Regeringsudspil om Den nye affaldssektor – 6. Økonomiske konsekvenser

Regeringsudspil om Den nye affaldssektor

6. Økonomiske konsekvenser

Udspillets initiativer til en ny organisering af affaldssektoren vil betyde besparelser for virksomheder, borgere og kommuner, mens forslaget er forbundet med nye omkostninger for staten. Det er vanskeligt at vurdere de konkrete økonomiske konsekvenser ved initiativerne, da de endnu ikke er nøje beskrevet.

Virksomhederne skønnes at få væsentlige lettelser i størrelsesordenen ca. 150 og 400 mio. kr. om året. Skønnet er forbundet med store usikkerheder. Størstedelen af besparelserne skyldes de initiativer der er beskrevet i kapitel 3 om administrativ forenkling, og i særdeleshed at indberetning af affaldsdata standardiseres i den nye affaldsdatamodel. Virksomhedernes byrder vil også lettes ved, at affaldsregler og regulativer harmoniseres; at virksomhederne får adgang til genbrugspladserne, og at virksomhederne får frit valg af anlæg til genanvendelse. Virksomhederne forventes endvidere at opleve lavere priser som følge af større konkurrence mellem genanvendelsesanlæg og effektiviseringen af deponeringsområdet. Til gengæld foreslås det, at virksomhederne bidrager til finansieringen af genbrugspladserne som følge af den udvidede adgang. Det vurderes, at de administrative lettelser vil komme de fleste brancher til gode.

Kommunerne skønnes samlet set at opleve besparelser på mellem 22 og 65 mio. kr. om året. Besparelserne skyldes specielt initiativerne beskrevet i kapitel 2 og 3 om mere marked på genanvendelsesområdet og administrativ forenkling. Det bemærkes, at de omkostninger, hvor besparelserne opnås, er gebyrfinansierede i dag. En række opgaver bortfalder for genanvendeligt erhvervsaffald; udformningen af nye affaldsregulativer forenkles; indberetningen af affaldsdata forenkles og driften af kommunale deponier effektiviseres. Kommunerne får ændrede opgaver med tilsyn af indsamlere af genanvendeligt erhvervsaffald og til indberetning af data til et centralt register, som begge er gebyrfinansierede områder i dag. Kommunerne kan endvidere opleve en periodemæssig stigning i antallet af henvendelser fra virksomheder.

Staten får samlet set flere opgaver ved en ny organisering af affaldssektoren. Disse opgaver medfører både omkostninger til etablering og drift. Statens etableringsomkostninger skønnes til ca. 30 - 52 mio. kr., mens de årlige driftsudgifter er vurderet til at ligge i intervallet mellem 12 og 20 mio. kr. Etableringsomkostningerne skal dække etablering af en ny affaldsdatamodel, at der opstilles centrale behandlingskrav for genanvendeligt erhvervsaffald og oprettelsen af et centralt register over transportører og indsamlere. Driftsomkostningerne går til drift af register over genanvendelsesanlæg, indsamlere og transportører samt drift af affaldsdatamodel og Affaldssekretariatet. Sidstnævnte skal blandt andet sikre, at driften af deponierne effektiviseres. Statens udgifter finansieres dels ved allerede afsatte bevillinger på finanslovens (virksomhedsordningen samt bevilling til fremme af miljøeffektiv energi) samt omlægning af gebyrerne for de gebyrfinansierede opgaver, som staten overtager fra kommunerne.

Husholdningerne vil med de initiativer, der er beskrevet i idéoplægget, opleve lavere priser på deponering og forbrænding, da mere effektive anlæg vil komme husholdningerne til gode. Det vurderes, at besparelsen er mellem 41 – 53 mio. kr. om året, hvilket svarer til mellem 20 og 25 kr. pr. husstand. Husholdningerne påvirkes ikke nævneværdigt af idéoplæggets yderligere initiativer.