Miljøprojekt, 1140 – REACH til søs

Projektets resultater er opnået på tværs af de fire aktiviteter, og derfor er de gennemgået med udgangspunkt i de emner, der har været behandlet i projektet. Gennemgangen indledes dog med en kort introduktion til Søfartens Arbejdsmiljøråds værktøjer.

2.1 Søfartens Arbejdsmiljøråds værktøjer

Søfartens Kemikaliedatabase er en database for de produkter, som danske rederier anvender om bord på skibene. Der er adgang til databasen via internettet.

Det primære formål med Kemikaliedatabasen er, at skibene kan udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for de kemiske stoffer og produkter, der aktuelt anvendes på skibet. Skibene vil således få en kopi af Kemikaliedatabasen samt programmel til udarbejdelsen af APB-erne. Dette programmel benævnes herefter med ”Arbejdsmiljø til Søs”.

Der er adgang til Kemikaliedatabasen for både leverandører og de rederier, der har tilmeldt sig databasen. Rederierne kan til- og afmelde produkter til Kemikaliedatabasen og leverandørerne kan indsende rettelser samt vedhæfte elektroniske sikkerhedsdatablade til egne produkter.

I den nuværende version af Kemikaliedatabasen på nettet er der ingen oplysninger om indhold af enkeltstoffer. Den næste version, som forventes frigivet i meget nær fremtid, vil indeholde oplysninger om indholdsstoffer jf. de oplysninger, der opgives under pkt. 2 i sikkerhedsdatabladet. Analysen af Kemikaliedatabasen i REACH sammenhæng blev foretaget for den fremtidige version af databasen.

2.2 Informationsspredning

Ved de to informationsmøder, der blev holdt i projektet, var der i alt repræsenteret 14 rederier og 4 leverandører.

På Informationsmøde 1 ”REACH går ombord” blev projektet ”REACH til søs” præsenteret, herunder formål, indhold i projektet samt forventede resultater. REACH blev gennemgået i hovedtræk med fokus på downstream user situationen (se 2.3.1) og mulige konsekvenser af REACH for rederierne. En case til beskrivelse af krav til rederierne som brugere af kemiske stoffer og produkter blev gennemgået. Den valgte case blev brugt til at beskrive den nødvendige kommunikation mellem rederier og leverandører, og der blev givet eksempel på anvendelse af kemikaliedatabasen som REACH værktøj.

På mødet var der generel interesse for at benytte Søfartens kemikaliedatabase til håndtering af REACH kravene til rederierne som brugere af kemiske stoffer og produkter. Der blev stillet spørgsmål omkring arbejdspladsbrugsanvisningernes rolle i forhold til eksponeringsscenarierne, og om der stadig vil stilles krav om dem efter REACH^[1]. Samtidig blev der vist interesse for, om leverandørerne ville opfylde de krav REACH stiller til dem, og for hvordan de ville gøre det. Leverandørerne oplyste, at de var i en forberedelsesfase til REACH, og at det også for dem var en udviklingsfase, hvor resultatet ikke var kendt endnu.

På Informationsmøde 2 ”REACH står til søs” blev resultaterne af projektet præsenteret, herunder hvad det betyder for rederierne at være importører af kemiske stoffer og produkter under REACH, mulighed for anvendelse af kemikaliedatabasen til udarbejdelse af generiske brugsscenarier og mulighed for at anvende databasen som kommunikationsværktøj. Anbefalingerne fremsat på baggrund af resultatet af projektet blev præsenteret og debatteret.

På Informationsmøde 2 præsenterede Tage Ib Nielsen, APM som repræsentant fra rederierne konsekvenser af REACH for rederierne på kort og på lang sigt. Han fremhævede bl.a. det tætte samarbejde mellem leverandører af kemiske stoffer og produkter og rederierne som slutbrugere, som REACH lægger op til. Som repræsentant fra leverandørerne præsenterede Claus Ankjærgaard Hempels forberedelse til REACH, som for dem var som en stor elefant, der skulle fortæres i mindre bidder. Placeret midt i varekæden har Hempel mange aktiviteter i gang både op og ned i varekæden. Hempel har valgt i første omgang at fokusere forberedelsen på stoffer og produkter, de importerer fra ikke EU-lande. Senere vil Hempel rette forberedelsen mod brugerne.

Punkter, der blev taget op og diskuteret ved mødet, var bl.a. problemstillinger omkring brændstof, som ikke for tiden bliver registreret i kemikaliedatabasen, og identiteten af stoffer heri. Det blev foreslået, at der registreres et udvalg af de mest anvendte fuel-typer i kemikaliedatabasen. Det blev kort diskuteret at eksponeringsscenarierne ikke direkte indeholder krav til indretning af arbejdspladsen, som der kan stilles krav til under lovgivningen omkring arbejde med kemiske agenser (Bekendtgørelse 292 af 26. april 2001).

Rederierne udtrykte ønske om, at leverandørerne skulle overvåge rederiernes import udfra deres kendskab til præcist indhold og CAS numre på de kemiske stoffer, som sælges. Problemet kan være, at den umiddelbare leverandør ofte ikke kender sammensætningen af de produkter, han leverer. Samtidig kan rederierne have flere leverandører af samme kemiske stof.

Vedrørende rederiernes mulige rolle som importør blev der spurgt, hvordan det forholder sig under REACH, hvis et skib under dansk flag sejler på værft udenfor EU og bliver malet. Er der så krav om, at malingen skal registreres under REACH? Problemstillingen var ikke umiddelbart til at svare på.

Der blev udtrykt ønsker om at synliggøre produkter med indhold af særligt farlige stoffer i kemikaliedatabasen med henblik på at undersøge konsekvenserne af REACH, f.eks. substitution el. planlægning af risiko minimering.

En kortfattet præsentation af resultater og anbefalinger samt et link til rapporten vil desuden være tilgængelige fra Søfartens Arbejdsmiljøråds hjemmeside (www.seahealth.dk).

På baggrund af resultaterne og anbefalingerne givet i projektet er der udarbejdet et udkast til en artikel til Søfartens Arbejdsmiljøråds blad ”SøSikker”. Denne er vedlagt i udkast i bilag D.

Udover informationsspredningen, nævnt ovenfor, blev projektet ”REACH til søs” præsenteret ved konference om Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, 24-25. august 2006 på Hotel Nyborg Strand.

2.3 Mulige konsekvenser af REACH for rederierne

Rederiernes rolle under REACH er primært brugere af kemiske stoffer og produkter, såkaldte downstream users. Rederierne har også i særlige tilfælde rollen som importør af kemiske stoffer eller produkter til EU.

2.3.1 Rederier som Downstream user

Søfartens rolle under REACH er bruger af kemiske stoffer i erhvervsmæssig sammenhæng – en såkaldt Downstream user. Søfarten videregiver ikke de kemiske stoffer og er derfor sidste led i varekæden inden en egentlig bortskaffelsesfase. Som bruger af kemiske stoffer og produkter under REACH er redernes forpligtigelser at overholde eksponeringsscenarier, der bliver kommunikeret via sikkerhedsdatabladene. Samtidig har rederierne ret til at gøre leverandøren bekendt med deres brug af stofferne, således at det eksponeringsscenarium, der skal udarbejdes for stoffet og kommunikeres videre, også dækker rederiernes brug. Hvis brugen ikke er dækket i et eksponeringsscenarium, der er kommunikeret til rederierne, eller brugen af stoffet er uden for de betingelser, der er beskrevet heri, skal rederierne selv foretage en kemisk sikkerhedsvurdering for rederiernes eget brug samt stoffets brug længere nede i varekæden inklusive bortskaffelsen.

2.3.2 Rederier som importør

Idet skibene ikke er fast lokaliseret men sejler rundt mellem de forskellige lande og kontinenter, indkøbes der ofte varer til brug på skibene uden for EU. Ved køb uden for EU af stoffer, der ikke er registreret under europæisk lovgivning, kan rederierne i REACH-sammenhæng få status som importør.

Import af varer fra ikke-EU lande sker, når varerne fysisk flyttes over grænsen til EU, mens importøren er den, som ejer stoffet, når varerne flyttes over grænsen.

Der ses her bort fra stoffer, der er under transport, det vil sige stoffer, der transporteres som last, idet disse er fritaget fra REACH forordningen.

Skibe under dansk flag betragtes som dansk territorium, uanset hvor skibene befinder sig. Arbejdet med kemiske stoffer skal derfor opfylde dansk lovgivning samt de regler for arbejde med kemiske stoffer, som vedtages af Søfartsstyrelsen. Når varer, der skal anvendes om bord, tages om bord i et skib under dansk flag fra ikke-EU lande, bliver leveringen betragtet som en import til EU. Hvis varerne kommer fra EU og evt. allerede er registreret i EU, vil der være tale om en re-import til EU.

Ved import til EU af et kemisk stof i en mængde på et ton eller mere pr. år (over et kalenderår) er importørens forpligtigelse under REACH at foretage registrering af det kemiske stof og at levere nødvendig dokumentation for sikker brug af stoffet. Registrering af stoffer kan udløse krav om udarbejdelse af kemikaliesikkerhedsrapport og udarbejdelse af eksponeringsscenarier (tonnage over 10 tons/år for stoffer, der er klassificeringspligtige). Ved import af godkendelsespligtige stoffer^[2] er det importørens forpligtigelse at søge om godkendelse til alle brug af stoffet, som importøren vælger at støtte. Her er der er ingen tonnagegrænse, så ved import af selv små mængder godkendelsespligtige stoffer, skal der søges om godkendelse til brugen af disse stoffer.

Hvis rederierne tager varer ombord fra ikke-EU lande, er det nødvendigt at føre en oversigt over importerede stoffer og mængder på enkeltstofniveau for at vide, hvornår grænsen for registrering på 1 ton om året nærmer sig. Dette betyder, at rederierne skal have de præcise sammensætninger af produkter, som indkøbes. I de fleste tilfælde vil et sikkerhedsdatablad ikke være tilstrækkeligt, idet oplysninger her ikke er præcise nok, og i de fleste tilfælde er det kun stoffer, der er klassificeret, som er angivet. Den fulde information kan kun fås ved henvendelse til leverandøren. For at få kendskab til import af godkendelsespligtige stoffer skal det undersøges om, de importerede stoffer optræder på listen over godkendelsespligtige stoffer. Denne liste forventes at blive offentliggjort to år efter REACH er trådt i kraft og vil løbende blive opdateret.

Importtonnagen er den samlede mængde af et kemisk stof, som importeres pr. importør regnet som juridisk enhed. Ifølge Søfartsstyrelsen er det rederiet og ikke hvert enkelt skib, der er den juridiske enhed. Ordlyden ”rederen eller i hans sted skibsføreren” anvendes juridisk. I Lov om sikkerhed til søs står, at rederen skal sikre, at skibsføreren har mulighed for at opfylde forpligtigelser, der påhviler denne. Ifølge Søfartsstyrelsen tolkes dette som, at det er rederiet, der er den juridiske enhed.

Når varer, der er produceret udenfor EU, tages om bord i et skib under dansk flag, er der tale om import til EU, og rederen får status som importør.

Når et kemisk stof importeres fra et ikke-EU land i en mængde på et ton eller mere pr. kalenderår.

Ved import fra et ikke-EU land af et kemisk stof, der optræder på listen over godkendelsespligtige stoffer.

2.3.3 Importør af brændstof

Under diskussionen af rederier som importør blev der på informationsmødet stillet spørgsmål ved, om rederierne kommer til at stå som importør, når de bunkrer brændstof til eget forbrug i havne uden for EU. Rederiernes situation er, at de bunkrer brændstof til skibet flere steder rundt omkring i verden - det drejer sig om mange tons og brændstoffet kan have forskellige sammensætninger.

Under REACH er brændstof undtaget fra godkendelsesordningen, men der er krav om, at stofferne i brændstof registreres.

På baggrund af Søfartsstyrelsens tolkning af, hvornår rederierne er importør, vil rederier få status som importør af brændstof og forpligtigelserne tilfalder hermed rederierne, hvis tonnagen på 1 ton per år af stofferne i brændstoffet overskrides. Idet det må forventes, at det er store mængder, der bunkres, kan det blive aktuelt at rederierne får forpligtigelse til at registrere stofferne i brændstoffet.

I dag bliver der taget højde for variationen i brændstofsammensætningen ved, at der udarbejdes et generisk sikkerhedsdatablad med specifikation på, hvad brændstoffet må indeholde. Målinger ud fra ISO standarder sikrer, at brændstoffet ligger inden for sikkerhedsdatabladet.

Rederiforeningen har sendt spørgsmål omkring denne problemstilling til EU-kommissionen og venter svar. Nedenstående muligheder er baseret på Miljøstyrelsens svar på, hvilke muligheder rederierne har som importør af brændstof.

Idet det er registranterne selv, der definerer deres stof, er det muligt at lave en generisk registrering svarende til de generiske sikkerhedsdatablade, så længe man kan godtgøre, at faren ved stoffet er tilstrækkeligt beskrevet og risikoen er tilstrækkelig kontrolleret. Der er altså ikke krav om, at man registrerer enkeltkomponenterne i brændstoffet, hvis man kan godtgøre, at brændstoffets sammensætning ligger indenfor et bestemt interval. Endvidere er det tilladt at udføre kemikaliesikkerhedsrapporter for grupper af stoffer.

Der vil være mulighed for, at rederierne kan danne et konsortium til fælles og generisk registrering af brændstof.

Der kan være muligheder for at fravige datakravene med henvisning til lav eksponering, da hovedparten af stoffet brændes af. Dog skal der her tages forbehold for eksponering af sømændene f.eks. ved bunkring og eksponering til miljøet ved udslip fra tanke til miljøet.

2.4 Kemikaliedatabasen i REACH sammenhæng

2.4.1 Analyse af Kemikaliedatabasen i REACH sammenhæng

For et udpluk af databasens produkter^[3] , blev der foretaget en gennemgang af databasens stofoplysninger for at vurdere muligheden for at udpege de produkter, der

ECB’s liste over HPVC- og LPVC-stoffer (http://ecb.jrc.it/esis/) blev anvendt ved disse vurderinger.

Følgende stofgrupper er ikke inkluderet i analysen: pesticider, biocider, polymerer (detergenter blev i denne sammenhæng ikke betragtet som polymerer).

En oversigt over resultaterne af denne analyse kan ses i nedenstående tabel. Det fremgår heraf, at en lang række af de produkter, som rederierne anvender, vil kræve et eksponeringsscenarium, ligesom en del produkter indeholder potentielt godkendelsespligtige stoffer. Derudover er der en række produkter, som indeholder stoffer med en lav tonnage (< 1 ton) og derfor muligvis ikke vil blive registreringspligtige.

Konklusionen er, at Kemikaliedatabasen indeholder mange værdifulde oplysninger til en REACH-analyse og kortlægning af produktsortimentet.

2.5 Eksponerings- og brugsscenarier

Eksponeringsscenarier (ES) for alle identificerede anvendelser skal udarbejdes for et farligt stof ved en tonnage over 10 tons/år/registrant. Ved et farligt stof forstås i denne sammenhæng et stof, der skal klassificeres efter reglerne i bekendtgørelsen om klassificering, mærkning og emballering eller opfylder kriterierne for at være et PBT eller vPvB stof. Et eksponeringsscenarium er en beskrivelse af, hvorledes et kemisk stof kan anvendes sikkert inklusive en beskrivelse af de nødvendige risikoreducerende tiltag (f.eks. handsker, udsugning, briller).

For at en registrant kan udarbejde et eksponeringsscenarium er det nødvendigt at kende til, hvorledes stoffet anvendes, f.eks. noget omkring mængder, frekvens. Formidling af denne anvendelse fra brugeren af stoffet til registranten kan foretages ved brug af et mere eller mindre enkelt brugsscenarium.

På det første møde i Arbejdsgruppe 1 blev der vist interesse for at undersøge mulighederne for at udarbejde generiske brugsscenarier ved hjælp af Kemikaliedatabasen og anvende Kemikaliedatabasen som kommunikationsværktøj. Brugsscenarierne skal således i REACH udarbejdes af brugeren og kommunikeres opad i forsyningskæden, så registranten kan udarbejde et eksponeringsscenarium, der omfatter det pågældende brug.

- Oprettelsen af brugsscenarier kan ske i et fælles format med checkboxe/drop-down lister

- Opstilling af en række parametre – rederierne krydser af – leverandører udarbejder og opdaterer databasen (med sikkerhedsdatablad inkl. eksponeringsscenarium (ES)).

Muligheden for at opsætte en generisk skabelon og heri beskrive brugen/brugsscenariet på baggrund af foreliggende oplysninger blev undersøgt i et par udvalgte eksempler (cases). Undersøgelsen havde også det formål at analysere, hvorvidt de nødvendige informationer allerede er tilgængelige i Kemikaliedatabasen og ”Arbejdsmiljø til Søs”.

Til undersøgelsen blev der udvalgt i alt syv produkter repræsenterende leverandører og rederier, der var med i arbejdsgruppen. Sikkerhedsdatablade (SDS), produktdatablade (PDS), og arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) blev indsamlet. Mht. beskrivelse af brugen af de udvalgte produkter blev der stillet supplerende spørgsmål til rederierne af DHI.

Datagrundlaget, som blev leveret fra rederierne til DHI, blev systematisk gennemgået efter nedenstående skabelon, hvori der er angivet eksempel på oplysninger samt hvor data primært blev fundet i det foreliggende materiale.

Resultatet viste, at de oplysninger, der skal bruges til opsætning af et brugsscenarium kan findes i sikkerhedsdatabladet for: Generelle produktoplysninger, værnemidler og affaldshåndtering, mens oplysninger om selve brugen f.eks. varighed og frekvens var oplysninger, som primært blev indhentet ved de supplerende spørgsmål. Det vil sige, at de tilgængelige SDS i alle tilfælde ikke er tilstrækkelige som grundlag for opstilling af brugsscenarier.

Der var i arbejdsgruppen enighed om at tage udgangspunkt i de produktgrupper, der i dag eksisterer i Kemikaliedatabasen f.eks. trykflasker, smøreolier, hydraulikolie m.m. til gruppering af brugsscenarierne.

Selve brugen, som brugsscenariet skal udarbejdes for, beskrives som en aktivitet, f.eks. svejsning, tilsætning i kølesystem. Når et produkt oprettes i Kemikaliedatabasen lægges en kort beskrivelse af brugen ind under fanebladet ”Produktanvendelse”. Det foreslås, at denne beskrivelse bruges til at identificere og beskrive mulige aktiviteter.

Oprettelsen af brugsscenarier kan ske efter ovenstående skabelon, hvori der kan lægges checkbokse eller drop-down lister med valgmuligheder, der beskriver de enkelte punkter i brugsscenariet. Forud for det, er det nødvendigt at lave en analyse af hvilke valgmuligheder, der som minimum skal lægges ind.

2.6 Kommunikation

Det er nødvendigt at kommunikere brugsscenarier, eksponeringsscenarier samt APB’er mellem de forskellige aktører: leverandør, rederi, sikkerhedsansvarlige om bord på skibet, og de personer, der rent faktisk arbejder med det kemiske stof eller produkt.

En mulig REACH kommunikationsvej mellem rederier, skibe og leverandører er vist nedenfor.

Brugsscenarierne vil i de tilfælde, hvor de råvarer, som indgår i produktet, ikke er importeret fra et land udenfor EU, blive kommunikeret videre op i forsyningskæden til den registeringspligtige, d.v.s. stofproducenten eller stofimportøren.

Leverandøren oplyser rederierne om, hvilke produkter, der kræver et eksponeringsscenarium. Rederierne forespørger de skibe, der anvender de enkelte produkter, om den praktiske anvendelse – eventuelt i et skemaformat (uudfyldt brugsscenarium). Den sikkerhedsansvarlige om bord på skibet sørger for at melde tilbage til rederiet, der sørger for den videre formidling af brugsscenarierne til leverandøren. Leverandører udarbejder - på basis af brugsscenarierne - de nødvendige eksponeringsscenarier for de enkelte produkter (hvis muligt), og melder disse tilbage som bilag til SDS’erne til rederierne, der igen melder disse videre til de sikkerhedsansvarlige på skibene. Den sikkerhedsansvarlige sørger for, at betingelserne for sikker anvendelse, som er beskrevet i ES, via APB formidles ud til de personer, der rent faktisk arbejder med det kemiske stof eller produkt.

Det er vurderet, at Kemikaliedatabasen samt ”Arbejdsmiljø til Søs”, som er det værktøj, som skibene anvender ombord, ved få tilpasninger, kan forestå en stor del af den nødvendige kommunikation – se nedenstående figur.

Kommunikationen omkring brugsscenarier kan ske i en kommunikationsplatform under Kemikaliedatabasen:

1) I Kemikaliedatabasen afmærker leverandøren de produkter, der kræver et eksponeringsscenarium. Når et produkt har fået mærkning om, at der kræves et eksponeringsscenarium, sender Kemikaliedatabasen en e-mail til den ansvarlige i rederiet med angivelse af, at produktet kræver et brugsscenarium. I samme mail er vedhæftet et uudfyldt brugsscenarium (måske flere, hvis der er flere brugsmuligheder), som er valgt ud fra produktkategorien og som er hentet fra Kemikaliedatabasen.

2) Rederiet sender de(t) uudfyldte brugsscenarium(ier) ud til den sikkerhedsansvarlige på de skibe, som bruger produktet.

3) Den sikkerhedsansvarlige sender udfyldt(e) brugsscenarium(ier) tilbage til rederiet.

6) Leverandøren udarbejder eksponeringsscenarium(ier), som lægges ind i Kemikaliedatabasen som en del af sikkerhedsdatabladet.

8) SDS og de(t) vedhæftede eksponeringsscenarium(ier) samt de øvrige produktoplysninger i Kemikaliedatabasen kopieres på en CD, som sendes ud til skibene.

9) Den sikkerhedsansvarlige på skibene udarbejder - som nu - en APB ved brug af ”Arbejdsmiljø til Søs”, hvor betingelserne i eksponeringsscenariet også er indarbejdet (kræver tilpasning af ”Arbejdsmiljø til Søs”)

10) Leverandøren opdaterer løbende Kemikaliedatabasen, med oplysninger om hvorvidt produktet overholder REACH-kravene. Ved ændringer i REACH status på produktet (overholder/overholder ikke kravene) sender Kemikaliedatabasen samtidigt en e-mail til rederiet, som løbende skal forholde sig til, om produktet kan godkendes til brug på skibene.

Fodnoter

^[1] Der vil stadig være krav om arbejdspladsbrugsanvisninger efter REACH er trådt i kraft.

^[2] Godkendelsespligtige stoffer vil på et senere tidspunkt fremgå af Bilag IV i REACH (Fælles Holdning af 12. juni 2006). Stofgruppen udgøres især af en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer f.eks. kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske, hormonforstyrrende stoffer og stoffer, der kan have langtidseffekter i miljøet.

^[3] fundet ved at tage de produkter i databasen, hvor indholdsstofferne på udvalgstidspunktet var blevet specificeret i databasen

^[4] CMR_1-2-stoffer er stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategori 1 eller 2.

^[5] PBT er stoffer, der er persistente (langsomt nedbrydelige), bioakkumulerbare (kan ophobes i biologisk materiale) og toksiske i vandmiljøet

^[6] vPvB er stoffer, der er meget persistente og bioakkumulerbare i særlig grad

2 Resultater