|
Risikovurdering af Giardia og Cryptosporidium i vand 10 Rekreativ anvendelse af overfladevand (badevand)
10.1 Systembeskrivelse for overfladevandDen væsentligste del af eksponeringer med (oo)cyster i forbindelse med rekreativ anvendelse sker i forbindelse med badning og derfor vil alle eksponeringer blive benævnt badninger. Andre aktiviteter i forbindelse med vandområder, såsom sejlads og fiskeri, kan også resultere i oralt indtag af vand, men sædvanligvis i mindre omfang end badning. Ved pludselig og uventet kontakt med vand i forbindelse med brætsejlads, vandski, dykning og kanosport kan der dog være tale om relativt høje indtag. I dette projekt er disse risikosituationer ekskluderet. Termotolerante coliforme bakterier benyttes som indikator på den mikrobiologiske vandkvalitet af overfladevand i Danmark, da de udskilles i store mængder af både mennesker og dyr. En undersøgelse i Frederiksborg Amt har vist målbar fækal forurening i omkring 40% af de undersøgte prøver (udtaget i salt og fersk badevand), defineret som mere end 20 termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml (Hasling et al. 2003). Tilsvarende har 3,5% af prøverne en væsentlig fækal påvirkning, defineret som koncentrationer højere end 500 cfu/100 mL og det er godtgjort at såvel vandløb som udledninger fra kloakanlæg (renseanlæg og regnbetingede udledninger) medfører en statistisk signifikant merforekomst af termotolerante coliforme bakterier i afstande under nogle få kilometer fra udledningsstedet. Dette giver grundlag for empirisk at fastslå, om der kan være en risiko for infektion med protozoer gennem overfladevand, selv om der ikke er en korrelation mellem forekomst af termotolerante coliforme bakterier og protozoer. Vandområder kan forurenes gennem udledning af spildevand, overfladeafstrømning og ved direkte defækation i vandet (se figur 10-1). De enkelte dele af figuren vil blive forklaret i de efterfølgende afsnit. 10.1.1 Udledning af spildevand til vandområderUdledning af spildevand til vandområder kan ske efter at spildevandet har passeret et renseanlæg, ved aflastning under regn samt i forbindelse med driftsuheld, som f.eks. brud på rørledninger eller stop af kloakpumpestationer. Se figur 10-2. Udledning fra overløb vil medføre en potentiel belastning af et vandområde med (oo)cyster. Spildevandet er ofte op mod 10 gange fortyndet ved udledningen. Påvirkningen af vandområderne sløres af, at de coliforme bakterier, der anvendes som indikator for mikrobiologisk forurening, henfalder væsentligt hurtigere end (oo)cyster. Fravær af indikator-organismerne er derfor ikke ensbetydende med at der ikke er risiko for infektion med Giardia eller Cryptosporidium. Den største risiko ved udledning af spildevand skønnes at forekomme i forbindelse med badning tæt ved overløbsbygværker efter større regnskyl. Figur 10-1 Overfladeafstrømning til vandområder 10.1.2 Overfladeafstrømning til vandområder10.1.2.1 Overfladeafstrømning fra bymæssig bebyggelseFækal forurening af separat opsamlet regnvand i byområder kan stamme dels fra vilde dyr (f.eks. ekskrementer fra ræve eller fugleklatter på hustage), dels fra husdyr som hunde og katte. Det skønnes derfor, at overfladeafstrømning fra bymæssig bebyggelse kan bidrage med moderate mængder af (oo)cyster, og de er også påvist i regnvand: <1-3,8 cyster pr. 100 L og <1-5104 oocyster pr. 100 L (Ledin et al., 2004). 10.1.2.2 Overfladeafstrømning fra landområderKilder til forurening af vandløb, søer og kyststrækninger i landområder kan opdeles i 4 grupper (figur 10-1):
Græsarealer med dyrehold kan give anledning til forurening ved overfladeafstrømning af dyrefækalier ved regnvejr eller ved direkte dumpning fra dyr til vandområde, som anses at være relevant for kvæg. Regler for indhegning af vandløb fremgår af Vandløbsloven (Miljø- og Energiministeriet, 2001b), hvor det fremgår, at det er op til de lokalt ansvarlige myndigheder at beslutte, om kvæg skal hindres direkte adgang til vandløb. Kvæggødning kan dog også tilledes direkte til vandløb gennem åbne markdræn (grøfter) eller ved oversvømmelse på grund af højvande. Indhegning vil ikke hindre vilde dyrs adgang til vådområde.
Figur 10-2 Smittevej ved udledning af spildevand til vandområder En New Zealandsk undersøgelse fandt, at den væsentligste årsag til E. coli forurening af en flod var ophvirvling af bundsedimenter og ikke tilledning af fækalt materiale fra regnafstrømning over en mark med græssende dyr. Den fækale forurening af vandløbet skyldtes først og fremmest dyrs direkte adgang til vandløbet. (Nagels et al., 2002) Afstrømning fra udyrkede arealer, kan også indeholde (oo)cyster udskilt fra vilde dyr. De såkaldt koncentrerede udledninger fra enkeltejendomme reguleres i henhold til Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Miljø- og Energiministeriet, 1999). I henhold til denne bekendtgørelse fastlægger amtet renseniveauet for direkte udledning af spildevand fra spredt bebyggelse til vandløb og søer. Kommunen udarbejder herefter en plan over hvilke ejendomme, der skal gennemføre spildevandsrensning eller tilsluttes det offentlige kloaknet. Da området er relativt velreguleret vurderes risici for patogenspredning fra spredt bebyggelse de fleste steder at være minimal. Der er identificeret fem potentielle smittekilder for dyrkede arealer, nemlig spildevandsslam, gødning, human urin, gylle og vilde dyr. Mængden af fækalier fra vilde dyr vil være minimal i forhold til mængden af gødning og gylle, hvor dette udbringes. Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes på en måde så der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller spildevandet strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl (Miljøministeriet, 2002b). Som omtalt i kap. 6 overlever Cryptosporidium oocyster op til 10 uger i kvæggødning og Giardia cyster kun en uge. Opbevaring af gødning (om vinteren over 20 uger) kan derfor forventes at reducere indholdet af (oo)cyster væsentligt. Den gødning, der udspredes i sommerhalvåret, er en blanding af vinterens "produktion" og sommerens friske forsyning. Den opbevarede vinterproduktion fortynder derved gødningens samlede indhold af (oo)cyster. Dette vil, sammenholdt med kravene til udbringning (herunder nedpløjning), reducere risikoen væsentligt for at (oo)cyster skylles til et vandområde. Den samme bekendtgørelse fastlægger i øvrigt præcise regler for opsamling af afløb fra stalde og møddinger samt for opbevaring af forskellige former for husdyrgødning. Overholdes disse regler anses landbrugets opbevaring og håndtering af husdyrgødning ikke at udgøre en risiko for forurening af overfladevand. Det skal dog pointeres, at kvæglandbruget er langt den dominerende kilde til protozoerne. Derfor vil en mindre fejlhåndtering medføre en væsentlig spredning i miljøet. I en engelsk undersøgelse blev der analyseret for Cryptosporidium oocyster over en 17 måneders periode i vandløb, der drænede et område med et kvægbrug. Der var fritgående kvæg og marker, hvor der blev udspredt gødning, samt et skovområde med vilde dyr. Konklusionen på undersøgelsen var, at vandområder, der drænede et område med en veldrevet kvægfarm, konstant indeholdt Cryptosporidium oocyster, med de højeste koncentrationer i perioder med mange kalve og hvor mængden af vilde dyr var størst. I vandområder, som ikke var påvirket af husdyr, bidrog vilde dyr signifikant til mængden af oocyster i vandet. Koncentrationer af oocyster i vandområdet kunne hverken relateres til nedbørsvariationen eller til perioder, hvor der blev udbragt gødning på markerne. (Bodley-Tickell et al., 2002) Human urin er medtaget i figur 10-1, idet det i dag betragtes som en potentiel kvælstofkilde. (Oo)cyster udskilles ikke med urin, men urinen kan forurenes med fækalier ved opsamling. Det vurderes, at forekomsten af protozoer er væsentlig højere i gylle end i lagret human urin (Hald & Andersen). Lagret human urin er derfor ikke relevant i denne sammenhæng. På baggrund af ovenstående må det generelt konkluderes, at vandområder, der anvendes til rekreative formål, også i Danmark tilføres (oo)cyster. 10.2 Forekomst i overfladevandDer findes talrige undersøgelser om forekomsten af Giardia cyster og Cryptosporidium oocyster i fersk overfladevand. Marint overfladevand er ikke undersøgt i samme grad, og selv om forekomst i skaldyr er undersøgt, kan disse ikke anvendes til at forudsige noget om koncentrationer i vandet. 10.2.1 Fersk overfladevandAntallet af Giardia cyster og Cryptosporidium oocyster i fersk overfladevand varierer en del i internationale undersøgelser fra lande, der er sammenlignelige med Danmark. Andelen af positive Giardia prøver varierer fra 11,7% til 90%. Giardia forekommer i miljøet i koncentrationer mellem 0 og 6.125 cyster pr. 100 L. Værdierne har medianer/ middelværdier mellem 0 og 928 cyster pr. 100 L. Andelen af Cryptosporidium positive prøver varierer fra 15% til 82,9%, og koncentrationerne varierer meget. Værdierne ligger på mellem nul (under detektionsgrænsen; se kap. 4 mht. variation på detektionsgrænsen) og op til 2.900 oocyster pr. 100 L, og medianerne og middelværdierne ligger på mellem 1,3 og 240 oocyster pr. 100 L. Ud fra de fundne værdier (bilag D) er der optegnet fordelingskurver, hvor data er inddelt i kategorier. De valgte kategorier er overfladevand med lav og høj påvirkning, påvirkning fra landbrug og påvirkning af regn. Inddelingen er sket på baggrund af, hvorledes data er indsamlet. I de fleste undersøgelser skelnes der ikke mellem søer og åer/floder. På baggrund af figur 10-3 og 10-4 er variationsområdet skønnet for (oo)cyster i Danmark (tabel 10-1). Ved opstillingen af den statistiske fordeling for koncentrationerne af Giardia cyster og Cryptosporidium oocyster i fersk overfladevand er der taget hensyn til, hvor data kommer fra, men variationerne er så store, at det er vanskeligt. Tabel 10-1. Parameterestimater for forekomst af Giardia og Cryptosporidium i fersk overfladevand. Koncentrationerne skønnes at følge en logaritmisk normalfordeling, se figur 10-3 og 10-4.
Figur 10-3 Forekomst af Giardia i fersk overfladevand. Den sorte kurve angiver den skønnede fordeling af cyster i fersk overfladevand i Danmark. Se bilag D tabel 4 for referencer. Regn kan øge koncentrationen af (oo)cyster i fersk overfladevand (Atherholt et al., 1998; Rouquet et al., 2000; Ferguson et al., 1996; Kistemann et al., 2002). Den øgede koncentration skyldes overfladeafstrømning, resuspension af flodbunden og tilstrømning af sediment fra regnafledning, men når data (Tyskland plus regn og Tyskland minus regn) indtegnes sammen med andre data, som i figur 10-3 og 10-4, er forskellen ikke større end variationen mellem data fra forskellige steder.
Figur 10-4 Cryptosporidium i fersk overfladevand. Se bilag D tabel 3 for referencer. Landbrug med dyr, som er værter for Giardia og Cryptosporidium (se kap. 3), vil forventes at påvirke nærliggende overfladevand. I flere undersøgelser er det således påvist, at landbrug med kvæg kan øge koncentrationen af Cryptosporidium i nærliggende overfladevand, om end denne påvirkning ikke er større end den almindelige variation mellem forskellige datasæt. Der er imidlertid ikke fundet litteratur, som påviser øgede koncentrationer af Giardia i overfladevand påvirket af nærliggende landbrug. Cryptosporidium og Giardia forekommer i spildevand i betydelige mængder (se kap. 9). Mange søer og åer får tilledt både renset og urenset spildevand, der vil øge koncentrationen af (oo)cyster i recipienten, men det har ikke været muligt at kvantificere forskellen mellem spildevandsbelastede og upåvirkede vandområder. I floderne Marne og Seine omkring Paris, blev der ikke målt nogen forskel i koncentrationen af (oo)cyster op- og nedstrøms for et renseanlæg, som udledte spildevand, hvilket blev tilskrevet de i forvejen høje koncentrationer af protozoerne i floderne opstrøms for renseanlægget (Rouquet et al., 2002). I en svensk undersøgelse (Hansen & Stenström, 1998) blev der undersøgt forskellige påvirkninger af vandmiljøet (se tabel 10-2). Der var flere vandprøver med (oo)cyster blandt prøver udtaget i landbrugs- og spildevandspåvirket overfladevand, end i prøver fra beskyttede vandmiljøer, men der blev ikke opgivet koncentrationer. Tabel 10-2 Procent positive prøver af Giardia og Cryptosporidium i tre forskellige vandmiljøer. Prøverne er udtaget både om foråret og efteråret (efter Hansen & Stenström, 1998).
* Præsumptive betyder suspekte; kan forekomme pga. usikker målemetode. 10.2.2 Marint overfladevand10.2.2.1 Undersøgelser af forekomst i marint overfladevandMarint overfladevand er ikke undersøgt for koncentrationer af (oo)cyster i samme grad som fersk overfladevand. Dette skyldes sandsynligvis at marint overfladevand kun sjældent anvendes til drikkevand. Der findes dog få undersøgelser af kystnært marint vand for forekomst af (oo)cyster, foruden at der findes en del undersøgelser af forekomsten af protozoerne i østers fisket nær kysten. I de kystnære marine vandområder i Florida (den Mexicanske Golf) er der fundet Cryptosporidium oocyster i 6,8% af prøverne og Giardia cyster i 2,3% af prøverne (Lipp et al., 2001). Fundene skyldtes både tilførsel fra land, herunder septiktanke placeret for tæt på grundvandet, udledning fra åer samt påvirkning fra rekreativ anvendelse af vandet og udledning af spildevand fra både. I en anden amerikansk undersøgelse (Fayer et al., 2002) af østers fisket fra en bugt ved Maryland (Chesapeake Bay) blev der fundet Cryptosporidium oocyster i 81% af de 53 prøver. Den største koncentration blev fundet i måneder med stor nedbør og dermed stor overfladeafstrømning, og ved de laveste temperaturer. Denne undersøgelse stammer fra et lidt koldere klima end den overstående fra Florida, hvilket betyder at oocysterne overlever længere. 10.2.2.2 Modellering af forekomst i marint overfladevandI mangel af tilstrækkelige måledata for koncentrationer af (oo)cyster i marint overfladevand, opstilles en model for forekomsten af (oo)cyster i marint overfladevand. Formålet med modellen er at estimere koncentrationsniveauer for (oo)cyster på en vilkårligt valgt marin badestrand. De grundlæggende antagelser for denne model er:
Litteraturstudiet gør det ikke muligt at beskrive sammenhænge mellem en udledning, dens kildestyrke og den tilsvarende overfladevandskvalitet, hverken for indikatorer eller for protozoer. Principielt forventes en sådan sammenhæng at se ud som skitseret på figur 10-5. Havet modtager i dette eksempel (oo)cyster fra tre punktkilder. De viste resulterende koncentrationer af (oo)cyster fra hver udledning, f, aftager eksponentielt med afstanden, x, fra udledningspunktet på grund af strømmen, der primært bevæger sig langs kysten. Koncentrationen af (oo)cyster ved en given badestrand, F, vil være summen af bidragene fra de enkelte punktkilder.
Figur 10-5. Principskitse for fortynding af punktkilder ved udledning af forurenet vand til marin recipient. For at vurdere koncentrationen af (oo)cyster i dansk marint badevand er det centralt at opgøre det forventede antal punktkilder i nærheden af badeområderne. Der er derfor udarbejdet to eksempler på udledning af (oo)cyster fra punktkilder i form af vandløb og spildevandsanlæg; ét for et tætbefolket område på Sjælland (figur 10-6) og ét for et mindre tæt befolket område på Fyn (figur 10-7). På begge steder er der væsentlige punktkilder til (oo)cyster inden for en afstand, hvor fortyndingsgraden i gennemsnit vil være mindre end 90% (og altså derved inden for usikkerheden på forekomsten af (oo)cyster i punktkilden). For alle disse udledninger vil det hovedsageligt være initialfortyndingen, de udledte mængder forurenet vand og de aktuelle strømforhold, der afgør hvorvidt badning ved den aktuelle badestrand er behæftet med risici for infektion med Cryptosporidium eller/og Giardia.
Figur 10-6. Opgørelse af punktkilder i nærheden af badestranden ”nord for Espergærde havn”. Uanset om strømmen er syd- eller nordgående er der væsentlige punktkilder indenfor relativt kort afstand af badestrandene. Punktkilderne er separate regnudledninger (ØE-U8-R, ØE-U9-R, EB-U1-R) og udledninger af opspædet eller renset spildevand (ØE-U5-O, ØE-U6-O, ØE-u1-SO). Der er udført en stikprøveundersøgelse for nogle få badevandsstationer i Danmark og på denne baggrund skønnes det, at udledningerne til de marine overfladevande fra de relevante punktkilder almindeligvis vil fortyndes 10-100 gange i forhold til ferskt badevand. Det skal understreges, at denne metode er meget usikker og at de faktiske forhold kan være væsentligt anderledes. Under denne antagelse er det muligt at foretage et konservativt skøn af en mulig fordeling for (oo)cyster i marint overfladevand, se figur 10-8. Et konservativt skøn betyder, at fordelingen flyttes lidt til højre og dermed får en højere middelværdi, en højere spredning eller begge dele. Fordelingen er skønnet, så man i sjældne tilfælde i marint overfladevand vil have en kvalitet svarende til ufortyndet ferskt overfladevand og typisk (50% fraktilen) en koncentration, der er reduceret med 90% i forhold til ufortyndet ferskt overfladevand.
Figur 10-7. Opgørelse af punktkilder til (oo)cyster i nærheden af badestranden ”Lundeborg nord for havn. Der er kun få punktkilder i form af separate regnudledninger (R15.3, R15.2, R15.1). de mange bække kan dog medføre en væsentlig risiko for tilførsel af (oo)cyster. Koncentrationerne skønnes at følge en logaritmisk normalfordeling, se figur 10-8. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt denne kurve er repræsentativ for Danmark, fordi det ikke har været muligt at opstille en kausal model for fortyndingen af udledninger med (oo)cyster.
Figur 10-8. Skønnede fordelingsfunktioner for Giardia og Cryptosporidium i ferskt og marint overfladevand. Tabel 10-3. Parameterestimater for forekomst af Giardia og Cryptosporidium i marint overfladevand.
10.3 Kvantitativ risikovurderingDatagrundlaget giver mulighed for at vurdere risikoen ved badning eller lignende i ferskt overfladevand og i en vis udstrækning også i marint overfladevand og dette godtgør, at der er forskellig risiko i de to tilfælde. Derfor udvælges der to scenarier:
De to scenarier er ens bortset fra koncentrationen af (oo)cyster i vandet. Det bemærkes, at de øvrige badende, specielt raske smittebærere, erfaringsmæssigt udgør en ekstra forureningskilde ved badning, fordi de hygiejniske forhold ofte er mangelfulde. WHO har kvalitativt gjort opmærksom på, at der er en ekstra risiko for at blive inficeret på en velbesøgt badestrand (WHO, 2001). Risikoen karakteriseres som "lav" til "moderat", afhængigt af antallet af badende og fortyndingsforholdene. Disse kategorier er også tildelt badning i et vandløb, hvor der udledes renset spildevand afhængigt af vandføring og størrelse af renseanlæg. Hvorvidt den primære årsag er smitte via badning eller andre transmissionsruter, f.eks. mangelfulde toiletforhold, diskuteres ikke i WHO's rapport. WHO nævner desuden smitte via sand på stranden, men denne sammenhæng er ikke påvist, og derfor mener WHO ikke at der er grundlag for at definere grænseværdier for indhold af mikroorganismer i strandsand (WHO, 2003). Det har ikke været muligt at kvantificere denne proces, men det skal bemærkes, at de beregnede risici formodentlig er undervurderede på velbesøgte strande. 10.3.1 Indtag af vand pr. eksponering.Det er særdeles vanskeligt at skaffe sikre oplysninger om utilsigtet indtag af vand under svømning. Oplysninger om indtag i litteraturen er derfor præget af skøn og en række krydshenvisninger til få oprindelige undersøgelser og skøn. Nedenstående referencer fremgår bl.a. af litteraturen bag anbefalingerne fra US-EPA (den amerikanske miljøstyrelse) og WHO. Tabel 10-4 Indtag af vand pr. badning
I forbindelse med ophold i vand udendørs forventes indtaget at være mindre end ved svømning i almindelige svømmebade, fordi eksponeringstiden er kortere. I beregningerne anvendes et indtag på 40 mL pr. gang med nedre og øvre grænse på hhv. 30 og 50 mL pr. gang. 10.3.2 Antal badninger pr. årDer er kun en meget overordnet statistik over antallet af badende i fri natur. Udgangspunktet for undersøgelsen har været Danmarks Turistråds opgørelser over kystnær turisme – se tabel 10-5. Tabel 10-5 Kystnær ferieturisme. Overnatninger og omsætning. (Christian Brandt fra Danmarks Turistråd)
* Skønnet med udgangspunkt i TØBBEDATA for hotelferieturisme Den kystnære turisme med overnatninger udgøres således af
Dette giver i alt 34,7 mio. overnatninger. En overnatning er i denne forbindelse defineret som en person, der overnatter et døgn. Der er ingen officiel statistik på endagsturister i badevandsområder. I det følgende er det forsøgt at skønne antallet af badninger om året. 10.3.2.1 Relevante hotelovernatningerDet totale antal overnatninger er ikke relevant, fordi badesæsonen kun er juni-august. Bornholm bidrager med 0,6 mio. hotelovernatninger, hvoraf 63% foregår i badevandssæsonen (figur 10.9). Ifølge landsgennemsnittet foregår 39% af overnatningerne i badevandssæsonen (statistikbanken, 2003). På denne baggrund skønnes 0,6×0,63 +(2,6-0,6) ×0,39 = 1,16 mio. overnatninger at være badevandsrelaterede.
Figur 10-9 Hotelovernatninger i 2001 opdelt på amter og måneder. 10.3.2.2 Relevante sommerhusudlejninger/ferieboligerAntallet af sommerhusovernatninger udgør 14,7 mio. overnatninger, hvoraf det skønnes, at 7,0 mio. overnatninger foregår i badevandssæsonen (6,3 - 7,5 mio.). Disse overnatninger skønnes at medføre 1,4 mio. badninger pr. år. Tabel 10-6 Årligt antal overnattende i ferieboliger og sommerhuse i 2001 opgjort på kvartaler
10.3.2.3 Relevante overnatninger på campingpladserDet samlede antal overnatninger på campingpladser er 10,9 mio. hvoraf 8,2 mio. foregår i badesæsonen (75 %). Med de samme antagelser som tidligere medfører disse overnatninger 1,6 mio. badninger. 10.3.2.4 Skøn over badende, der ikke er dækket af de officielle statistikkerDe officielle statistikker dækker ikke tal for følgende grupper af personer, der måske bidrager væsentligt til antallet af eksponeringer:
Samlet set forventes dette mørketal at udgøre 50 -100 % ekstra i forhold til de officielle tal for overnatninger. De 50-100% dækker også over variationer mellem år. Tabel 10-7 Udendørs eksponeringer
Ferske badevandsstationer i Danmark udgør 9% af samtlige badevandsstationer og de anvendes ofte mindre end de marine badevandsstationer. Det er derfor skønnet, at omtrent 5% af badningerne foregår i ferskt overfladevand og resten i marint overfladevand. Tabel 10-8 Skønnet antal badninger årligt i Danmark. Modellen følger en normalfordeling.
10.4 Beregnet risiko pr. eksponering og årligt antal inficeredePå baggrund af de parametre der er fastlagt for forekomst, indtag og hyppighed af eksponering, er antallet af inficeret beregnet. Hovedresultaterne er samlet i tabel 10-9 mens resultaterne er uddybet i figur 10-10 og 10-11. For Giardia er den største risiko i forbindelse med ferskvand (se figur 10-10), hvor den typiske risiko er omtrent 1·10-4 (1 ud af 10.000). Det forventes, at der årligt inficeres typisk ca. 100 med Giardia via rekreativ anvendelse af overfladevand. For Cryptosporidium er marint overfladevand en mere væsentlig smittevej (se figur 10-11), hvilket skyldes det større antal eksponeringer.
Figur 10-10. Risikoen for infektion pr. rekreativ anvendelse af overfladevand i Danmark.
Figur 10-11. Beregningsmæssigt antal inficerede pr. år ved rekreativ anvendelse af overfladevand. Risiko pr. eksponering angiver, hvor stor sandsynligheden er for, at en tilfældig eksponering medfører infektion, mens det beregnede antal inficerede årligt kan benyttes til at skønne, hvor vigtig denne smittevej er. Det bemærkes, at specielt værdierne for infektion i marine overfladevande er usikre. Tabel 10-9 Oversigt over beregnet risiko ved badning eller tilsvarende eksponering i overfladevande. (Typisk risiko angiver 50%-fraktilen og worst-case 95%-fraktilen)
De samme personer vil ofte foretage flere af badningerne, hvilket betyder, at der eksponeres færre personer over et år, men med en risiko på 10-4 pr. gang og med 20 badninger årligt sker det ca. én gang pr. 1000 år, at én bliver syg to gange samme år – under forudsætning af at vedkommende bliver rask så hurtigt så badefrekvensen ikke påvirkes. 10.5 DelkonklusionDe beregnede resultater kan opsummeres som følger:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
