Forebyggelse af farligt affald gennem substitution af farlige stoffer

3 Metode til identifikation af det farlige affald og affaldsproducenten

I det følgende beskrives en metode til prioritering af typer af farligt affald samt identifikation af virksomheder, der producerer det farlige affald. Formålet er at identificere virksomheder, hvor der kan forventes at være et potentiale for affaldsforebyggelse.

I første omgang skal metoden identificere affaldstyper af farligt affald baseret på mængder på landsplan gennem ISAG-systemet. Affaldstyperne søges herefter specificeret yderligere gennem deres EAK-koder.

Metoden tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens affaldsstatistik – ISAG – og går via kommunernes transportørregister med henblik på at udpege den egentlige affaldsproducent. Metoden er vist skematisk i figur 1.

Grunden til at der gås via ISAG koderne før EAK-koderne identificeres er dels, at ISAG-koderne offentliggøres i Miljøstyrelsens affaldsstatistik, som er offentlig tilgængelig og dels, at det giver det samlede billede af affaldsmængder og –typer for hele landet. Den efterfølgende konvertering til EAK-koderne fremskaffes gennem de ikke-offentliggjorte ISAG-data. Begrundelsen for at anvende EAK-koder er, at de giver mere detaljerede oplysninger om det farlige affald.

I kapitel 4 er metoden afprøvet i praksis.

3.1 Udvælgelse af affaldsfraktioner ud fra affaldsstatistikken (ISAG).

Ud fra den senest publicerede affaldsstatistik fra 2002, udvælges de fraktioner af farligt affald, der er opgjort i størst mængder på landsplan. Affaldsstatistikken er opgjort i ISAG-koder (InformationsSystemet for Affald og Genanvendelse). Ved denne tilgang forventes det, at de affaldsfraktioner, der udvælges, bliver repræsentative for det samlede billede for indsamling af farligt affald i Danmark.

En større mængde af det farlige affald er allerede omfattet af særlovgivning, f.eks. batterier og akkumulatorer, biler, elektriske og elektroniske produkter. Da der allerede i dag er stort kendskab til disse typer af farligt affald, vil de blive frasorteret og ikke indgå i den videre undersøgelse i dette projekt. Det vil endvidere blive vurderet konkret om andre typer skal frasorteres, hvis de ikke er relevante med henblik på et potentiale for affaldsforebyggelse.

Ud fra affaldsstatistikken må det forventes, at potentialerne skal findes indenfor ISAG-terminologien "organiske og uorganiske forbindelser" og "andet farligt affald", som tilsammen udgør omkring 1/5 af de samlede mængder farligt affald. Der udvælges som udgangspunkt 5 ISAG-affaldstyper.

3.2 Specificering af affaldsfraktioner (EAK)

De udvalgte ISAG-koder opgøres i deres EAK-koder. EAK-koderne opgør affaldet på et mere detaljeret niveau end ISAG og forventes derfor at være nemmere at spore tilbage til reelle substitutionsforslag. Den yderligere opdeling foretages gennem ISAG – konkret af Rambøll, som har styringen over den database, som indeholder såvel ISAG- som EAK-koder for det farlige affald [7]. Der udvælges et antal affaldstyper, ca. 5 defineret ved deres EAK-koder. Det er disse affaldstyper, der skal spores tilbage til virksomhederne. Affaldstyper, som i forvejen er tilknyttet en særlovgivning eller som ikke forventes at kunne bidrage til affaldsforebyggelse fravælges som nævnt ovenfor.

3.3 Identifikation af producerende virksomheder (transportørregistre)

Transportører af farligt affald skal årligt indberette de indsamlede mængder fra virksomheder til den kommune, hvor den affaldsproducerende virksomhed ligger.

Der tages kontakt til kommuner, hvor det forventes, at der ligger virksomheder, der producerer farligt affald i store mængder indenfor de udvalgte EAK-koder. Nogle kommuner har et affaldsregistreringssystem, der umiddelbart kan identificere virksomheder ud fra EAK-koder; mens andre ikke har muligheden for at søge virksomheder ad denne vej.

I forbindelse med kontakten til kommunerne vil der ligeledes blive skelet til, hvilke virksomheder kommunerne på forhånd tror har interesse for en deltagelse i et sådant projekt, og som vil have mulighed for forebyggelse af farligt affald.

Ved at anvende denne tilgang til identifikation af virksomheder forventes det, at de virksomheder der udvælges vil være repræsentative på brancheniveau i brancher, hvor mulighederne for affaldsforebyggelse generelt er gode. Den på forhånd valgte virksomhedsidentifikationsstrategi er afprøvet og beskrevet i de følgende afsnit.

Et yderligere krav for virksomhedsidentifikationen er, at de udpegede virksomheder skal være produktionsvirksomheder – da udpegningen sker med henblik på substitution.

Figur 3.1 Metode til identifikation af virksomheder med potentiale for affaldsforebyggelse

Figur 3.1 Metode til identifikation af virksomheder med potentiale for affaldsforebyggelse

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.