| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af Giardia og Cryptosporidium i vand

12 Sammenfattende vurdering

De kvantitative risikovurderinger er gennemført med forskellige strategier for de forskellige scenarier, da datagrundlaget har været meget forskelligt for scenarierne. Således er risikovurderingen for oversvømmelser med spildevand i byer baseret på indsamlede målte data af koncentrationen af Giardia eller Cryptosporidium. Risikovurderingerne for rekreativ anvendelse af overfladevand er for ferskvand ligeledes baseret på indsamlede, målte data af koncentrationen af Giardia eller Cryptosporidium, mens det for marint overfladevand er baseret på grove antagelser om fortyndingsforhold. Endelig er den kvantitative risikovurdering for svømmebade baseret på en hændelsesbaseret modellering af forekomst, da der ikke eksisterer målinger af koncentrationer af Giardia og Cryptosporidium i svømmebassiner. Disse forskellige strategier skal naturligvis tages i betragtning, når de forskellige scenarier sammenlignes. Samlet set vurderes det, at det er rimeligt at sammenligne resultaterne fra de forskellige scenarier.

Resultaterne af de kvantitative risikovurderinger af oversvømmelse med spildevand i byer, rekreativ anvendelse af marint og fersk overfladevand og svømmebassiner fremgår af tabel 12-1. Den amerikanske miljøstyrelse anbefaler, at risikoen skal være mindre end 1 smittet pr. 10.000 pr. år med Giardia eller Cryptosporidium. Denne risiko kan omregnes til en risiko på 3·10-7 pr. dag. De scenarier, hvor den amerikanske miljøstyrelses anbefalede værdi overskrides ved et typisk antal eksponeringer pr år, er markeret med grå under risiko pr. gang. Det bemærkes, at hvis man kan tolke den amerikanske miljøstyrelses anbefaling om daglig risiko som en risiko pr. eksponering, har alle de valgte scenarier en høj risiko bortset fra svømning i almindelige svømmebassiner.

Tabel 12-1. Opsummering af beregnede typiske værdier for infektion ved de forskellige scenarier.

1 Typisk er lig 50%-fraktilen, dvs. medianen
2 ?: Der er ikke gennemført en kvantitativ risikoanalyse

De beregnede værdier for risiko pr. eksponering kan omregnes til et estimat for, hvor mange der smittes på landsplan om året – og de typiske værdier (medianværdien) fremgår af tabel 12-1. Disse estimater er naturligvis behæftet med usikkerhed, men det har ikke været muligt inden for projektets rammer at bestemme et egentligt konfidensinterval.

Når der ses på risikoen pr. eksponering, er Giardia et større problem ved rekreativ anvendelse end ved svømmebade og omvendt er Cryptosporidium et større problem i svømmebade end ved rekreativ anvendelse. Dette skyldes primært, at der generelt skal færre Giardia cyster end Cryptosporidium oocyster til at forårsage sygdom, og at koncentrationerne i badevand generelt er højere for Giardia end Cryptosporidium. Derudover er Giardia meget mere følsom overfor klorbehandling end Cryptosporidium.

Smitte via drikkevand er en væsentlig årsag til giardiasis og cryptosporidiose i USA og England. Der findes dog ikke tilstrækkelig viden om de to protozoer til at foretage en kvantitativ risikovurdering for smitte via drikkevand under danske forhold. Den kvalitative risikovurdering viser, at smitterisikoen med Giardia og Cryptosporidium er lille i Danmark, fordi der hovedsageligt anvendes grundvand til drikkevand. Der er dog en risiko for forurening med protozoerne ved ledningsbrud og deraf følgende indtrængning af spildevand i ledningsnettet. Hvis drikkevandet forurenes med de to protozoer, er risikoen for mange smittede dog stor. Der er antageligt en større risiko for forurening i de små (færre end 9 forbrugere) vandforsyninger, som findes i et ganske stort antal, fordi der her oftest ikke findes en effektiv barriere og boringerne ofte er overfladenære og ubeskyttede. Disse forureninger vil imidlertid være meget lokale og vil kun ramme få personer.

Risikoen for smitte ved oversvømmelser i byer med spildevand er vurderet kvantitativt for to smitteveje, nemlig smitte som følge af regnbetingede overbelastninger af afløbssystemet og som følge af tilstopning af afløbssystemet. Der er højere risiko for infektion pr. eksponering ved tilstopning af afløbssystemet i tørvejr i forhold til overbelastning ved regnhændelser, hvilket gør tilstopning af afløbssystemet til en vigtigere smittevej end overbelastning ved regnhændelser. Koncentrationen af Giardia og Cryptosporidium er højere i spildevand end i drikkevand og overfladevand, men antallet af eksponeringer pr. år er kun estimeret til 15.000 og indtaget af vand pr. eksponering til 1 mL. Samlet vil der være mindre end én smittet pr. år via spildevandseksponering ved oversvømmelser i byer, og i almindelighed er det ikke en væsentlig kilde til infektioner med Giardia og Cryptosporidium.

Den kvantitative vurdering for rekreativ anvendelse af marint og fersk overfladevand er udført uden at medtage risikoen for smitte fra andre badende. Der er estimeret et samlet antal eksponeringer på 5 mio. pr. år med et indtag af vand på ca. 40 mL pr. gang. Risikoen for infektion pr. badning med Cryptosporidium er mindre end med Giardia, både fordi koncentrationen generelt er mindre og fordi Cryptosporidium er mindre infektiøs end Giardia. Flere bliver inficeret via saltvand end via ferskvand, på trods af at risikoen pr. eksponering er mindre. Dette skyldes, at antallet af badninger i saltvand er meget større end antallet af badninger i ferskvand. Ved blot to badninger i ferskvand pr. år vil man have en risiko for infektion med Giardia, der er højere end anbefalet af den amerikanske miljøstyrelse.

Beregningerne for rekreativ anvendelse af vandområder er mere usikre end for de øvrige scenarier. Det skyldes, at forekomsten af Giardia og Cryptosporidium i ferskvand er baseret på primært udenlandske kilder, mens forekomsten i saltvand er baseret på en grov antagelse om fortynding af udledt, forurenet ferskvand i marine område.

Der findes ikke anvendelige undersøgelser om forekomst af Giardia og Cryptosporidium i bassinvand. Der er derfor opstillet en model for fækale uheld i svømmebade for at beregne udskillelse og henfald dynamisk, hver gang der tilledes Giardia og Cryptosporidium til bassinvandet. Fækale uheld sker flere gange om måneden i større svømmebade, primært i varmtvandsbassiner med børn.

Den største usikkerhed på beregningerne af risiko for infektion via svømmebassiner er prævalensen af personer, som udskiller (oo)cyster, i befolkningen. Den lave prævalens af Giardia og Cryptosporidium hos mennesker i Danmark medfører, at risikoen pr. badning typisk er under 10^-4. Dog er risikoen for en Cryptosporidium infektion i varme bassiner tæt på denne værdi. Modellen bekræfter, at måleprogrammer baseret på tilfældig prøveudtagning skal være meget omfattende for at kunne benyttes til at beregne forekomst af parasitter i svømmebade og peger på, at det specielt for Cryptosporidium vil være en bedre fremgangsmåde at undersøge vand fra returskylning af filtrene, hvis man skal få et indblik i hvor hyppigt fækalieuheld med Cryptosporidium forekommer

I kap. 5 blev det estimeret at 60.000 smittes med giardiasis hvert år i Danmark og 10.000 smittes med cryptosporidiose hvert år. I forhold til disse tal er antallet af smittede i tabel 12-1 lavt og udgør for Cryptosporidium 2%. Dette kan skyldes flere ting, herunder at det beregnede antal smittede er personer, der er direkte smittet via vand. Der er ikke indregnet de personer, som denne person vil smitte, dvs. sekundære cases. Ved vurderingen af de enkelte værdier er det også vigtigt at være opmærksom på, at de angivne værdier er gennemsnitsbetragtninger. Derudover kan de 2% være en faktor 2-10 højere pga. usikkerhed på beregningerne og på vurderingen af antal smittede pr. år i Danmark. Denne usikkerhedsfaktor er dog ikke udtryk for en formel beregning og vurdering, men et skøn.

På baggrund af de foreliggende data og udførte analyser, synes de fire scenarier ikke at være den primære smittevej i forhold til infektion med Giardia og Cryptosporidium. På den anden side rummer disse smitteveje potentiale for, at et meget stort antal personer kan blive smittet på én gang, f.eks. ved en forurening af vandforsyningen eller ved et udbrud i en svømmehal. Denne risiko er verificeret epidemiologisk i udlandet. Samtidigt er det dokumenteret, at risikoen for at blive inficeret ved de undersøgte transmissionsruter er høj sammenlignet med det, som den amerikanske miljøstyrelse har anbefalet som en tolerabel risiko i forbindelse med drikkevand.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.