| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forebyggelse af farligt affald gennem substitution af farlige stoffer

4 Eksempel på identifikation af farligt affald og affaldsproducent

• 4.1 Registrerede mængder farligt affald udfra ISAG
• 4.2 Udvælgelse af ISAG affaldsfraktioner
  • 4.2.1 Andet farligt affald
  • 4.2.2 Organiske aromatiske opløsningsmidler uden halogen og svovl
  • 4.2.3 Farve/lak/maling med og uden organiske opløsningsmidler
  • 4.2.4 Sure vandige opløsninger med salt-/svovl eller fosforsyre
  • 4.2.5 Udvalgte ISAG koder
• 4.3 Registrerede mængder farligt affald udfra EAK koder
• 4.4 Udvælgelse af EAK affaldsfraktioner
  • 4.4.1 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud, EAK 07050400
  • 4.4.2 Maling, lak- og træbeskyttelsesaffald indeholdende organiske opløsningsmidler, EAK 08010200.
  • 4.4.3 Affald fra vandbaserede malinger, lakker og træbeskyttelse, EAK 08010300
  • 4.4.4 Maling trykfarver, klæbestoffer og harpikser, EAK 20011200
  • 4.4.5 Sure bejdsebade, EAK 11010500
• 4.5 Fravalgte EAK-affaldsfraktioner
• 4.6 Behandling af udvalgte affaldsafraktioner
• 4.7 Identifikation af virksomheder
• 4.8 Diskussion af metoden

4.1 Registrerede mængder farligt affald udfra ISAG

De største fraktioner af farligt affald, der blev registreret i 2002 ^[1] er præsenteret i tabel 4.1. De fraktioner der skal undersøges nærmere udvælges på baggrund af denne tabel. Den primære behandlingsform er angivet i tabellens yderste højre kolonne. Hvis der er angivet flere behandlingsformer, er den førstnævnte behandlingsform den, der vægtmæssigt anvendes hyppigst.

Tabel 4.1 Uddrag af miljøstyrelsens affaldsstatistik 2002 [2], revideret udgave, der præsenterer fraktioner af primært farligt affald behandlet i 2002, der overstiger 2000 tons. ISAG-koderne er hentet fra affaldsbekendtgørelsen [3], Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000.

4.2 Udvælgelse af ISAG affaldsfraktioner

På baggrund af mængden, formodet farlighed og forventet affaldsforebyggelses / substitutionspotentiale er udvalgt 5 affaldsfraktioner fra ovenstående tabel til videre undersøgelse. De udvalgte fraktioner er beskrevet kortfattet nedenfor. De affaldsfraktioner, der allerede er reguleret af en særlovgivning er fravalgt, ligesom øvrige fraktioner er fravalgt af forskellige grunde, som er beskrevet nærmere i bilag 1. Konklusioner vedrørende udvælgelsen fremgår af tabellens kolonne "kommentar".

4.2.1 Andet farligt affald

Andet farligt affald, ISAG 05.99, dækker over alle de affaldstyper, som ikke altid tildeles en ISAG-kode. I praksis anvendes den til affaldstyper, hvor der ikke eksisterer eller er fundet en specifik kode for affaldet. Mange forskellige typer affald kan være tildelt 05.99. Det er derfor meget vanskeligt at estimere, hvad denne store affaldsfraktion gemmer på, og en mere detaljeret opdeling (i form af EAK-koder) er derfor ønskværdig. Behandlingsformen for denne fraktion er ifølge affaldsstatistikken meget varieret, hvilket er endnu et incitament til at få foretaget en yderligere specificering af affaldet.

4.2.2 Organiske aromatiske opløsningsmidler uden halogen og svovl

Denne affaldsfraktion, ISAG 03.11, er også nødvendig at få yderligere detaljeret. Det vil være sandsynligt, at en yderligere opdeling i EAK-koder vil afsløre mere branchespecifikke affaldstyper, som kan pege på en mere specifik sammensætning af affaldet.

4.2.3 Farve/lak/maling med og uden organiske opløsningsmidler

Farve/lak/malingsfraktionerne med organiske opløsningsmidler (ISAG 03.21) og uden organiske opløsningsmidler (ISAG 03.22) kan i lighed med ISAG 03.11 have mulighed for at spores tilbage til branchespecifikke produkter, muligvis spildfortynder fra autolakerere, veldefineret maleraffald, eller lignende. Disse fraktioner modtages også i relativt store mængder og vil derfor blive undersøgt nærmere.

4.2.4 Sure vandige opløsninger med salt-/svovl eller fosforsyre

Denne affaldsfraktion, ISAG 04.18, medtages som den sidste til yderligere undersøgelser, idet mængden er relativt høj, og der i lighed med de øvrige valgte er håb om at kunne identificere affaldet yderligere gennem EAK-koderne. Affaldsfraktionen undergår primært "særlig behandling".

4.2.5 Udvalgte ISAG koder

03.11 Organiske aromatiske opløsningsmidler uden halogen og svovl

03.21 Farve/lak/malingsfraktioner indeholdende organiske opløsningsmidler

03.22 Farve/lak/malingsfraktioner uden organiske opløsningsmidler

04.18 Sure vandige opløsninger med salt-/svovl eller fosforsyre

05.99 Andet farligt affald

4.3 Registrerede mængder farligt affald udfra EAK koder

De 5 udvalgte ISAG-koder er herefter blevet yderligere opdelt i EAK koder gennem ISAG-systemets registreringer af farligt affald. Udtrækket af EAK-koder indberettet på ISAG-koderneviser, at der er flere hundrede EAK-koder indberettet på de 5 ISAG-koder. I det modtagne regneark er det sikret, at alle EAK-koder er medtaget, idet den totale mængde indrapporterede affald stemmer overens med Miljøstyrelsens Affaldsstatistik 2002 [4].

De EAK-koder, der blev indrapporteret i de største mængder i 2002 inden for de udvalgte ISAG-koder [7] er præsenteret i tabel 2 med tilhørende behandlingsform og -branche hvis muligt.

I den rækkefølge, som ISAG-koderne fremstår ovenfor (afsnit 4.2.5), er der således angivet henholdsvis 5, 4, 3, 4 og 8 EAK-koder.

EAK-koderne er opgjort således, at der gennem en kombination af de oplysninger der fremkommer fra såvel hovedkapitel, underkapitel som ud for selve koden normalt kan klarlægges, hvilken branche, proces og kemisk sammensætning som kan tilknyttes affaldet.

Tabel 4.2 Oversigt over indberettede EAK koder fordelt på de 5 udvalgte ISAG koder [7].
*AFF: Afgiftsfritaget forbrænding, DMA: Deponering med afgift, SKB Særlig kemisk behandling

4.4 Udvælgelse af EAK affaldsfraktioner

På baggrund af underopdelingen af de udvalgte fraktioner udvælges 5 EAK koder til videre undersøgelse. Der tages udgangspunkt i de affaldsfraktioner, som er behandlet i størst mængde. De udvalgte fraktioner er i det følgende beskrevet kort, og det bliver diskuteret hvilke brancher de primært forventes at komme fra. Endelig diskuteres behandlingsformen for de enkelte fraktioner.

De 5 udpegede affaldsfraktioner indgår i den videre undersøgelse. Det formodes, at nogle af dem produceres indenfor den samme branche. Det kan senere i projektet blive nødvendigt at foretage en yderligere prioritering, hvis det viser sig, at der fremkommer flere virksomhedscases end projektet kan rumme.

4.4.1 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud, EAK 07050400

Denne EAK kode er fordelt relativt ligeligt på to forskellige ISAG-inddelinger. 3985 tons stammer fra ISAG 03.11, "organiske aromatiske opløsningsmidler uden halogen og svovl" mens 3513 tons er indberettet til ISAG som 05.99, "andet farligt affald" [7]. I følge EAK-koden stammer begge affaldsfraktioner imidlertid fra lægemiddelindustrien og bortskaffes primært ved afgiftsfri forbrænding.

4.4.2 Maling, lak- og træbeskyttelsesaffald indeholdende organiske opløsningsmidler, EAK 08010200.

Denne affaldsfraktion er forventet at være forholdsvis veldefineret. Der blev i 2002 indberettet 4744 tons affald, der primært blev afgiftsfrit forbrændt. Affaldet stammer fra produktionsvirksomheder.

4.4.3 Affald fra vandbaserede malinger, lakker og træbeskyttelse, EAK 08010300

Affald fra vandbaserede malinger, lakker og træbeskyttelse udvælges til videre undersøgelse, pga. den relativt høje indberettede mængde, 3145 tons. Affaldet stammer fra produktionsvirksomheder. Det forventes ikke, at indholdsstofferne i denne affaldsgruppe er helt så problematiske m.h.t. farlighed som i EAK 08010200 beskrevet i det foregående afsnit. Affaldet fra denne fraktion forbrændes også primært afgiftsfrit.

4.4.4 Maling trykfarver, klæbestoffer og harpikser, EAK 20011200.

Denne fraktion kommer fra husholdningsindsamling og indsamlet affald fra industrien, institutioner og lignende. Den omfatter således ikke det affald, der opstår på en producerende virksomhed. 2464 tons af det indsamlede affald er angivet som indeholdende organiske opløsningsmidler og 3433 tons uden. Begge fraktioner forbrændes afgiftsfrit. Det er tvivlsomt, om alt dette affald i virkeligheden er farligt affald. Det vurderes, at mange husholdninger afleverer alt maling som farligt affald, selvom størstedelen af den maling, som kan fås i detailhandlen i dag, ikke er klassificeret som farlig.

4.4.5 Sure bejdsebade, EAK 11010500

Denne kategori består af uorganisk affald fra sure bejdsebade fra overfladebehandling af jern og metal. Affaldet indeholder metaller fra overfladebehandlingen. Der blev i 2002 indberettet 1867 tons indenfor denne kategori. Affaldet undergår særlig kemisk behandling. Denne fraktion medtages, da det forventes, at det vil være muligt at tilbagespore fraktionen til branchespecifikke processer, og det derved vil være muligt at få en dialog med en specifik branche om konkret stofindhold i affaldet og evt. muligheder for forebyggelse.

4.5 Fravalgte EAK-affaldsfraktioner

I ovenstående tabel er ikke-specificeret affald fra spildevandsrensningsanlæg, EAK 19089900 fravalgt. Det skyldes en forventning om, at den er meget inhomogen og stammer fra mange forskellige kilder. Det vil ikke være muligt i dette projekt at spore indholdsstoffer og oprindelsesårsag, og derfor ikke muligt at komme med anbefalinger udmundende i affaldsforebyggelse eller substitution. Alle yderligere fraktioner er fravalgt, fordi de indberettede mængder er mindre end de 5 prioriterede.

De affaldstyper, der fravælges nu, kan dog senere vise sig aktuelle, hvis der ikke kan spores tilbage til affaldsproduktionen indenfor de 5 valgte affaldstyper.

4.6 Behandling af udvalgte affaldsafraktioner

De affaldstyper, som er udvalgt til yderligere undersøgelser undergår primært afgiftsfri forbrænding. Dette gælder alle de udvalgte bortset fra EAK 11010500, sure bejdsebade som undergår særlig kemisk behandling.

Det generelle håndteringshierarki for affald har følgende prioritering: 1) genanvendelse, 2) Forbrænding med energiudnyttelse, 3) Bortskaffelse [3].

Det fremgår ikke umiddelbart, om der indgår energiudnyttelse ved forbrændingen, eller om affaldets behandling kan defineres som bortskaffelse.

De 5 udpegede affaldsfraktioner indgår i den videre undersøgelse. Det formodes, at nogle af dem produceres indenfor den samme branche. Det kan senere i projektet blive nødvendigt at foretage en yderligere prioritering, hvis det viser sig, at der fremkommer flere virksomhedscases end projektet kan rumme.

4.7 Identifikation af virksomheder

Ikke alle kommuner kan anvende deres transportørregister til at spore den virksomhed i kommunen, som producerer en særlig type farligt affald.

Som udgangspunkt var der indgået aftale med Miljøkontrollen i København, idet de har et register, der kan anvendes til formålet. På baggrund af registerets oplysninger blev udvalgt 3 industrivirksomheder, som producerer farligt affald indenfor de udvalgte affaldskoder [9]. Virksomhederne bestod af 2 lægemiddelproducenter og 1 malingsproducent. Hvad angår lægemiddelvirksomhederne foregik selve produktionen dog ikke i København, men derimod analyselaboratorier mv. De mængder, der blev afleveret under de prioriterede koder, bestod af en mængde forskellige kemiske stoffer, og det kræver en detaljeret indsigt i de enkelte processer for at kunne foreslå affaldsforebyggelse gennem substitution. Der var derfor ikke forventning om, at projektet kunne opstille forslag til affaldsforebyggelse i nævneværdige mængder. Af forskellige grunde måtte malingsproducenten afstå fra at deltage i projektet.

Der blev derefter taget kontakt til andre kommuner, som forventedes at have industritunge producerende virksomheder.

Der blev taget udgangspunkt i, at følgende tre kriterier skulle være opfyldt:

1. Den kontaktede kommune skal ud fra sit transportørregister kunne spore virksomheder baglæns udfra indberettede EAK-koder.
2. Mindst en af de 5 EAK-koder skal være indberettet i relativt store mængder i de pågældende kommune.
3. De identificerede virksomheder skal være interesserede og kunne se muligheder i affaldsforebyggelse.

En række større kommuner i Danmark, hvor der forventes at være placeret væsentlig industri blev udvalgt.

Den endelige udvælgelse resulterede i de følgende tre kommuner og virksomheder:

1. En virksomhed, der overfladebehandler metal, beliggende i Ålborg Kommune
2. En virksomhed, der producerer emballage med opløsningsmiddelbaseret flexofarvetryk, beliggende i Århus Kommune
3. En virksomhed, der producerer displays, med vandfortyndbart flexofarvetryk, primært på bølgepap, beliggende i Vejle Kommune.

De 3 virksomheder producerer farligt affald i relativt store mængder af en eller flere af de på forhånd udvalgte affaldstyper.

De udvalgte virksomheder deles for systematiseringens skyld op i følgende to grupper:

• Overfladebehandlingsvirksomhed
• Flexofarvetrykkeri.

4.8 Diskussion af metoden

Den i det foregående beskrevne fremgangsmåde er anvendelig, hvis man ønsker at identificere affaldsproducerende virksomheder, på baggrund af de samlede affaldsdata for hele landet. Fordi dette projekt drejer sig om farligt affald og et ønske om at få så specifikke oplysninger om affaldet som muligt, har det været hensigtsmæssigt at starte med en konvertering til EAK-koder af de ISAG-koder, der fremgår af den nationale affaldsstatistik. Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle kommuner i dag kan spore, hvilke virksomheder i kommunen der producerer hvilke EAK-affaldstyper.

Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem producerede mængder og potentiale for affaldsforebyggelse. Imidlertid findes der ikke nogen undersøgelser over, hvor der kan forventes et potentiale, og derfor er de udvalgte typer farligt affald i dette projekt prioriteret ud fra registrerede mængder fra behandlerne.

Hvis en regional eller lokal myndighed skal prioritere affaldstyper indenfor kommunen til affaldsforebyggelse, kan det forventes, at myndigheden har kendskab til virksomhederne i forvejen. I så fald kan man udelukke virksomheder med særlige produktioner, der ikke umiddelbart har potentiale for affaldsforebyggelse eller virksomheder, der ikke er interesserede i at indgå i en dialog om mulighederne for affaldsforebyggelse af farligt affald.

Fodnoter

[1] I november 2004 udkom affaldsstatistik 2003 fra Miljøstyrelsen [8]. De nye tal er ikke medtaget i denne rapport; men det generelle billede er det samme som data fra Affaldsstatistik 2002 som danner grundlaget for indledende udvælgelse af affaldsfraktioner.   AFF: Afgiftsfritaget forbrænding, DMA: Deponering med afgift, SKB Særlig kemisk behandling.
AFF: Afgiftsfritaget forbrænding, DMA: Deponering med afgift, SKB Særlig kemisk behandling.
AFF: Afgiftsfritaget forbrænding, DMA: Deponering med afgift, SKB Særlig kemisk behandling.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.