Regeringsudspil om Den nye affaldssektor

5. Innovation – nye teknologier til affaldsbehandling

Regeringen vil fremme udviklingen af miljøeffektive teknologier, som kan være med til at løse nogle af de globale miljø- og ressourceproblemer. Det fremgår også af regeringens redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi og er med i aftalerne om finansloven for 2007. Som et led i denne strategi vil regeringen bl.a. understøtte, at det i fremtiden vil blive muligt at fremstille biobrændstof af affald.

Danske virksomheder har et stort ”know-how” indenfor behandlingsteknologier på affaldsområdet og er i front med udvikling af nye teknologier. En målrettet indsats kan bidrage til, at udvalgte nye teknologier går fra idéfase til fuld skala til gavn for miljøet. Regeringen vil sikre, at den danske regulering bidrager til at skabe bedre rammer for nye miljøeffektive teknologier. For at understøtte det potentiale virksomhederne har for at eksportere ”know-how” og teknologi, vil regeringen medvirke ved konkrete eksportfremstød samt søge at påvirke den internationale miljøpolitik, så den understøtter en højere miljømæssig kvalitet i affaldsbehandlingen.

Udfordringer

  • At udnytte et stort dansk kompetencepotentiale og en række teknologiudviklingsmæssige førerpositioner

Nye initiativer

  • Mere fleksibel udnyttelse af energien i affaldet – biobrændstof
  • At fremme at udvalgte udviklede behandlingsteknologier bliver etablerede i fuld skala til gavn for miljøet

Innovation i affaldssektoren i dag

Der findes allerede en række nye behandlingsteknologier, der kan fjerne en del af tungmetallerne fra affaldet. Det gælder f.eks. behandling af pvc-affald, affald af imprægneret træ samt røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg. Nogle af disse teknologier kan desuden med fordel behandle flere miljøproblematiske affaldstyper sammen, så behandlingen foregår miljømæssigt forsvarligt, samtidig med at ressourceforbruget til behandlingen minimeres.

Nye udfordringer og nye mål

Der er løbende behov for at udvikle nye teknologier og forberede affaldssektoren på at tage dem i brug, så fremtidens affald kan behandles miljømæssigt forsvarligt. I dag forbrændes store mængder affald og energien udnyttes i form af el og varme. Et fremtidigt mål er, at energien i affaldet udnyttes endnu mere fleksibelt end i dag – f.eks. ved at kombinere forbrænding af affald med produktion af biobrændstof.

Der er derfor generelt behov for at understøtte, at nye teknologier kommer fra tegnebrættet til praksis og at de kommer til at fungere teknisk og kommercielt.

Nye initiativer

Mere fleksibel udnyttelse af energien i affaldet – biobrændstof

Regeringen har i Energistrategi 2025 sat fokus på forskning og udvikling af biobrændstoffer ved brug af såkaldte 2. generationsteknologier. Disse teknologier skal også kunne anvendes til produktion af biobrændstof ud fra affald. Det vil give en bedre mulighed for at udnytte energipotentialet og kan bidrage til en større fleksibilitet i vores fremtidige anvendelse af affaldet.

Regeringen har i sin redegørelse om fremme af miljøeffektive teknologier foreslået etableringen af et strategisk partnerskab for biobrændstoffer i samarbejde med erhvervslivet. Fremstilling af biobrændstof fra affald forventes at blive inddraget i partnerskabets arbejde.

For at sætte fokus på affaldets potentiale i udviklingen af biobrændstoffer vil Danmark også arbejde for, at styrke danske virksomheders og forskeres mulighed for at deltage i EU’s forsknings- og innovationsprogrammer på dette område.

En af de store udfordringer ved at omdanne affald til biobrændstof er affaldets inhomogene karakter. I dag er det realistisk at anvende teknologien på sorterede affaldsfraktioner som f.eks. papir. For at sikre, at energien udnyttes bedst muligt, er målet på sigt at videreudvikle teknologien, så biobrændstof kan produceres ud fra usorteret affald.

Fra affald til biobrændstoffer

Mængden af forbrændingsegnet affald forventes at stige med knap 30 % i perioden 2004-2020. Stigningen forventes primært at ske på grund af et større forbrug af varige forbrugsgoder og en øget produktion, mens mængden af dagrenovation forventes at forblive nogenlunde konstant.

Forudsat at alt forbrændingsegnet affald stadig skal forbrændes i 2020 vil kapaciteten på de eksisterende forbrændingsanlæg ikke være tilstrækkelig. Det vil derfor være nødvendigt enten at udbygge den eksisterende kapacitet eller at finde alternative behandlingsmetoder til det forbrændingsegnede affald.

Et alternativ kan være at anvende husholdningsaffald til at fremstille biobrændstoffer ved 2. generationsteknologi. Energieffektiviteten ved de nuværende 2. generationsteknologier er endnu ikke på niveau med de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, men det forventes dog, at effektiviteten stiger i takt med, at teknologierne udvikles.

Omdannelse af affald til biobrændstoffer vil give en øget fleksibilitet i energiforsyningen. Det største potentiale ligger i at anvende biobrændstofferne i transportsektoren og dermed bidrage til CO²-reduktion i denne sektor.


Udviklede behandlingsteknologier i fuld skala

Erfaringerne på affaldsområdet viser, at nye teknologier til at behandle særlige typer af affald har svært ved at finde fodfæste på markedet. Grunden til det er, at nye anlæg ofte er forbundet med store investeringer, uden der er sikkerhed for, at der også kommer affald til anlægget. Affaldsproducenterne skal have incitamenter til at vælge de nye og miljømæssigt bedre behandlingsmetoder.

Der findes allerede en række nye behandlingsteknologier, der kan fjerne en del af tungmetallerne fra affaldet. Det gælder f.eks. behandling af pvc-affald, affald af imprægneret træ samt røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg. Nogle af disse teknologier kan desuden med fordel behandle flere miljøproblematiske affaldstyper sammen, så behandlingen foregår miljømæssigt forsvarligt, samtidig med at ressourceforbruget til behandlingen minimeres.

I boksen nedenfor beskrives en teknologi, der er klar til overgangen fra pilotanlæg til fuld skala og hvad der skal overvejes, når den skal fremmes.

Eksempel på innovativt potentiale
– Affald af imprægneret træ

Affaldstype og Miljøproblem:
Imprægneret træ med indhold af tungmetaller (kobber, krom og arsen)

Mængde:
25.000 tons årligt stigende til 80.000 tons årligt i 2030.

Nuværende bortskaffelse:
Deponeres på danske lossepladser eller eksporteres til forbrænding.

Innovativt potentiale:
De nye teknologier behandler imprægneret træ termisk eller kemisk. Det betyder, at de farlige stoffer opkoncentreres, energien udnyttes, og der kan fremstilles produkter til videresalg ved nogle af teknologierne.

Markedspotentiale:
Mængden af imprægneret affaldstræ forventes at stige i de kommende år.

Samfundsøkonomisk analyse:
Viser at de nye teknologier kan være et fornuftigt alternativ til de eksisterende bortskaffelsesmetoder.

Forslag til indsats:
Der arbejdes for EU-lovgivningsmæssige krav, om at imprægneret træ skal behandles så tungmetallerne fjernes fra træet og energien i træet udnyttes. De anlæg, der anvender de nye tek-nologier optages på listen over godkendte behandlingsanlæg (jf. forslag til ”Styrket konkurrence på genanvendelsesområdet”). De danske behandlingskrav notificeres i EU.


For at understøtte markedsetablering og eksport af udvalgte nye danske teknologier foreslås, at der arbejdes for behandlingskrav til udvalgte miljøproblematiske affaldstyper i EU. Kravene skal eksempelvis sikre, at tungmetaller og dioxiner fjernes eller isoleres ved affaldsbehandlingen. For at opnå enighed om fælles EU-behandlingskrav for de særlige affaldsfraktioner, viser erfaringerne, at det er vigtigt at kunne vise, at behandlingsteknologierne fungerer effektivt i praksis. Hvis det lykkes, kan danske virksomheder, som har udviklet nye teknologier, endvidere få konkurrencefordelen ved at være først på markedet. Ligeledes vil regeringen generelt søge at påvirke den internationale miljøpolitik, så den understøtter en højere miljømæssig kvalitet i affaldsbehandlingen. Herudover vil der i samarbejde med Danmarks Eksportråd blive gennemført struktureret eksportfremme og konkrete eksportfremstød af danske teknologier.

 



Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.