Natur og Miljø 2007
Den danske vandressource – og den globale
Hver dag bruger vi vand – til at drikke, til madlavning og sanitet. Vandets kvalitet har stor betydning for vores sundhed. i Danmark får vi næsten alt vores drikkevand direkte fra grundvandet. Vandet er også en vigtig del af vores natur og levested for mange dyr og planter. ansvaret for vandet er ikke kun et spørgsmål om nok og godt drikkevand. Vi bruger vandområderne til rekreation, og huspriserne viser, at vi gerne betaler ekstra for at have udsigt til vand. Men rent vand er ikke en uudtømmelig kilde. Derfor er det vigtigt, at vi værner om vandet, dels ved at begrænse vores forbrug, dels ved at beskytte vandet mod forurening.
Alle vores vandområder hænger sammen i et kredsløb. gennem nedbør, nedsivning, afstrømning og fordampning foregår der hele tiden transport af vand mellem grundvandet, jorden, søer, vandløb og floder, havene, gletschere og iskapper samt atmosfæren. Vandet i verdens floder udskiftes omkring 22 gange i løbet af året. Menneskets påvirkning i én del af kredsløbet har konsekvenser for hele kredsløbet. Eksempelvis vil forurening af grundvandet, som følge af brug af gødning og pesticider i landbruget, have konsekvenser for tilstanden i både søer, vandløb og havet.
ressourcens størrelse
En opgørelse i 2003 og efterfølgende modelberegning har vist, at der er mindre grundvand til rådighed end vi troede. Den udnyttelige vandressource på landsplan under hensyntagen til bl.a. vandløbsmålsætninger viser, at den udnyttelige vandressource er 1,0 mia. m³ pr. år, hvilket næsten er en halvering i forhold til 1992, hvor den blev opgjort til 1,8 mia. m³ pr. år. Den nye opgørelse tager hele ferskvandskredsløbet med i beregningen og hensynet til at påvirkningen af vandløb og natur begrænser de mængder, der kan indvindes fra grundvandet. Nedsivende forurening, som forringer grundvandskvaliteten i det øvre grundvand har desuden betydet, at en del af denne ressource ikke kan bruges i en årrække. Da det årlige forbrug de seneste år har ligget mellem 0,6 og 0,7 mia. m³pr. år er der tilstrækkeligt grundvand på landsplan til at dække behovet. Dog findes vandressourcerne ikke altid, hvor vandbehovet er størst, fx omkring de større byer, og en regional fordeling af vandressourcen kan blive nødvendig i fremtiden. i tørre somre vil bl.a. jordbruget udnytte eksisterende vandingstilladelser fuldt ud, og i tørke situationer med fuld udnyttelse af indvindingstilladelserne til markvanding vil der mange steder i Danmark blive indvundet mere grundvand end der er til rådighed.
Vandforsyningen i Danmark består af mange små og en del store vandværker der næsten alle forsyner befolkningen med rent og urenset vand. Den danske drikkevandsforsyning er unik, fordi 98% af vandet stammer fra grundvandsmagasiner. i de fleste andre EUropæiske lande er en stor del af vandet renset overfladevand, der ikke er så godt beskyttet mod forurening. i Danmark har det derfor ikke været nødvendigt at rense drikkevand i større omfang, selv om der de sidste 10-20 år er fundet stadig flere forurenede boringer og magasiner. Det vand vi får er renere end for 10 år siden. Fordi vandværkerne nu indvinder dybtliggende grundvand, der ikke er påvirket af fx pesticider. Situationen er langt værre i store dele af verden hvor 2 milliarder mennesker i dag står uden rent drikkevand.
15 Vandforbrug og pris på vand
Kilde: DANVA og Miljøstyrelsen
Indikatoren viser udviklingen i vandforbruget i husholdningerne (liter pr. person pr. døgn) set i forhold til udviklingen i den gennemsnitlige forbrugeroplevede vandpris (kr. pr. m³). Fra 1993 til 2002 er der sket et uafbrudt fald i husholdningernes vandforbrug – forbruget er i denne periode faldet med omkring en fjerdedel. 2003 er det første år siden 1989, hvor der er sket en stigning i vandforbruget.
I perioden fra 1993 til 2003 er prisen på vand steget med godt 150%, dvs. at
en m³ vand er blevet to
en halv gange dyrere på ti år. Sammenhængen mellem stigende vandpriser og faldet i vandforbruget i husholdningerne understøtter effekten af grønne afgifter som incitament til at spare på vandet. i de kommende år må der forventes yderligere stigninger i vandprisen, bl.a. fordi vandværkerne i stadigt større omfang vil
få udgifter til betaling af kompensation ved begrænsninger i arealanvendelse af hensyn til beskyttelse af grundvandet.
16 Pesticider i vandet
Kilde: GEUS
Udvikling i fund af pesticider i perioden 1990-2004 i grundvandsovervågningen. Figuren viser andelen af boringer med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter fra disse i det nationale grundvandsovervågningssystem.
Der blev i 2004 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i hver tredje undersøgte grundvandsindtag. grænseværdien for drikkevand var overskredet i mere end hver tiende.
At kurven vokser afspejler at man gennem halvfemserne har analyseret for flere stoffer. Samlet er der fundet pesticider i næsten halvdelen af de undersøgte boringer og i ca. 17% af boringerne har grænseværdien for drikkevand været overskredet.
17 Pesticidfund efter jorddybde
Kilde: GEUS
Langt hovedparten af de fundne stoffer stammer fra højtliggende grundvand 0-40 meter under terræn, og de kan med tiden påvirke nå længere ned. lang de fleste af de påviste pesticider er i dag reguleret eller forbudt.
Figuren viser udviklingen i boringer med fund af pesticider i tre dybde intervaller (0 til 30 meter under terræn). Der er 2000–04 en svag stabil stigning i indtag påvirket af pesticider i alle tre niveauer selv om antallet af analyserede stoffer var konstant. Stigningen i 90'erne skyldes, at analyseprogrammet blev udvidet.
Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.