| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afløbssystemets levetid og renovering

8 Eksempel på anvendelse

• 8.1 Definitioner
  • 8.1.1 Saneringsprojekt
  • 8.1.2 Etape
  • 8.1.3 Løsning
  • 8.1.4 Illustration
• 8.2 Saneringsprojekter - eksempel på anvendelse
  • 8.2.1 Saneringsprojekt A
  • 8.2.2 Saneringsprojekt B
  • 8.2.3 Prioritering af saneringsprojekter

I rapportens foregående kapitler er der lagt stor vægt på såvel en systematisering som en bevidstgørelse af de elementer og beslutningsveje, der indgår i den samlede proces i tilknytning til renoveringen af kommunernes afløbssystemer.

Til yderligere illustration af den bagvedliggende tankegang er der i dette kapitel givet et eksempel på anvendelse. Eksemplet belyser en prioritering på projektplan, men tilsvarende prioritering kan naturligvis gennemføres på f.eks. løsningsplan (Figur 8-2).

Den overordnede fremgangsmåde ved prioritering af renoveringsopgaver følger de beskrivelser, der er anført i de foregående afsnit og summeret op i skematisk form i Figur 8-1.

8.1 Definitioner

I såvel den tekniske som økonomiske analysefase er det afgørende for en systematiseret saneringsplanlægning og –prioritering, at opgaverne defineres så præcist som muligt. I denne sammenhæng anbefales det derfor, at der skelnes mellem begreberne: ”saneringsprojekt”, ”etape” og ”løsning”.

8.1.1 Saneringsprojekt

Et saneringsprojekt defineres her som et selvstændigt projekt, der ikke har bindinger til andre saneringstiltag. Dette betyder, at hvert enkelt saneringsprojekt kan udføres uafhængigt af andre projekter i kommunen udelukkende ud fra en prioritering af effekten af projektet, projektets økonomi eller andre relevante hensyn i den givende situation.

Et saneringsprojekt kan affødes af overordnede målsætninger som f.eks. at forbedre vandkvaliteten i en overfladevandsrecipient, undgå udsivning af forurende spildevand til grundvandsmagasinet osv., eller af mere lokale problemer som f.eks. rotteplage, kælderoversvømmelse, lugtgener eller uæstetiske forhold.

I et saneringsprojekt er konkrete etaper og løsningsmetoder, for at opnå de ønskede mål, kun overslagsmæssigt fastlagt.

8.1.2 Etape

Et saneringsprojekt består af et eller flere tiltag, der har til formål at afhjælpe et eller flere problemer (virkninger). Etaperne er ofte afhængige af færdiggørelse af andre etaper i projektet, og kan derfor ikke prioriteres uden hensyntagen til disse bindinger.

Figur 8-1: Arbejdsgangen i prioritering af renoveringsopgaver.

8.1.3 Løsning

Løsninger er konkrete alternativer til afhjælpning af et givet problem. En etape har således ofte flere mulige løsningskombinationer. De enkelte løsninger af et problem er uafhængig af de øvrige løsningsmuligheder, og kan derfor prioriteres frit på baggrund af økonomiske og politiske afvejninger.

8.1.4 Illustration

Ovenstående definition, der beskriver processen fra overordnet planlægning på kommuneniveau til valg af løsning på f.eks. kapacitetsproblemet på strækning A-B, kan illustreres som angivet på Figur 8-2.

Figur 8-2: Definitioner i forbindelse med saneringsprojekter

Det er vigtigt at holde forskellen mellem et projekt og en løsning for øje. Målsætningerne med og dermed effekterne af to forskellige projekter kan ofte ikke sammenlignes direkte, hvorfor en sammenligning kræver en kvalitativ vurdering (Afsnit 6.1.4). Således er det eksempelvis ikke umiddelbart muligt at sammenligne værdien af en forbedret grundvandskvalitet opnået i ét saneringsprojekt, med en nedsat hyppighed af kælderoversvømmelser opnået i et andet saneringsprojekt.

Det modsatte er tilfældet for løsninger, der ifølge sagens natur alle retter sig mod at give samme ønskede effekt, og derfor kan sammenlignes kvantitativt (Afsnit 6.1.4).

8.2 Saneringsprojekter - eksempel på anvendelse

Når en kommune skal prioritere de kommende års renovering af afløbssystemet, er muligheden for at sammenligne de enkelte saneringsprojekter af afgørende betydning.

I dette eksempel udgør kloakoplandet hele afløbssystemet i X-købing Kommune. Som skitseret i de efterfølgende afsnit har kommunen analyseret afløbssystemet, og på den baggrund fundet, at følgende to saneringsprojekter skal gennemføres i en prioriteret rækkefølge:

Projekt A: Renovering af saneringsmoden ledningsstrækning i tæt bebygget bevaringsværdigt byområde.

Projekt B: Afhjælpning af opstuvningsproblemer, der medfører oversvømmelse af kældre, i et lavtliggende, recipientnært område.

Prioriteringen mellem de to projekter kompliceres af, at effekterne af projekterne ikke er direkte sammenlignelige. Derfor anvendes den i Afsnit beskrevne økonomiske vurderingsmetode som værktøj for beslutningstagerne, der skal træffe den endelige beslutning.

8.2.1 Saneringsprojekt A

8.2.1.1 Teknisk analyse af Saneringsprojekt A

Den tekniske analyse, der skal ligge til grund for en efterfølgende problemidentifikation, består i at tilvejebringe TV-inspektion, opmåling og brøndrapportering for afløbssystemet og indsamling af diverse driftsmæssige observationer i området.

Disse faktuelle oplysninger om ledningens fysiske, hydrauliske og funktionsmæssige tilstand beskrives med målbare faktorer i en saneringsplan for området (f.eks. ledningens fysiske indeks, opstuvning ved en dimensionsgivende regnhændelse, antal henvendelser vedrørende rotteproblemer osv.).

Samtlige tekniske tilstande, der kan forårsager gener (Afsnit 3.1), samt alle kendte gener ved drift og årsager hertil (Afsnit 3.3) er analyseret og beskrevet i planen.

8.2.1.2 Teknisk problemidentifikation af Saneringsprojekt A

Af saneringsplanen fremgår det, at kloakkens fysiske tilstand er dårlig. Den tekniske vurdering er, at ledningen er saneringsmoden af fysiske årsager. Samtidigt er området plaget af rotter, der sandsynligvis opholder sig i døde stikledninger og udenfor utætheder på ledningen.

Ledningens hydrauliske kapacitet og den beregnede opstuvning lever op til kommunens dimensioneringskriterium og målsætning om forsyningssikkerhed. Overordnede betragtninger vedrørende afledningsstrukturen i området afslører ikke behov for ændringer. Det er blevet klarlagt under den tekniske analyse, at der ikke er observeret andre gener eller fysiske tilstande, der potentielt kan skabe gener.

Problemet er således identificeret: gener, herunder Drift og vedligehold af afløbssystemet (Afsnit 3.3.14), Skadedyr (Afsnit 3.3.11) og Fysisk nedbrydning af afløbssystemet (Afsnit 3.3.10), kan henføres til fysiske skader, deformitet og lignende (Afsnit 3.1.9) på ledningen.

Formålet med sanering af kloakken er således at forbedre ledningens fysiske tilstand og fjerne døde stikledninger.

8.2.1.3 Teknisk definition af Saneringsprojekt A

På projektniveau betragtes eventuelle projektalternativer, hvorimod der ikke tages stilling til konkrete løsningsmuligheder (f.eks. opgravning kontra No-Dig). Såfremt nærværende problem eksempelvis kunne have været afhjulpet ved sanering af andre dele af afløbssystemet eller ved tiltag på privat grund ville disse løsninger udgøre projektalternativer.

Den ønskede effekt er at fjerne risikoen for sammenbrud og driftsforstyrrelser som følge heraf. Samtidigt ønskes de konstaterede rotteproblemer afhjulpet. Med afsæt deri har X-købing Kommune fastlagt PI-værdier, der beskriver samtlige effekter af projektet, hvor PI ændres som følge af projektet; jf. Tabel 8-1. Bemærk, at kommunen her selv definerer en alternativ PI-værdi i relation den fysiske nedbrydning af afløbssystemet set i forhold til de under afsnit 3.3.10.6 foreslåede.

Tabel 8-1: PI for det aktuelle saneringsprojekt

8.2.1.4 Teknisk vurdering af Saneringsprojekt A

På projektniveau er mulige løsninger af det pågældende problem begrænset til sanering af den aktuelle ledningsstrækning.

Der skal på dette niveau således ikke tages stilling til, hvorvidt der i saneringen anvendes opgravning, en gravefri metode eller en kombination af begge.

8.2.1.5 Økonomisk vurdering af Saneringsprojekt A

Metoden beskrevet i Afsnit anvendes i det følgende til økonomisk vurdering af saneringsprojekt A.

Overslagsmæssigt vurderer X-købing Kommune, at omkostningen til renovering af den pågældende ledningsstrækning beløber sig til 2,0 mio. kr. Den gennemsnitlige levetid for sanerede ledninger er af kommunen vurderet til 75 år. Der forventes ingen reinvesteringer i løsningens levetid. Derimod vil der typisk skulle påregnes driftsomkostninger med stigende tendens mod slutningen af ledningens levetid for sanerede ledninger. Drift dækker i den sammenhæng både punktreparationer, rodskæring, stikreparationer osv., men også spuling og TV-inspektion af kloakken.

I den økonomiske vurdering anvendes her gennemsnitlige driftsomkostninger beregnet over hele ledningens levetid til trods for, at omkostningerne oftest vil udvise en stigende tendens over tid.

PI-værdier beskrevet i Tabel 8-1 indarbejdes i den økonomiske vurdering af projektet. Idet projektets ønskede effekt i dette tilfælde kun kan opnås ved sanering af de pågældende ledningsstrækninger, er den økonomiske vurdering udelukkende til brug ved sammenligning af projektet i forhold til andre saneringsprojekter.

Tabel 8-2: Økonomisk vurdering

Den annuiserede værdi er et udtryk for de samlede sammenlignelige udgifter affødt af saneringsprojektet. Denne værdi kan anvendes ved prioritering af projektet i forhold til andre saneringsprojekter.

Effekten af saneringsprojektet beskrives ved hjælp af PI-værdier i forhold til projektets annuiserede omkostninger, jf. .

Tabel 8-3: Anvendelse af PI-værdier

8.2.2 Saneringsprojekt B

Opstuvning af kloakvand til over kældergulvsniveau i et lavtliggende, recipientnært område har gentagne gange medført gener for borgerne i området. Problemerne har fået offentlig og politisk bevågenhed.

Systemet består af et kloakopland med direkte afløb til en pumpestation på kommunens afskærende ledningssystem. I forbindelse med pumpestationen findes ligeledes et overløb til en marin recipient. Pumpestationens indretning er utidssvarende og er årsag til uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø for driftspersonalet.

8.2.2.1 Teknisk analyse af Saneringsprojekt B

Henvendelser fra borgere generet af opstuvet kloakvand, vandstandsregistreringer i bygværker og brønde, oplysninger fra skadeservicefirmaer og forsikringsselskaber samt hydrauliske modelberegninger danner grundlaget for X-købing Kommunes tekniske analyse af problemernes reelle omfang.

Kommunen har endvidere analyseret afløbssystemets fysiske tilstand på baggrund af TV-inspektioner og foretaget en vurdering af systemets afledningsstruktur.

De fysiske tilstande, der kan forårsage gener (Afsnit 3.1), samt alle kendte gener ved drift og årsager hertil (Afsnit 3.3) er således analyseret og vurderet.

8.2.2.2 Teknisk problemidentifikation af Saneringsprojekt B

Saneringsprojektet B er affødt af observerede gener; Oversvømmelser af byoverflader og kældre under regn (Afsnit 3.3.1) og Arbejdsmiljø (Afsnit 3.3.9).

Kommunen har vurderet samtlige tilstande, der kan være årsag til de observerede stuvningsproblemer. Konkret skyldes problemerne manglende kapacitet i pumpestation samt overløbsbygværk og -ledninger; Udformning af ledninger, brønde og bygværker, forhindringer (Afsnit 3.1.5) og Ledningsdimensioner for regnafledning (Afsnit 3.1.1).

Konstaterede Arbejdsmiljøproblemer (Afsnit 3.3.9) kan henføres til Udformning af ledninger, brønde og bygværker (Afsnit 3.1.5), idet problemerne skyldes adgangsforhold til og indretningen af bygværket.

I forbindelse med den tekniske analyse har kommunen endvidere analyseret øvrige fysiske tilstande, der potentielt medfører gener. Det har vist sig, at ca. 75 m ledning i det pågældende kloaksystem er saneringsmoden som følge af Fysiske skader, deformitet og lignende (Afsnit 3.1.9). Kommunen har ikke konstateret gener affødt af disse fysiske forhold, men der er observeret Uvedkommende vand (Afsnit 3.2.7), der potentielt medfører Eutrofiering af søer, fjorde og havmiljø (Afsnit 3.3.3), Driftsproblemer på renseanlæg (Afsnit 3.3.13) og Drift og vedligeholdelse af afløbssystemet (Afsnit 3.3.14).

Endeligt har kommunen konstateret en problematisk afledningsstruktur, idet det nuværende ledningstracé er uhensigtsmæssigt (en ledning forløber over privat grund). Fremtidig renovering af ledningen vil medføre gener for borgerne og fordyre renoveringen af ledningen for kommunen. Derfor skal omlægning af denne ledningsstrækning i et nyt tracé medtages i Saneringsprojekt B.

8.2.2.3 Teknisk definition af Saneringsprojekt B

Saneringsprojekt B har til formål at afhjælpe flere forskellige problemstillinger:

• Afhjælpning af stuvningsproblemer

• Afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer

• Renovering af saneringsmodne ledninger

• Forlægning af en ledningsstrækning i nyt tracé

Afhjælpning af stuvningsproblemer kan løses ved etablering af overløbspumper, der kan reducere stuvningsniveauet i pumpestation og overløbsbygværk. Dette kræver en ombygning af pumpestation samt overløbsbygværk og -ledning. Alternativt kan oplandet med gener som følge af opstuvet kloakvand separatkloakeres. Derved kan stuvningsproblemerne afhjælpes uden væsentlige ændringer af pumpestation og overløbsbygværk.

Arbejdsmiljøproblemerne kan afhjælpes ved at ændre bygværkskonstruktionen og forbedre adgangsforholdene til pumpestationen.

Renovering af saneringsmodne ledninger kan gennemføres ved sanering af ledningen (hvorvidt saneringen sker ved opgravning eller gravefri metoder tages der ikke stilling til på projektniveau), mens forlægning af en ledningsstrækning i et nyt tracé i sagens natur kræver opgravning. Såfremt stuvningsproblemerne afhjælpes ved separering reduceres omkostningerne ved sanering af de saneringsmodne strækninger, idet strækningen derved skal opgraves under alle omstændigheder.

Der er således kortlagt to mulige projektalternativer, der begge afhjælper de konstaterede problemer:

1. Etablering af overløbspumper, renovering af saneringsmodne ledninger, forlægning af en ledning i et nyt tracé samt forbedring af de arbejdsmiljømæssige forhold ved pumpestation og overløbsbygværk.

2. Separatkloakering af oplandet, der generes af opstuvet kloakvand, herunder omlægning af saneringsmodne strækninger. Forlægning af en ledning i et nyt tracé samt forbedring af de arbejdsmiljømæssige forhold ved pumpestation og overløbsbygværk.

Kvantificering af de ønskede effekter af saneringen er beskrevet ved hjælp af en PI for hver effekt, der ændres som følge af projektet; jf. Tabel 8-4.

Tabel 8-4: PI for saneringsprojekt B

8.2.2.4 Økonomisk vurdering af Saneringsprojekt B

Metoden beskrevet i Afsnit anvendes i det følgende til økonomisk vurdering af saneringsprojekt B.

X-købing Kommune har beregnet de overslagsmæssige omkostninger forbundet med begge projektalternativer.

Projektalternativ 1

Ved alternativ 1 er saneringsomkostningerne vurderet til 5,0 mio. kr. Levetiden for ledningsanlæg og bygværk vurderes af kommunen til 75 år, mens levetiden for pumpestationens mekaniske dele (pumper, kontraklapper osv.) vurderes til 15 år. Derfor kalkuleres med en reinvestering hvert 15. år på 0,5 mio. kr. De gennemsnitlige årlige driftsomkostninger over levetiden (75 år) er anslået til 0,1 mio. kr.

Af Tabel 8-5 fremgår den økonomiske vurdering og de annuiserede værdier for henholdsvis saneringsomkostninger, reinvesteringer og årlige driftsomkostninger, og af fremgår anvendelsen af PI værdier til bestemmelse af CEA ratioen.

Tabel 8-5: Økonomisk vurdering – projektalternativ 1

Tabel 8-6: Anvendelse af PI-værdier

Bemærk at CEA ratioen for B.2 og B.5 bliver negative, hvilket i streng, økonomisk forstand ikke giver mening, idet resultatet kan fortolkes derhen, at ledningsejeren får penge for at opnå en given effekt. Ikke desto mindre er det ved analyser baseret på flere PI'er hensigtsmæssigt at gøre dette kunstgreb, da det ved sammenligning mellem flere projektalternativer er væsentligt, at ikke kun de positive effekter af et renoveringsprojekt kvantificeres og sammenlignes, men også de negative effekter – selvom disse naturligvis ikke vil resultere i en tilsvarende økonomisk gevinst for ledningsejeren.

I ovenstående eksempel er renoveringsprojektet målt på 7 forskellige PI'er, hvoraf nogle fortæller, at projektalternativet har negativ indflydelse på de 2 performance indikatorer og en positiv indflydelse på de 5. Således medfører projektalternativet, at der skal pumpes mere vand end før renoveringen, og at der bliver udledt mere kvælstof – begge forhold, som ledningsejeren vil betragte som negative. På den anden side er der også en lang række positive gevinster. For at kunne gennemføre en helhedsbetragtning må såvel de negative og de positive effekter vurderes og sammenholdes.

Projektalternativ 2

Projektalternativ 2 medfører saneringsomkostninger på ca. 4,0 mio. kr. Det bør bemærkes, at dette alene er udgiften for Kloakforsyningen. Udover dette beløb vil en separatkloakering af oplandet medføre en ikke uvæsentlig udgift for de tilsluttede parcelejere, men denne udgift medtages ikke i den selskabsøkonomiske analyse.

Levetiden for ledningsanlæg og bygværk vurderes af kommunen til 75 år. Der påregnes ingen reinvesteringer i systemets levetid. De gennemsnitlige årlige driftsomkostninger over levetiden (75 år) er anslået til 0,05 mio. kr.

Tabel 8-7: Økonomisk vurdering – projektalternativ 2

Tabel 8-8: Anvendelse af PI-værdier

8.2.2.5 Prioritering af projektalternativerne

De to projektalternativer kan nu sammenlignes mht. CEA-ratioen for de enkelte PI'er (Tabel 8-9).

Tabel 8-9: Sammenligning af projektalternativernes CEA-ratioer

Ved rangordning af alternativerne er det imidlertid mest hensigtsmæssigt at benytte den reciprokke værdi af Cost/Effekt ratioen – altså Effect/Cost ratioen. Rangordning efter Effekt/Cost ratioen muliggør således en direkte sammenligning, hvor alternativet med den bedste effekt i forhold til omkostningen også har den højeste Effekt/Cost ratio – uanset om effekten af et tiltag er positivt eller negativt.

Tabel 8-10: Sammenligning af projektalternativernes Effect/Cost ratioer

Projektets initierende problem var som tidligere anført, at opstuvning af kloakvand til over kældergulvsniveau gentagne gange har medført gener for borgerne i området. Det kan derfor være nærliggende at vælge alternativ 1, da dette alternativ rangeres øverst mht. PI'en for netop dette problem.

Som det fremgår af Tabel 8-10 opnår alternativ 2 imidlertid langt bedre PI'er for så vidt angår de øvrige PI'er, hvilket i det aktuelle tilfælde bliver afgørende for, at X-købing Kommune vælger at arbejde videre med netop dette alternativ.

8.2.3 Prioritering af saneringsprojekter

Der er nu skabt et grundlag for prioritering mellem de to uafhængige saneringsprojekter. Ved de individuelle projekter er problemerne identificeret, og relevante PI' er fastlagt. Endvidere er der gennemført en økonomisk vurdering af projekterne, hvorved CEA ratioer har kunnet beregnes med hensyn til de enkelte effekter (Tabel 8-11).

Tabel 8-11: Sammenligning af saneringsprojekternes CEA-ratioer

Reelt bør den samme effekt kunne identificeres for alle de involverede projekter, hvis det skal give mening at sammenligne og rangordne ud fra de kvantitative kriterier. I det aktuelle eksempel er det således kun på PI'en for ”Meter ledning med FI > 7” der kan sammenlignes direkte på, da det er den eneste, der går igen for de to projekter.

Kort opsummeret skal X-købing Kommune altså nu prioritere mellem:

Projekt A: Renovering af saneringsmoden ledningsstrækning i tæt bebygget bevaringsværdigt byområde (udgift her og nu: 2 mio. kr.).

Projekt B: Afhjælpning af opstuvningsproblemer, der medfører oversvømmelse af kældre, i et lavtliggende, recipientnært område (udgift her og nu: 5 mio. kr).

Målt på den eneste direkte sammenlignelige PI vil der være ”mest miljø for pengene” ved at prioritere projekt A højere end projekt B. Efter en ren kvalitativ vurdering på politisk niveau vælger X-købing Kommune imidlertid at igangsætte saneringsprojekt B, idet de involverede problemer som tidligere nævnt allerede har såvel offentlig som politisk bevågenhed. Dermed udskydes projekt A, til der igen kan findes plads indenfor kommunens budgetrammer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.