Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

5 Resultat af udpegningen

5.1 De udpegede grundvandsforekomster

Grundvandsforekomsterne i hele landet er revideret. I dette afsnit præsenteres resultaterne overordnet i tabel-form. I Bilag 5 findes flere detaljer i tabeller samt kort, der viser den horisontale udbredelse af de reviderede forekomster.

Som beskrevet er de opdelt i 3 hovedtyper: Terrænnære, regionale og dybe forekomster. De terrænnære forekomster findes kun i ét lag, hvorimod de regionale og dybe forekomster kan forekomme i flere lag over hinanden.

Den oprindelige fordeling af forekomster er beskrevet i /2/. Det samlede antal på 1911 forekomster er reduceret betragteligt og der er nu udpeget 385 forekomster for hele landet. Fordelingen af de nye grundvandsforekomster fremgår af Tabel 5.

Tabel 5: Antal og fordeling af de reviderede grundvandsforekomster

ID Hovedopland Antal deloplande Antal terrænnære forekomster Antal regionale forekomster Antal dybe forekomster Samlet antal  forekomster
I.1 Nordjylland 4 5 6 2 13
I.2 Limfjorden 22 6 27 16 49
I.3 Mariager Fjord 2 1 2 1 4
I.4 Nissum Fjord 4 3 8 1 12
I.5 Randers Fjord 7 3 15 11 29
I.6 Djursland 4 3 8 4 15
I.7 Århus Bugt 4 1 8 2 11
I.8 Ringkøbing Fjord 12 5 25 3 33
I.9 Horsens Fjord 3 1 4 3 8
I.10 Vadehavet 11 12 20 4 36
I.11 Lillebælt Jylland 11 2 14 6 22
I.12 Lillebælt Fyn 2 1 9 0 10
I.13 Odense Fjord 4 1 11 1 13
I.14 Storebælt 1 1 3 0 4
I.15 Det Sydfynske Øhav 5 1 15 0 16
II.1 Kalundborg 4 1 3 3 7
II.2 Roskilde Fjord 8 1 12 5 18
II.3 Øresund 3 1 4 2 7
II.4 Køge Bugt 4 1 5 1 7
II.5 Smålandsfarvandet 10 1 18 10 29
II.6 Østersøen 10 1 22 8 31
III.1 Bornholm 1 1 4 0 5
IV.1 Kruså/Vidå 1 2 3 1 6
  Samlet antal 137 55 246 84 385

Der er i alt udpeget 55 terrænnære grundvandsforekomster. I de fleste hovedoplande findes blot én terrænnær grundvandsforekomst, som i realiteten er en række små spredte forekomster, der er samlet.

I det nordlige og vestlige Jylland er der anvendt landskabselementer og vandløbsoplande til afgrænsning, så der kan være mere end én terrænnær grundvandsforekomst pr. hovedopland; helt op til 12 inden for oplandet til Vadehavet.

Det største antal grundvandsforekomster er de regionale, som er udgangspunktet for størstedelen af vandindvindingen i dag, og som ofte forekommer i flere niveauer. Inddelingen af forekomsterne efter deloplande er dog den primære årsag til at antallet er væsentligt større end for terrænnære og dybe grundvandsforekomster.

Dybe grundvandsforekomster er udpeget i de fleste oplande, og er i vid udstrækning identiske med tidligere udpegede dybe grundvandsforekomster. Her er forekomsterne blot sat sammen over amtsgrænserne og samlet henholdsvis opdelt efter hovedoplandenes afgrænsning.

5.2 Anbefalinger

De terrænnære forekomster på Fyn, Sjælland og øerne afgrænses af hoved-oplandene. Det skyldes tilstedeværelsen af mange små spredte forekomster, der ved en finere opdeling ville resultere i et stort antal forekomster. Det vil dog være muligt at reducere arealet af disse ved at foretage en detaljeret sammenstilling af tykkelseskortet af det terrænnære sand med de oprindelige lokale/sekundære grundvandsforekomster. Herved vil store områder af hovedoplandene kunne udelades grundet manglende forekomster af sand,

For de fremtidige medarbejder der skal benytte de reviderede forekomster vil det være en fordel med en kryds-reference tabel, der korrelerer de gamle grundvandsforekomster med de nye. I langt de fleste tilfælde er de gamle grundvandsforekomster indeholdt i det gamle. De nye forekomster er generelt større og består derfor ofte af en gruppering af de gamle forekomster.

Der er ikke krav fra EU om at beskrive grundvandsforekomster i tre dimensioner. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke lavet kort der beskriver de øvre og nedre laggrænser for grundvandsforekomsterne. Laggrænserne vil dog være nyttig viden i det fremtidige arbejde med grundvandsforekomster hvorfor det anbefales at bearbejde det benyttede datamateriale, så laggrænser beskrives. For Fyn, Sjælland og øerne kan laggrænserne allerede nu fastlægges via NOVANA-modellen. Eventuelt kan laggrænserne korreleres med andre regionale modeller, der er mere detaljerede. Ud fra laggrænserne kan der beregnes tykkelseskort, der skulle stemme overens med de reviderede grundvandsforekomster.

Det anbefales at foretage en revision af grundvandsforekomsterne, når der er opstillet NOVANA modeller for hele landet. Den reviderede udpegning i Jylland er baseret på en sammenstilling af mange data, og der er adskillige ”huller”, hvor datamængderne enten ikke har været til rådighed eller data ikke har kunnet korreleres. Disse problemer håndteres i NOVANA, som desværre først bliver færdig med en model for Jylland i løbet af 2007.

I den nuværende udpegning er der ikke foretaget yderligere opdeling af grundvandsforekomster begrundet i kendskab til større, væsentlige forureningskilder og eksisterende større grundvandsforureninger. Det skyldes at det ikke har været muligt at indhente data der afgrænser de relevante grundvandsforureninger. Det anbefales at en sådan opdeling foretages i de relevante Miljøcentre, der har det nødvendige lokale kendskab.

Endelig anbefales det, at overleveringen af de reviderede grundvandsforekomster til de relevante myndigheder følges op af en detaljeret gennemgang af udpegningen. Det vil med fordel kunne gøres i mindre grupper, der har samme lokale interesse område. Det er yderst vigtigt for det fremtidige arbejde, at de kommende brugere og forvaltere af grundvandsforekomsterne har forstået konceptet, antagelser og begrænsninger for forekomsterne.

 



Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.