EU Emission Trading System og konsekvenser for dansk luftfart

7 Konklusion

Med de usikkerheder, der nu engang vil være i denne type beregninger, kan det konkluderes, at de økonomiske konsekvenser for dansk luftfart af indførelse af et kvotesystem i EU vil afhænge af muligheder for at overvælte kvoteomkostningerne på forbrugerne og af andelen af gratiskvoter. For et kvotesystem for ruter internt i EU ligger break-even punktet på 70 % gratiskvoter og for et system, der yderligere omfatter ruter til lande uden for EU, ligger break-even punktet på 60 %.

Det er beregnet, at indførelse af CO2-kvoter vil medføre et tab på for luftfartselskaberne på 130 - 180 mio. DKK per år, afhængigt af den geografiske dækning af systemet. Ved en andel gratiskvoter på 50 % er der beregnet et tab for dansk luftfart på 30 - 40 mio. DKK per år,

Tabet vendes til en gevinst ved ovennævnte break-even punkter for andelen af gratiskvoter på henholdsvis 60 % og 70 %, og hvis alle kvoter tildeles som gratiskvoter er der beregnet en gevinst på ca. 55 mio. DKK per år for systemet for ruter internt i EU og ca. 120 mio. DKK for systemet med ruter til/fra EU.

I samfundsøkonomisk sammenhæng vil omkostningerne for forbrugere og evt. selskaberne blive modsvaret af reduktion af CO2 emissionerne i EU. Det ligger uden for denne opgaves rammer at belyse dette nærmere.

Med hensyn til konsekvenser for forbrugerne er det skønsmæssigt vurderet, at kvoteomkostningerne vil udgøre i størrelsesordenen 1-4 % af marginalomkostningerne. Prisstigninger, dvs. den del af kvoteomkostningerne som forbrugerne må betale, skønnes maksimalt at udgøre omkring 2 % af billetprisen, og ændringer i passagertallet er tilsvarende vurderet at være af mindre størrelse, maksimalt op til 3 %.

 



Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.