Miljøprojekt, 1070 – Risikovurdering af Giardia og Cryptosporidium i vand

Risikovurdering af Giardia og Cryptosporidium i vand

2 Risikovurdering som værktøj

2.1 Brug af risikovurdering
2.2 Metode for mikrobiel risikovurdering

Risikovurdering anvendes indenfor mange forskellige fagfelter som f.eks. olie- gasindustrien, transportsektoren, energisektoren og levnedsmiddelindustrien. Beregningsmetoderne og resultaterne er stort set ens, men der er ikke enighed om terminologien. I denne rapport benyttes terminologien fra WHO's redegørelse om kvantitative mikrobielle risikovurderinger i vand (Fewtrell & Bartram, 2001). Denne terminologi har mindre uoverensstemmelser i forhold til FAO/WHOs guidelines for analyser af fødevarehygiejne (Codex Alimentarius Commission, 1999) og terminologien for industrielle risikovurderinger er væsentligt anderledes end den her anvendte. Der er dog generelt enighed om formålet med risikovurderingen, om hvilke input der skal benyttes til vurderingerne og om beregningsmetoderne.

2.1 Brug af risikovurdering

Risikovurdering er en systematisk metode til at bedømme forskellige faktorers relative betydning ved bestemte scenarier og sigter mod at give et teoretisk baseret beslutningsgrundlag. Ud fra en beskrivelse af det undersøgte system, giver risikovurderingen et billede af, hvor tit bestemte hændelser sker i dette system. Risikovurderingen giver dermed resultater som f.eks.:

Sandsynlighed for infektion pr. eksponering
Potentielt antal inficerede pr. år
Klassifikation af risiko som f.eks. høj, mellem eller lav

Risikovurdering betragtes ofte som det første led i en risikoanalyse, der omfatter tre led: Risikovurdering, risikohåndtering og risikokommunikation. Risikovurderingen skal karakterisere risici ved nuværende eller fremtidige scenarier, i dette projekt risici for mennesker i forbindelse med eksponering overfor vand. Risikohåndteringen søger at identificere metoder til at reducere de karakteriserede risici til et acceptabelt niveau, mens risikokommunikation er den strukturerede udmelding, der skal medføre, at de identificerede metoder gøres alment kendte og følges. Som eksempel kan for rygning angives følgende:

Risikovurdering: Forskning har vist, at rygning medfører forhøjet sandsynlighed for lungekræft
Risikohåndtering: Inhalation af røg skal minimeres
Risikokommunikation: Kampagner til oplysning af borgere om sundhedsfaren ved rygning

Risikovurdering er således et skridt i en iterativ cyklisk proces, se figur 2.1. Da alle tilstande er dynamiske, er det en cyklus, der ikke kan afsluttes. Risikovurdering er den kvalitative og/eller kvantitative vurdering af de forskellige risici i samfundet. Når resultatet af risikovurderingen foreligger, kan det sammenlignes med de mål for sundheden, som foreligger, hvorefter de påpegede risici må håndteres som led i risikohåndteringen. Denne medfører derefter en ny sundhedstilstand i befolkningen gennem et ændret risikobillede, hvorefter en opdatering af risikovurderingen kan være aktuel.

Figur 2-1 Cyklus til vurdering og håndtering af sundhedsrisici. Optegnet på baggrund af Fewtrell og Bartram (2001).

Figur 2-1 Cyklus til vurdering og håndtering af sundhedsrisici. Optegnet på baggrund af Fewtrell og Bartram (2001).

2.2 Metode for mikrobiel risikovurdering

En mikrobiologisk risikovurdering består af følgende fire delelementer:

Identifikation og beskrivelse af farer
Vurdering af eksponering
Beskrivelse af sammenhæng mellem dosis og respons
Beregning og vurdering af risiko.

Risikovurderingen betegnes som kvantitativ, når hvert af de fire delelementer munder ud i en kvantitativ beskrivelse. Hvis et eller flere af delelementerne er kvalitativt beskrevet, betegnes hele risikovurderingen som en kvalitativ risikovurdering. Kvalitative risikovurderinger er ganske hyppige, primært hvis væsentlige data mangler eller er meget usikre, eller hvis der alene er tale om en relativ vurdering af forskellige scenarier, hvor de absolutte risici ikke behøver blive kvantificeret. I dette projekt udføres udvalgte kvantitative risikovurderinger i det omfang datagrundlaget er tilstrækkeligt.

Ved kvantitative mikrobielle risikovurderinger vil der være en væsentlig usikkerhed på de beregnede risici ved en konkret handling. Usikkerheden skyldes dels at risikoen vil variere fra gang til gang, fordi systemet ændrer sig, dels at der kun er delvist kendskab til de beskrevne processer. Manglende procesforståelse beskrives som en yderligere usikkerhed og medfører i praksis, at usikkerheden på den konkrete aktivitet overvurderes, specielt ved beregning af worst-case scenarier. Det betyder i praksis, at forskellen på en kvantitativ og en kvalitativ mikrobiel risikovurdering er mindre, end den umiddelbart forekommer.

I denne risikovurdering benyttes en teoretisk fremgangsmåde baseret på vurderinger af forekomst af protozoer i vand, indtag, dosis-respons og hyppighed af eksponeringsvej. En anden mulig fremgangsmåde er at tage udgangspunkt i epidemiologiske undersøgelser, altså at undersøge adfærden hos de diagnosticerede patienter og derigennem søge at klarlægge betydningen af årsagerne. De to fremgangsmåder supplerer hinanden og er begge nødvendige for at kunne få et overblik over, hvordan smitsomme sygdommes udbredes. Når flere smitteveje skal vurderes i forhold til hinanden, betragtes den første fremgangsmåde at være bedst egnet fordi mindre åbenlyse smitteveje derved kan vurderes. Tilsvarende giver de epidemiologiske undersøgelser en god rettesnor for, hvorvidt de teoretisk beregnede risici er af en korrekt størrelsesorden.