| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forebyggelse af farligt affald gennem substitution af farlige stoffer

7 Eksempel 1 – overfladebeskyttelse

• 7.1 Identifikation af virksomheden
• 7.2 Om virksomheden
• 7.3 Korrosionsbeskyttelse af stålemner til off-shore vindmøller
• 7.4 Affaldsgenererende processer på virksomheden
• 7.5 Beskrivelse af affaldet
  • 7.5.1 Kemisk affald
• 7.6 Gennemgang af relevant litteratur fra værktøjskassen
  • 7.6.1 BAT-noter
  • 7.6.2 Miljøstyrelsen
  • 7.6.3 Catsub.dk/Brancheforeninger
  • 7.6.4 Nordisk Ministerråd
  • 7.6.5 US EPA
  • 7.6.6 OECD
  • 7.6.7 Leverandøren
  • 7.6.8 Andre informationskilder
• 7.7 Affaldsforebyggelse af det farlige affald ved gennemgang af virksomhed
  • 7.7.1 Substitution - fra farligt til ikke-farligt
  • 7.7.2 Procesoptimering - direkte affaldsforebyggelse
  • 7.7.3 Internt genbrug af affald på virksomheden
• 7.7.4 Substitution - mindskning af farlighed
• 7.8 Samlet vurdering
  • 7.9 Eksempel 1 - overfladebeskyttelse. Affaldfraktionernes sundheds- og miljøfarlighed
  • 7.9.1 Sundhedsvurdering
  • 7.9.2 Miljøvurdering
  • 7.9.3 Samlet vurdering
• 7.10 Virksomhedens vurdering af forslag til affaldsforebyggelse
• 7.11 Vurdering af metode
  • 7.11.1 "Værktøjskassen" - kap. 5
  • 7.11.2 Affaldsforebyggelse ved gennemgang af virksomheden
  • 7.11.3 Kemisk substitution - kap. 6

Som caseeksempel til anvendelsen af den ovenstående metode til identifikation af muligheder for affaldsforebyggelse af farligt affald ved substitution eller procesoptimering er der udpeget en virksomhed inden for overfladebehandling af stål til offshore-konstruktioner

7.1 Identifikation af virksomheden

Gennem Ålborg Kommunes affaldskontor [18] blev affaldsproducenter på de 5 EAK-koder identificeret (afsnit 4.4). En af disse var virksomheden Mühlhan A/S, der blev identificeret som beskrevet i afsnit 3.3.

Virksomheden indberetter op mod 14 tons farligt affald om året (2003) indenfor EAK 08 01 02 00. Det drejer sig således om affald fra industriel produktion. Affaldet består af maling-, lak- og træbeskyttelsesaffald indeholdende organiske opløsningsmidler.

Virksomheden var interesseret i projektet og mente, at der var mulighed for en rentabel affaldsforebyggelse på virksomheden. Som udgangspunkt forventedes der at være muligheder for substitution.

7.2 Om virksomheden

Mühlhan er en multinational virksomhed, der overfladebehandler store emner af stål, hovedsageligt tårne og fundamenter til vindmøller.

Mühlhan har hovedsæde i Tyskland og dansk hovedkontor i Vissenbjerg på Fyn. I Ålborg har virksomheden endvidere en afdeling der primært overfladebehandler vindmølletårne af stål.

Mühlhan i Ålborg deler adresse med Bladt Industries A/S, der producerer og forarbejder stålplader til de færdige vindmølletårne. Mühlhan i Ålborg har kapacitet til at overfladebehandle omtrent 300 mølletårne om året [19].

Koncernen har en årlig omsætning på ca. 140 mio. på verdensplan (2002).

7.3 Korrosionsbeskyttelse af stålemner til off-shore vindmøller

Ubeskyttet stål udsættes for korrosion, som kan føre til skade på stålet. Derfor bliver stålkonstruktioner oftest beskyttet for at modstå udefrakommende påvirkninger, så de kan holde i produktets forventede levetid. Stål kan beskyttes mod tæring på mange forskellige måder, afhængig af hvad stålet skal anvendes til.

Dette kapitel omhandler udelukkende beskyttelse af stål ved hjælp af malingssystemer. Typen af maling og antallet af lag der er nødvendigt afhænger af, hvilke belastninger stålkonstruktionen bliver udsat for. For den producent, der skal sørge for at korrosionsbeskytte emnet, er det nødvendigt, at leverandøren kan opfylde garantien på holdbarheden af produktet [20].

Mühlhans afdeling i Ålborg, overfladebehandler primært vindmølletårne med produkter,såsom isocyanat- og epoxy maling, der yder en stor grad af beskyttelse.

Overfladebehandling af stål opdeles i korrosionsklasser afhængig af hvilken belastning stålet udsættes for. Korrosionsklasserne er opdelt fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den laveste og 5 den største belastning, som produktet skal kunne klare [21].

En af de største udfordringer ved implementeringen af en renere teknologi i forbindelse med overfladebehandling af stålkonstruktioner er, at kunderne som oftest har helt specifikke krav til det færdige produkt, samt at der er strenge standarder til materialevalget i forbindelse med overfladebehandlingen.

Til overfladebeskyttelse af havvindmøller bruges maling med en højere beskyttelsesklasse, end der bruges til vindmøller placeret på land. Havvindmøller skal kunne modstå en korrosionsklasse 5.

I det følgende vil casen blive beskrevet og der vil så vidt muligt blive stillet forslag til muligheder for affaldsforebyggelse.

7.4 Affaldsgenererende processer på virksomheden

Den primære affaldsproducerende proces hos Mühlhan er fra overfladebehandling af mølletårne af stål. Påføringen af maling sker ved hjælp af en højtrykspumpe, der presser malingen gennem en slange (air-less system). Malingen forstøves gennem den tilkoblede malerpistol.

De anvendte produkter er en epoxy/isocyanatbaseret maling, der påføres ståloverfladen. Denne maling blandes med en base med farve alt efter kundens behov. Epoxy/isocyanatblandingen, der anvendes hærder op. Virksomheden anvender på årsbasis ca. 100.000 liter maling, der for denne proces genererer ca. 8 tons farligt affald, både pumpbart og ikke pumpbart. Affaldet består af malings- og fortynderrester [22].

Prisen for de anvendte produkter varierer mellem 45 og 150 kr./liter, bortskaffelsesprisen er 5,10 kr/liter for ikke pumpbart (størknet) materiale og 2,52 kr/liter for pumpbart materiale [22]. En affaldsforebyggelse, som sikrer en råvarebesparelse, vil være økonomisk fordelagtig.

Mængden der skal anvendes til at dække stålet varierer meget; alt fra ½-8 liter/m2. Det skyldes bl.a., at overfladebehandlingen indebærer, at der skal påføres op til 3 lag maling og TFT ^[4] afhænger af, hvilket af de tre lag der påføres. Desuden er TFT3 afhængig af, hvor på vindmølletårnet emnet er placeret.

Emnerne der behandles er meget store. De placeres på ruller, der drejer stålemnerne, så påføringen kan ske så enkelt om muligt. Emnerne fås dels fra Bladt Industries og dels fra andre virksomheder som enten indskiber – eller leverer emnerne på lastbiler.

Overfladebehandlingen foretages i tre trin med efterfølgende rengøring af slanger og udstyr.

1. Primer. Indledende behandling,der gør emnerne modtagelige for yderligere beskyttelse. Primeren påføres i et relativt tyndt lag så stålemnet er i stand til at modtage det tykkere mellemstrygningslag.
2. Mellemstrygning. Efterfølgende behandling der anvendes i den klart største mængde og det lag der primært sikrer mod korrosionsbeskyttelse.
3. Topcoat. Lag der sikrer de øvrige lag mod tæring samt sikrer den finish kunden ønsker, herunder farven. Mængden af topcoat der anvendes svarer nogenlunde til mængden der anvendes af primer. Topcoaten har ligeledes til opgave at beskytte mellemstrygningslaget mod direkte påvirkning.
4. Fortynder. Anvendes til rengøring af slanger og udstyr. Der anvendes relativt store mængder fortynder på Mühlhan.

Den kemiske sammensætning af de forskellige produkttyper er opført i bilag 7.

Mellem hver påføring skal lagene hærdes op. Der går ca. 3 timer mellem hver påføring.

Produkterne, der anvendes til de tre typer påføringer er alle to-komponentbaserede.

Alle produkter købes i 20 liters metalspande undtagen mellemstrygningen, der også indkøbes i 900 liters metalcontainere.

Efter endt påføring er der ikke noget brugsklar blanding tilbage i malerbøtterne; da mængden af tokomponentblanding, der blandes op, afpasses med stor nøjagtighed til emnerne, der skal coates. De tømte emballagebeholdere på 20 l bortskaffes til genanvendelse, mens beholderne på 900 l går til genbrug.

To-komponentblandingen opblandes umiddelbart inden påføringen. Efter endt påføring står der rester tilbage i slangerne mellem doseringspumpen og påføringsdysen. Tokomponentblandingen skal tømmes ud af slangerne senest en time efter påføring, idet blandingen størkner og hærder op. Det blev fra virksomheden oplyst, at slangerne har den kortest mulige længde, og pumpen er placeret så tæt på emnerne, som det er teknisk muligt.

Den fysiske planlægning af, hvilke emner der behandles hvornår, er designet, så al spild mindskes mest muligt i forhold til ordrebeholdning og lagerkapacitet på virksomheden.

Resterne opsamles i tromler som flydende affald og når ikke at hærde op, før de afhentes.

Denne affaldsproduktion er den ubetinget mest problematiske og økonomisk kostbare for virksomheden. Der mistes på denne konto 5-8 liter væske 6-7 gange om dagen svarende til 50-75 liter /dag, der skal bortskaffes som farligt affald.

Dette giver en årlig udgift på ca. 50.000 kr. forudsat, at der er 75 liter farligt affald om dagen, at prisen for bortskaffelse er 2,5 kr./liter samt at der er 250 produktionsdage om året på virksomheden. Udover denne bortskaffelsespris er der en væsentlig udgift i forbindelse med tabte råvarer. Et tilsvarende regnestykke kan opstilles for de tabte råvarer. Beregnet ud fra minimumsprisen på 45 kr. pr. liter, vil tabet som minimum være i størrelsesordenen 844.000 kr. pr. år. Prisen på tabte råvarer overstiger bortskaffelsesprisen markant.

7.5 Beskrivelse af affaldet

Virksomhedens farlige affald består primært af:

1. Opblandet to-komponentopløsning fra påføringsslangerne, fra hvert af de 3 malingstyper, sammenblandet med fortynder.

7.5.1 Kemisk affald

De tre overfladebehandlingslag, der anvendes er alle epoxybaserede produkter, der ophærder efter påføringen.

Epoxymalingerne, der anvendes til overfladebehandlingen, indeholder ifølge de tilhørende sikkerhedsdatablade en række forskellige klassificerede stoffer [23]. DTC har indhentet tilladelse fra Hempel til at oplyse de data der fremgår af sikkerhedsdatabladene i rapporten, se bilag 7.

For hvert produkt er klassificering samt flammepunkt og de risikosætninger der medfører, at produktet skal klassificeres som farligt angivet.

Tabel 7.1 Kemisk sammensætning af 2-komponent primer til coating af vindmøller (base og hærder).

Tabel 7.2 Oversigt over indholdsstoffer i mellemstrygningslaget (base og hærder.

Tabel 7.3 Kemisk sammensætning af Topcoat anvendt hos Mühlhan (base + hærder)

Tabel 7.4 Sammensætning af fortynder anvendt hos Mühlhan

De tre lag, der anvendes til coating, findes i mange forskellige varianter; men den kemiske sammensætning af de forskellige lag er nærmest identisk, uanset hvilket stålemne der overfladebehandles.

Som det fremgår af tabellerne er samtlige komponenter/produkter klassificeret som farlige kemiske produkter. De sammenblandede 2-komponent produkter vil også være klassificeret som farlige kemiske produkter. Rester af såvel enkeltkomponenter som af 2-komponentprodukter (flydende), vil derfor være klassificeret som farligt affald.

7.6 Gennemgang af relevant litteratur fra værktøjskassen

7.6.1 BAT-noter

BAT-noterne for overfladebehandling af metal og plastik [25] blev gennemgået. Der blev i BAT-noterne ikke fundet information om renere teknologi inden for overfladebehandling af stålemner til off-shore konstruktioner, heller ikke om muligheder for kemisk substitution. Det vurderes, at dette område formentlig er for specifikt til at være medtaget, i relation til al anden overfladebehandling.

7.6.2 Miljøstyrelsen

Ved Søgning i Miljøstyrelsens Publikationsdatabase blev der ikke fundet nogle undersøgelser eller publikationer, der beskriver mulighederne for procesoptimering eller kemisk substitution i forhold til overfladebehandling af offshore stålkonstruktioner.

7.6.3 Catsub.dk/Brancheforeninger

De substitutionsforslag, Brancheforeningen, Maler-BST, har udarbejdet er lagt på www.catsub.dk, hvorfor disse to informationskilder behandles samlet.

På www.catsub.dk findes to eksempler på, hvordan overfladebehandling af stål kan udføres ved anvendelse af den renest mulige teknologi. Forslag er udarbejdet af Maler-BST for industriens branchearbejdsmiljøråd i 2002 [26]. Den ene case beskriver en generel metode til identifikationsmuligheder afhængig af, hvilken korrosionsbeskyttelse der er nødvendig for den givne konstruktionstype.

Beskrivelsen sker i form af en gruppering af systemer til industriel overfladebehandling, så det bliver lettere både for rådgivere og brugere at anvende det system, der lever op til de stillede kravspecifikationer samt sikrer det bedst mulige arbejdsmiljø og ydre miljø.

Der gives en prioritering af metoder, der i dag anvendes til industriel overfladebehandling af stål sammenholdt med de korrosionsklasser, der er nødvendige for den givne stålkonstruktion.

Der gives forslag til korrosionsklasse 5. Offshore stålkonstruktioner skal imidlertid behandles, så de kan modstå den skærpede korrosionsklasse 5-M [27].

Den anden beskrivelse af substitution er en stålbro, hvor topcoatlaget er blevet substitueret fra et opløsningsmiddelbaseret produkt til et vandopløseligt produkt. Specifikationskravene til broen er korrosionsklasse C4 og er således ikke muligt direkte at applikere til offshore konstruktioner.

7.6.4 Nordisk Ministerråd

Ved søgning i Nordisk Råds publikationsdatabase blev der ikke fundet nogle udgivelser der omhandlede renere teknologi i forbindelse med overfladebehandling af stål.

7.6.5 US EPA

Der er ikke fundet informationer vedrørende kemikaliesubstitution ved offshore beskyttelse af stålkonstruktioner i US EPA [16].

7.6.6 OECD

Ved søgning i OECDs publikationsdatabase blev der ikke fundet nogle udgivelser der omhandlede renere teknologi i forbindelse med overfladebehandling af stål

7.6.7 Leverandøren

En henvendelse til Mühlhans Leverandør, JC Hempels Skibsfarve fabrik gav en række nyttige informationer [28].

De produkter, der eksisterer hos Hempel i dag, som er velegnede til stålbeskyttelse af offshorekonstruktioner, har stort set den samme kemiske sammensætning, for at kunne leve op til de gældende kvalitetskrav.

Virksomheden foreslog dog et alternativ til topcoaten, som er en vandfortyndbar maling baseret på en akryldispersion. Den er godkendt til overfladebehandling af off-shore konstruktioner; men er ikke anvendt specielt meget. Se tabel 7.5 og bilag 7 for kemisk sammensætning. Der foretages i øjeblikket fuldskalaforsøg, der skal påvise, om modstandsdygtigheden over for korrosion er lige så god, som for den opløsningsmiddelbaserede topcoat. Malingen til mellemstrygningslag og primer, ligeledes vandbaserede, er under udarbejdelse; men implementeringen af disse alternativer ligger længere ude i fremtiden end for topcoaten. En acrylbaseret en-komponentblanding er på tegnebrættet til offshorekonstruktioner. Det kan bemærkes at dette produkt i øjeblikket er sat i produktion til brug for personbiler (?)

Tabel 7.5 Et muligt alternativ til den anvendte topcoat

Sikkerhedsdatabladet giver et sparsomt indblik i, hvad produktet indeholder. Sikkerhedsdatabladet informerer om, at produktet skal bortskaffes som EAK 08011100. EAK-koden er ikke angivet på affaldslisten i den danske bekendtgørelse. Koden findes på EU's affaldsliste [6], som endnu ikke er implementeret i dansk lovgivning. På EU's affaldsliste er 080111 markeret som farligt affald og angivet som "Maling og lakaffald indeholdende halogenerede opløsningsmidler eller andre farlige stoffer". Ud fra klassificeringen på Sikkerhedsdatabladet foretrækkes dette alternativ umiddelbart. Det er dog angivet, at det resulterende affald fortsat skal klassificeres som farligt.

7.6.8 Andre informationskilder

En søgning på andre informationsværktøjer gav udelukkende en overfladisk beskrivelse af teknikkerne, der anvendes til overfladebehandling af vindmøller; men ikke egentlige forslag til anvendelse af renere teknologier på virksomheder. På Hempels hjemmeside fandtes imidlertid alternative produktforslag for alle 3 lag til overfladebehandling. De alternative produkter er miljø- og sundhedsvurderet i kapitel 7.9 og sammenholdt med de produkter, der anvendes i dag.

7.7 Affaldsforebyggelse af det farlige affald ved gennemgang af virksomhed

7.7.1 Substitution – fra farligt til ikke-farligt

Der blev ikke fundet substitutionsmuligheder i produktionen, der kunne resultere i en reduktion af farligheden af affaldet fra farligt til ikke-farligt affald.

7.7.2 Procesoptimering - direkte affaldsforebyggelse

7.7.2.1 Pumpeslangen

Eneste specifikationskrav til placeringen af slangerne er, at det skal ske "hensigtsmæssigt", og at pumpens strømforsyning skal være jordforbundet. Hempel oplyste, at den mest almindelige slangeopbygning var, at slangerne fra pumpen havde en relativ høj diameter i begyndelsen for at minimere tryktabet i slangerne, mens der i enden af slangen, ved påføringsdyssen, var en mindre slangediameter.

Forkortelse af slangerne eller minimering af slangediameter vil medføre, at en mindre mængde væske bliver tilovers i slangen efter endt påføring. En mindre slangediameter kan dog resultere i længere påføringstid for hvert emne.

7.7.2.2 Ophærdning

Tokomponentblandingen, som virksomheden sender til bortskaffelse er ikke fuldstændig hærdet når den bortskaffes. Hempel oplyste, at en tokomponentblanding til offshorebeskyttelse har en hærdningstid i ståltromler på 7-8 dage ved 20°C, såfremt blandingen ikke er forurenet med rensningsfortynder eller lignende. Hvis blandingen er forurenet sker hærdningen markant langsommere eller slet ikke. Hærdningstiden kan som tommelfingerregel siges at fordobles for hver 5 grader opbevaringstemperaturen nedsættes fra 20°C og halveres for hver gang opbevaringstemperaturen øges 5 grader. Det vil sige, at en udendørs opbevaringstemperatur på 10°C vil resultere i en hærdningstid på ca. 30 dage. Mulighed for at opbevare to-komponentaffaldet ved stuetemperatur eller optimalt højere kan således medføre en hurtigere ophærdning af affaldet. Ligeledes kan muligheden for at opsamle to-komponentblanding og fortynder separat overvejes, idet det vil nedsætte mængden af flydende affald. Ovenstående kan ske med henblik på, at affaldsprodukterne hærder helt op inden de bortskaffes. Det skal dog bemærkes, at ophærdningen skal vurderes i relation til en eventuel øgning af emissionen af opløsningsmiddel.

Det vurderes, at fuldstændig ophærdet epoxyaffald ikke skal klassificeres som farligt affald og derfor kan sendes til almindelig forbrænding. Det anbefales dog, at virksomheden forinden igangsætning af disse tiltag går i dialog med de lokale miljømyndigheder for at sikre sig, at de kan acceptere fremgangsmåden.

7.7.3 Internt genbrug af affald på virksomheden

Fortynderen, der anvendes til afrensning, kan med fordel recirkuleres og opblandes med ny fortynder, så kvaliteten af produktet ikke forringes mærkbart. Dette vil resultere i en nedsat mængde af farligt affald.

7.7.4 Substitution - mindskning af farlighed

Det er overvejet, om det er muligt at erstatte et eller flere af påstrygningslagene med en vandbaseret epoxy- eller acrylmaling i stedet for den isocyanatbaserede blanding der anvendes i dag. Som tidligere nævnt under afsnit 7.6.7 eksisterer der i dag et alternativ til top-coat hos Hempel, som er relativt veludviklet til off-shore konstruktioner.

En anvendelse af acrylmalingen kan medføre, at tokomponentblandingen hærder langsommere op. En langsommere ophærdning kan medføre mindre affaldsmængder, hvis kravene om den hyppige tømning af slangerne kan mindskes.

7.8 Samlet vurdering

De særlige krav til overfladebehandlingens modstandsdygtighed og korrosionsbeskyttelse betyder, at de overfladebehandlingsprodukter, Mühlhan anvender, skal opfylde helt specifikke krav.

De anvendte informationskilder var meget forskellige i anvendelighed. Søgning i BAT-noterne gav ikke nogle specifikke forslag til state-of-the-art processer inden for overfladebehandling af off-shore stål. I Nordisk Råd, OECD og i Miljøstyrelsen er området for overfladebehandling af stål ikke behandlet. De informationskilder, der primært gav inspiration til muligheder for affaldsforebyggelse, var virksomhedens leverandør og substitutionsportalen www.catsub.dk.

Det er forventet, at metoden der er anvendt vil være mere anvendelig for overfladebehandling af stål, der ikke kræver en ekstrem korrosionsbeskyttelse. Ved overfladebehandling af stålemner i en mindre størrelse med lidt mindre skærpede krav til korrosionsmodstandsdygtigheden er der flere produkter på markedet med forskellige kemiske sammensætninger, der kan anvendes. Den udvalgte case er derfor næppe repræsentativ for et billede af anvendeligheden af de udvalgte værktøjer.

7.9 Eksempel 1 – overfladebeskyttelse. Affaldfraktionernes sundheds- og miljøfarlighed

Nedenstående vurderinger forudsætter, at affaldsfraktionerne opsamles hver for sig, og at sammensætning er som angivet i produktsikkerhedsdatabladene. Under anvendelse af de samme principper og forudsætninger er der endvidere gennemført en vurdering af de affaldsfraktioner, der kan forventes genereret efter en substitution af de nuværende produkter med et vandbaseret produktsystem.

Virksomhedens nuværende affaldsfraktioner samt alternativet til topcoaten og det alternative vandbaserede system blev vurderet ved anvendelse af prioriteringsværktøjet beskrevet i afsnit 6.2 - 6.4.

Enkeltstofferne og deres %-indhold i produkterne ses i tabel 7.1 – 7.5. Sundheds- og miljøvurderingen blev gennemført på basis af disse data samt produkternes densiteter og blandingsforhold, som begge er oplyst i sikkerhedsdatabladene.

7.9.1 Sundhedsvurdering

I Det samlede resultat vedrørende farlighedsklassificering og scoring på produktniveau for sundhed – før sammenblanding af base og hærder . er angivet i tabel 7.6 for de produkter, der ender som affald.

Tabel 7.6 Sundhedsscorer for nuværende og alternative produkter . * SS = Sundhedsscore, hvor produkter score 5 vurderes til at være de mest problematiske, mens score 1 vurderes at være relativt uproblematisk.

7.9.2 Miljøvurdering

Virksomhedens nuværende affaldsfraktioner er vurderet efter Basel konventionens kriterier for miljøfarligt affald (tabel 7.7). De tidligere nævnte forskelle (Kapitel 6) på EU's og OECD's klassificeringssystem medfører, at det ikke altid er muligt at "oversætte" klassificeringer efter EU's regler direkte til OECD's klassificeringssystem. For de stoffer, som kunne være udslagsgivende for klassificering af et affaldsprodukt som miljøfarligt, blev der derfor søgt efter mere specifikke stofoplysninger i udvalgte databaser over økotoksikologiske data, hvis der var tvivl om klassificeringen [IUCLID (ECB 2005); Aquire (US EPA 2005); N-Class (2005)].

De resultater – miljøscoringen - der er opnået ved brug af prioriteringsværktøjets miljødel er vist i tabel 7.8.

Baggrunden for tabel 7.7 og 7.8 fremgår af bilag 6.

Tabel 7.7 Karakterisering af affaldsfraktioner (for nuværende og alternative produkter) efter kriterierne i Basel konventionen 'H12-Ecotox'

Tabel 7.8 Miljøscorer for nuværende og alternative produkter, hvor produkter med miljøscore 5 vurderes til at være de mest problematiske, mens score 1 vurderes at være relativt uproblematisk.

Karakteriseringen af produkterne efter kriterierne i Basel konventionen viste, at samtlige nuværende og to af de alternative produkter indtil videre må betragtes som farligt affald i forhold til miljøet.

Miljøscoringen af indholdsstoffer og produkter ved brug af prioriteringsværktøjet viste, at tre af de fire alternative produkter blev tildelt en miljøscore på 1. Det betyder, at disse produkter vurderes som relativt uproblematiske i forhold til miljøet. De to vurderingsmetoder gav således modstridende resultater for topcoaten Hemucryl Enamel 58040. Årsagen til dette er Basel konventionens relativt restriktive krav til koncentrationen af kronisk klasse I-III stoffer.

7.9.3 Samlet vurdering

Som allerede angivet betyder de meget høje kvalitetskrav til denne type produkter, at de er vanskelige at substituere. Nedenstående tabel indeholder de forskellige scores – sundhed og miljø – der er givet til 2-komponentblandingerne/produkterne, der opstår som affald under processen.

Tabel 7.9 Sundheds- og miljøscorer for nuværende og alternative sammenblandede to og tre komponenter, hvor produkter med miljø- eller sundhedsscore 5 vurderes til at være de mest problematiske, mens score 1 vurderes at være relativt uproblematisk.

Resultatet er entydigt. Gevinsten ved at substituere de opløsningsmiddelbaserede produkter med vandbaserede er stor for miljøet, men udebliver helt for sundhed. Årsagen til dette er bl.a., at de vandbaserede produkter indeholder store mængder epoxyharpix, der er klassificeret som irriterende for øjne og hud samt kan give overfølsomhed ved kontakt med huden (Xi; R36/38 R43). Produkter klassificeret som Xi; R43 udløser ifølge Scoringssystemet til sundhedsprioritering af kemiske stoffer og produkter en sundhedsscore på 4.

7.10 Virksomhedens vurdering af forslag til affaldsforebyggelse

De angivne forslag til procesoptimering og kemisk substitution har været forelagt virksomheden [22], som havde flg. kommentarer:

- Virksomheden har gjort affaldsforebyggende tiltag indenfor oprensning af fortynder. Ved at filtrere fortynderen kan den i dag genbruges med det resultat, at der fremkommer mindre farligt affald.

- En fuldstændig ophærdning af tokomponentblandingen før egentlig bortskaffelse, gennem separat indsamling af fortynder, vil blive overvejet i samarbejde med de lokale miljømyndigheder. Herved skal inddrages overvejelser om styring af VOC afdampning, som sker ved udhærdningen af affaldet.

- kunderne ønsker de allerede kendte produkter og stiller krav om 15 års sikkerhed for korrosionsbeskyttelse. Virksomheden kan derfor ikke afsætte et produkt, hvor de alternative overfladebehandlingsprodukter er anvendt, før der er gennemført full-scala forsøg for hele perioden.

- De alternative vandbaserede produkter forventes at give tekniske udfordringer omkring påføringsteknik og tørretid, og vil være mere påvirkelige af den omgivende temperatur end de produkter, der anvendes i dag.

- Det er ikke muligt at forkorte pumpeslangens længde yderligere. En mindskelse af pumpeslangens diameter anses ikke som rentabel, idet det vil medføre længere påføringstid.

7.11 Vurdering af metode

Ved vurderingen af det valgte eksempel skal man være opmærksom på, at det omhandler overfladebehandling af stålkonstruktioner til off-shore formål. Det betyder, at der stilles særlige kvalitetskrav til de anvendte produkter.

7.11.1 "Værktøjskassen" – kap. 5

Ved gennemgang af værktøjskassens forskellige litteratur gav Catsub og henvendelse til leverandøren nogle forslag til substitution. Der fandtes ingen forslag til procesoptimering i den angivne litteratur.

Det vurderes dog, at det begrænsede udbytte skyldes, at off-shore kravene vedrørende korrosion er ret unikke.

Overfladebehandling er i al almindelighed fundet beskrevet i litteraturen. Resultatet er derfor ikke et udtryk for, at den foreslåede litteratur ikke er anvendelig.

Det anbefales derfor, at den angivne litteratur screenes for relevante eksempler.

7.11.2 Affaldsforebyggelse ved gennemgang af virksomheden

Efter gennemgang af virksomheden blev der fundet potentialer til forebyggelse af det farlige affald. Forslagene vedrører både forebyggelse gennem procesoptimering og minimering af farligheden. Som procesoptimering er foreslået mindskning af spild ved at nedsætte mængden af rester i slangerne og ved at recirkulere fortynderen. Hvad angår minimering af farlighed er foreslået en sikring af, at tokomponentblandingen hærdes op inden bortskaffelse. Endvidere er det angivet, at der er produktudvikling undervejs, som vil resultere i mindre miljø- og sundhedsskadelige produkter.

Det vurderes, at en kritisk gennemgang af en virksomhed kan resultere i forslag til affaldsforebyggelse af farligt affald.

7.11.3 Kemisk substitution – kap. 6

Efter aftale med Miljøstyrelsen blev Basels kriterier for klassificering af miljøfarligt affald inddraget. Imidlertid er det i forbindelse med substitutionsovervejelser relevant at kunne score produkternes egenskaber indenfor såvel sundhed som miljø ud fra ensartede kriterier. Den samlede vurdering angiver, at der ved substitution kan opnås en gevinst indenfor miljøfareegenskaberne, men at der ikke findes nogen betydning for sundhedsfaren.

Det vurderes, at metoden er anvendelig.

Fodnoter

[4] TFT: Tørfilmtykkelse; Tykkelsen af den belægning, der resterer på overfladen, når belægningen er hærdet. [21]

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.