|
Risikovurdering af Giardia og Cryptosporidium i vand 11 Svømmebade
I svømmebassiner forurener de badende mere eller mindre konstant vandet enten fordi de badende ikke vasker sig tilstrækkeligt eller utilsigtet defækerer eller urinerer i svømmebassinet. Vandet behandles derfor konstant med klor og rensning i sandfiltre, hvilket dog ikke altid er tilstrækkeligt, og der er derved en smitterisiko for de andre badende. I Danmark er der ca. 800 svømmehaller. Dette tal inkluderer alle tilsynspligtige svømmehaller, som ”er beregnet til anvendelse af en større personkreds” og som dermed er omfattet af svømmebadsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 1988). Dette inkluderer altså ikke bassiner i private husstande, hvor kun én husstand har adgang. Der er ingen opgørelser over hallernes fordeling med hensyn til f.eks. offentlig eller privat adgang, installation på hoteller osv. 11.1 Systembeskrivelse for svømmebadeI svømmehaller er der flere forskellige former for bassiner, men primært er der tale om
Forekomsten af (oo)cyster i bassinerne afhænger udelukkende af antal udskilte (oo)cyster fra de badende, samt (oo)cysternes opholdstid og overlevelse i bassinet (se figur 11-1). Antal viable (oo)cyster i vandet efter udskillelse afhænger af rensningen af bassinvandet, dvs. både desinfektionen i bassinet og den fysiske tilbageholdelse i filtrene i vandbehandlingsanlægget. Svømmebassiners vandbehandling (figur 11-2) er meget ensartet i Danmark, da bekendtgørelsen om vandkvalitet i svømmebade (Miljøministeriet, 1988) er meget specifik med hensyn til vandbehandlingskrav. Ifølge Vejledning om kontrol med svømmebade (Miljøstyrelsen, 1988) godkendes svømmebadsanlæg ved nybygning og ombygning på baggrund af vejledningen og Dansk Standards Norm for svømmebadsanlæg (Dansk Standard, 1996). Normalt bygges der et separat behandlingsanlæg til hvert bassin, hvis der findes flere bassiner til samme svømmebadsanlæg. Typisk anvendes mindst 2 filtre. Filterhastigheden skal maksimalt være 10 m/h for åbne filtre og 20 m/h for lukkede trykfiltre. Der anvendes flokkuleringsmidler som f.eks. polyaluminiumklorid, aluminiumsulfat eller tilsvarende. I åbne filtre anvendes typisk sandkorn med en størrelse på 0,1-1,2 mm og i lukkede trykfiltre anvendes sandkorn, hvor halvdelen har en størrelse på 0,4-0,7 mm og den anden halvdel har en størrelse på 0,7-1,2 mm. (Dansk Standard, 1996) Rensning af vand i svømmebassiner skal foregå ved filtrering og desinfektion ved klorgas eller hypokloritopløsning. Klordosering og pH-justering skal ske automatisk ved bassiner på 25 meter eller længere. Anvendelse af andre desinfektionsmidler kræver dispensation fra den godkendende myndighed. pH skal i danske svømmebassiner være mellem 7 og 8 (Miljøministeriet, 1988).
Figur 11-1 Smitteveje i svømmebassiner Figur 11-2 Eksempel på vandbehandlingsanlæg opbygget med tre tryksandfiltre (Dansk Standard, 1996) Vandet, som fyldes i bassinet, skal have drikkevandskvalitet. Der er fastsat grænseværdier for vandet i bassinet for forskellige klorforbindelser, temperatur, pH og omsætningstid. Kimtal 37°C bruges som indikator på mikrobiologisk forurening. Det er sjældent, at kimtal 37°C overskrides (Gravesen, personlig komm.), men hvis kimtal 37°C overskrider 500 CFU pr. 100 mL, skal der måles for termotolerante coliforme bakterier og Pseudomonas-bakterier. Pseudomonas-bakterier og kimtal 37°C er naturligt forekommende bakterier, som er i stand til at gro i vandet, hvis de rette betingelser er til stede. WHO anbefaler, at vandkvalitet i klorede svømmebade analyseres for kimtal ved 37°C og en fækal indikatorbakterie såsom termotolerante coliforme bakterier eller E. coli. Hvis kimtal 37°C gentagne gange er over 10 cfu/mL anbefales nærmere undersøgelser. Ved regelmæssige prøvetagninger (ugentligt i offentlige svømmebade) kan disse bruges til at indikere forandringer i vandkvaliteten, selv om disse parametre er dårlige indikatorer for forekomst af især Giardia og Cryptosporidium (WHO, 2000). Omsætningstiden angiver, hvor lang tid det tager at cirkulere og behandle den samlede vandmængde. Krav til bassinomsætningstider varierer fra 10 minutter til 5 timer (se tabel 11-1), hvor der er kortest omsætningstid for spabade og varmtvandsbassiner og længst tid for sportsbassiner (Miljøministeriet, 1988). Der er dog en del svømmebassiner i Danmark, som har dispensation fra kravet til omsætningstid. Dette gælder f.eks. cirka halvdelen af anlæggene i Københavns Kommune (Miljøkontrollen, personlig komm.), som er svømmebassiner bygget før 1974 efter de daværende gældende standarder. Dispensation til omsætningstiden kan dog kun gives, hvis vandet i bassinet overholder parametrene angivet i bilag til svømmebadsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 1988). Den begrænsende faktor for udbygning, således at omsætningstiden kan overholdes, er oftest, at rørene til renseanlægget skal udskiftes, samt at teknikerrummet typisk er for lille til at udvide renseanlægget. Ca. 10% af ca. 800 danske svømmebade har dispensation for omsætningstiden (Ole Bisted, personlig komm.). Tabel 11-1 Maksimale omsætningstider for forskellige typer af badebassiner (Miljøministeriet, 1988).
11.2 Forekomst af (oo)cyster i bassinvand11.2.1 Afrapporterede undersøgelserDer er ingen danske undersøgelser for Giardia og Cryptosporidium i bassinvand. Der er udført tre udenlandske undersøgelser (se tabel 11-2 og 11-3), hvor svømmebadsvand er undersøgt systematisk for Giardia og Cryptosporidium nemlig en fransk (Fournier et al., 2002), en græsk undersøgelse (Karanis et al., 2002) og en tysk undersøgelse (Marcic et al., 2000). Der er anvendt forskellige analysemetoder i de tre undersøgelser (se bilag D). Undersøgelserne er enkeltstående og ikke udtryk for rutinemålinger i de enkelte lande. Ingen af undersøgelserne oplyste om kloringsniveau eller om opholdstider, men i den franske undersøgelse blev bassinvandet fra seks svømmebade behandlet med sandfiltre og kloring. I såvel den græske og den franske undersøgelse blev der fundet én positiv prøve med Cryptosporidium oocyster mens alle prøver var negative for Giardia cyster (se tabel 11-2 og 11-3). I både den franske og den græske undersøgelse blev prøverne udtaget direkte fra bassinerne I den tyske undersøgelse blev alle prøver udtaget i returskyllevand fra filtrene og 17% var positive for Cryptosporidium oocyster, men der er ikke opgivet koncentrationer. Der blev ikke undersøgt for Giardia. Returskyllevand skal, ifølge den danske bekendtgørelse, ledes til kloak og disse resultater understreger vigtigheden af, at det ikke genanvendes. De få prøver kan suppleres med de epidemiologiske undersøgelser, som har sandsynliggjort, at svømmebade i nogle tilfælde udgør en væsentlig smittevej, specielt hvis kloringen ikke er tilstrækkelig eller svigter. Tabel 11-2 Forekomst af Giardia i bassiner ved normalsituation, dvs. ikke ved udbrud (se flere oplysninger om de enkelte undersøgelser i bilag D).
Tabel 11-3 Forekomst af Cryptosporidium i svømmebade ved normalsituation dvs. ikke ved udbrud (se flere oplysninger om de enkelte undersøgelser i bilag D)
En amerikansk undersøgelse (1999) af faste fækalier fra badendes fækale uheld i 47 svømmebade fandt ikke Cryptosporidium, men fandt Giardia i 4,4 % af prøverne. Der blev kun udtaget faste fækalier, hvilket betyder, at undersøgelsen ikke dækker fækalier udskilt fra personer med diarré (CDC, 2001). Det er ikke relevant at beregne smitterisici med Cryptosporidium og Giardia, da der er få undersøgelser af koncentrationer af (oo)cyster i bassinvand og da disse er behæftet med stor usikkerhed. Desuden giver undersøgelserne ikke mulighed for at sammenligne risici mellem forskellige bassintyper. Som alternativ til anvendelse af målinger af koncentrationer kan man opstille modeller for human udskillelse af Cryptosporidium og Giardia via fækale uheld (dvs. defækering fra et menneske i bassinvandet) og den efterfølgende risiko ved eksponeringen, indtil alle (oo)cysterne er inaktiveret eller fjernet fra bassinvandet. En sådan model opstilles i næste underafsnit. 11.2.2 Hændelsesbaseret modellering af forekomstSom alternativ til målinger for antal (oo)cyster opstilles en model for fækale uheld i svømmebade med henblik på at beregne udskillelse og henfald dynamisk, hver gang der tilledes Giardia og Cryptosporidium til bassinvandet. Henfald er her defineret som samlet reduktion og inaktivering af (oo)cysterne, så de ikke længere er infektive. Modellen kan derefter kombineres med estimater på, hvor hyppigt der udskilles Giardia og Cryptosporidium til bassinerne. De ovenfor nævnte undersøgelser kan derefter benyttes til at verificere, at de beregnede koncentrationer af (oo)cyster er rimelige. Et fækalieuheld med protozoer vil både forekomme sjældent og henfalde hurtigt, hvorfor der sjældent vil forekomme (oo)cyster i bassinvand. Det betyder, at risikoen ved de fleste eksponeringer vil være forsvindende lille, fordi der ikke er viable (oo)cyster til stede. Det generelle formelapparat i kapitel 8 skal derfor modificeres, så konsekvenserne af et fækalieuheld med (oo)cyster simuleres. Denne simulering kombineres herefter med skøn for, hvor hyppigt disse fækalieuheld sker. For korte tidsskridt t (i forhold til henfaldskonstanterne) kan koncentrationen af viable protozoer i bassinet til tiden t beregnes ud fra tiden t-1 på følgende måde: 
hvor
Der er i formel (11.1) (her og i det følgende henvises til hele ligningssystemet (dvs.11.1a-11.1d) med notationen (11.1) dvs. uden indeks ) antaget, at der benyttes diskrete tidsskridt med længden 1. I beregningerne kan det ikke antages, at koncentrationen af (oo)cyster er nogenlunde konstant i løbet af en badning og derfor skal beregningerne af dosis og antal inficerede personer udregnes ved at integrere indtaget i løbet af en badning. Formlerne, for udregning af risiko for infektion ved badning i et givet bassin, bliver som følger:
hvor
Formel (11.2a) gælder under antagelse af, at bassinet er ideelt opblandet. Dette skønnes at være en rimelig antagelse, fordi der er stor turbulens i svømmebade, dels fra omrøringen via renseanlægget og dels forårsaget af de badende. Endelig bevæger de badende sig rundt i det meste af bassinet, hvilket også sikrer en eksponering overfor den gennemsnitlige koncentration i bassinet. Generelt bygger formel (11.2) på en antagelse om, at alle badende i én beregning påbegynder svømning ved tiden tstart efter fækalieuheldets start og bader i lige lang tid, hvorefter de udskiftes af andre badende osv. Følgende medtages ikke i formel (11.2):
Betydningen af formel (11.2) er illustreret på figur 11-3, der viser de to protozoers henfald i bassinet og at der efter kort tid ikke er flere viable Giardia cyster tilbage, mens antallet af Cryptosporidium oocyster kun langsomt mindskes. Henfald er beregnet ud fra de rensningseffektiviteter, der er angivet i kap. 6 for filtre og klordesinfektion. Under typiske forhold vil der ikke være viable cyster i vandet to timer efter et fækalieuheld. Når der sker fækale uheld i svømmebade med forurening med (oo)cyster, er der væsentligt større risiko for, at mange bliver inficeret med Cryptosporidium end med Giardia. En væsentlig forudsætning for denne konklusion er dog, at kloringen har det krævede niveau, som er 1,0-3,0 mg klor/L. Tabel 11-4 Parameterværdier til beregningerne i figurerne 11-3 til 11-5. Værdierne er median-værdier i den senere kvantitative risikoanalyse for almindelige svømmebassiner.
Figur 11-3 Typisk forløb af udskillelse og henfald af (oo)cyster. Figur 11-4 viser betydningen af, hvor længe efter et fækalt uheld med tilførsel af Giardia og Cryptosporidium en person bader og hvor længe personen er i vandet. En person, der opholder sig i bassinet fra uheldet sker og 30 minutter derefter, vil indtage hhv. 2,8 Cryptosporidium oocyster og 0,013 Giardia cyster under antagelser af, at mængden af indtaget vand er som angivet i tabel 10-4. I løbet af de efterfølgende 30 minutter vil personen indtage yderligere 2,5 oocyster og 0,0 cyster. En person, der bader i 60 minutter umiddelbart efter fækalieuheldet, vil således indtage 5,3 oocyster og 0,013 cyster.
Figur 11-4. Dosis afhænger af, badetidens varighed og hvor længe det er siden fækalieuheldet skete. Den beregnede dosis (i figur 11-4) kan omsættes til en risiko for at blive inficeret pr. badende, se figur 11-5. Af figuren fremgår det, at efter 30 minutters badning umiddelbart efter et fækalt uheld har man sandsynligheden 0,012 for at blive inficeret med Cryptosporidium og sandsynligheden 0,00026 for at blive inficeret med Giardia. Det svarer til hhv. 1 ud af 84 badende og 1 ud af 3900 badende. Ved badning i 90 minutter umiddelbart efter fækalieuheldet er risikoen for at blive inficeret med Cryptosporidium 3% (1 ud af 32 badende), mens risikoen for at blive inficeret med Giardia er uændret, fordi kloringen har inaktiveret Giardia cysterne.
Figur 11-5 Risikoen for infektion umiddelbart efter et uheld som funktion af tiden. Pinf betyder sandsynligheden for infektion. Tidspunktet på dagen vil også have en væsentlig betydning, specielt for Cryptosporidium. Hvis det er én af de sidste badende, der har et inficeret fækalt uheld, vil antallet af inficerede blive væsentligt mindre end, hvis det er en af dagens første badende, idet der vil ske en væsentlig inaktivering ved rensningen i løbet af natten, hvor der ikke er badende. Hvis man antager, at alle i bassinet bader én time, vil antallet af inficerede næsten halveres, hvis det inficerede fækale uheld flyttes fra om morgenen til om aftenen, se figur 11-6. Dette betyder også, at der vil være en væsentligt lavere risiko for infektion med protozoer ved badning om morgenen end om aftenen, hvis det antages at antallet af fækale uheld er jævnt fordelt på hele åbningstiden. Alt i alt vil vandet være mindre forurenet om morgenen end om aftenen.
Figur 11-6 Antallet af inficerede som funktion af tidspunktet på dagen, hvor fækalieuheldet sker. Det er antaget, at hver person bader i 1 time og at der opholder sig 300 badende i bassinet pr. gang. 11.3 Udvælgelse af scenarier til kvantitativ risikovurderingVed udvælgelse af scenarier til den kvantitative risikovurdering vurderes først hvilke bassintyper, der er mest relevante for risikovurderingen (tabel 11-5). Dette er vurderet ud fra følgende kriterier:
Varmtvandsbassiner og almindelige svømmebassiner er bassintyper med højest risiko for smitte (tabel 11-5). Varmtvandsbassiner har høj risiko, fordi der er en høj risiko for tilførsel af (oo)cyster (fra småbørn og udviklingshæmmede) kombineret med højt indtag, mens almindelige svømmebassiner benyttes hyppigt og har lavere rensningskrav. Et eventuelt uheld kan hermed få større konsekvenser end i de andre typer bassiner. Den indledende vurdering af hotellers små svømmebassiner antyder, at der kan være en risiko ved at anvende disse, men at den vil være lavere end ved almindelige velbesøgte bassiner. Det har ikke været muligt at finde hoteller, der fører statistik over brugen af bassinerne, med mindre der er tale om egentlige badelande. Derfor analyseres denne bassintype ikke for sig selv, men som led i analysen af almindelige svømmebade. Tabel 11-5 Kvalitativ risikovurdering af bassintyper til identifikation af de mest kritiske bassintyper som skal indgå i en risikovurdering.
11.4 Kvantitativ risikovurderingDen kvantitative risikovurdering gennemføres for de to bassintyper, der vurderes at udgøre den største risiko:
Bassinerne kan forekomme i såvel offentlige svømmehaller som i badelande. Endvidere findes der en række svømmebade, som indeholder både almindelige bassiner og bassiner til mere rekreative formål. Den kvantitative risikovurdering omfatter indsamling af følgende informationer:
11.4.1 Antal badende i badebassiner og kvantificering af fækale uheld med udskillelse af (oo)cysterDer er foretaget en rundspørge til udvalgte svømmehaller og vandlande for at estimere et typisk antal badende i større svømmehaller og badelande og de tilsvarende antal fækale uheld. Det er kendetegnende, at der ingen steder føres en egentlig statistik over, hvornår og hvor hyppigt, der sker synlige fækale uheld. Derfor er hyppigheden af de fækale uheld og fordelingen mellem forskellige bassintyper baseret på skøn fra de forskellige bademestre i svømmebadene. Ligeledes er der kun statistik ved indgangen til bassinet, mens antallet af badende i hvert bassin er ukendt. For at kunne skønne fordelingen af badende internt i bassinerne antages følgende:
Der sker typisk flest fækale uheld i de større svømmehaller og primært i varmtvandsbassinerne (tabel 11-6). Der er ikke stor forskel på hyppigheden af fækale uheld i de forskellige typer af badebassiner men derimod en meget tydelig forskel på kolde og varme bassiner, omkring en faktor 20 (figur 11-6). De indsamlede oplysninger tyder på, at 1 ud af 800 badende vil have et fækalt uheld i et varmtvandsbassin, mens 1 ud af 17.000 badende har et fækalt uheld i et almindeligt bassin (se tabel 11-7). Tabel 11-6 Data fra svømmehaller, vandlande og kombinerede anlæg.
Ud fra antal badninger pr. beboer i oplandet til de undersøgte svømmehaller pr. år ved de udvalgte bassiner skønnes det totale antal indendørs badninger i svømmehaller at udgøre 25 - 30 mio. badninger med yderligere 1,5 - 2,0 mio. badninger i badelande. Af disse skønnes 7% at finde sted i varmtvandsbassiner (tabel 11-6). I tabel 11-8 er angivet det antal badende, som der beregningsmæssigt skønnes at være i varme og almindelige bassiner i Danmark om året. Der er ikke væsentlige forskelle mellem de forskellige typer af svømmebade, mens der er væsentlig forskel på, om der er tale om almindelige svømmebassiner eller varmtvandsbassiner. Risikoen for et fækalt uheld er cirka 20 gange større i varmtvandsbassiner end i almindelige bassiner. Tabel 11-7 Skøn over hyppighed af fækale uheld i almindelige bassiner og varmtvandsbassiner og antal badninger pr. borger i Danmark. Baseret på data i tabel 11-6 I
Figur 11-7 Variation i de skønnede rater for fækale uheld i svømmebade. Tabel 11-8. Skønnet antal badninger i Danmark om året i almindelige og varmtvandsbassiner. Antallet fremkommer ud fra antallet af badninger pr. beboer i oplandet til de undersøgte svømmehaller samt antagelserne om, hvordan de badende fordeler sig i bassinerne.
Kun en mindre del af de fækale uheld vil indeholde (oo)cyster. Det antages, at sandsynligheden for at have et fækalt uheld er uafhængigt af, hvorvidt man i givet fald udskiller (oo)cyster, idet det ikke forventes at personer med akut diarré går i svømmebadet. Hvis der alligevel sker et fækalt uheld i form af diarré, forventes det at bassinet straks tømmes og renses i henhold til WHO's anbefalinger – og dermed ikke giver anledning til smittede. Baseret på oplysningerne i kapitel 3 skønnes prævalensen af personer smittet i Danmark med Giardia og Cryptosporidium at være som angivet i tabel 11-9. Prævalensen er skønnet lavt i forhold til andre industrialiserede lande, fordi prævalensen i Danmark er lavere i befolkningen. Dette skøn understøttes bl.a. også af den relativt lave incidens i Danmark (se kap. 5). For almindelige bassiner er prævalensen sat svarende til voksne, mens den i varme bassiner er sat til prævalensen for børn. I parentes er angivet et skøn for usikkerheden på prævalensen i Danmark. Tabel 11-9. Skøn over prævalenser for indhold af (oo)cyster i fækale uheld i almindelige bassiner og i varme bassiner.
På baggrund af tabel 11-7 og tabel 11-9 kan risikoen for at udskille fækalier inficeret med (oo)cyster udregnes ved at gange de to hyppigheder sammen. Resultatet er angivet i tabel 11-10. Resultatet indikerer, at omtrent 1 ud af 1 million badende har et fækalt uheld med udskillelse af (oo)cyster. Tabel 11-10. Rate af inficerede fækalieuheld, , i almindelige bassiner og i varmtvandsbassiner. Resultatet er angivet som en risiko pr. badende. Intervallet i parenteser angiver usikkerheden på resultatet.
Antallet af (oo)cyster, der udskilles ved et fækalt uheld vil variere (se tabel 11-11). Variationen skyldes dels hvor stor en del af fækalieuheldet, der kan opsamles og dels hvor stor koncentrationen af (oo)cyster er i de udskilte fækalier. I beregningerne er det antaget, at der i bassinet netto vil være 0,1 - 10 g fækalie ved et fækalt uheld. Der er ikke regnet på konsekvenserne af mangelfuld afvaskning. Antallet af (oo)cyster i et gram fækalie er taget fra Arnbjerg-Nielsen et al., (2003a) og er for Giardia 106,5 (105 – 108) og for Cryptosporidium 107,5 (107 – 108). Den samlede mængde (oo)cyster, der beregningsmæssigt udskilles, er angivet i tabel 11-13. Tabel 11-11 Antaget mængde fækalie i bassin ved uheld
Tabel 11-12. Parameterestimater for antal (oo)cyster i et inficeret fækalt uheld.
11.4.2 Indtag af svømmevand pr. badningDet er særdeles vanskeligt at skaffe sikre oplysninger om utilsigtet indtag af vand under svømning. Oplysninger om indtag i litteraturen er derfor præget af skøn og en række krydshenvisninger til få oprindelige undersøgelser og skøn. På baggrund af oplysningerne i kap. 10 om indtag af vand ved badning skønnes indtaget at være 30 - 50 mL/time i det almindelige bassin med en typisk badetid på 1,0 - 2,0 time. I de varme bassiner indtages 100 - 200 mL/time med en badetid på 0,5 - 1,5 time. 11.4.3 Henfald og tilbageholdelse af (oo)cyster i svømmebadeI kap. 6 (tabel 6-2) om overlevelse angives en Ct-værdi for klor på Cryptosporidium på 7.200 mgmin/L for en reduktion i antal levende oocyster på 99%. De vejledende kvalitetskrav for klorindhold er 1,0 - 3,0 mg/L, dog lavere for store bassiner med kontinuert måling. Det antages, at der typisk er et klorindhold på 1,5 mg/L i almindelige bassiner og 2,0 mg/L i varme bassiner. Maksimumværdien er 3,0 mg/L for store bassiner og 5,0 mg/L for mindre bassiner. Ud fra en antagelse om eksponentielt henfald af antal levende oocyster svarende til formel (11.1), kan Ct-værdierne omregnes til T90-værdier (tabel 11-14), det vil sige den tid der går før 90% er fjernet eller inaktiveret. I sandfilteret fjernes typisk 75% af (oo)cysterne med nedre og øvre grænser på hhv. 30% og 99,9%. Omsætningstiden på hhv. 5 timer og 0,5 time gør, at også denne variabel varierer mellem almindelige bassiner og varme bassiner. Variationsområdet er i praksis noget skævt, så der i en stor del af tiden vil være en stort henfald (lille T90), mens der i nogle situationer vil være et væsentligt mindre henfald. Det er der taget hensyn til i opstillingen af fordelingen ved at gøre henfaldet lidt dårligere i den typiske situation, mens situationerne med meget dårlig rensning ikke er medtaget, fordi det antages at sandsynligheden er meget lille for, at der er dårlig rensning samtidigt med det fækale uheld sker. For Giardia er der benyttet den tilsvarende fremgangsmåde som for Cryptosporidium. Resultatet er angivet i tabel 11-13. Tabel 11-13 Oversigt over T90, dvs. hvor lang tid der går, før 90% af (oo)cysterne er fjernet i renseanlægget eller inaktiveret af kloringen.
11.5 Beregnet risiko pr. inficeret fækalieuheld, pr. badning og inficerede pr. årRisikoen for infektion af én person pr. badning i et givet bassin (Pinf) er udregnet i formel (11.2). Når man sammenligner risikoen i forskellige bassiner vil mange af parametrene i formel (11.2) være identiske. Det kan eftervises, at følgende gælder: hvor c er en konstant, der indeholder alle de andre parametre, der ikke varierer mellem forskellige bassiner. Med andre ord er risikoen for infektion omtrent direkte proportional med badeintensiteten i bassinet i henholdsvis almindelige bassiner og varme bassiner. Mellem almindelige bassiner og varme bassiner vil forskellen i de relative antal inficerede uheld også have betydning. Den laveste risiko opnås altså ved at bade i et almindeligt bassin, som kun få benytter, og den største risiko opnås i et varmtvandsbassin, som benyttes af mange. I denne undersøgelse antages, at badeintensiteten er omtrent konstant for svømmebassiner i Danmark. Badeintensiteten er fastlagt ud fra oplysninger fra svømmehaller, som indgår i beregningerne af antallet af fækalieuheld samt ud fra et enkelt lille svømmebad. I beregningerne anvendes den gennemsnitsstørrelse, som er angivet i tabel 11-11. Usikkerheden på belastningerne lægges udelukkende på antallet af badende i bassinet samtidig med det inficerede fækale uheld, fordi denne parameter forventes at udgøre det dominerende usikkerhedsbidrag. Tabel 11-14. Bassinstørrelse og årligt antal badende, der er benyttet i beregningerne. Intervallet i parentes angiver den variationen i antallet af badende som indgår i beregningerne af risikoen.
Risikoen pr. badning afhænger af risikoen for infektion pr. inficeret fækalieuheld, se figur 11-7. For Giardia er der typisk kun ringe sandsynlighed for, at et inficeret fækalieuheld vil medføre inficerede personer, mens et fækalieuheld inficeret med Cryptosporidium typisk vil medføre 2 smittede. Risikoen ved Giardia er langt mindre, både fordi fækalieuheld med Giardia indeholder færre cyster og fordi de henfalder meget hurtigt. Under typiske forhold vil smitterisikoen være lav allerede efter 30-60 minutter.
Figur 11-8 Beregnet antal inficerede pr. inficeret fækalieuheld, når der tages hensyn til variationer i klorindhold i bassinet, filterets tilbageholdelsesevne, varighed af badningen samt dosis-respons kurven. Beregningerne af det største antal inficerede kan verificeres ved at sammenligne med de rapporterede epidemiologiske undersøgelser, f.eks. det i Lidingö i Sverige i 2002 (Stenström et al., 2002). Her blev der i et svømmebassin med børn i flere tilfælde udskilt fækalier med Cryptosporidium oocyster, der ikke kunne opsamles, fordi det var for tyndt. I alt besøgte 4585 personer svømmebassinet hvoraf (inklusiv sekundære infektioner) ca. 500 blev inficeret (en epidemiologisk udredning er ved at fastlægge, hvor mange primære tilfælde der var) og blandt de børn, der badede i bassinet den aktuelle dag, blev to ud af tre inficeret med Cryptosporidium. Dette resultat opnås beregningsmæssigt ved, at filteret har fungeret lidt dårligere end normalt, mens børnene har haft et lidt højt indtag af vand samtidig med, at der er udskilt 40 g inficeret fækalie, altså knap 1/3 dagsdosis. Sammenlignet med det svenske udbrud, anses beregningerne vist i figur 11-8, for at være i den korrekte størrelsesorden. Risikoen for at blive inficeret pr. badning bestemmes ved at dividere antallet af inficerede pr. fækalieuheld med antallet af badende, der i gennemsnit er mellem to inficerede fækalieuheld. På trods af den højere rensning af varmtvandsbassinerne er det her, den største risiko er på grund af de hyppige fækale uheld (se figur 11-9).
Figur 11-9. Risikoen for infektion pr. badning i offentlige svømmebade og varmtvandsbassiner. Den typiske risiko defineres som 50% fraktilen mens worst-case scenariet er defineret til 95%-fraktilen.
Figur 11-10. Beregningsmæssigt antal inficerede pr. år i svømmebade med offentlig adgang. Det ses, at Cryptosporidium hyppigere smitter via svømmebade end Giardia. Ved beregningerne af det samlede antal inficerede via svømmebade pr. år har det store antal af badende i almindelige bassiner væsentlig betydning for resultatet, se figur 11-10. Cryptosporidium fremstår dermed generelt som den væsentligste af de to protozoer i forbindelse med vurdering af smitterisici ved svømmebade. Resultaterne af beregningerne er opsummeret i tabel 11-15. Tabel 11-15. Oversigt over beregnede risici ved eksponering i svømmebade. (Typisk risiko angiver 50%-fraktilen og worst-case 95%-fraktilen)
Ved beregninger for en konkret badende pr. år kan risikoen beregnes på baggrund af det årlige antal badninger efter følgende formel: hvor nkonkret er personens årlige antal badninger. En person, der bader i et almindeligt bassin 40 gange årligt, vil således typisk have en risiko for en Cryptosporidium-infektion på 4·10-5, såfremt vedkommende bader i et almindeligt bassin og bader på et tilfældigt tidspunkt af dagen. Hvis den samme person skifter til at bade i et varmtvandsbassin vil risikoen stige til 3·10-3. Risikoen vil være højere, hvis personen bader om aftenen og mindre hvis der er tale om en morgenbadning 11.6 DelkonklusionDe beregnede resultater kan kort opsummeres som følger:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
