Risikovurdering af Giardia og Cryptosporidium i vand

14 Konklusion

Der er gennemført kvalitative risikovurderinger for risikoen for smitte med Giardia og Cryptosporidium i 4 scenarier: drikkevand, oversvømmelser med spildevand i byer, rekreativ anvendelse af overfladevand og svømmebade.

Grundet for spinkelt datagrundlag har det ikke været muligt at gennemføre en kvantitativ risikovurdering for drikkevand. Der er i stedet udført en række kvalitative vurderinger. Den grundvandsbaserede vandforsyning kombineret med de typiske renseforanstaltninger medfører at der generelt er en lav risiko for infektion med protozoer i Danmark i det vand, der forlader vandværkerne. Der er dog mange små vandforsyninger (1-9 husstande) uden effektiv beskyttelse ligesom ledningsbrud i forsyningsnettet er ret hyppige. Begge dele kan give anledning til forekomst af protozoer i drikkevandet. Det vurderes at usædvanlige drifts- eller anlægsforhold kan medføre en risiko for infektion via drikkevand i afgrænsede boligområder. Længerevarende lokale forureninger vil blive påpeget via overvågningsprogrammer, mens effekten af korterevarende forureninger i forbindelse med ledningsbrud ikke er kendt.

Den kvantitative risikovurdering for oversvømmelser med spildevand i byer er baseret på indsamlede, målte data af koncentrationen af Giardia og Cryptosporidium og beregningerne er behæftet med relativt lav usikkerhed. Risikovurderingen tyder på, at denne smittevej er uvæsentlig.

Den kvantitative risikovurdering for rekreativ anvendelse af overfladevand er baseret på indsamlede, målte data af koncentrationen af Giardia og Cryptosporidium. Koncentrationerne er meget varierende og specielt for de marine vandområder yderligere behæftet med en væsentlig usikkerhed fordi de er baseret på grove antagelser om fortyndingsforhold langs danske kyster. Risikovurderingen tyder på, at badning og anden rekreativ anvendelse af vandområder er den væsentligste smittevej for Giardia.

Den kvantitative risikovurdering for svømmebassiner er derimod baseret på modelbetragtninger, da der ikke eksisterer målinger af koncentrationer af Giardia og Cryptosporidium under forureningsepisoder. Beregningerne skønnes som helhed ikke at være mere usikre end de beregninger, der er udført på rekreativ anvendelse af overfladevand. Beregningerne tyder på at svømmebade er den væsentligste smittevej for Cryptosporidium. Det gælder især spabade og andre varme bade.

Samlet set vurderes det at vandrelateret smitte - ved de fire udvalgte scenarier – udgør op til 2% af smittevejen for Cryptosporidium, mens tallet er mindre for Giardia. Der er dog tale om primære tilfælde, som efterfølgende kan medføre flere tilfælde ved direkte overførsel. Derudover kan de 2% være en faktor 2-10 højere pga. usikkerhed på beregningerne og på vurderingen af antal smittede pr. år i Danmark. Denne usikkerhedsfaktor er dog ikke udtryk for en formel beregning og vurdering, men et skøn.

Det tyder på, at andre smitteveje er dominerende i forhold til udbredelsen af de to protozoer. Samtidig er det i de kvantitative risikovurderinger påvist at der er en reel risiko for infektion pr. eksponering, der bl.a. overskrider den amerikanske miljøstyrelses anbefaling for drikkevand.

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.