Miljøprojekt, 1065/2006 – Afløbssystemets levetid og renovering

Afløbssystemets levetid og renovering

7 Målsætninger og serviceniveau

7.1 Serviceniveau

En kommune træffer gennem spildevandsplanen beslutning om, hvilke områder der skal tilsluttes det offentlige kloaknet. Når kommunen har truffet beslutning om, at et opland skal kloakeres, har ejendommene i oplandet såvel pligt som ret til at blive tilsluttet. Til gengæld for borgerens pligt til at tilslutte sig det offentlige afløbssystem, har kommunen pligt til at levere acceptabel service til de tilsluttede ejendomme, der som minimum omfatter retten til, at en ejendom kan bortlede vand ved gravitation fra stueniveau. Dog indebærer almindelig dansk dimensioneringspraksis, at brugerne i denne sammenhæng må acceptere, at bortledning af vand ikke altid kan finde sted under ekstreme regnhændelser.

På tilsvarende vis kan brugerne af systemet forvente en rimelig service, således at gener, som afløbssystemet kan give anledning til, undgås, jf. Afsnit 3.3. Brugerne er dels de tilsluttede ejendomme, dels den enkelte borger, dels det omgivende miljø og dels anlægsejeren og dennes ansatte. I Tabel 3-1, Tabel 3-2 og Tabel 3-3 er generne med angivelse af de væsentligste målgrupper der bør tages højde for opsummeret.

Den service som brugeren kan forvente, er typisk formuleret bredt i form af politiske målsætninger. For at kunne anvendes i den konkrete renoveringsplanlægning, skal målsætninger gøres operationelle gennem udmøntning i kommunens kloakfornyelsesplan, evt. suppleret med en intern håndbog om hvordan kommunen griber renoveringsopgaver an. Har kommunen eksempelvis en målsætning om, at arbejdsmiljøet skal vægtes højt, skal dette mål udmøntes i konkrete anvisninger som eksempelvis ”Pumpestationer skal være overbygget med hus, opvarmede og indeholdende vaskefaciliteter med rindende koldt og varmt vand”.

Med udgangspunkt i en målsætning for service fra ledningsejeren, skal kommunen udfærdige en handlingsplan for fornyelse af afløbssystemet. Som udgangspunkt for en sådan fornyelsesplan skal afløbssystemet analyseres for problematiske, fysiske forhold, og tekniske løsninger på problemerne skal vurderes i et økonomisk perspektiv. Den således opnåede teknisk-økonomiske analyse af problemerne skal afvejes i forhold til kommunens mere specifikke målsætninger.

Ved vurdering af renoveringsprojekter, er det væsentligt at holde sig for øje, at levetid for afløbssystemet ikke kun relaterer sig til den fysiske levetid af materialerne, men i højere grad til systemets teknologiske levetid (Kapitel ). Ifølge sagens natur er den teknologiske levetid uforudsigelig, idet vi ikke i dag kan vide, hvordan samfundet ser ud om 10, 20 eller 100 år. Vi kan dermed ikke indregne fremtidens teknologiske krav i nutidens løsninger. I stedet må vi indrette systemerne med størst mulig fleksibilitet, således at fremtidige generationer har optimale muligheder for at indrette afløbssystemet efter deres behov.

7.1 Serviceniveau

Det er centralt, at der i kommunens kloakfornyelsesplan opstilles en operationelt formuleret målsætning for renovering af den enkelte kommunes afløbsnet. Uden en sådan målsætning vil det ikke være muligt at identificere en teknisk-økonomisk optimal løsning på et renoveringsprojekt, og den metodik, der er beskrevet i dette miljøprojekt, bliver dermed meningsløs.

I dette projekt er en sådan operationelt formuleret målsætning med kloakrenoveringen benævnt et ”serviceniveau”. Serviceniveauet definerer et niveau for den kvalitet i form af ønsket tilstand, funktion og indretning, som kommunens afløbsnet skal leve op til. I serviceniveauet indgår derfor målsætninger, der er knyttet til en række aspekter, der anses for centrale for afløbsnettet:

Systemets tekniske tilstand og funktion
Den interne og eksterne miljøpåvirkning
Økonomien knyttet til såvel anlæg som drift
Lokalsamfunds ønsker og forventninger
Myndigheders krav

Serviceniveauet er dermed rettet mod at opfylde krav, forventninger og ønsker, der i princippet vil være formuleret af ledningsejeren selv, dennes ansatte samt brugerne af nettet. Dertil kommer, at det omgivne miljø også ”stiller krav”; direkte i form af myndighedskrav, men også indirekte gennem eksempelvis formuleringer, der afspejler et ønske om ”vand i byen”.

Der indgår derfor en blanding af både målbare og ikke-målbare elementer i et serviceniveau. En lang række af de tekniske og miljømæssige forhold kan kvantificeres og sammenlignes, hvilket i forbindelse med et kloakrenoveringsprojekt kan gøres ved hjælp af de valgte performance indikatorer (PI'er). Det er derfor muligt et langt stykke af vejen gennem en Cost-Effectiveness Analyse (CEA) at vurdere hvad der giver ”mest miljø for pengene”. Det er imidlertid afgørende at forstå, at et serviceniveau også består af subjektivt formulerede eller ikke-sammenlignelige elementer. Førstnævnte vil være tilfældet, når der i en vurdering indgår bestemte holdninger af eksempelvis teknisk, miljømæssig og politisk karakter, hvorimod sidstnævnte forhold blot eksisterer fordi målsætninger ikke nødvendigvis alle er sammenlignelige. Brugen af den kvantificerbare metodik, der er beskrevet i dette projekt, ved hjælp af PI'er og CEA, må derfor nødvendigvis resultere i et antal alternativer, som hver især afspejler forskellige supplerende målsætninger. Sådanne alternativer må derfor sluttelig filtreres gennem et lag indeholdende de ikke-kvantificerbare servicemål for at man kan nå frem til netop den løsning, der skal implementeres.

Selvom et serviceniveau for et kommunalt afløbsnet er en labil størrelse, der vil variere i tid og sted, vil det inden for en rimelig tidshorisont være mulig at definere og formulere dette præcist. Ud over at være en rettesnor for ledningsejeren er det, som beskrevet her, en nødvendighed at få dette serviceniveau klart og operationelt formuleret for at opnå ”mest miljø for pengene” ved en kloakrenovering.

Supplerende litteratur: Miljøstyrelsen (1990d)