Regeringsudspil om Den nye affaldssektor – 3. Effektiv service og administrativ forenkling

For at opfylde regeringens ambition om en fleksibel, konkurrencepræget og effektiv affaldssektor er det en forudsætning, at de lovgivningsmæssige rammer er gennemsigtige for alle, og at de administrative byrder for virksomhederne minimeres. Virksomhederne og borgerne skal således let og ubesværet kunne finde ud af, hvilke regler der gælder på affaldsområdet, og hvad det koster at komme af med affaldet. Samtidig skal det være lettere for kommunerne at udforme og håndhæve reglerne.

Udfordring

At skabe forenkling og effektivisering

Nye initiativer

Færre og enklere kommunale regler om affald
Enkel og effektiv indberetning af data om affald
Gennemsigtige kommunale affaldsgebyrer

Gennem affaldsregulativer bestemmer kommunerne, hvordan affaldet skal håndteres. Det betyder, at reglerne kan variere fra kommune til kommune. Kommunerne har valgt mange forskellige måder at håndtere affaldet på, så der i dag er mere end 8000 forskellige kommunale regulativfastsatte ordninger for erhvervsaffald. Indberetning af affaldsdata og opbygningen af de kommunale affaldsgebyrer er ikke standardiseret og fungerer ikke optimalt for virksomheder og borgere.

Kommunerne varetager i dag mange opgaver på affaldsområdet, og mange forskellige modeller er blevet prøvet af i praksis. Det har givet værdifulde erfaringer, men det har også afdækket en række ulemper. De administrative byrder ved at have forskellig håndtering af affaldet i de enkelte kommuner, står ofte ikke mål med miljøgevinsten. De mange forskellige ordninger for erhvervsaffald, gør det svært for virksomheder at overskue reglerne, især når de opererer på tværs af kommunegrænserne.

Indberetningen af affaldsdata er præget af dobbeltindberetninger og unødigt bureaukrati. Samtidig er det svært at gennemskue for borgere og virksomheder, hvad de betaler for via de kommunale affaldsgebyrer.

Forenkling og effektivisering indbefatter, at det skal være let at gennemskue, hvilke regler der gælder på affaldsområdet, og at reglerne er sammenlignelige på tværs af kommuner. Tilsvarende bør administrationen af affaldsområdet forenkles og effektiviseres mest muligt, så byrderne for borgere, virksomheder og myndigheder lettes. Det er målet at forenklingen vil reducere antallet af ordninger til 25 % af de eksisterende ordninger.

For at opnå disse mål ønsker regeringen at gennemføre en række initiativer:

De kommunale regulativer skal have samme opbygning, definitioner og begreber, så de på landsplan bliver ensartede. Virksomheder, indsamlere og transportører, som opererer på tværs af kommunegrænserne, vil dermed få bedre mulighed for at gennemskue og sammenligne reglerne i forskellige kommuner. På baggrund heraf skal der udformes landsdækkende standardregulativer. Hver kommune skal kun have ét regulativ for husholdningsaffald og ét for erhvervsaffald.

Standardregulativet vil ikke i større omfang indskrænke den enkelte kommunes mulighed for selv at tilrettelægge affaldshåndteringen. Formålet er at foretage funktionelle og strukturelle forenklinger i de kommunale regulativer. Det opbygges efter en skabelon med standardiserede formuleringer af tekster og obligatorisk brug af affaldsbekendtgørelsens definitioner og centrale begreber i de kommunale regulativer. Nationale regler vil på den måde hurtigt og korrekt blive omsat i den kommunale regulering. Der hvor den nationale lovgivning giver frie hænder til kommunerne, skal der være mulighed for at kommunerne selv formulerer reglerne. Det gælder især for husholdningsaffald. Der vil blive oprettet et landsdækkende internetbaseret system for affaldsregulativer, som alle kommuner skal anvende.

Gevinsterne ved standardregulativerne er, at erhvervslivets administrative byrder nedbringes væsentligt, og at den enkelte kommune sparer tid og ressourcer, når der skal udarbejdes regulativer.

Regeringen vil lette de administrative byrder for virksomhederne ved at etablere et nyt system for indberetning og håndtering af affaldsdata. Indberetning af data om affald skal gennemgående forenkles, og dobbeltindberetninger skal forhindres. Et solidt datagrundlag er samtidig vigtigt for at kunne følge udviklingen i miljøbelastningen fra affald, og for at den enkelte virksomhed kan dokumentere sin egen miljøbelastning f.eks. i forbindelse med de grønne regnskaber. Målet er, at datamaterialet har en kvalitet, så det kan anvendes til tilsyn, affaldsplanlægning og andre myndighedsopgaver, og dermed behøver kommunerne ikke selv at indsamle data.

Affaldsdatamodellen vil gøre både indberetning og brug af affaldsdata enklere og mindre ressourcekrævende for alle aktører. Den vil i fremtiden være det sted, hvor alle aktører indberetter og henter data om affald. Indberetningen vil være baseret på ensartede definitioner af affald og behandlingsformer mv. Når det skønnes hensigtsmæssigt, vil nye databehov løbende blive indarbejdet i modellen så det bliver overflødigt for kommunerne selv at indsamle data. Der skal være et rimeligt forhold mellem de ressourcer, der anvendes til indberetninger og anvendelsen af data, og det er vigtigt, at der blandt aktørerne er bred opbakning til hvilke data, der skal indberettes, og til modellen som helhed. Det nye system vil erstatte de eksisterende krav om data for virksomheders affaldsproduktion i affaldsreguleringen.

Det skal i fremtiden være nemmere for borgere og virksomheder at se, hvilken service de modtager for det kommunale affaldsgebyr. Det skal være ligeledes gøres nemmere at gennemskue, hvad de enkelte ordninger koster, så de forskellige kommuners gebyrer bedre kan sammenlignes. Den større gennemsigtighed vil samtidig være til gavn for de enkelte kommuner og anlægsejere, fordi øget fokus på omkostningerne, f.eks. gennem benchmarking af de enkelte anlæg, vil synliggøre de gode erfaringer. Samlet set er det regeringens forhåbning, at den øgede gennemsigtighed vil medføre effektiviseringer.

Det kommunale budget- og regnskabssystem bliver fra den 1. januar 2007 gjort mere tidssvarende, så kommunerne fremover opgør deres omkostninger til forskellige affaldsordninger særskilt. De årlige regnskaber skal bedre dokumentere balancerne for de enkelte ordninger, så indtægter og udgifter fremgår mere tydeligt. For at sikre, at de reelle omkostninger afspejles i gebyrerne, skal det fremover kun være muligt for kommunerne at skattefinansiere ”herreløst” affald. Resten skal gebyrfinansieres. Der skal opstilles ens kriterier for, hos hvilke typer af virksomheder der kan opkræves gebyr, og der tilstræbes ens principper for fordeling af omkostninger for de forskellige brugergrupper. Det kommunale renovationsgebyr skal fortsat hvile-i-sig-selv.

Initiativerne skal blandt andet forebygge krydssubsidiering både mellem forskellige brugergrupper og forskellige affaldsordninger. Det vil både styrke ”forureneren betaler princippet”, og at brugerne kun betaler for de ydelser, der stilles til rådighed.

Der skal også indføres mekanismer, der bidrager til, at gebyrudviklingen følger de effektiviseringsgevinster, der opnås i affaldssektoren, så en mere effektiv sektor også kommer borgere og virksomheder til gode.