| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Teknisk udvikling af chiller med CO2 som kølemiddel

7 Vurdering af markedsmæssigt potentiale

• 7.1 Benchmarking af CO₂ i forhold til HFC-chillere
• 7.2 Driftsøkonomiske konsekvensberegninger

7.1 Benchmarking af CO₂ i forhold til HFC-chillere

For opnå et retvisende billede af, hvorvidt CO₂ kan finde anvendelse som kølemiddel i energieffektive chillerprodukter, er der gennemført en sammenlignende analyse, som inkluderer producenternes oplysninger om energiforbruget for luftkølede HFC-chillerløsninger fra 5 forskellige producenter med variation i anvendte kompressorer og kølemidler.

Tabel 7.1: COP for luftkølede chillere, kapacitet 300 ± 20 kW

Sammenlignes COP-værdier i tabellen med den gule kurve ovenfor i figur 5.13 ses, at energiforbruget generelt i praksis er ca. 10-12% højere end beregnet ovenfor og tallene understøtter således, at det er muligt at lave en luftkølet chiller, hvor energiforbruget med CO₂ som kølemiddel er lavere end for de HFC løsninger, der findes på markedet i dag.

7.2 Driftsøkonomiske konsekvensberegninger

Det er naturligt at undersøge den praktiske betydning af forskellen i COP-værdi mellem CO₂ og en standard HFC-chiller på baggrund af ovenstående.

Der skal ved analysen skelnes mellem chillerdrift til proceskøling og til luftkonditionering.

I det følgende regnes med 5000 årlige driftstimer for et proceskøleanlæg, og for luftkonditionering anvendes udetemperaturer over 12°C som kriterium.

Ved temperaturer lavere end 12°C er der endvidere forudsat konstant COP-værdi, som følge af minimum kondensatortrykstyring, som normalt anvendes aht. anlæggets funktionalitet.

Nedenstående figur viser driftstimeomkostningen i DRY’s 8760 timer for 300 kW køling produceret hhv. på den optimerede CO₂-chiller, luftkølet HFC-chiller samt vandkølet CO₂-chiller.

På baggrund af time for time omkostninger vist i grafen kan de årlige driftsomkostninger for de respektive løsninger summes op.

Figur 7.1: Driftstimeomkostningen i DRY’s 8760 timer for 300 kW køling

Betragtes den årlige middel COP, vist i figur 7.2, fremgår at en optimeret luftkølet CO₂-chiller kan forventes at have ca. 15-20% lavere årligt energiforbrug end HFC-chilleren. Den vandkølede CO₂-chiller har højt energiforbrug pga. mange timer med høj temperatur ud af gaskøleren.

Figur 7.2: Årsmiddel COP for CO₂ løsninger samt HFC til proceskøling

For luftkonditionering, som vist i figur 7.3 er den relative forskel tydeligere, da det relative timeantal er større med høj udetemperatur. Den absolutte årlige driftsbesparelse er imidlertid kun omtrent 5000 kr/år^[10] ved 300 kW.

Figur 7.3: Relative årlige driftsomkostninger med CO₂ løsninger og HFC til luftkonditionering

Mere interessant ser det imidlertid ud, når de årlige driftsomkostninger sammenlignes for 300 kW proces køling. Ved en forudsat gennemsnitlig elafregning på 0,50 kr/kWh, og 300 kW i 5000 timer pr. år kan der opnås en besparelse med CO₂-chillere på ca. 20.000 kr/år.

Figur 7.4: Absolutte årlige driftsomkostninger med CO₂ løsninger og HFC til proces køling

Fodnoter

^[10] Ved en elpris på 0,50 kr/kWh

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2007, © Miljøstyrelsen.