| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af Giardia og Cryptosporidium i vand

1 Indledning

• 1.1 Projektets formål
• 1.2 Afgrænsning
• 1.3 Struktur af rapport

I 1993 blev omkring 400.000 personer i Milwaukee, Michigan, USA smittet med Cryptosporidium parvum (bl.a. MacKenzie et al., 1994). Der er publiceret flere forskellige årsager til udbruddet, men et gennemgående træk er at Lake Michigan, hvorfra byens vandforsyning hentede deres råvand, blev forurenet, samtidig med at behandlingen på ét af byens vandværker svigtede. Dette udbrud resulterede i en øget opmærksomhed på risici for forurening med disse protozoer og en lang række tiltag blev iværksat for at hindre lignende uheld.

Det er imidlertid ikke kun i forbindelse med drikkevandsforsyning, at protozoerne Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum udgør en risiko. Således har C. parvum været årsag til en væsentlig del af de vandbårne udbrud af mavetarm-infektioner i forbindelse med rekreativ anvendelse af vand i USA (Levy et al., 1998), hvor smitten både skyldes kontakt med søvand og svømmebassiner.

Der er i de seneste år gennemført risikoanalyser af Giardia og Cryptosporidium i en række lande (bl.a. Barbeau et al., 2000; Fewtrell et al., 2001; Laine et al., 2002; Pouillot et al., 2002 – se bilag A for flere referencer). Det kan være problematisk at overføre disse analyser til danske forhold uden en nærmere bearbejdning, da der ofte er væsentlige forskelle mellem forskellige lande f.eks. klima, spildevandets rensningsgrad, befolkningssammensætning, sundhedstilstand m.v.

En risikovurdering af Giardia og Cryptosporidium i vand er blevet aktualiseret i Danmark som følge af, at en undersøgelse af Giardia og Cryptosporidium viste, at de kan forekomme i renset spildevand (Mølgaard et al., 2002) og dermed i badevand i koncentrationer, der kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for de badende. En undersøgelse af patogener i udvalgte vandværker viste, at protozoer også kan forekomme i overfladevand, der anvendes til drikkevand samt i grundvand, hvor boringer ikke er tilstrækkeligt beskyttet (Albrechtsen, 2003). En svensk og en norsk undersøgelse af forekomsten af Giardia og Cryptosporidium i vandværker underbygger fundene i de danske undersøgelser (Robertson et al., 2000; Hansen et al., 1998).

Det kan derudover nævnes, at der er gennemført en række andre danske tilgrænsende arbejder: risikovurdering af udspredning af gylle med vandingskanoner (Andersen et al., 2001), risikovurdering af anvendelse af human urin på landbrugsjord (Hald et al.), risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlede humane fækalier (Arnbjerg-Nielsen et al., 2003a), og risikovurdering af at anvende opsamlet tagvand til brug i egen have (Arnbjerg-Nielsen et al., 2003b).

1.1 Projektets formål

Projektets formål er at udarbejde en risikovurdering (kvalitativt og i det omfang det er muligt kvantitativt) for G. intestinalis og C. parvum ved menneskers indtag af drikkevand baseret på overfladevand og grundvand, samt ved menneskers kontakt med badevand, overfladevand, spildevand og svømmebade. Vurderingen skal gøre det muligt for Miljøstyrelsen eventuelt at fastsætte kvalitetskriterier/ kravværdier for de to protozoer i de nævnte vandtyper.

1.2 Afgrænsning

Cryptosporidium og Giardia lever i tarmen hos smittede mennesker og dyr, som kan udskille millioner (oo)cyster (samlet betegnelse for cyster og oocyster, som anvendes i resten af rapporten) pr. gram fækalie. Smitte af mennesker kan finde sted:

• Via direkte kontakt (fækal-oral forurening)
  • fra person til person
  • fra dyr til menneske
• Via fødevarer
• Via vand (drikkevand, badevand, spildevand)

Tabel 1-1 viser disse smitteveje og angiver, hvilke der behandles i denne rapport.

Spredning fra person til person er antageligt den hyppigste smittevej. I mange lande udgør smitte via fækalt forurenet affald fra dyr og mennesker et betydeligt problem for folkesundheden. Men da denne rapport omhandler smitte via vand, vil dette ikke yderligere blive behandlet.

Vanding af afgrøder med spildevand eller gylle kan medføre forurening, men er ikke tilladt i Danmark, hvor spiseafgrøder skal vandes med vand af drikkevandskvalitet. Udover vand til vanding af afgrøder, anvender fødevareindustrien store mængder vand til produktion og forarbejdning af færdigvarer. Disse former for smitte anses i denne sammenhæng som fødevarerelateret og vil derfor ikke blive behandlet i denne rapport.

Risikoen for smitte på vandforsynings- og spildevandsanlæg er ikke undersøgt, da det kun er personer, som arbejder på anlæggene, som udsættes for smitte og risikoen afhænger derfor udelukkende af arbejdspraksis. Dette er et arbejdsmiljøproblem og risikoen for smitte for kloakarbejdere behandles derfor heller ikke.

1.3 Struktur af rapport

Rapporten er opbygget i 2 dele: Den første del er en generelt beskrivende del (kap. 2 til kap. 7), der giver baggrunden for den efterfølgende anden del, der er en risikovurdering af en række specifikke miljøer og scenarier.

I kapitel 2 præsenteres risikovurdering som værktøj. I det følgende kapitel 3 beskrives Giardia og Cryptosporidium, da en forståelse af organismernes livscyklus og udbredelse er en forudsætning for at kunne udføre en identifikation og beskrivelse af farer.

En forståelse af metoder til påvisning og identifikation af protozoerne er en forudsætning for at kunne fortolke data i litteraturen. Derfor beskrives i kapitel 4 hvilke analysemetoder, som er tilgængelige i dag.

Tabel 1-1 Oversigt over forventede hovedsmitteveje for Giardia og Cryptosporidium. For hver smittevej er endvidere angivet, hvorvidt den bliver behandlet i dette projekt.

1 Hvilket også betyder at arbejdsmiljø på spildevandsanlæg og svømmebadsanlæg ikke behandles.

I udlandet rapporteres der regelmæssigt om vandbårne udbrud af giardiasis og cryptosporidiose. Kapitel 5 giver en oversigt over udvalgte udbrud i Danmark og i andre lande, der er sammenlignelige med Danmark. Denne oversigt er medtaget for at give et indtryk af, hvilke miljøer det kan være aktuelt at udføre en risikovurdering for i Danmark.

For at beregne smitterisici i forskellige miljøer er det nødvendigt at kende protozoernes overlevelse i vand under forskellige naturlige og menneskeskabte forhold. Protozoernes overlevelse i vand afhænger af naturlige barrierer som temperatur og pH, samt vandbehandling bl.a. filtrering og kloring. Dette er beskrevet i kapitel 6.

Kapitel 7 indeholder en nærmere beskrivelse af, hvordan risikovurderingen vil blive brugt i denne sammenhæng. Efterfølgende præsenteres risikovurdering for vandrelateret smitte, der som i tabel 1-1 er opdelt i 4 vandområder:

• Drikkevand
• Oversvømmelse (af regn- og kloakvand)
• Rekreativt vandområde (badevand)
• Svømmebade

Figur 1-1 giver et overblik over de forskellige forureningsveje, der kan føre til smitte og som behandles i rapporten.

Figur 1-1 Eksempler på Forskellige forureningsveje

Kapitel 8 til 11 indeholder risikovurdering for de udvalgte vandområder.

Sygdomsudbrud i forbindelse med drikkevand forekommer regelmæssigt i udlandet. Det er derfor relevant at vurdere risikoen for sådanne udbrud i Danmark og dette foretages i kap. 8. Risikoen for drikkevandsforurening fra råvand (grund- og overfladevand) til forbruger og risikoen for at dette fører til smitte vurderes i kapitel 8.

I kap. 9 vurderes risikoen for smitte af mennesker efter kontakt med spildevand. Ideelt set har mennesker ingen kontakt med spildevand, da der for over 100 år siden blev bygget kloaker for at mindske smitterisikoen for infektionssygdomme. I byområder med fælles kloakering fører ekstreme regnhændelser dog regelmæssigt til opstuvning af vand i kloakken og oversvømmelse af kældre og udendørs arealer.

I kap 10 vurderes risikoen for smitte ved anvendelse af rekreative vandområder som vandløb, søer og kyster til badning, surfing osv.

I kap. 11 vurderes risikoen for smitte ved badning i svømmebassiner.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.