Miljøprojekt, 1064 – Forebyggelse af farligt affald gennem substitution af farlige stoffer

Forebyggelse af farligt affald gennem substitution af farlige stoffer

6 Kemisk substitution

6.1 Substitution
6.2 Prioriteringsværktøj til kemiske stoffer og produkter
6.3 Sundhedsvurderingsmetode
- 6.3.1 Kemiske stoffer
- 6.3.2 Kemiske produkter
6.4 Miljøvurderingsmetode

Hvad angår farligt affald er det særligt relevant at inddrage farligheden af affaldet i forebyggelsen. Projektet her har derfor udover overvejelser omkring reduktion i mængden af affald også særlig fokus på muligheden for at reducere farligheden af affaldet gennem substitution.

Dette kapitel beskriver en metode til vurdering af kemiske stoffer og produkter, som kan anvendes ved overvejelser om substitution.

I de praktiske eksempler i denne rapport vil en substitution fra farligt til ikke-farligt være højst prioriteret, Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, undersøges muligheden for at reducere farligheden af affaldet.

Det kan nævnes, at der i dag findes en del IT-baserede værktøjer til at støtte virksomheder i at få overblik over deres kemikalieforbrug. Værktøjerne kan anvendes som basis for en egentlig kemikaliestyring.

6.1 Substitution

Reduktionen af farlighed skal ske gennem en substitution af miljø- eller sundhedsfarlige kemiske stoffer eller produkter med nogle, der er mindre farlige. Vurderingen af farlighed tager udgangspunkt i affaldets indhold af kemiske stoffer. De kemiske stoffers egenskaber og procentgrænser, der gør affaldet farligt, fremgår af bilag 3 og 4 i Affaldsbekendtgørelsen [3].

Der anvendes ikke nogen graduering af farlighed i klassificeringssystemet for farligt affald. Det kan enten være farligt eller ikke-farligt. Imidlertid er hele systemet opbygget ud fra forskellige egenskaber og procentgrænser, som giver basis for at kunne graduere farligheden.

Projektet tager udgangspunkt i det farlige affald, der produceres på virksomheden. Det er farligheden af dette affald, der ønskes minimeret ved substitution. Det vil normalt indebære en proces, der følger affaldet tilbage gennem produktionsprocesserne, både for at klarlægge hvor det præcist opstår, men i høj grad også for at kunne vurdere dets kemiske sammensætning. Det er i denne del, at overvejelser om kemisk substitution vil være relevant.

De danske kriterier for klassificering af farligt affald er, hvad angår sundhedseffekter næsten identiske med kriterier for klassificering af farlige kemiske stoffer og produkter.

Hvad angår miljøfare findes der ikke i dag – hverken i EU eller i Danmark – nogle procentgrænser for, hvornår affaldet skal klassificeres som farligt. Der eksisterer imidlertid kriterier for miljøfareklassificering af kemiske produkter i EU og Danmark. Endvidere er der under Basel-konventionen taget beslutning om fælles kriterier for miljøfareklassificering af affald [11]. Basels miljøkriterier er inddraget i dette projekt til klassificering af affald som miljøfarligt (afsnit 6.4.3).

For at kunne substituere problematiske stoffer er det nødvendigt at kunne vægte deres egenskaber i forhold til hinanden. Derfor tildeles de kemiske stoffer og/eller produkter en score for sundheds- og miljøfarlige egenskaber. Der anvendes i projektet et prioriteringsværktøj [39], som er nærmere beskrevet i afsnit 6.2.

6.2 Prioriteringsværktøj til kemiske stoffer og produkter

Prioriteringsværktøjet er baseret på de gældende kriterier i EU og Danmark for klassificering af kemiske stoffer og produkter.

Klassificeringen af stoffer og produkter oversættes til en score fra 1 til 5. Stoffer og produkter med miljø- eller sundhedsscore 5 vurderes at være de mest problematiske stoffer henholdsvis produkter, mens stoffer og produkter med sundheds- og miljøscore 1 vurderes at være relativt uproblematiske.

Sundheds- og miljøvurderingsmetoderne er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Vurderingsmetoderne er anvendt til scoring af de produkter, som anvendes på de tre case-virksomheder, og som forventes at indgå i virksomhedernes affaldsfraktioner. Scoringerne blev primært udført på grundlag af oplysninger fra sikkerhedsdatablade (SDS) ^[3]. De fleste af produkterne har ikke en miljøklassificering i Sikkerhedsdatabladet. Produkterne er derfor i miljøvurderingen fraktioneret og først vurderet på stofniveau og derefter samlet for produktet, mens de kun er vurderet på produktniveau for sundhed.

6.3 Sundhedsvurderingsmetode

6.3.1 Kemiske stoffer

Kriterier for sundhedsklassificering af kemiske stoffer fremgår af klassificeringsbekendtgørelsen [5]. Af Listen over farlige stoffer [4] fremgår de klassificeringer, som EU's myndigheder kræver anvendt for de angivne stoffer. Kemiske stoffer, som ikke er optaget på denne liste, skal vurderes ud fra kriterierne i klassificeringsbekendtgørelsen.

Klassificeringen afspejler de kemiske stoffers iboende egenskaber, som tildeles en sundhedsscore gennem prioriteringsværktøjet. Se bilag 3.

6.3.2 Kemiske produkter

Kriterier for klassificering af produkter – procentgrænser og beregningsregler - fremgår ligeledes af klassificeringsbekendtgørelsen.

De samme procentgrænser fremgår endvidere af affaldsbekendtgørelsens bilag, mens der for de øvrige kriterier henvises til klassificeringsbekendtgørelsen. Kemiske stoffer, der forekommer i produkter i en koncentration på mere end eller lig med 1,0 vægtprocent, betragtes generelt som relevante for sundhedsvurderingen af et produkt. Særligt sundhedsfarlige stoffer medtages dog i vurderingen, når deres koncentration i produktet er 0,1 vægtprocent eller højere; dette gælder helt generelt for kemiske stoffer, der skal klassificeres som meget giftige og mærkes med anvendelse af symbolet "Tx".

Produktvurderingen efter prioriteringsværktøjet er baseret på produktklassificeringen i henhold til de gældende klassificeringsregler. Analogt til sundhedsscore på stoffer, sammenholdes produktets EU-klassificering med de 5 scoringsniveauer. Den højeste score, som en af produktets effekter (R-sætninger) kan udløse, er produktets samlede score. Stoffer der ikke er klassificeret på grund af datamangel markeres med nd (no data). Se bilag 3.

Som angivet ovenfor er scoringen i eksemplerne i kap. 7 og 8 vurderet på produktniveau, ud fra den sundhedsklassificering, der fremgår af sikkerhedsdatabladet.

Det fremgår ikke af den anvendte prioriteringsmetode, hvorledes stoffer med dokumenterede hormonforstyrrende effekter skal scores, og det ligger uden for denne opgave at inddrage det i prioriteringsmetoden. Alle stofferne i produkterne er dog sammenlignet med EU's prioriteringsliste over dokumenterede hormonforstyrrende effekter og fundet ikke at være på listen [40].

6.4 Miljøvurderingsmetode

6.4.1 Kemiske stoffer

De fleste tilgængelige undersøgelser af kemiske stoffers miljøegenskaber er gennemført med akvatiske testsystemer eller vandlevende organismer. Metoden til miljøvurdering af kemiske stoffer er baseret på vurderinger af stoffernes iboende egenskaber, idet der primært tages udgangspunkt i resultater fra undersøgelser med relevans for det akvatiske miljø.

Vurderingen af de kemiske stoffers miljøegenskaber bygger på almindeligt accepterede kriterier og datafortolkning, som anvendes i forbindelse med miljøfareklassificering (Direktiv 67/548/EEC) og risikovurdering for det akvatiske miljø [43]. Metoden i prioriteringsværktøjet er endvidere tilpasset kriterierne i det globale klassificeringssystem, Harmonised integrated classification system for human health and environmental hazards of chemical substances and mixtures [44], som er en videreudvikling af EU's klassificeringssystem.

De kemiske stoffer inddeles i fem grupper ud fra deres farlighed over for vandmiljøet. Denne rangordning er baseret på oplysninger om de kemiske stoffers bionedbrydelighed, potentielle bioakkumulerbarhed og toksiske effekter over for vandlevende organismer og skal betragtes som en screening af de kemiske stoffers relative miljøfarlighed. Stoffer med utilstrækkeligt datagrundlag placeres i gruppe "0". Scoringssystemet til miljøprioritering af kemiske stoffer fremgår af bilag 4.

Det skal bemærkes, at der ud over klassificeringsbetegnelsen er enkelte forskelle mellem EU's miljøfareklassificering og OECD's globale klassificeringssystem:

EU's kriterier for miljøfareklassificering anvender en afskæringsværdi for potentiel bioakkumulerbarhed på log Kow ≥ 3 og BCF > 100, hvor det globale klassificeringssystem definerer de tilsvarende grænser til log Kow ≥ 4 eller BCF ≥ 500.

I følge EU's kriterier for miljøfareklassificering anvendes sætningen "kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet" sammen med en akut akvatisk toksicitet svarende til 10 mg/l < EC/LC50 ≤ 100 mg/l alene for stoffer, der ikke er let nedbrydelige (R52-53). I det globale klassificeringssystem sammenkædes det samme niveau for akut akvatisk toksicitet både med manglende let nedbrydelighed og med potentiel bioakkumulerbarhed gennem klassificeringen Kronisk III.

6.4.2 Kemiske produkter

Metoden til miljøprioritering af kemiske produkter er baseret på internationale principper for klassificering af kemiske blandinger og præparater. Reglerne fremgår af klassificeringsbekendtgørelsen. Som for sundhedsklassificeringen bygger produktklassificeringen på de enkelte indholdsstoffers miljøfarlighed (klassificering eller selvklassificering) og deres koncentration i produktet. Dette princip anvendes ligeledes som grundlag for klassificering af kemiske produkter i det globale klassificeringssystem (summationsmetoden), der dog også angiver andre alternative metoder.

Kemiske stoffer, der forekommer i produktet i en koncentration på mere end eller lig med 1,0 vægtprocent, betragtes generelt som relevante for miljøvurderingen af produktet. Særligt miljøfarlige stoffer medtages dog i vurderingen, når deres koncentration i produktet er 0,1 vægtprocent eller højere; dette gælder for kemiske stoffer, der skal klassificeres og mærkes med anvendelse af symbolet "N".

Prioriteringsværktøjets produktvurdering kombinerer miljøfarligheden af de enkelte stoffer med den summerede koncentration af stofferne i produktet. Kriterierne for prioriteringsværktøjets miljøvurdering fremgår af bilag 5.

6.4.3 Basel konventionen

I det globale arbejde med minimering af mængden af farligt affald i henhold til Basel konventionen, er der udarbejdet en vejledende procedure og et forslag til kriterier for klassificering af affald som miljøfarligt eller økotoksikologisk [11]. Farlighed i relation til H12 "Ecotoxic" er i henhold til Basel Convention, Annex III defineret som:

Stoffer eller affald, som ved frigivelse medfører øjeblikkelige eller forsinkede skadelige påvirkninger af miljøet via bioakkumulering og/eller toksiske effekter på det biotiske system.

Kriterierne for karakterisering af affald i forhold til miljøfarlighed er baseret på det globale harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemiske stoffer og blandinger [44]. Det globale system er i lighed med det europæiske klassificeringssystem for kemikalier (EU Direktiv 67/548/EEC) baseret på parametre for farlighedsidentifikation af kemiske stoffer med hensyn til beskyttelse af vandmiljøet, d.v.s. akut akvatisk giftighed, bionedbrydelighed under aerobe betingelser samt bioakkumulerbarhed. Derudover indrager det globale system kronisk akvatisk giftighed samt modificerede kriterier til vurdering af stoffers bioakkumulerbarhed.

Der er foreslået en trinvis strategi for vurdering af et affalds miljøfarlighed bestående af:

1. Indledende vurdering baseret på lister over farligt og ikke farligt affald

2. Vurdering baseret på affaldets indhold af farlige kemikalier

3. Økotoksikologisk vurdering baseret på test af affaldet

Der er en række områder, som endnu ikke er medtaget, men som forventes at blive indarbejdet i fremtidige revisioner af kriteriedokumentet. Det drejer sig om vurdering af metaller og metalforbindelser, andre økotoksikologiske forhold som f.eks. hormonlignede effekter, terrestrisk toksicitet og forslag til økotoksikologiske testmetoder for undersøgelser af affald [11].

Trin 2 i vurderingstrategien er blevet anvendt til vurdering af de affaldsfraktioner, som er identificeret i de tre case-virksomheder (Kapitel 7 og 8). En grundig gennemgang af principperne med de foreslåede kriterier for økotoksicitet (miljøfarlighed) kan findes i "Interim Guidelines on the Hazardous Characteristic H12-Ecotoxic, som også indeholder et eksempel på en vurdering (www.basel.int).

Fodnoter

[3] Sikkerhedsdatablade kaldes også Leverandørbrugsanvisninger.