|
Miljørigtig overfladebehandling af metaller og plast/strong> 2 Processer og brancher i Danmark
2.1 Processer og brancher i Danmark omfattet af BREF-dokumentetOverfladebehandling af metal og plast udføres i mange brancher og på mange forskellige typer produkter. Overfladebehandling udføres dels på specialvirksomheder som lønarbejde og dels på fremstillingsvirksomheder, der overfladebehandler egne produkter. Der kan være flere formål med overfladebehandling af metaller. De vigtigste er:
Pålægning af metaller på plast anvendes i stigende omfang i dag, og det kan have flere formål:
Blandt de vigtigste områder og produkter for overfladebehandling kan nævnes:
Der findes mange forskellige processer til overfladebehandling, hvoraf de væsentligste i Danmark er medtaget i tabel 2.1. Tabellen er mere omfattende end tabel 1.1 i BREF-dokumentet. Det skyldes, at BREF-dokumentet kun nævner nogle udvalgte hovedprocesser. I BREF-dokumentet kapitel 2 er der faktisk nævnt betydelig flere processer end i tabel 1.1. Man kan mere generelt sige, at BREF-dokumentet gælder for alle processer med kemisk og elektrolytisk overfladebehandling af metal og plast. Det skal nævnes, at forbehandling til maling (affedtning, bejdsning, phosphatering, chromatering, o.l.) hører ind under dette BREF-dokument, mens selve malings- og lakeringsprocessen hører under "BREF-document for Surface Treatment Using Solvents". Varmforzinkning er en meget almindelig proces i Danmark, men den hører ikke hjemme i dette BREF-dokument. Processen er omfattet af "BREF-document on Best Available Techniques in the Ferrous Metals Processing Industry". I tabel 2.1 er produktionsomfanget i Danmark estimeret tillige med antal virksomheder, der udfører de pågældende processer. De estimerede værdier er baseret på en opdatering af tilsvarende oplysninger fra 1996 i forbindelse med udarbejdelse af Miljøprojekt 55, 2000 "Central oparbejdning af galvanisk affald". Oplysningerne er fremkommet gennem kontakt til en række udvalgte store virksomheder inden for de enkelte områder samt udvalgte kemikalieleverandører med speciale i de pågældende processer. Endvidere er der hentet oplysninger fra miljøprojekt 738, 2002 "Massestrømsanalyser af chrom og chromforbindelser", fra Miljøprojekt 1052, 2006 "Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancher" samt fra baggrundsmateriale fra andre projekter i Miljøstyrelsens regi. Mange virksomheder udfører flere af de nævnte processer i tabel 2.1, og derfor er antallet af virksomheder snarere 600-700 end de ca. 850 virksomheder, der er estimeret i tabel 2.1. Til gengæld er mange af disse virksomheder så små, at de ikke er omfattet af IPPC direktivet., som kun gælder for virksomheder med mere end 30 m³ badvolumen (excl. volumen af skyllekar). Et meget groft skøn er, at højst 200-300 virksomheder er omfattet af dette punkt i IPPC direktivet. Tendensen har de senere år været, at mange virksomheder med overfladebehandling er lukket, primært som følge af stigende konkurrence fra udlandet og den globale udvikling, hvor også danske firmaer er flyttet til Kina. I 80'erne og 90'erne var de øgede udgifter til miljøforanstaltninger med til at sanere branchen og lukke flere små virksomheder. Det er normalt forholdsvis dyrere at etablere miljøforbedringer på en lille virksomhed end på en stor virksomhed, og derfor har mange små virksomheder måttet lukke eller fusionere. Mange virksomheder outsourcer i dag en del af produktionen til Østeuropa eller Asien, hvor overfladebehandling kan udføres noget billigere på grund af den billige arbejdskraft.
Tabel 2.1: Oversigt over de vigtigste overfaldebehandlingsprocesser i Danmark omfattet af BREF-dokument for overfladebehandling. Selv om BREF-dokumentet primært er udarbejdet for de virksomheder, der er omfattet af IPPC direktivet, kan mange gode BAT-løsninger også implementeres på de mindre virksomheder, der ikke falder ind under IPPC-direktivet. Mange danske virksomheder har faktisk allerede indført adskillige af de publicerede BAT-løsninger, men BREF-dokumentet indeholder også flere nyheder, som med stor fordel vil kunne implementeres på en række danske virksomheder. Tabel 2.1 indeholder overvejende de såkaldte hovedprocesser. Der findes dog flere forbehandlingsprocesser så som affedtning, deoxidering, ætsning, konditionering og dekapering, der anvendes i stort omfang til forbehandling før hovedprocessen. Der anvendes også nogle specialprocesser, som ikke er medtaget i skemaet, fordi de anvendes i meget begrænset omfang. De indgår dog stadigvæk i kategorien kemisk og elektrolytisk overfladebehandling, som dækkes af dette BREF-dokument. Processerne foregår overvejende i automatiske proceslinier, hvor emnerne hænges op på stativer og flyttes fra det ene proceskar til det andet af en transportør (kran) - som regel med skylning i vand mellem to processer. Småemner til elektrolytisk overfladebehandling anbringes ofte i tromler i stedet for på stativer. Pladeformede emner (printkort og plader) til ætsning transporteres ofte på transportbånd, hvor emnerne påsprøjtes kemikalier og skyllevand. Emner til forbehandling før maling og lakering behandles ofte ved en sprøjteproces, idet emnerne transporteres på køreskinner i en tunnel, mens kemikalier og vand påsprøjtes, når emnerne passerer de pågældende sprøjtezonerne. Endelig foretages overfladebehandling af endeløse bånd (coils) i et vist omfang enten ved dypning eller påsprøjtning af kemikalier. Processen har dog begrænset udbredelse i Danmark. Ifølge tabel 2.1 foretages der årlig overfladebehandling af ca. 60 mill. m² emneoverflade, hvilket giver anledning til et betydeligt forbrug af kemikalier, vand og energi. Der udledes formentlig ca. 3 mill. m³ skyllevand ved disse processer indeholdende tungmetaller, overfladeaktive stoffer, olie og salte. Der genereres en del affald i form af spildevandsslam og kasserede kemikalieopløsninger. Der emitteres endvidere en del farlige stoffer til atmosfæren i form af syredampe og aerosoler med farlige kemikalier. Der er endvidere gennem årene sket udslip og spild af kemikalieopløsninger til jorden, så mange af virksomhederne i dag ligger på forurenede grunde. Alle disse forhold er berørt i BREF-dokumentet, hvor der er givet mange gode anvisninger på, hvordan man kan minimere den fremtidige forurening samt ressourceforbruget 2.2 Processer som ikke anvendes i DanmarkProcesserne i tabel 2.1 er alle almindelige i Danmark bort set fra cadmiering. Selv om cadmiering ikke er direkte forbudt, så kræver det særlig tilladelse at udføre. Så vidt vides foretages der ikke i øjeblikket cadmiering på danske virksomheder. I BREF-dokumentet kapitel 2 er de fleste typer af forbehandlingsbade, procesbade og efterbehandlingsbade nævnt. I princippet anvendes de alle i Danmark, selv om de ikke fremgår af tabel 2.1. Vi kan derfor konkludere, at alle processer i dette BREF-dokument i princippet er relevante for danske forhold.
|