Natur og Miljø 2007

Grønt ansvar – jo tidligere desto bedre

Det er lettere at tage grønt ansvar, hvis det falder naturligt. Hvis det har været en del af vores opdragelse. Derved bliver det grønne ansvar ikke noget, vi skal huske os selv på, men derimod en viden og forståelse, som naturligt er forankret i vores handlinger. men hvordan kan vi tidligt lære om hensyn til naturen og miljøet i vores dagligdags gøremål, hvis vi fx ikke finder det gode eksempel i vores forældre?

I 1992 kom det "grønne islæt" for alvor til de danske skoler, da faget natur og teknik blev indført. Det er senere bl.a. afløst af eksamen i flere naturfag og mange skoler gennemfører temauger med tværfaglige emner, som også kan handle om natur og miljø. til hjælp for undervisningen
er der etableret en portal med information for lærere, der underviser på disse områder. miljøstyrelsen har desuden gennem flere år gennemført en konkurrence for skolebørn ”ren uge”, hvor 5.-7. klasser konkurrerer om at lave de bedste aviser om affald. Samtidig supplerer naturskolerne og Naturvejlederordningen undervisningen inden for hele natur- og miljøområdet.

Det har vist sig, at forældre ofte lærer af børnene om miljørigtig adfærd, og at børnene er en god indgang, hvis familien som helhed skal ændre adfærd.

I erkendelse af, at de største farer for miljøet er miljøskadelig menneskelig adfærd på grund af manglende viden har de internationale miljøorganisationer længe peget på undervisning som et væsentligt middel til at opnå en mindre miljøbelastning. Det er kulmineret med et internationalt 10 år for undervisning i bæredygtig udvikling, der startede i 2005 under FN.

1 Miljøundervisning i skolen

Indikatoren viser udviklingen i antallet af grønt Flag-skoler gennem de seneste 11 år. En grønt Flag-skole er en skole, der har gennemført et eller flere af grønt Flags temaer og hejst et
grønt Flag som symbol på deres grønne initiativer. grønt Flags temaer er vand, energi, affald, natur, miljørevision og miljømærkning.

Antallet af grønne flag er mere end tidoblet på ti år fra 19 i 1994 til 210 i 2004. grønt Flag – grøn Skole er speciel, i det hele skolen deltager i processen. ikke alene opnår skolen, at eleverne tilegner sig ny viden, og at man på skolen ændrer adfærd. man får også en reel ressourcebesparelse.

Figur

Kilde: Friluftsrådet



Illustration

2 Samarbejde med lokal agenda 21

Antallet af amter og kommuner, der har indledt arbejdet med
lokal agenda 21.

”Grønt ansvar” er i høj grad sammenfaldende med det arbejde, som mange kommuner og amter har gjort som led i
agenda 21. Det gælder blandt andet amternes og kommunernes indsats for grønne områder,

Byøkologi, vand- og energibesparelser, affaldssortering og trafikplanlægning. Det er vigtigt, at offentlige myndigheder selv lever op til det grønne ansvar og f.eks. inddrager miljøhensyn i forbindelse med indkøb. Kommuner og amter kan derved spille en rolle som foregangsbillede, og som leve- og bosted motivere indbyggernes grønne ansvar.

Figur

Kilde: Miljøministeriet, landsplanafdelingen

3 Adgang til grønne områder

Procentandelen af befolkningen i København og aalborg, som har adgang til et grønt område inden for en gåafstand på 15 minutter.

Grønne områder i nærmiljøet er vigtigt for rekreation i hverdagen. undersøgelser har vist, at hvis man ikke har et grønt område indenfor en afstand af 500 meter fra, hvor man bor, benytter man det ikke til hverdag. Daglig færden i grønne områder er samtidig en god måde at skabe en øget naturforståelse på.

Størstedelen af befolkningen bor i byerne og er derfor afhængige af de muligheder byens grønne områder giver for at opleve natur og grønt. Der er en stærk stigende efterspørgsel efter naturoplevelser. omdannelsen af ældre erhvervsområder, byfornyelsen, kvartersløftindsatsen, m.v. rummer en mulighed for at forbedre det grønne element i de tætte byområder.

Figur

Kilde: Forskningscentret for Skov- og landskab



Illustration

 



Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.