Miljøprojekt, 1065/2006 – Afløbssystemets levetid og renovering

Afløbssystemets levetid og renovering

5 Teknologivalg for renovering

5.1 Ledningens fysiske tilstand
5.2 Drift af afløbssystemet
5.3 Samfundsudviklingen
5.4 Identifikation af behov for renovering

Hvilken teknologi, der vælges for at afhjælpe svigt, afhænger af årsagen til svigtet, afløbssystemets udformning og funktion, samt af de til rådighed stående teknologiers egenskaber. Alle tre aspekter skal tages op til overvejelse ved valg af strategi og teknologi til problemløsning. I praksis er der endvidere forskel på, hvordan forskellige kommuner håndterer den samme problemstilling, forskelle, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra teknisk-objektive kriterier.

Hvad angår årsagen til svigtet, bør der skelnes mellem fysisk svigt – altså at den fysiske tilstand er blevet uacceptabel – og teknologisk svigt – altså at systemet teknologisk set ikke længere er adækvat, eksempelvis på grund af nye myndighedskrav. Sidstnævnte forhold svarer til, at den teknologiske levetid er overskredet. Især i tilfælde af teknologisk svigt, er det afgørende at identificere årsagen til svigtet, idet denne påvirker valget af løsningsstrategi. Skyldes et svigt eksempelvis for høj overløbshyppighed forårsaget af for små ledningsdimensioner, giver det selvsagt ingen mening at fore ledningen. Der skal i dette konkrete tilfælde vælges en løsningsstrategi, der enten nedbringer vandmængden i ledningen eller øger dennes kapacitet.

Afløbssystemets udformning giver både muligheder og begrænsninger for valg af løsningsstrategi, og et separatsystem vil almindeligvis give større frihed ved valg af løsningsstrategi end et fællessystem. Systemets funktion som helhed skal tages med i overvejelserne, og løsningsstrategier skal ikke kun snævert relateres til den betragtede ledning. Eksempelvis skal det holdes in mente, at for høj oversvømmelseshyppighed ikke kun afhjælpes ved øgede ledningsdimensioner, men også ved eksempelvis lokal infiltration, ved bassiner og – hvor mulighederne byder sig – ved at afskære dele af regnvandet til naboledninger.

Teknologier til ledningsrenovering har i de senere år været under hastig udvikling. Således findes der i dag et antal forskellige metoder til nyanlæg – eksempelvis opgravning og underboring – og et meget større antal metoder til opgradering af eksisterende ledninger. De forskellige metoder har forskellige egenskaber, og finder derfor deres berettigelse i forbindelse med afhjælpning af forskellige problemtyper.

Valg af renoveringsteknologi bør tage sit udgangspunkt i de initierende problemstillinger og i de behov en renovering skal opfylde, og ikke være fokuseret på de enkelte teknikker, som forskellige entreprenører vælger at tilbyde. Endvidere skal løsningsstrategien falde i tråd med kommunens målsætning i form af et serviceniveau for afløbssystemet og være økonomisk optimal. Teknologivalget er derfor en integreret del af renoveringsprocessen (Figur 2-1).

5.1 Ledningens fysiske tilstand

I en række tilfælde hvor ledningsrenovering er påkrævet, er årsagen en uacceptabel fysisk tilstand af ledninger og brønde. Valget af den påkrævede renoveringsstrategi- og metode, tager udgangspunkt i, hvilke skader der forekommer, samt omfang og art af gener skaderne medfører.

Utætheder

Problemer, der forårsages af utætheder og huller i afløbssystemet, er uvedkommende vand (Afsnit 3.2.7), materialetransport ind i ledningen (Afsnit 3.2.8), udsivning (Afsnit 3.2.9), skadedyr (Afsnit 3.3.11) og rodindtrængning (Afsnit 3.2.15). Disse problemstillinger kan løses ved at benytte en renoveringsmetode, der skaber et tæt afløbssystem. Opmærksomheden skal dog rettes mod, at en række af disse problemer ikke kun er forårsaget af de offentlige, men også de private ledninger. En renovering af det offentlige net alene, vil dermed ikke nødvendigvis give den ønskede afhjælpning.

Korrosion og erosion

Problemer omkring korrosion og erosion af ledningsmaterialer forårsages af kemisk aggressivt grund- og spildevand (Afsnit 3.2.10), af biologisk dannet svovlbrinte (Afsnit 3.2.12) samt af mekanisk erosion (Afsnit 3.2.14). Ved disse problemstillinger er det ikke tilstrækkeligt at afhjælpe den forekommende skade. Fortsat korrosion og erosion skal også forhindres. Dette kan ske ved at anvende resistente ledningsmaterialer (nyanlæg), resistente foringer (no-dig renovering) eller ved at hindre de skadelige processer i at finde sted.

Styrke

Problemer forårsaget af nedsat fysisk styrke grundet ældning eller pludselig opståede skader (Afsnit 3.1.9 og 3.3.10), kræver at ledningens styrke genskabes. Dette kan ske ved såvel nyanlæg som ved visse af no-dig renoveringsmetoderne.

5.2 Drift af afløbssystemet

I visse tilfælde kan problemer i afløbssystemet håndteres på tilfredsstillende vis ved driftsmæssige strategier, og nyanlæg eller opgradering kan udskydes eller helt undgås. Valget mellem en driftsmæssig løsning og en egentlig renoveringsløsning gennemføres på tilsvarende vis som ved valget mellem to forskellige renoveringsstrategier.

Kapacitet

Har en ledning for lille fald (Afsnit 3.1.1), eller er der lunker (Afsnit 3.1.4), bagfald, indsnævringer eller andre permanente forhindringer (Afsnit 3.1.5), øges risikoen for sedimentaflejring (Afsnit 3.2.4) og – i værste fald – tilstopning af ledningen.

Ud over at gennemføre konstruktive ændringer af systemet – eksempelvis anlæg af en ledning med større fald – kan problemstillingen omkring selvrensning og tilstopning begrænses ved jævnlig spuling af ledningen. I forhold til eksempelvis nyanlæg, kan spuling være et fornuftigt alternativ over en kortere eller længere periode – selvom denne løsning driftsmæssigt set er ressourcekrævende.

Rodindtrængning

Forekommer der huller og sprækker – eksempelvis i form af åbne samlinger – og befinder ledningen sig tæt på visse typer træer, er der risiko for, at rødder trænger ind i ledningen (Afsnit 3.2.15).

Rodindtrængningen kan forhindres ved at tætne ledningen – enten ved at anlægge en ny ledning eller ved at reparere/renovere den oprindelige. Som midlertidig løsning kan rødderne i ledningen endvidere fræses bort. Man skal dog være opmærksom på, at rødderne vender tilbage, og at processen skal gentages med jævne mellemrum. Endvidere stimuleres rodvæksten ved beskæring, og gentagende beskæring fører til gendannelse af et tættere og mere forgrenet rodnet i ledningen.

Svovlbrintebekæmpelse

Trykledninger kan føre til dannelse af svovlbrinte og andre ildelugtende gasser (Afsnit 3.1.7 og 3.2.11), der igen fører til biologisk korrosion, lugtgener (Afsnit 3.2.12, 3.2.13 og 3.3.8) samt arbejdsmiljøproblemer (Afsnit 3.3.9). Korrosionsproblemet kan i visse tilfælde håndteres ved valg af korrosionsbestandige ledningsmaterialer, og lugtgener samt arbejdsmiljøproblemer kan minimeres gennem en hensigtsmæssig udformning af afløbssystemet. Det er dog langtfra altid muligt at undgå gener, når der først bliver dannet svovlbrinte, og en driftsmæssig håndtering af problemet er ofte nødvendig. I denne forbindelse kan der benyttes en række strategier, der er nærmere gennemgået i Hvitved-Jacobsen (2002).

5.3 Samfundsudviklingen

Bliver ledningsrenovering påkrævet på grund af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, er spektret af mulige problemstillinger og løsningsstrategier komplekst. I denne situation sker renoveringen ikke fordi systemet er fysisk defekt, men fordi det omgivende samfund har undergået ændring og ofte stillet nye, skærpede krav til afløbssystemets interaktion med omgivelserne, hvorved den teknologiske levetid bliver overskredet. Kravene der stilles kan ske såvel direkte i form af myndighedskrav eller som mere lokalt formulerede politiske ønsker og målsætninger.

Accept af overløb fra fællessystemer og de herved aflastede volumener, er et eksempel på, at samfundets udvikling medfører skærpede krav til afløbssystemets funktion: Selvom et givet afløbssystem i dag aflaster de samme volumener, som det gjorde for år tilbage, vil samfundet ikke længere acceptere generne fra disse. Et ellers intakt og velfungerende afløbssystemet skal dermed renoveres med henblik på, at aflastningerne – og de heraf følgende miljøgener – nedbringes.

Udviklingen i retning af at separere regn- og spildevand er et yderligere eksempel på den samfundsmæssige udviklings betydning for renovering af afløbssystemet: Hvor holdningen tidligere har været, at separat regnvand er forureningsmæssigt uproblematisk, og derfor kan udledes direkte til recipient, sker der i dag et holdningsskift i retning af, at afstrømmende regnvand skal renses før udledning. Herved bliver et system, der for blot 10-20 år siden blev betragtet som noget nær miljømæssigt ideelt, i dag betragtet som problematisk, og renovering kan kræves for at nedbringe forureningsbelastningen.

Generelt knytter renoveringsbehov begrundet i den teknologisk udvikling sig til de gener, der er beskrevet i Afsnit 3.3, og forståelsen heraf knytter sig tæt til de betragtninger omkring teknologisk levetid, der er opstillet i Kapitel 4. De konkrete løsningsmuligheder er mangfoldige, og i vid udstrækning afhængige af den konkrete situation.

5.4 Identifikation af behov for renovering

Behovet for renovering initieret af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, udmøntes i myndighedskrav samt lokale politiske ønsker og målsætninger, og kan som sådan ikke identificeres ved at betragte afløbssystemet alene. Inspektion og registrering af ledningers fysiske og driftsmæssige tilstand er dog en integreret og nødvendig del af denne proces, og danner selvsagt også grundlaget for identifikation af det renoveringsbehov, der initieres af afløbssystemet fysiske tilstand.

I forbindelse med identifikation af ledningers og brøndes fysiske tilstand, er

TV inspektion et meget anvendt redskab. Til dette formål har det i Danmark siden 1986 været god praksis at anvende den danske fotomanual, udarbejdet af Rørcentret på DTI og Fotomanualgruppen (1997). Fotomanualen opdateres løbende, og holdes ajour i forhold til teknikkens stade (DANVA og Fotomanualgruppen, 2004). Samtidigt sikres der sammenhæng mellem fotomanualen og den danske afløbssystemdatabase, DAS.

En europæisk standard er publiceret i 2004 (Dansk Standard, 2004a; 2004b). I Danmark forventes det dog, at den danske fotomanual også fremover vil ligge til grund for TV inspektion og registrering af afløbssystemets tilstand, eventuelt i form af en fællesnordisk manual, der forventes at komme til at ligge tæt op ad den danske.

Behandling af TV inspektioner ved brug af eksempelvis den danske fotomanual sammen med DAS, tillader håndtering af oplysninger om ledningens karakteristika, fysiske tilstand og visse driftsaspekter. Heriblandt registreres, om der er rodindtrængning, aflejringer, udfældninger, stillestående vand og om der observeres indsivning.

Den danske Fotomanual giver – sammen med DAS databasen – anvisning for hvordan ledningers fysiske tilstand kan indekseres. Sådanne indices og skadesgrader giver et billede af ledningens fysiske tilstand – om der er mange eller få skader på ledningen, samt visse driftsaspekter. De er dog ikke nødvendigvis et udtryk for ledningens styrke. En ledning med mange brud og revner kan udmærket godt ligge i jorden mange år og bortlede spildevand uden at falde sammen.

Ved anvendelse af skadesindeks og lignende, bør man følgelig holde sig for øje, at der ikke er en simpel, entydig sammenhæng mellem ledningens fysiske tilstand og graden af gener for brugere og ledningsejer, der jo grundlæggende set bør være den drivende kraft for ethvert renoveringstiltag.