap. 3, dvs. via Affaldsstatistikken 2002 og kommunernes transportørregister.

I dette tilfælde var det Århus Kommunale Værkers affaldskontor, der identificerede affaldsproducenter på de 5 udvalgte EAK koder, jf. afsnit 3.5. Det blev registreret, at virksomheden indberetter op mod 12 tons farligt affald om året (2003) inden for EAK 20011200: "Maling, trykfarver, klæbestoffer og harpikser" [36]. Affaldet er således registreret som separat indsamlet fraktion som f.eks. husholdningsaffald. Da det drejer sig om affald fra industriel produktion, skal den korrekte EAK kode imidlertid findes indenfor EAK-koder, der begynder med 08.

DTC tog kontakt til virksomheden, som var interesseret i projektet og mente, at der var mulighed for en rentabel affaldsforebyggelse på virksomheden.

8.2 Om virksomhederne

8.2.1 Søren Berggreen Emballage

Virksomheden Søren Berggreen Emballage producerer primært bølgepapsemballage og displays til fødevarer, der sælges i detailhandelen samt papkasser i alle former og størrelser. På produktionsenheden i Vejle produceres alle mulige former for bølgepap med tryk til displays, kasser, etc. Produktionsenheden laver også specialfremstillinger, f.eks. store kasser i relativt små serier. Søren Berggreen Emballage er ejet af SCA Packaging Group. Der er ca. 35 beskæftiget i produktionen.

8.2.2 Elopak Denmark A/S

Elopak Denmark A/S producerer primært emballage med tryk i form af kartoner til mejeriprodukter. Virksomheden producerer et bredt sortiment af Pure-Pak kartoner samt forskellige typer plastbaserede emballager til mælk, juice, saft, kildevand og andre flydende fødevarer. Derudover sælger, udlejer og servicerer virksomheden komplette tappeanlæg.

Den primære produktion af farligt affald opstår i forbindelse med trykning af emballage i forbindelse med flexofarvetryk på kartonerne.

Elopak Denmark A/S er en moderne virksomhed, der ligger i Lystrup ved Århus, og som har mere end 70 års erfaring i at fremstille emballage. Virksomheden er et joint company mellem aktieselskabet Schouw & co. og det norske Elopak as. Ejerfordelingsforholdet er 50/50.Elopak Denmark A/S beskæftiger ca. 220 mennesker i Danmark og havde i 2003 en omsætning på 616 mio. kr. Der anvendes også offset-tryk på virksomheden.

8.3 Flexotrykkerier [29]

Flexofarvetryk er en form for tryk, der minder meget om den klassiske kartoffeltrykteknik, dvs. tryk af skabeloner overføres til et substrat. Med flexofarvetryk påføres en farve ad gangen; men en serie af farveværker, op til 5, kan give relativt komplicerede produkter med mange farver oven i hinanden.

Specialfremstillede flexotrykmaskiner producerer i dag en bred vifte af forskellige produkter. Flexofarvetryk kan tilpasses til mange forskelligartede substrater. Lige fra tyndt papir til tykt stift bølgepap og cellofan.

Flexografisk tryk anvender direkte roterende elastiske trykplader af gummi eller lignende; men i dag er det mere almindeligt at anvende fotopolymerer eller hurtigtørrende opløsningsmidler eller vandbaserede trykfarver/blæk.

Der er i dag to primære metoder til at påføre flexofarver til substrat.

1: Da blæk normalt har en lav viskositet og forefindes på væskeform, hældes blækket indledningsvis i en skål, hvorfra blækket opsamles af en roterende gummi rulle med indbygget reservoir. Rullen leverer efterfølgende blækket til en rulle, der afmåler blækvoluminet. Overflødigt blæk fjernes af en farvekniv inden påføringen.

2: En mere moderne metode til påføring af blæk er det indkapslede system, hvor blækbeholderen er sammenkoblet direkte med doseringsrullen. Da blækket bliver cirkuleret af pumper, er overførslen af blæk til aniloxrullen uafhængig af trykkens hastighed. To farveknive, der er forbundet med påføringsrullen slutter helt tæt til aniloxrullen og sikrer derved, at spildet bliver så minimalt som muligt.

På begge de identificerede virksomheder anvendes den førstnævnte påføringsteknik i flexotrykværkerne.

8.4 Affaldsgenererende processer på virksomhederne

8.4.1 Søren Berggreen Emballage

På produktionsenheden er der 4 flexotrykværker. Der trykkes med vandbaseret flexotryk med max. to farver ad gangen. Der trykkes direkte på bølgepappet. Det færdige produkt lakeres ikke og kan således smitte af. Bølgepappet udskæres i stykker som føres vandret gennem trykken. Der kan både trykkes oppefra og nedefra på substratet.

Flexoværkerne og offsettrykværkerne er af meget forskellig alder, og der forekommer en del spild- især for de ældre flexotrykværker.

Overskydende farver (spild og farver ved afrensning) ledes til et sandfang placeret på virksomheden. Virksomheden får tømt sandfanget ca. 1 gang/måned, og indholdet af sandfanget bliver bortskaffet som farligt affald. Der anvendes på produktionsenheden ca. 12.000 liter flexofarve om året, og spildet er af virksomheden estimeret til ca. 5 %.

Emballagen fra de tømte beholdere, bortskaffes som farligt affald.

Virksomheden mente ikke, at det var rimeligt, at farveresterne skulle bortskaffes som farligt affald. Der er indhentet sammensætningsoplysninger på produktet, så farligheden kan vurderes.

8.4.2 Elopak Denmark A/S

Flexotrykværkerne, der er placeret som otte trykværker i serie, er indkapslede, så der ikke umiddelbart sker spild. Størstedelen af det farlige affald på virksomheden stammer fra de anvendte opløsningsmidler. Virksomheden producerer ca. 12 tons farligt affald om året.

Virksomheden har tidligere ved en større indsats forsøgt at indføre vandbaserede/vandfortyndbare trykfarver.

Virksomhedens aftørringsklude bortskaffes i dag som farligt affald p.g.a. brandfaren fra opløsningsmidlerne.

De tømte metal tromler går i dag til genbrug hos leverandøren, mens resten af metal emballagerne afleveres til genanvendelse.

Virksomheden har for nogle år siden installeret et afbrændingsanlæg til afbrænding af opløsningsmidler. De opløsningsmidler, der fordamper under tørringsprocessen suges ud og ledes hen til anlægget. Anlægget foretager en fuldstændig forbrænding til varme, CO2 og vand. Anlægget medfører således en forebyggelse af det farlige affald, der udgår fra virksomheden.

Flexotrykværkerne kan skilles ad, og løsdele renses i en "vaskemaskine" ved hjælp af sprit. Overskydende sprit fra vaskemaskinen destilleres og genanvendes i vaskemaskinen.

8.5 Beskrivelse af affaldet

8.5.1 Søren Berggreen Emballage

Virksomhedens farlige affald består primært af:

1. Emballage fra de indkøbte produkter
2. Rester og spild af anvendt vandbaseret pigmentfarve

Produktet, som virksomheden har fået at vide skal klassificeres som farligt affald, og som anvendes i de største mængder, er en vandbaseret pigmentfarve. Sammensætningen af den vandbaserede pigment farve er modtaget fra Torda i Sverige. [32].

Af produktets tilhørende sikkerhedsdatablad fremgår, at produktet ikke må hældes i afløbet og skal bortskaffes som kemikalieaffald.

I den vandbaserede pigmentfarve indgår en række klassificerede stoffer. Ved anvendelse af beregningsreglerne for klassificering af det samlede produkt, bliver resultatet dog, at produktet og dermed affaldet ikke skal klassificeres som farligt.

8.5.2 Elopak Denmark A/S

Virksomhedens farlige affald består primært af:

1. Rester og spild af de anvendte opløsningsmiddelbaserede fortyndere og afvaskere
2. Aftørringsklude vædet med fortynder/afvasker

Virksomheden anvender udelukkende opløsningsmiddelbaserede trykfarver i produktionen [38]. Der anvendes en række forskellige opløsningsmidler til diverse formål. Følgende produkter anvendes, hvor der efter hvert produkt er angivet, hvilke egenskaber der udløser, at det klassificeres som farligt affald:

En fortynder anvendes til opblanding med de opløsningsmiddelbaserede farver, så disse kan transporteres og får den rette konsistens.

Alle ovennævnte produkter er opløsningsmidler, der klassificeres som farligt affald. Det er hovedsageligt de brandfarlige egenskaber, der resulterer i klassificeringen, men risiko for øjenskader har også en betydning. Bortskaffelsesprisen for alle produkterne er ifølge Elopak Denmark A/S ens og på ca. 1,40 kr/kg- en relativ lav pris sammenlignet med andre affaldstyper, hvilket formentlig skyldes, at der er en stor brændværdi i opløsningsmiddelbaseret affald.

8.6 Gennemgang af relevant litteratur fra værktøjskassen

I det følgende opsummeres indholdet af den litteratur, der omhandler renere teknologi og affaldsforebyggelse i forbindelse med flexofarvetryk.

8.6.1 BAT-noter

BAT noterne [29] beskriver detaljeret, hvilke metoder der er state-of-the-art inden for anvendelse af flexotryk og beskriver indgående, til hvilke formål vandfortyndbare farver kan substituere opløsningsmiddelbaserede farver.

Følgende beskrivelse er et kort resumé af beskrivelsen fra den aktuelle BAT-note.

Den primære farlige affaldsproduktion i flexofarvetryk er forbundet med indfarvningsprocessen. For at indfarvningen skal holde, er farven nødt til at reagere kemisk med substratet. Mange forskellige produkter skal printes i den samme trykke. Derfor er det nødvendigt at have de forskellige trykfarver skiftet regelmæssigt. Ved hvert skift skal trykværkerne renses.

For opløsningsmiddelbaseret flexografisk emballage er det kemiske indhold i trykfarver skiftet markant i de senere år fra overvejende aromatiske forbindelser (toluen/xylen) til alifatiske forbindelser (ketoner og estere) I de seneste år er der i højere grad anvendt alkoholer. Opløsningsmiddelbaserede lakker tørrer ved afdampning. Der anvendes også UV-lakker, d.v.s. lakker der hærder ved UV-bestråling. Der er gennem de seneste år forsøgt substitution af opløsningsmiddelbaserede trykfarver. Denne substitution har vist sig succesfuld, bl.a. på papir- og plastikposer samt bølgepap.

Der vil være omkostninger forbundet med en omlægning af produktionen fra opløsningsmiddelbaseret flexotryk til vandbaseret. Selve farven i produktet er lidt dyrere for den vandbaserede end den opløsningsmiddelbaserede; mens solventen naturligvis er billigere for den vandbaserede. Det vurderes, at prisen for tørring af den vandbaserede flexofarve er højere, og at mængden af affald ved produktionen ligeledes er højere end ved den opløsningsmiddelbaserede.

Der er således ikke et klart økonomisk incitament for at skifte fra opløsningsmiddelbaseret til vandbaseret farve.

Forskellen på VOC-indholdet i opløsningsmiddelbaseret og vandbaseret farve er væsentlig forskellig. I tabel 8.2 nedenfor er VOC-indholdet i vandbaseret og opløsningsmiddelbaseret flexofarve sammenlignet.

Tabel 8.2 Sammenligning af VOC-indholdet i vand- og opløsningsmiddelbaserede flexofarver

Den markante forskel i VOC indholdet taler i sig selv for at skifte til vandbaserede farver, hvor det er muligt.

BAT-noterne skelner udelukkende mellem vandbaserede og opløsningsmiddelbaserede produkter til flexofarvetryk og graduerer ikke produkter inden for hver kategori. Derfor giver BAT noterne f.eks. ikke mulighed for at finde alternativer til en vandbaseret pigment farve.

8.6.2 Miljøstyrelsen

Ved søgning på publikationer udgivet af Miljøstyrelsen [33] blev der fundet en rapport, som omhandlede procesoptimering og substitution af produkter anvendt til vandbaseret flexofarvetryk. I det følgende er de vigtigste konklusioner fra denne rapport resumeret.

Ved vandbaseret flexografitryk er der mulighed for substitution af enkelte kemikalier der medfører en reduktion af uønskede farverester i spildevandet. Det drejer sig om bindemidler og emulgatorer. Det gælder primært de kolophoniumbaserede bindemidler der af miljømæssige årsager bør udskiftes med bedre alternativer som f.eks. polyakrylater med lavt monomerindhold (200 ppm).

For emulgatorer/dispergeringsmidler er det primært alkylphenolethoxylater og traditionelle kvaternære ammoniumforbindelser, der anbefales substitueret med lineære alkoholethoxylater og nyere kvaternære ammoniumforbindelser med indbyggede esterforbindelser.

Af andre kemikalietyper, hvor substitution er en mulighed kan især nævnes skumdræbere, befugtere, konserveringsmidler og tværdræbere. Hertil kommer pigmenter, hvoraf hovedparten savner undersøgelser, der kan afklare især miljømæssige egenskaber.

Vandbaserede flexofarver er generelt mindre skadelige rent arbejdsmiljømæssigt. Også ved rengøring af farveværker er vandopløselige trykfarver mindre miljøbelastende end de opløsningsmiddelbaserede farver. Det skyldes, at farveværker typisk rengøres med samme fortyndingsmiddel, som har været anvendt i farveblandingen.

Mens det største problem ved anvendelse af organiske opløsningsmidler er emission af kemiske stoffer til arbejdsmiljøet og muligvis blødgørere i opløsningsmiddelbaserede trykfarver, er belastningerne for vandfortyndbare trykfarver primært rettet mod vandmiljøet.

De vandfortyndbare trykfarver kan ydermere indeholde stoffer, der er sensibiliserende eller irriterende ved brug, hvilket kan udløse en klassificering som farligt affald.

Spildevand fra flexofarvetryk opstår overvejende, når der anvendes vandfortyndbare flexotrykfarver. Spildevandet skal ofte bortskaffes som farligt affald; men (ultra)filtrering og/eller bundfældning inden udledning til offentlig kloak anvendes også.

Endvidere er der i vandfortyndbare trykfarver tendens til, at disse kan indeholde stoffer, der er skadelige for slamaktiviteten i et biologisk rensningsanlæg.

Når klicheerne renses kan en stor del af farven i skyllevandet oftest genanvendes. Undersøgelser har vist, at hvis den første liter af skyllevandet opsamles, vil op imod 25-50 % af farvevandet kunne genanvendes. Hvis denne liter skyllevand blandes med 15 liter farveopløsning, fortyndes farveopløsningen kun med omkring 1 %, hvilket er acceptabelt for, at en proces kan køre optimalt. Efter denne første liter er opsamlet, er der endvidere mulighed for, at vaskevandet er så fortyndet, at det ikke skal klassificeres som farligt affald.

En anden mulighed for affaldsforebyggelse er højtryksdyseanlæg med boostpåføring, som kan medføre vandbesparelser på op imod 80 % i forhold til traditionel afvaskning og derved kan mængden af farligt affald mindskes.

8.6.3 Catsub

Den eneste beskrivelse af renere teknologi, der beskrives i catsub databasen, er lagt på basen af SCA packaging group, som Søren Berggreen Emballage allerede er en del af. Det antages derfor, at denne viden allerede er implementeret på virksomheden.

Eksemplet fra databasen vedrører et projekt, hvor produkter med høje kodenumre blev substitueret succesfuldt med produkter med et lavere kodenummer [35]. Det er ikke muligt at vurdere, om det medførte affaldsforebyggelse.

8.6.4 Nordisk ministerråd

Ingen litteratur fundet vedrørende flexofarvetryk

8.6.5 US EPA

En søgning på US EPA's publikationshjemmeside afslørede, at der i 2000 er lavet en rapport vedrørende valgmuligheder inden for tryksværte i flexofarvetryk. Denne gennemgår og sammenligner henholdsvis vandbaserede, opløsningsmiddelbaserede og UV behandlede trykfarver. UV behandlede trykfarver skal undersøges lidt bedre før de kan sammenlignes reelt med vand og opløsningsmiddelbaserede trykfarver. Helt overordnet konkluderer rapporten, at de vandbaserede flexotrykfarver er at foretrække med hensyn til driftsudgifter, arbejdsmiljø, udledning til luft, driftsikkerhed og energiforbrug, mens de solvent baserede har den bedste præstation [34].

8.6.6 OECD

Ingen litteratur fundet vedrørende flexofarvetryk.

8.6.7 Andre informationskilder

Screening af anden litteratur blev ikke prioriteret, da den litteratur, som blev fundet gennem BAT-noter, Miljøstyrelsesrapporter og US EPA gav et omfattende billede over muligheder for affaldsforebyggelse i flexotrykbranchen

8.7 Affaldsforebyggelse af det farlige affald ved gennemgang af virksomhederne

8.7.1 Substitution – fra farligt til ikke-farligt

8.7.1.1 Søren Berggreen Emballage

Årsagen til, at affaldet fra virksomheden skal bortskaffes som farligt affald, er den vandbaserede pigmentfarve, som anvendes i store mængder. Affaldet fra den vandbaserede pigmentfarve blev som udgangspunkt oplyst til at være klassificeret som farligt. Projektet her har imidlertid vist, at det ikke skal klassificeres som farligt, og det derfor ikke er relevant at vurdere substitutionsmulighed i relation til farlighed.

Produktets tilhørende sikkerhedsdatablad oplyser dog, at produktet som affald skal bortskaffes som kemikalieaffald. Det skyldes ikke, at det er farligt affald, men et krav fra Vejle Kommune om, at virksomheden ikke må udlede deres spildevand idet det indeholder flexofarver i en ikke acceptabel koncentration. Vejle kommune vil gerne gå i dialog med virksomheden, om der findes andre muligheder. En sådan vurdering af muligheder kræver først og fremmest et specifikt kendskab til sammensætningen af pigmentdispersionen, særligt vedrørende indholdet af tungmetalforbindelser.

Da projektets formål om substitution fra farligt til mindre farligt affald ikke er relevant i dette tilfælde, er der ikke fremskaffet detaljerede oplysninger om pigmentdispersionen.

8.7.1.2 Elopak Denmark A/S

Den mest oplagte substitutionsmulighed, der kan give affaldsforebyggelse af farligt affald, er at se på muligheder for skift fra opløsningsmiddelbaseret flexofarvetryk til vandbaseret tryk. En sådan substitution vil mindske farligheden af affaldet fra trykfarveprocessen markant, idet de vandbaserede trykfarvers farlighed er lavere end de opløsningsmiddelbaserede. Dette gælder primært for brandfare og sundhedsfare. Det er ydermere muligt, at spildevandet fra vandfortyndbare flexotrykfarver ikke skal klassificeres som farligt affald eller bortskaffes som sådant. Dette afhænger af en række parametre, primært sammensætningsoplysninger men også afrensningsteknikker, genanvendelse, lokale kloakeringsforhold ^[5] etc.

Som nævnt har virksomheden allerede forsøgt at indføre vandbaserede/vandfortyndbare trykfarver. De vandfortyndbare farver, var imidlertid ikke fri for opløsningsmidler og virksomheden vurderede, at affaldet fra de vandbaserede også skulle klassificeres som farligt affald. Substitutionsforsøgene var desuden ikke succesfulde, da der var en række forskellige lugtgener og diverse procesmæssige udfordringer, der ikke fungerede optimalt. Ydermere var der problemer med, at de vandbaserede flexotrykfarver afgav smag, hvilket ikke er acceptabelt ved produktion af fødevareemballage.

8.7.2 Procesoptimering - direkte affaldsforebyggelse

8.7.2.1 Søren Berggreen Emballage

Virksomheden bortskaffer sine tømte beholdere som farligt affald. Såfremt emballagen tømmes helt, kan den bortskaffes som almindeligt, ikke-farligt affald.

Flexoværkerne og offsettrykværkerne er af meget forskellig alder, hvilket betyder, at der forekommer en del spild- især fra de ældre flexotrykværker. Ved at prioritere anvendelse af de nyeste trykværker mest og, hvis muligt, kun anvende de ældre trykværker i spidsbelastningsperioder, vil spildet kunne minimeres.

8.7.2.2 Elopak Danmark A/S

Mængden af farverester på virksomheden kan med fordel minimeres. På virksomheden er der allerede gjort adskillige tiltag for at mindske produktionen af farligt affald, herunder egen afbrænding af afgassede opløsningsmidler.

Elopaks aftørringsklude bortskaffes i dag som farligt affald p.g.a. brandfaren fra opløsningsmidlerne. Som systemet er nu, er der udsugning på den beholder kludene ligger i. Det må anses som begrænset, hvad der er tilbage af opløsningsmidler, når de bortskaffes. Det er sandsynligt, at kludene allerede i dag, hvis de ligger et opvarmet sted, damper så meget af, at de kan bortskaffes som almindeligt ikke-farligt affald. Dette må dog bero på en konkret vurdering fra de lokale miljømyndigheder

8.7.3 Internt genbrug af affald på virksomheden

8.7.3.1 Søren Berggreen Emballage

Muligheden med at genanvende den første liter skyllevand vil være affaldsforebyggende i sig selv, idet der genanvendes affaldsprodukter direkte på virksomheden. Ydermere vil genanvendelse af den første liter spildevand betyde at resten af spildevandet indeholder mindre farve.

8.7.3.2 Elopak Denmark A/S

En mulighed for intern genanvendelse kan være at skylle tom emballage med opløsningsmiddel, så de sidste farverester kan genanvendes. Ligeledes er det en mulighed, at genanvende spritten i vaskemaskinen, før det sendes videre til afbrænderen.

8.7.4 Substitution - mindskning af farlighed

8.7.4.1 Søren Berggreen Emballage

Vurderet ud fra BAT-noterne er den teknologi inden for vandbaseret flexotryk, som Søren Berggreen Emballage anvender den reneste.

Der er ikke fundet eksempler på substitutions muligheder i litteratur m.v., som skulle nedsætte farligheden af affaldet. Som angivet i afsnit 8.7.1.1 er affaldet ikke klassificeret som farligt.

8.7.4.2 Elopak Danmark A/S

Vurderet ud fra BAT- noterne anvender Elopak Danmark A/S den reneste teknologi indenfor opløsningsmiddelbaserede flexor trykfarver. En renere teknologi kan iflg. BAT-noterne opnås ved et skift til vandbaserede farver.

Litteraturens helt generelle forslag om at substituere fra opløsningsmiddel- til vandbaserede flexofarver har tidligere været forsøgt af virksomheden. Substitutionen ændrede formentlig ikke på, at affaldet skulle bortskaffes som farligt affald. En nedsat sundhedsrisiko kunne dog være incitament for at foretage denne substitution.

Der eksisterer en potentiel mulighed for at foretage en substitution af et opløsningsmiddel med et andet. En reduktion af farlighed kan gennemføres ved en substitution af et opløsningsmiddel der er klassificeret som Brandfarligt F; R11 og lokalirriterende Xi R36/37/38 med et der f.eks. kun er klassificeret som brandfarligt. På denne måde vil en reduktion af sundhedsfaren blive taget i betragtning. Det ændrer dog ikke på, at affaldet stadig ville være klassificeret som farligt.

8.8 Samlet vurdering

Kapitlet om flexotrykfarver tager udgangspunkt i en vandbaseret og en opløsningsmiddelbaseret produktion, på 2 forskellige virksomheder.

Der eksisterer meget litteratur om renere teknologi indenfor flexotryk. Litteraturen anbefaler generelt, at substituere fra opløsningsmiddelbaseret til vandbaseret. Der er dog ikke sikkerhed for, at en sådan substitution nødvendigvis vil medføre, at affaldet skal klassificeres som ikke-farligt.

For begge virksomheder gælder, at der tidligere er gjort indsats for at affaldsforebygge.

Søren Berggreen Emballage anvender vandbaseret flexotryk. Projektet har vist, at affaldet ikke er klassificeret som farligt affald, hvilket resulterer i 100 % forebyggelse af farligt affald. Affaldet skal dog bortskaffes som farligt efter pålæg fra Vejle kommune. Der er mulighed for, at en dialog med kommunen kan resultere i, at denne praksis kan ændres.

Elopak Danmark anvender opløsningsmiddelbaserede trykfarver. Virksomheden har forsøgt at indføre vandbaserede trykfarver tidligere, men en række gener og procesmæssige udfordringer har betydet, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt.

Det har ikke været muligt indenfor dette projekts rammer at pege på alternative produkter, der kan anvendes af de 2 virksomheder, som ville resultere i, at affaldet bliver mindre farligt eller ikke-farligt.

Projektet peger dog på muligheder for at forebygge mængden af det farlige affald.

8.9 Eksempel 2 – flexofarver. Affaldsfraktionernes sundheds- og miljøfarlighed

Det blev forudsat at affaldsfraktionerne opsamles hver for sig, og at sammensætning er som angivet i produktsikkerhedsdatabladene.

Det har i dette tilfælde ikke været relevant / muligt at foretage en sammenligning mellem nuværende og alternative produkter. Forklaring fremgår af afsnittene 8.7.1.1 og 8.7.1.2.

8.9.1 Sundhedsvurdering

Virksomhedernes affaldsfraktioner, bestående af de anvendte kemiske produkter, blev vurderet ved anvendelse af prioriteringsværktøjet beskrevet i afsnit 6.3.

Af fortrolighedshensyn kan enkeltstofferne og deres %-indhold i produkterne ikke medtages i rapporten. I nedenstående tabeller er derfor kun medtaget det samlede resultat vedrørende farlighedsklassificering og sundhedsscoring på produktniveau.

8.9.1.1 Søren Berggreen Emballage

Tabel 8.3 Sundhedsscore for nuværende produkt, hvor produkter sundhedsscore 5 vurderes til at være de mest problematiske, mens score 1 vurderes at være relativt uproblematisk.

8.9.1.2 Elopak Denmark A/S

Tabel 8.4 Sundhedsscore for nuværende produkter, hvor produkter sundhedsscore 5 vurderes til at være de mest problematiske, mens score 1 vurderes at være relativt uproblematisk.

8.9.2 Miljøvurdering

De anvendte produkter er miljøvurderet ved anvendelse af prioriteringsværktøjet beskrevet i afsnit 6.4.

8.9.2.1 Søren Berggreen Emballage

Den vandbaserede pigment- farve indeholder to stoffer, der er klassificerede som miljøfarlige med en miljøscore på henholdsvis 2 og 4. Ingen af stofferne optræder imidlertid i koncentrationer, som medfører at produktet skal miljøfareklassificeres. Produktet er derfor ikke farligt affald i forhold til miljøet og tildeles en miljøscore på 1.

Tabel 8.5 Miljøscore for nuværende produkt, hvor produkter med miljøscore 5 vurderes til at være de mest problematiske, mens score 1 vurderes at være relativt uproblematisk.
for nuværende produkt

8.9.2.2 Elopak Denmark A/S

De fem opløsningsmidler, som anvendes i produktionen på Elopak Danmark A/S indeholder ikke stoffer, der er miljøfareklassificeret. Produkterne betragtes derfor ikke som farlige i forhold til miljøet og tildeles alle en miljøscore på 1.

Tabel 8.4 Miljøscore for nuværende produkter, hvor produkter med miljøscore 5 vurderes til at være de mest problematiske, mens score 1 vurderes at være relativt uproblematisk.

8.9.3 Samlet vurdering

Som allerede angivet kan der ikke foretages en sammenlignende vurdering med alternativer. Den samlede vurdering, der er beskrevet under afsnit 7.9.3 vil tilsvarende kunne anvendes her, såfremt der var peget på mulige alternativer.

Ud fra ovenstående scoring fremgår dog, at det vandbaserede produkt umiddelbart vil være at foretrække ud fra det anvendte prioriteringsværktøj. Det er de sundhedsmæssige egenskaber, der kan forbedres ved at substituere til det vandbaserede produkt.

8.10 Virksomhedernes vurdering af forslag til affaldsforebyggelse

De angivne forslag til procesoptimering og kemisk substitution har været forelagt virksomhederne.

Søren Berggreen Emballage [31] havde følgende kommentarer:

- Forslagene om en genanvendelse af den 1. liter skyllevand samt anvendelse af højtryksdyseanlæg med boostpåføring vurderes til at være fornuftige forslag til minimering af mængden af det farlige affald.

- Det er forventeligt, at der kan opsamles skyllevand til direkte genanvendelse på virksomheden. Mængden af det farlige affald kan derved minimeres.

- Gevinsten ved at prioritere anvendelse af de nyeste trykværker frem for de ældre vurderes ikke at være væsentlig nok til at ændre arbejdsgange på virksomheden.

- En fuldstændig tømning af emballagen, med henblik på genanvendelse i stedet for bortskaffelse som farligt affald, vil være meget tidskrævende, og det vurderes ikke at være rentabelt.

Elopak Denmark [37] havde følgende kommentarer:

- Virksomheden overvejer muligheden for at lade aftørringskludene afdampe før bortskaffe. Således vil aftørringskludene muligvis kunne bortskaffes som ikke-farligt affald, hvilket dog kræver en dialog med kommunen.

- En substitution til vandbaserede produkter er ikke mulig, da teknologien ikke kan leve op til de krav, der stilles til virksomhedens produkter. I stedet er virksomheden i gang med at lægge mere af produktionen om til UV-baserede teknikker.

8.11 Vurdering af metode

De anvendte eksempler vedrører flexofarvetryk i to forskellige virksomheder til formål, hvor der stilles forskellige krav til materialevalg. Den ene anvender vandfortyndbar –, mens den anden bruger opløsningsmiddelbaseret trykfarve.

8.11.1 "værktøjskassen" – kap. 5

Flexofarvetryk er behandlet i megen af den foreslåede litteratur fra "værtøjskassen". Generelt anbefales det at overgå til vandbaserede produkter.

Det anbefales endvidere at genanvende farven i skyllevandet, og der peges på muligheden for at anvende højtryksdyseanlæg.

Det vurderes, at værktøjskassen er anvendelig og med fordel kan screenes, når muligheder for affaldsforebyggelse af farligt affald skal kortlægges. De mest udførlige beskrivelser blev fundet i EU's BAT-noter, Miljøstyrelsens rapporter og US EPA.

8.11.2 Affaldsforebyggelse ved gennemgang af virksomhederne

Efter gennemgang af virksomhederne blev der fundet potentialer til forebyggelse af det farlige affald. Forslagene vedrører både forebyggelse gennem procesoptimering og gennem minimering af farligheden. Som procesoptimering er foreslået overvejelser om prioritering af nyere trykværker for at minimere spild samt om genanvendelse af opløsningsmiddel / skyllevand. Hvad angår minimering af farlighed er foreslået at sikre sig kendskab til den præcise sammensætning af pigmenterne, idet dette er en forudsætning for, at de lokale miljømyndigheder kan vurdere virksomhedens spildevand. Endvidere er der foreslået en sikring af, at emballagen tømmes helt, og at aftørringsklude vurderes for indhold af farlige stoffer.

Det vurderes, at en kritisk gennemgang af en virksomhed kan resultere i forslag til affaldsforebyggelse af farligt affald.

8.11.3 Kemisk substitution – kap. 6

Det vandbaserede produkt og det opløsningsmiddelbaserede produkt er tildelt sundheds- og miljøscorer. Det vandbaserede produkt fremstår ud fra dets sundhedsmæssige egenskaber, som det bedste valg. Dette er helt i tråd med, hvad der i øvrigt er fundet i litteraturen.

Det vurderes, at metoden er anvendelig til at vurdere substitutionsmuligheder.

Fodnoter

[5] I nogle kommuner er det tilladt at udlede vandfortyndbare flexotrykfarver til renseanlæg, mens det andre steder ikke er. Dette afhænger af forskellige parametre, som kloakeringsforhold mm. I Vejle kommune tillades det pt. ikke at udlede flexofarver til renseanlæg.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.