Risikovurdering af Giardia og Cryptosporidium i vand

13 Anbefalede undersøgelser

Projektet har identificeret en række områder hvor der er begrænset viden tilgængelig og hvor der er behov for yderligere undersøgelser, såfremt risikoanalyserne skal forbedres.

Vurderingen af forekomsten af Giardia eller Cryptosporidium i miljøet i Danmark er usikker. Der eksisterer som tidligere nævnt en række internationale undersøgelser, men det er uklart i hvor høj grad disse kan antages at være repræsentative for de særlige danske forhold. Derudover eksisterer der kun få undersøgelser af frekvens og risiko for egentlige forureningshændelser i miljøet.

Det er i dag uklart, hvor effektiv den danske vandbehandling og vandrensning er i forhold til fjernelse af Giardia cyster og Cryptosporidium oocyster. Vandbehandlingsmetoderne, der anvendes i Danmark, er i international sammenhæng specielle, hvilket især gælder for drikkevandsbehandlingen, og det er derfor svært at overføre de få udenlandske erfaringer, der findes på området, til danske forhold.

Der er behov for bedre undersøgelser af forekomst af Giardia og Cryptosporidium i badevand og svømmebade, herunder især varmtvandsbassiner, da beregningerne i denne undersøgelse viste en forholdsvis høj risiko forbundet med disse miljøer.

Hyppigheden af defækeringer (fækale uheld) i svømmebassiner bør kortlægges nærmere, da der er en betydelig risiko forbundet med disse.

Datamaterialet omkring kildestyrken, dvs. udskillelsen af (oo)cyster fra inficerede mennesker og dyr er generelt meget usikkert. Vores viden omkring incidens og prævalens i befolkningen og andre væsentlige bærere er meget sparsom.

For at få en bedre registrering af forekomsten af infektioner med Giardia og Cryptosporidium bør de være anmeldelsespligtige for de laboratorier, der stiller diagnosen. Dette gør det muligt at få en årlig statistik og evt. afsløre geografisk lokaliserede udbrud og give en basislinie at vurdere fremtidig forekomst på. Laboratorieanmeldelser er meget nemme, fordi det kun kræver, at laboratoriet laver et elektronisk udtræk af sin database f.eks. hver 3. måned og sender det til Statens Serum Institut eller Sundhedsstyrelsen.

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.