Natur og Miljø 2007 – Tema: Grønt ansvar – Vi sparer på vandet – men er EUropæiske mestre i ressourceforbrug

Mange af de ting, du gør som en naturlig del af din hverdag, kan belaste miljøet, bl.a. når du vasker tøj, gør rent, laver ”gør det selvarbejde” og andre ting derhjemme. Ved tøjvask, bruger du fx både strøm og vand, samtidig med at du sender vaskemiddel ud til miljøet. Derhjemme handler det om at være opmærksom på små ting og ændre nogle få vaner, der hver for sig er nemme at gå til, og som tilsammen gør en forskel for miljøet.

Danskerne bliver rigere og rigere. De ekstra penge bliver især brugt på transport, kommunikation, fritidsudstyr, rejser og underholdning. Husholdningerne står for over halvdelen af Danmarks forbrug af varer og serviceydelser. Det private forbrug påvirker miljøet ved at optage plads til boliger og fritidsaktiviteter, ved forbrug af energi og ressourcer, ved udledning af miljøskadelige stoffer og ved at skabe affald. Dertil kommer en række indirekte effekter: udvinding af råmaterialer, fremstilling af industriprodukter og forarbejdning af fødevarer. Desuden medfører det private forbrug en omfattende transport mellem producenter, butikker og forbrugere.

Forbrugernes holdninger og livsstil spiller ind på de miljøbelastninger, vi hver især er årsag til. Hvis vi cykler, slukker lyset efter os, sparer på vandet og spiser masser af brød
og grøntsager, belaster vi miljøet mindre, end når vi tager bilen til de korte ture hen om hjørnet, efterlader computeren tændt og spiser bøffer, steg og frikadeller.

I mange år har danskerne sparet på el og vand. Det har også været for miljøet skyld, men især fordi strøm og vand er blevet dyrere. Vi tænker mindst lige så meget på pengene som på miljøet, når vi skruer elsparepærer i fatningerne og bruger det lille skyl.

10 Energiforbrug til rumopvarmning i boliger

Energiforbruget til rumopvarmning er faldet fra 179,6 Pj i 1980 til 156,5 Pj i 2003 svarende til et fald på 12,9%. Faldet er indtruffet, selv om det opvarmede areal i samme periode er vokset 22,6%. Faldet i energiforbruget skete fra 1980 til 1990, hvorefter forbruget har været nogenlunde uændret.

Energiforbruget til opvarmning pr. M² er i perioden 1980 til 2003 faldet 28,9%. Faldet kan forklares dels ved forbedring af ældre boligers isolering, dels ved udskiftning af gamle oliefyr til mere effektive naturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Hertil kommer, at nye boliger har et lavere energiforbrug end eksisterende boliger. Der er fortsat potentiale for en yderligere effektivisering af energiforbruget i boliger.

11 Forbrug af el, vand og affald i boliger

Indikatoren belyser ressourceforbrug i boliger. Figuren viser indeks for husholdningernes vand- og elforbrug fra 1990-2003 og affaldsmængde 1994-2003 i relative tal.

Husholdningernes drikkevandsforbrug har været klart faldende. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der som et
led skattereformen fra 1993 blev indført en vandafgift på 1 kr. pr. m³ i 1994, og gradvist voksende til 5 kr. pr. m³ i 1998. Det danske vandforbrug pr. indbygger ligger lavt i forhold til sammenlignelige lande.

Elforbruget pr. indbygger har stort set været konstant i en 10 års periode. affaldsmængderne for husholdningerne har i perioden været jævnt stigende frem til 2002 hvorefter der ses et fald i mængderne frem til 2003. Stigningen frem til 2002 var på 22%, hvilket ligger over den økonomiske vækst i perioden.

Der er lykkedes at reducere husholdningernes vandforbrug og fastholde et stabilt elforbrug trods øget velstand. til gengæld er affaldsmængderne fra husholdninger øget.

Hold hus med varmen og spar penge

Hold temperaturen på 18-21°C. Det svarer til en termostatindstilling på ca. 3.
Hav altid mere end en radiator tændt ad gangen. Sørg for, at radiatorerne i samme rum står på samme niveau.
Hav altid varmen tændt i alle rum – også dem, du ikke bruger. Sæt termostaten på 1, svarende til ca. 12°C. Det samme gælder, hvis du skal rejse på ferie.
Sluk for radiatorerne, når du lufter ud. luft kraftigt ud i kort tid.
Når du følger rådene, sparer du varme og er derved med til at mindske den globale opvarmning og forureningen af luften med miljøskadelige svovl- og kvælstofforbindelser.
Når du sænker rumtemperaturen med bare en grad, kan du skåne miljøet for udledning af ca. 230 kilo kuldioxid om året, hvis du bor i et hus på 130 m². Du sparer samtidig 500 kr. om året.
Når du sparer varme, er du med til at mindske den globale opvarmning og forureningen af luften med svovl- og kvælstofforbindelser, som er giftige for planter og dyr. Varme produceres i vidt omfang på måder, som fører til udledning af CO₂ (kuldioxid) og svovl- og kvælstofforbindelser. Kuldioxid i atmosfæren er en af de væsentligste årsager til menneskeskabte klimaforandringer.

Fyr fornuftigt for miljøet og sundheden

Ud fra en privatøkonomisk betragtning kan det virke attraktivt at supplere opvarmningen med en brændeovn. Men selv om brænde er vedvarende energi, som nedsætter udslip af kuldioxid, så er der mange eksempler på at forkert brug af brændeovne er meget belastende for det lokale miljø.

Partikelforurening har længe været kendt som sundhedsskadelig, især i forhold til luftvejssygdomme og hjerte-karsygdomme. resultatet er at vi lever kortere end vi ellers ville have gjort.

En væsentlig kilde til forurening med partikler er fyring med brænde. omkring halvdelen af de danske udslip af partikler kommer faktisk fra brændeovne og kedler. Mest fordi der fyres forkert. Når du fyrer korrekt, minimerer du luftforureningen. Derfor har miljøstyrelsen udarbejdet fire enkle råd om korrekt fyring:

1. brug rent og tørt træ
Vådt træ giver dårlig forbrænding og meget røg. Fyr aldrig med affald – fx i form af reklamer, magasiner, mælkekartoner, pap eller træ, som er malet eller behandlet.

2. sørg for rigeligt luft
For lidt luft giver mange sundhedsskadelige partikler i røgen. tænd op med pindebrænde, optændingsblokke eller lidt avispapir, så ilden hurtigt kan få godt fat. Skru først ned for luften, når flammerne bliver blålige.

3. fyr lidt ad gangen
Ilden skal have fat i brændslet, så temperaturen hurtig bliver høj. Hver gang du lægger brænde ind, skal du skrue op for luften, til de mørkegule flammer er væk.

4. gå ud og tjek – røgen skal være næsten usynlig
Hvis der er for meget røg, og det lugter grimt, gør du sandsynligvis noget forkert. Spørg din skorstensfejer.

12 CO₂ - udledning fra boliger

Husholdningernes udledninger af CO₂, som i 2002 udgjorde 6% af Danmarks samlede udledninger, er i perioden 1990-2003 faldet med ca. 15%, hvilket hovedsageligt skyldes energieffektiviseringer og omlægninger i den individuelle opvarmning fra olie til naturgas eller fjernvarme.

13 CO₂ - udledning pr. indbygger

Udsigten til skadelige klimaforandringer i dette århundrede er et globalt miljøproblem. internationalt samarbejde er derfor helt afgørende, hvis udfordringen skal håndteres så effektivt som muligt. De menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, som CO₂, metan og lattergas
m.fl., medvirker til de globale klimaændringer. Det er forhold, som vi kan gøre noget ved gennem internationalt samarbejde og internationale regler.

EU er ifølge Kyoto Protokollen forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med gennemsnitligt 8% i perioden 2008-2012 i forhold til 1990. Et af grundprincipperne i EU’s klimastrategi er, at der stilles forskellige krav til medlemslandene afhængigt af forhold som landets energiforbrug og økonomiske muligheder. Den samlede reduktionsforpligtelse fra Kyoto Protokollen blev derfor fordelt internt mellem de 15 gamle EU-lande – ved en såkaldt byrdefordeling. EU's aftale om byrdefordeling betyder, at denne målsætning står helt centralt i den danske klimapolitik.

Resultatet af forhandlingerne i EU blev store forskelle i kravene til de enkelte lande. Danmark og tyskland skal for eksempel reducere udledningerne med 21%, mens lande som grækenland og Portugal i samme periode får lov til at øge deres udledninger med henholdsvis 27% og 25%.

Udviklingen i Danmark viser i følge iEa's opgørelse et fald på 4,3%. For EU som helhed ses et fald i udledningen pr. indbygger på 0,6%, der dækker over store forskelle, f.eks. en vækst på 34% i Spanien og på 47% i Portugal, mens der er et fald i tyskland på 15% og i Storbritannien på 6%. For østEUropa og staterne i det tidligere uSSr har omstruktureringerne i 1990'erne medført et markant fald i drivhusgasudledningerne, hvilket også afspejler sig i et fald i udledningerne pr. indbygger, hvor der f.eks. for det tidligere uSSr er tale om et fald på 33%.

U-landenes udledning pr. indbygger ligger fortsat væsentligt under i-landenes, men forventes at stige i fremtiden, da de totale udslip viser store stigninger i
f.eks. Kina (+36,0%) og indien (+71,4%). For verden som helhed ses et fald i udledningerne pr. indbygger på 1,8%, der dækker over en stigning i de samlede udledninger på 15% og en stigning i befolkningstallet på knap 17%.

14 Forbrug og genanvendelse af glas og papir

Glasforbruget har generelt været stigende i perioden 1990 til 2002. genanvendelsen af glas har derimod været støt stigende gennem hele perioden og er oppe på 135.000 tons i 2002. Dette svarer til, at 70% af glasset genanvendes.

Papirforbruget har generelt været stigende i perioden. indsamlingen af papir
og pap til genanvendelse har også været stigende i perioden. Dog er mængden af indsamlet papir og pap taget til fra 1990 og er oppe på 752.000 tons
i 2002. Dette svarer til,
at 55% af den samlede mængde papir og pap genanvendes.

Pap og papir skal sorteres, som kommunen beskriver. De skal oftest sorteres hver for sig, fordi fibrene i papir er længere end i pap og kan bruges til andre produkter end pap og karton. Fibrene kan genbruges op til 10 gange.

Hver dag året rundt skaber hver dansker ca. 7kg affald. Meget af affaldet kan genanvendes, og så sparer vi den energi, som ellers skulle have været brugt på at nedbryde produkterne og producere nye. Det koster
f.eks. Meget energi at producere glas, så når du afleverer glas til genanvendelse, bliver det smeltet om. Du er herved med til at spare ressourcer til glasproduktion.

Genanvendelse gør affald til ressourcer

Husk, det er kommunerne, som har ansvaret for håndtering af alt affald i Danmark. tjek, hvad du skal gøre med affaldet i lige præcis din kommune.
Aflever glas og flasker til genanvendelse. Vinduesglas, el-pærer og lysstofrør må ikke komme i glascontaineren.
Aflever pap og karton til genanvendelse. Fx i en container til pap eller på den nærmeste genbrugsstation.
Aflever aviser, ugeblade, reklamer og kuverter til genanvendelse.
Komposter haveaffald, hvis du har mulighed for det, eller aflever det på genbrugsstationen.
Aflever batterier som kommunen beskriver, fx på genbrugsstationen eller til miljøbilen. Det største problem med miljøfarlige batterier og knapceller er indholdet af cadmium og kviksølv. Cadmium skader nyrer og forplantningsevne hos mennesker og dyr og må derfor ikke spredes i miljøet. Cadmium kan genbruges.
Hvis du har en affaldsordning for bioaffald, skal alt dit køkkenaffald sorteres fra det øvrige affald og kommes i en separat affaldscontainer.

Vi sparer på vandet – men er EUropæiske mestre i ressourceforbrug