Miljøprojekt, 1064 – Forebyggelse af farligt affald gennem substitution af farlige stoffer

Forebyggelse af farligt affald gennem substitution af farlige stoffer

2 Farligt affald

2.1 Definition
2.2 Registrering af farligt affald

2.1 Definition

Farligt affald er defineret i affaldsbekendtgørelsen (3) som det affald der er opført på bilag 2 og markeret som farligt affald og som opfylder kriterierne i bilag 3 og 4 samt affald, der opfylder kriterierne i bilag 3 og 4. Summa summarum er alt affald, der opfylder kriterierne i bilag 3 og 4, farligt affald.

Bilag 2 indeholder affaldslisten. Det er ved markering på listen gjort klart, at visse typer af farligt affald, som f.eks. elektronik, biler og byggevarer, herunder forurenet jord kan være klassificeret som farligt affald.

For at kunne vurdere om en specifik affaldstype er farlig skal kriterierne i bilag 3 og 4 tages i anvendelse. Bilag 3 indeholder "egenskaber der gør affald farligt", som omfatter overskrifterne: brandfare, sundhedsfare, miljøfare, smitsom og øvrige. Hvad angår brandfare, sundhedsfare og miljøfare skal egenskaberne vurderes efter kriterierne for klassificering af kemiske stoffer.

Bilag 4 indeholder tabellen over de procentgrænser, der gør affald farligt. Procentgrænserne er bestemmende for, i hvor stor mængde et kemisk stof med en given egenskab, skal være til stede i affaldet, før det skal klassificeres som farligt. Såvel procentgrænser som beregningsmetoder er i overensstemmelse med de kriterier, der gælder for klassificering af kemiske præparater [42]. Klassificeringen som farligt affald er som udgangspunkt en enten/eller – situation, forstået på den måde, at der ikke er en graduering af farlighed indbygget i systemet. Idet et kræftfremkaldende stof vil udløse at affaldet kategoriseres som farligt ved en lavere mængde end f.eks. et irriterende stof, kan man alligevel tale om en vis form for graduering. De kemiske stoffers egenskaber findes som udgangspunkt på "Listen over farlige stoffer" [4]. Stoffer som ikke er angivet der, skal vurderes ud fra de kriterier, som findes i bekendtgørelsen om klassificering af kemiske stoffer mv.(selvklassificering) [5].

For de miljøfarlige egenskaber, de smitsomme og øvrige, er der endnu ikke fastsat procentgrænser. I praksis betyder det, at der ikke findes kriterier for at klassificere affald som farligt baseret på miljømæssige egenskaber.

2.2 Registrering af farligt affald

2.2.1 ISAG

ISAG - Informationssystem for Affald og Genanvendelse – indsamler og behandler data om affald i Danmark. Det er affaldsbehandlerne, der skal registrere og indberette en række oplysninger, jfr. § 17 i affaldsbekendtgørelsen (3), om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne omfatter bl.a. mængde, affaldstype (baseret på ISAG-koder), erhvervsmæssig kilde og behandlingsform. For farligt affald skal endvidere angives EAK-kode.

Baseret på disse indberetninger publicerer Miljøstyrelsen hvert år en affaldsstatistik, som giver et overblik over hele landets affaldsmængder opgjort på forskellige kilder, typer m.v.

2.2.2 EAK

EAK – Europæisk AffaldsKatalog – består af en EU-harmoniseret liste over affaldstyper, såvel farlige som ikke farlige. Det Europæiske affaldskatalog er opført i bilag 2 til Affaldsbekendtgørelsen. De seneste ændringer til listen i EU, som blev vedtaget gennem årene 2000 og 2001 [6], har medført, at listen er udvidet betragteligt. Der er væsentligt flere affaldstyper på denne liste end i ISAG-systemet. Særligt for farligt affald er der langt flere og mere specifikke koder for de enkelte affaldstyper.

2.2.3 Indberettere

2.2.3.1 Affaldsbehandlere

Det er anlæggene til affaldsbehandling, jfr. § 17 i Affaldsbekendtgørelsen, der skal indberette oplysninger om affaldet til Miljøstyrelsen. De oplysninger, der skal gives vedrørende kilden til affaldet er grupperet på erhvervsmæssig kilde eller branche, som f.eks. Byggeri og anlægsvirksomhed, træ og møbelindustri, kemisk industri, jern og metalindustri.

Det er således ikke muligt at finde tilbage til den konkrete affaldsproducerende virksomhed gennem det nationale ISAG-system.

2.2.3.2 Affaldsproducenter

Virksomheder, der frembringer farligt affald, er forpligtet til at afgive (og gemme i 5 år) oplysninger om bl.a. affaldets mængde og art, udtrykt ved affaldskatalogkoden til den transportør, som virksomheden benytter, jfr. § 14 stk. 3.

2.2.3.3 Transportører

Virksomheder, der erhvervsmæssigt transporterer affald produceret i kommunen, skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen, jfr. § 12 i affaldsbekendtgørelsen [3]. Hvad angår transport af farligt affald, skal transportøren føre register over mængde og art af det farlige affald v. EAK-koden, affaldsproducent og afleveringssted.

Af kommunernes transportørregistre fremgår oplysninger, som kan koble EAK-koden med den virksomhed, der producerer det pågældende farlige affald.