| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afløbssystemets levetid og renovering

6 Økonomisk koncept for vurdering af renoveringsløsninger

• 6.1 Metodevalg - Cost-Effectiveness Analyse
  • 6.1.1 Samfundsøkonomi eller selskabsøkonomi
  • 6.1.2 Normalisering af omkostninger
  • 6.1.3 Annuiseringsmetoden
  • 6.1.4 Implementering af performance indikatorer
  • 6.1.5 Afgrænsning
• 6.2 Modelbeskrivelse
  • 6.2.1 Model inputs
  • 6.2.2 Model resultater

Den økonomiske vurdering af renoveringsløsninger tager udgangspunkt i en teknisk analyse som beskrevet i Afsnit 3. Den tekniske analyse munder ud i identifikation og kvantificering af performance indikatorer (PI-værdier), der påvirkes ved et givent renoveringstiltag (Afsnit 3.3 og 3.4). Omkostningen til opnåelse af en effekt – kvantificeret som forbedrede/forringede PI-værdier – måles i kroner til investering, drift og vedligehold. Efterfølgende udgør ratioen mellem omkostningen og omkostningens effekt et væsentligt værktøj til prioritering af renoveringsopgaver.

Ved fastlæggelse af den økonomiske omkostning i forbindelse med et renoveringstiltag er der imidlertid andre faktorer end den direkte effekt, der skal medtages i analysen. Specielt renoveringstiltagets levetid påvirker analysen, og i denne sammenhæng er det væsentligt at holde sig for øje, at det bør være den teknologiske levetid, der lægges til grund for den økonomiske vurdering, og ikke den fysiske levetid, idet førstnævnte er kortere end sidstnævnte (Afsnit 4).

I det efterfølgende beskrives en økonomisk model, der kan danne grundlag for en sådan udvidet vurdering af forskellige renoverings- eller løsningsmuligheder.

6.1 Metodevalg – Cost-Effectiveness Analyse

I såvel den tekniske som økonomiske analysefase er det afgørende for en systematiseret saneringsplanlægning og –prioritering, at opgaverne defineres så præcist som muligt. I denne sammenhæng bør der skelnes mellem saneringsprojekter og løsninger (Afsnit 8.1), men uanset dette er de alternativer, der skal sammenlignes, kendetegnet ved:

• Forskellig investerings- og reinvesteringsprofil

• Forskellig fysisk og teknologisk levetid af investeringerne

• Forskellige driftsomkostninger

• Forskellige grader af effekt og målopfyldelse (målt ved performance indikatorer, Afsnit og )

Ved en Cost-Effectiveness Analyse (CEA) kan ovennævnte faktorer sammenstilles, og udgøre et overskueligt grundlag for en teknisk prioritering af de enkelte saneringsprojekter eller løsningsalternativer.

I en CEA rangordnes alternativerne efter medgåede samlede omkostninger for at opnå en given effekt. Generelt vælges det alternativ, som minimerer cost-effectiveness ratioen (C/E), som indikerer, hvor meget det koster at opnå en ”enhed effekt”. Hvis effekten er den samme for alle alternativer, rangordnes alene efter finansiel fordelagtighed af alternativerne.

6.1.1 Samfundsøkonomi eller selskabsøkonomi

En CEA kan tage såvel et samfundsøkonomisk som selskabsøkonomisk udgangspunkt.

I den selskabsøkonomiske CEA inddrages kun direkte omkostninger ved projektet, målt i markedspriser som ledningsejeren oplever dem. I modsætning hertil værdisættes i en samfundsøkonomisk analyse et bredere spektrum af effekter, og der tages udgangspunkt i modificerede markedspriser (Miljø- og Energiministeriet, 2000).

I en samfundsøkonomisk CEA rangordnes alternativerne efter deres respektive omkostninger for samfundet som helhed, og det foretrukne alternativ er det, som, set med samfundets øjne, er det bedste. Tilsvarende sigter en selskabsøkonomisk CEA mod at minimere omkostningerne, men i dette tilfælde blot for ledningsejeren.

Det er ledningsejernes opgave at sikre et serviceniveau, der lever op til kommunens målsætning og som overholder øvrige myndighedskrav; herunder miljømæssige krav. Samtidigt skal drift og vedligeholdelse af kloakken optimeres økonomisk. Disse samfundsmæssige hensyn er således medtaget i en selskabsøkonomisk CEA, men hensynet til øvrige samfundsmæssige aspekter ligger reelt udenfor ledningsejernes ansvarsområde. Den selskabsøkonomiske model skal derfor anvendes i denne sammenhæng.

Da en selskabsøkonomisk CEA som nævnt kun inddrager direkte omkostninger for ledningsejeren, kan det dog anbefales, at den ledsages af en diskussion af øvrige mulige effekter, fx betydningen for antal arbejdspladser, trafik, handlende etc.

CEAen åbner dog også for en opblødning mellem den rent selskabsøkonomiske, hhv. samfundsøkonomiske analyse, idet omkostningen kan måles i forhold til en effekt, som ellers hører hjemme i den mere helhedsorienterede samfundsøkonomiske analyse.

6.1.2 Normalisering af omkostninger

De enkelte alternativer er kendetegnet ved forskellige investerings- og reinvesteringsprofiler, levetider og driftsomkostninger. Alle disse parametre har betydning for den samlede omkostning ved alternativet. I forbindelse med en økonomisk projektevaluering opereres traditionelt med en række forskellige normaliseringsmetoder (investeringskriterier), dvs. metoder til prioritering af alternativer. Forskellige investeringskriterier er anvendelige i forskellige situationer. Eksempler på investeringskriterier er:

• Nutidsværdimetoden

• Interne rentes metode

• Tilbagebetalingsmetoden

• Annuiseringsmetoden

Nutidsværdimetoden tilbagediskonterer alle omkostninger ved et alternativ til en nutidsværdi, dvs. den værdi betalingsstrømmen har ved opstart. Metoden forudsætter, at de sammenlignede projekters levetid er ens. Projektet med den største nutidsværdi (her laveste omkostninger) foretrækkes.

Den interne rentes metode forudsætter, at en initial investering resulterer i et positivt afkast i hele projektperioden. Endvidere forudsættes, at alternativernes levetider er ens. Projektet med den højeste interne forrentning foretrækkes.

Ved tilbagebetalingsmetoden evalueres alternativerne i forhold til tilbagebetalingstiden for initialinvesteringen. Projekter med den korteste tilbagebetalingstid foretrækkes. Metoden tager imidlertid ikke hensyn til diskontering, ligesom eventuelle betalinger, der falder efter tilbagebetalingstiden ikke inddrages i evalueringen.

Annuiseringsmetoden omregner investeringer til annuiteter som umiddelbart kan lægges sammen med årligt forekommende udgifter eller indtægter i et samlet udtryk for årlige omkostninger. Det alternativ, der har den laveste annuitet (forudsat der er tale om omkostninger) i forhold til effekten, foretrækkes. Annuiseringsmetoden kan umiddelbart kombineres med forskellige effektmål (PI), såfremt effekten er udtrykt i samme tidsinterval som annuiteten; typisk pr. år.

I nærværende sammenhæng er annuiseringsmetoden at foretrække. Både nutidsværdimetoden og den interne rentes metode forudsætter som udgangspunkt, at investeringernes levetider er ens. Den interne rentes metode og tilbagebetalingsmetoden forudsætter en projektrelateret indtægt. Begge disse forudsætninger vil sjældent være opfyldt ved sammenligninger mellem alternative kloaksaneringsprojekter.

6.1.3 Annuiseringsmetoden

Med annuiseringsmetoden kan alternativer sammenlignes på trods af forskellige former for omkostninger og varierende levetider. Metoden er anvendt i andre sammenlignelige sammenhænge, se fx (Miljø- og Energiministeriet, 2000). Metoden er således et kendt og accepteret redskab i forbindelse med prioritering af investeringer indenfor miljøområdet.

Annuiseringsmetoden er udtrykt i formlen, som er vist nedenfor:

Hvor:

ÅOMK: Årlige omkostninger (kr/år)

AOMK: Anlægsomkostninger (kr)

DF: Diskonteringsfaktor (-)

L: Anlæggets tekniske levetid (år)

DOMK: Årlige nettodriftsomkostninger (kr/år)

VOMK: Årlige vedligeholdelsesomkostninger (kr/år)

MOMK: Årlige miljøomkostninger (kr/år)

Med den skitserede metode omregnes engangsinvesteringer, dvs. initiale investeringer og reinvesteringer til årlige omkostninger – annuiteter – som kan håndteres på lige fod med alternativets øvrige årlige omkostninger. Teknisk gøres dette ved at gange engangsinvesteringen med annuiseringsfaktoren, som i formlen ovenfor er udtrykt ved DF/(1-(1+DF)^-1).

Det skal bemærkes, at projektets annuiserede nettoomkostning ikke er et direkte udtryk for projektets samlede nettoomkostning, men en indikation af niveauet, der er umiddelbar sammenlignelig med øvrige alternativers annuiteter til trods for divergerende omkostningsprofiler.

Som det kan udledes af ovenstående formel for annuitetsmetoden, reduceres et alternativs annuitet ved øget levetid og omvendt.

6.1.3.1 Diskontering

Diskontering angiver den ændring i en omkostnings værdi, der sker over tid. En diskonteringsfaktor kan således anvendes til at omregne et alternativs fremtidige omkostning til en nutidsværdi, der er sammenlignelig med tilsvarende nutidsværdier for andre alternativer.

Det gælder, at desto højere diskonteringsfaktor desto mindre er nutidsværdien. Det betyder, at en høj diskonteringsfaktor reducerer betydningen af fremtidige omkostninger i forhold til initialomkostninger.

På baggrund af Finansministeriets anbefaling (6 %) og Miljøministeriets anbefaling (3 %) anbefales diskonteringsfaktoren i denne sammenhæng fastlagt til f.eks. 5 %. Argumentet herfor er, at der er tale om infrastrukturinvesteringer, som bør gennemføres på markedsvilkår, men samtidig kan investeringerne delvist betragtes som miljøinvesteringer, som bør diskonteres lavere.

6.1.4 Implementering af performance indikatorer

En af styrkerne ved en CEA er, at alternativernes økonomiske omkostninger kan sættes i forhold til graden af målopfyldelse, altså effekten af alternativet. Dette forudsætter naturligvis, at effekten kan kvantificeres på en meningsfuld måde. Effekterne af kloakrenovering kan kvantificeres ved performanceindikatorer, benævnt PI1-n (Afsnit 3.3 og 3.4).

Hver performanceindikator kvantificerer en effekt ved den konkrete kloakinvestering. Investeringerne kan rangordnes efter, hvor omkostningseffektivt de opnår den effekt, som indikeres af performanceindikatoren. Alternativerne kan rangordnes successivt efter flere forskellige performanceindikatorer.

Ved sammenligning af visse alternativer (hovedsageligt saneringsprojekter) er effekterne ikke sammenlignelige, og prioriteringen må foretages mere kvalitativt. Såfremt alle alternativer har kvantificerede værdier for de pågældende performanceindikatorer kan prioriteringen gennemføres kvantitativt.

6.1.5 Afgrænsning

Med baggrund i ovenstående tager den økonomiske model til prioritering af saneringsprojekter og løsningsalternativer udelukkende udgangspunkt i en selskabsøkonomisk model.

Dermed er de bredere samfundsmæssige effekter, som f.eks. gener for trafikkanter og handlende, lugtgener og miljøpåvirkninger osv. ikke direkte værdisat. Implementering af performance indikatorer i modellen gør dog, at disse faktorer frit kan inddrages.

Modellen baseres på en snæver selskabsøkonomisk vurdering af alternativernes budgetmæssige omkostninger, levetid og effekter. Dette betyder, at der regnes med selskabsøkonomiske priser, og afledte effekter inddrages ikke direkte i værdisætningen. Der regnes endvidere i reale priser, dvs. at inflationsforventninger ikke inddrages. Teknisk ligger der ved denne fremgangsmåde implicit en antagelse om, at priserne ikke forskyder sig i forhold til hinanden – det såkaldte relative prisforhold er dermed konstant. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at projektets økonomiske virkninger ikke forsvinder i antagelser om inflation.

6.2 Modelbeskrivelse

Til brug for rapportens casestudier (Kapitel 8) er der blevet udviklet en simpel regnearksmodel efter retningslinierne, som er beskrevet ovenfor. Modellen er kortfattet beskrevet nedenfor, da modellens opbygning forventes at kunne tjene som inspiration for rapportens læsere.

6.2.1 Model inputs

I overensstemmelse med den tekniske beskrivelse kan modellen håndtere rangorden af kloakinvesteringer efter en række forskellige PI'er. Input til modellen er givet i tabellen nedenfor:

Tabel 6-1: Eksempel på matrix for input-værdier til fire alternative projekter, A-D

For fuldtud at kunne rangordne projekterne efter det kvantitative kr./PI kræves det, at den pågældende PI værdi (f.eks. PI₂) kendes for alle projekterne. Kendes ydermere samtlige PI værdier, kan projekterne rangordnes efter alle kriterierne.

Hvis dette ikke er tilfældet foretages en kvalitativ vurdering, eller en revision af problemstillingen, hvor ikke-kvantificerbare PI'er fjernes.

6.2.2 Model resultater

På baggrund af de inddaterede data rangordner modellen projekterne efter deres respektive CEA ratioer mht. de forskellige PI værdier.

Hvis fx PI₁ og PI₃ er kendt for projekterne A-D ovenfor, vil modellens output være:

Tabel 6-2: Eksempel på output fra CEA analysen

Hvis alle PI'er er kendt, er modellens output således N rangordener af projekterne.

Selvom de samme PI'er ikke er kendt for alle projekterne, vil modellen stadig levere input til en struktureret kvalitativ vurdering.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.