Miljøprojekt, 1064 – Forebyggelse af farligt affald gennem substitution af farlige stoffer

Af Miljøstyrelsens debatoplæg om affaldsforebyggelse i Danmark, 2. november 2000 [10] fremgår det, at Affaldsforebyggelse omfatter alle aktiviteter, der fører til en reduktion i dannelsen af affald. Direkte genbrug, hvor et produkt bruges igen i sin oprindelige form og til sit oprindelige formål (f.eks. det danske returflaskesystem), er således affaldsforebyggende.

Da stoffer og genstande først defineres som affald, når f.eks. en virksomhed skiller sig af med det kan alle former for genanvendelse, som foregår internt på virksomheden omfattes af begrebet affaldsforebyggelse. Når blot det opfylder betingelsen om, at det fører til en reduktion i dannelsen af affaldet.

Affaldsforebyggelse kan derfor ske gennem ændring og optimering af processer, f.eks. ved opsamling og genanvendelse af spild, doseringsnøjagtighed m.v.

Hvad angår farligt affald er det særligt relevant at inddrage farligheden af affaldet i forebyggelsen. Projektet her har derfor udover overvejelser omkring reduktion i mængden af affald også særlig fokus på muligheden for at reducere farligheden af affaldet gennem substitution.

Projektets anvendte metode til den kemiske substitution er beskrevet i kapitel 6.

5.2 Relevant litteratur og andre kilder

I forbindelse med identifikation af virksomheders muligheder for affaldsforebyggelse i produktionen kan anvendes forskellige værktøjer.

I det følgende afsnit gives eksempler på en række værktøjer og informationskilder, der kan anvendes, når der skal søges efter potentialer for affaldsforebyggelse. Hvilke informationsværktøjer, der skal anvendes, varierer fra case til case og skal vurderes og undersøges i hvert enkelt tilfælde. Informationskilderne bliver i det følgende beskrevet enkeltvis.

5.2.1 BAT noter

BAT (Best Available Technique) noter eller BREF dokumenter (Best Available Techniques REFerence dokumenter) [12] er tekniske dokumenter udarbejdet af det europæiske IPPC bureau for Kommissionen og har til formål at beskrive en branches produktionsprocesser og identificere de miljøpræstationer, der er opnåelige ved at anvende bedste tilgængelige teknikker. BREF-dokumenterne indeholder beskrivelser af den teknologi som forventes at bidrage med den mindste emission. De fleste BREF-dokumenter omhandler konkrete industrielle aktiviteter inden for specifikke brancher. De øvrige dokumenter er tværgående på brancher og kan være relevante for flere forskellige virksomhedstyper [13].

Kommissionen har planlagt, at der i alt skal udarbejdes 33 BREF-dokumenter inden for de forventede mest forurenende brancher. Alle BREF-dokumenter følger den samme opbygning, som er skitseret i nedenstående box. De 33 BREF-kategorier er præsenteret i bilag 2 [13]

Resume (Oversættes til dansk)
Forord (Oversættes til dansk)
Generel information om branchen
Anvendte processer og teknikker
Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer
Teknikker som kan indgå i BAT
Fastlæggelse af BAT
Fremtidige teknikker
Konkluderende bemærkninger (oversættes til dansk)
Bilag

Danske virksomheder, som er i-mærkede, dvs. er kategoriseret som særligt forurenende virksomheder, skal i sin miljøgodkendelse have taget hensyn til BAT-noterne, dvs. vurdere om nogle af de i BAT-noterne beskrevne kategorier kan tages i brug, uden at det får uoverskuelige økonomiske konsekvenser for den enkelte virksomhed, jf. proportionalitetsprincippet.

BREF dokumenterne kan alle downloades frit fra internettet og kan bl.a. findes på European Integrated Pollution Prevention and Control Bureaus hjemmeside [13].

På hjemmesiden kan den eller de BREF-dokumenter, som er relevante for en given virksomhed identificeres. Med udgangspunkt f.eks. i de processer på en virksomhed, der er forbundet med den største affaldsproduktion kan der søges på den aktuelle proces. Herved kan opspores inspirationskilder eller direkte beskrivelse af substitutioner eller procesoptimering, der kan udmunde i affaldsforebyggelse.

Det er ikke så ligetil at identificere muligheder for forebyggelse af farligt affald i BAT-noterne. Det skyldes dels, at BREF-dokumenterne er meget digre værker (ca. 500 sider) og dels at de kan være svære at navigere rundt i. Der efterlades det billede, at det kan være vanskeligt at finde netop det specifikke emne man søger. Man skal endvidere være opmærksom på, at dokumenterne beskriver state-of-the art på det tidspunkt, hvor dokumenterne udformes. Der kan derfor være fremkommet ny viden, som ikke fremgår af dokumentet.

5.2.2 Rapporter fra Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har udgivet en lang række rapporter, der vedrører renere teknologier og kemikaliesubstitution i industrien. Rapporterne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk [41], under udgivelser, publikationsdatabase. Her kan der søges på emneindgange og som fritekstsøgning. Der findes bl.a. rapporter, der inden for udvalgte brancher giver forslag til procesoptimering, renere teknologier og kemisk substitution.

Rapporterne fra Miljøstyrelsen er meget anvendelige til udpegelse af muligheder for substitution til en renere teknologi og derved også for identifikation af muligheder for affaldsforebyggelse. Der er imidlertid langt fra udarbejdet rapporter for samtlige brancher og teknologier.

5.2.3 Catsub

Hjemmesiden www.catsub.dk [14] er et katalog over eksempler på substitution af farlige kemiske stoffer. Kataloget skal betragtes som et idékatalog over konkrete gennemførte substitutioner.

Kvaliteten af eksemplerne er udelukkende vurderet af de, der har leveret eksemplet. Om den foreslåede løsning er anvendelig, vil afhænge af de konkrete forhold, der eksisterer på en virksomhed. Det er derfor op til brugeren af dette katalog, selv at vurdere om idéen kan bruges på egen virksomhed eller evt. bruge egne rådgivere til denne vurdering.

5.2.4 Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråd [15] udgiver årligt en række rapporter, der beskriver miljøforbedringsmuligheder i brancher af vigtighed for de nordiske lande. Nogle af disse rapporter beskriver renere teknologi og kan derved indeholde muligheder for forebyggelse af farligt affald. En oversigt over de seneste års rapporter kan findes på http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/index.asp Disse udgivelser vil blive screenet i forbindelse med identifikation af mulighederne for affaldsforebyggelse.

5.2.5 US EPA

US EPA ^[2] /[16] – United States Environmental Protection Agency - har udarbejdet en række rapporter der præsenterer miljøtiltag indenfor forskellige brancher, herunder forslag til kemikaliesubstitution. På http://www.epa.gov/opptintr/dfe/pubs/ er angivet hvilke brancher, der er undersøgt for udvikling af en renere teknologi. For nogle af brancherne gives der råd til, hvordan affaldsstrømmene kan minimeres og hvilke teknikker, der er de mindst forurenende inden for specifikke processer. Inden for trykkeribranchen er der eksempelvis meget udførlige beskrivelser af den bedst tilgængelige teknik. En screening af US EPAs litteratur kan for nogle brancher identificere muligheder for substitution.

Man skal være opmærksom på, at forslagene er baseret på amerikansk lovgivning.

5.2.6 OECD

OECD (Organisation for Economic Cooperation and Development) [17] udgiver miljørapporter. Rapporterne er ikke specifikt rettet mod renere teknologi og kemikaliesubstitution, men kan give inspiration til udvikling af renere teknologier. Der kan søges efter rapporter på:

5.2.7 Brancheforeninger og branche-BST

Såvel brancheforeninger som branche-BSTér besidder ofte ekspertviden inden for rådgivning omkring arbejdsmiljø og substitution af kemikalier og har specifik erfaring inden for den branche, de tilhører. Her er således mulighed for at indhente konkrete forslag til substitution af relevans for forebyggelse af farligt affald.

5.2.8 Leverandører af kemikalier

Af et produkts sikkerhedsdatablad eller mærkningen på etiketten kan der skaffes oplysninger om farligheden. Det er muligt, at leverandøren af produktet kan foreslå et alternativt produkt, der ikke skal klassificeres som farligt affald, og som samtidig kan leve op til de tekniske egenskaber, som kunden forlanger.

5.2.9 Andre Informationskilder

Ovennævnte beskrivelser af lokationer for indhentning af information om muligheder for affaldsforebyggelse er ikke udtømmende. Der er en række andre organer, der alt efter hvilken branche man tilhører kan være mere eller mindre anvendelige. Det kan f.eks. være henvendelse til forskningsinstitutioner, der arbejder med produkter inden for ens branche, myndigheder (kommune, amt eller stat), der via deres netværk har samlet erfaring på området, udenlandske kollegers rapporter mv.

Endelig er der muligheden for at anvende en af de gængse søgemaskiner på nettet, f.eks. www.google.com, hvor der søges på en stor del af Internettet. Hvis denne søgemetode anvendes, er det imidlertid vigtigt, at søgeordene vælges med stor omhu (så snævert som muligt), og at man forholder sig kritisk til den fundne litteratur.

5.3 Sammensætning af værktøjskassen

Det er vanskeligt at opstille en prioriteret liste over informationsværktøjer for affaldsforebyggelse, da typen af nødvendig og mængden af tilgængelig information

Ovenstående informationskilder er mere ment som en vejledende værktøjskasse, som kan tages frem, når der skal identificeres muligheder for forebyggelse af farligt affald på den enkelte virksomhed.

I kapitlerne 7 og 8 vil processer, hvor der produceres farligt affald på de udvalgte virksomheder blive beskrevet. Efterfølgende vil "værktøjskassen" blive åbnet og relevante informationsværktøjer vil blive afprøvet på de udvalgte processer på virksomhederne.

Anvendeligheden af de enkelte værktøjer vil fremgå under de konkrete eksempler.

5 Forebyggelse af farligt affald

5.1 Definition af affaldsforebyggelse for farligt affald