| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

4 Klassificeringssystem

• 4.1 Navngivning af grundvandsforekomsterne
• 4.2 GIS-Tabellernes indhold

4.1 Navngivning af grundvandsforekomsterne

Da de udpegede grundvandsforekomster skal danne basis for indberetninger til EU og dermed er underlagt specificerede krav derfra, er der udarbejdet et nyt klassificeringssystem. De nye vanddistrikter og dertilhørende hovedoplande er ligeledes indarbejdet, således at klassificeringen afspejler de seneste ændringer i udpegningen.

Ved opstillingen af klassificeringssystemet har ønsket været at opnå et stringent system, hvor en erfaren bruger kan udlede information om en grundvandsforekomsts beliggenhed horisontalt som vertikalt. Derudover har ønsket være at lave et fleksibelt system, der kan udvides til at omfatte fremtidige ændringer af de udpegede grundvandsforekomster.

Klassificeringen er opbygget, så den overholder og opfylder kravene til indberetningen fra EU. Klassificeringen skal sikre at den enkelte grundvandsforekomst identificeres ved et unikt ID, der kun må indeholde tal. De to første tal er fastlagt som vanddistrikt og hovedoplands nummer, og de adskilles af et punktum. Herefter er der ikke fastlagt retningslinier for nummereringen.

Det tredje tal benyttes til at beskrive den vertikale placering af grundvandsforekomsten som en terrænnær, en regional eller en dyb forekomst. Da bogstaver ikke må anvendes er de terrænnære forekomster kaldet x.x.1, de regionale kaldes x.x.2 og de dybe x.x.3.

Det fjerde og sidste nummer i identifikationsnummeret er et fortløbende nummer for antallet af forekomster indenfor hovedoplandet i det enkelte lag. Dette nummer vil nemt kunne ændres, hvis der senere viser sig et behov for en yderligere opdeling af de udpegede grundvandsforekomster. Der vil være flest forekomster af den regionale type.

I Tabel 3 er klassifikationssystemet præsenteret systematisk. Der er 4 vanddistrikter (blå), hvor Jylland/Fyn er opdelt i 15 hovedoplande og Sjælland/øerne i 6 hovedoplande. Bornholm og det internationale vanddistrikt opdeles ikke yderligere (rød). Hver af disse hovedoplande kan herefter have grundvandsforekomster i 3 vertikale lag (grøn). Endelig er der indenfor hvert lag og hovedopland mulighed for et antal grundvandsforekomster navngivet med fortløbende numre (gul).

Tabel 3: Klassifikationssystemet

Som eksempel kan nævnes grundvandsforekomst: 1.2.2.3

1.x.x.x Vanddistrikt 1 (Jylland og Fyn)

x.2.x.x Hovedopland 2 (Limfjorden)

x.x.2.x En regionale forekomst

x.x.x.3 Den 3. regionale forekomst indenfor hovedoplandet Limfjorden

4.2 GIS-Tabellernes indhold

Ved indberetningen til EU skal der udover det beskrevne klassifikationssystem også indberettes data for grundvandsforekomsterne, der i EU opfattes i et to-dimensionelt system. Hver enkelt grundvandsforekomst skal beskrives ved et areal og en x- og y-koordinat på arealets centrum. Derudover er der mulighed for at angive en lagfølge, hvis forekomsterne overlapper hinanden. Endelig er der mulighed for at tilknytte et navn til forekomsten.

Som yderligere hjælp til beskrivelse af forekomsten er der tilføjet oplysninger om vandløbsopland og geologi. Dette er dog ikke et krav fra EU og kan nemt udelades. Struktur og indhold af de GIS-tabeller der knyttes til MapInfo kortene fremgår af Tabel 4.

Tabel 4: Struktur på GIS-tabellerne

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.