| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

3 Metode

• 3.1 Dataindsamling
• 3.2 Afstrømningsområder og vandløbsoplande/li>
• 3.3 Terrænnære grundvandsforekomster
• 3.4 Datagrundlag for afgrænsning af regionale og dybe forekomster
• 3.5 Regionale grundvandforekomster
• 3.6 Dybe grundvandsforekomster
• 3.7 Strukturering og klassificering

3.1 Dataindsamling

Grundvandsforekomsterne er udelukkende revideret på baggrund af eksisterende datamateriale. Udgangspunktet har været materialet fra den første udpegning af grundvandsforekomster i basisanalysen, som er beskrevet i /2/.  Denne gennemgang er benyttet til at identificere fælles data, sammenligne skalaforhold samt sammenstille hydrogeologiske informationer med kort og modeldata indhentet fra amterne i den indledende fase af dette projekt.

Det har været nødvendigt at indhente supplerende datamateriale fra alle amter, som velvilligt har udleveret det ønskede, hvis det eksisterede. Det har været kort over regionale potentialeforhold, grundvandsskel, vandløb og vandløbsoplande samt oplysninger om vertikale grænser, ofte i form af geologiske modeller for hele eller dele af amterne. Ikke alle amter ligger dog inde med alle de beskrevne data.

Derudover er der indsamlet data, der dækker hele landet. Der er benyttet kort over den prækvartære overflade, jordartskort, landskabselement kort og kort over vandløb og vandløbsoplande. Endelig er boringsdata fra Jupiter-databasen anvendt sammen med kortlægninger, der dækker større områder af landet, f.eks. som kortlægningen af Ribe formationen i Vestjylland /6/.

Endvidere har Miljøstyrelsen leveret kort over vanddistrikter, afstrømningsområder og hovedoplande.

3.2 Afstrømningsområder og vandløbsoplande

3.2.1 Skala for vandløbsoplande

I den reviderede model sker afgrænsningen af grundvandsforekomsterne inden for vandløbsoplande. Det har derfor været vigtigt at fastlægge en operationel skala for deres størrelse.

Den største skala for opdeling af vandløbsoplande er afstrømningsområder. En sådan opdeling resulterer f.eks. i at Fyn opdeles i fire afstrømningsområder, og at Sjælland og øerne opdeles i 6 afstrømningsområder.

En mulighed er at opdele vandløbene efter orden, dvs. efter antallet af forgreninger opstrøms udløbet til kyst. Efter denne opdeling kan både ganske små og meget store vandløb f.eks. tilhøre første orden, og opdelingen anses derfor ikke for at være operationel som grundlag for opdeling af grundvandsforekomster.

En anden mulighed er, at benytte de målsatte vandløbsstrækninger. De er dog generelt meget små, og opdeling af grundvandsforekomsterne efter målsatte vandløbsstrækninger ville resultere i et antal grundvandsforekomster som ligger langt over det der tidligere er udpeget. Denne opdeling er derfor ikke anvendelig.

Som udgangspunkt for opdelingen i vandløbsoplande anvendes afstrømningsområder. De svarer i stort omfang til de hovedoplande som Miljøstyrelsen har defineret som underafdeling af de 4 nye vanddistrikter. Afstrømningsområderne opdeles herefter så vidt muligt efter større vandløbsoplande. De største vandløbsoplande opdeles tilsvarende på grundlag af de inddelinger amterne tidligere har foretaget. Yderligere opdeling kan foretages hvis det anses for hensigtsmæssigt.

3.2.2 Vanddistrikter og hovedoplande

De oprindelige 12 vanddistrikter er nu opdelt i 4 vanddistrikter som omfatter

Jylland/Fyn, Sjælland/øerne, Bornholm og det internationale vanddistrikt ved grænsen mod Tyskland. De to sidste har et lille areal, hvorimod de to første er store og dermed opdelt i hovedoplande.

Afgrænsningen af hovedoplandene svarer til afstrømningsområder. Der er 15 hovedoplande i vanddistrikt 1: Jylland og Fyn, hvoraf de 4 ligger på Fyn. I vanddistrikt 2: Sjælland og øerne er der 6 hovedoplande. De nye vanddistrikter og hovedoplandene fremgår af Bilag 6

COWI har konverteret disse kort til Euref89 koordinatsystemet, så beliggenheden stemmer overens med de øvrige kort.

3.2.3 Revideret afgrænsning af hovedoplande

Ved gennemgang og anvendelse af hovedoplandene er der konstateret uoverensstemmelse mellem projektionerne af kyststrækningerne og de inddelte hovedoplande. Ligeledes er der fundet eksempler på uhensigtsmæssige opdelinger mellem hovedoplande, hvor hele vandløbsoplande ikke er inkluderet i samme hovedopland.

Da afgrænsningen af hovedoplandene bruges til afgrænsning af grundvandsforekomsterne er det vurderet, at en revision af afgrænsningerne var nødvendig. Der er således udarbejdet et revideret kort over hovedoplande, hvor kyststrækninger og hovedoplandsgrænser er i samme projektion. Derudover er der foretaget mindre korrektioner af hovedoplandsgrænserne, i de tilfælde hvor et vandløbsopland blev delt mellem to hovedoplande.

De reviderede hovedoplandsgrænser er baseret på en sammenstilling af vandløbsoplande, potentialekort og grundvandsskel. Følgende korrektioner er foretaget:

• Afgrænsningen af hovedoplandet Lillebælt (Hovedopland I.12) på Fyn er korrigeret, idet Stavis Å afstrømmer mod Odense Fjord i hovedoplandet Odense Fjord (I.13)
• Et lille opland ved Aabenraa Fjord er tilføjet i Hovedoplandet Lillebælt i Jylland (I.11). Det var udeladt på det oprindelige kort.
• Den nordligste del af hovedoplandet Randers Fjord (I.5) er flyttet til Djursland hovedopland (I.6)
• Det foreslås at anvende navnet Nissum Fjord i stedet for Nissum Bredning for hovedopland I.4

3.2.4 Underopdeling af hovedoplande i deloplande

Da der er øget fokus på grundvandsforekomsternes kontakt med overfladevandssystemet, er det vandløbsoplande, der er benyttet som de primære grænser mellem forekomsterne. Da hovedoplandene samtidig er store sammenlignet med de udpegede grundvandsforekomster er der foretaget en underopdeling af hovedoplandene i deloplande.

Opdelingen af hovedoplande i deloplande er baseret på en sammenstilling af alle de tilgængelige hydrogeologiske data med data for vandløb og vandløbsoplande. Skalaen på deloplandene er valgt så det er rimeligt at antage, at et regionalt grundvandsmagasin ligger indenfor og kun har kontakt til vandløbssystemet i et enkelt delopland.

Følgende data er anvendt:

• Grundvandskel
• Potentialkort
• Vandløb
• vandløbsoplande (1. og 2. ordens)
• Bassinkort - de store dominerende vandløbsoplande

Der er udpeget i alt 137 deloplande for hele landet. De er primært navngivet som det vandløb der dominerer deloplandet. Deres afgrænsning fremgår af Bilag 1-4.

I Tabel 2 findes en oversigt over de data der er anvendt ved fastlæggelsen af deloplandene med angivelse af dataleverandøren. Det er primært amterne der har bidraget med data, men GEUS har også leveret geologiske modeller og geologiske profiler.

Tabel 2 Anvendte data og data leverandører til udpegning af deloplande

1 Kun for Skagerraks kyst

2 Kun for områder i den vestlige Limfjord

3 Model findes kun for den østlige del af Ribe Amt

4 Kort kun for den nordlige del af hovedoplandet i Ribe Amt

5 Kun for områder i Vejle Amt svarende til den nordlige del af Lillebælt i Jylland

3.2.5 Små øer

Det er derudover vurderet, at de lokale grundvandsforekomster, som findes på mange af de danske småøer og som anvendes til indvinding af drikkevand, er så vigtige at de også skal omfattes af udpegningen. For ikke at få et meget stort antal grundvandsforekomster aggregeres grundvandsforekomster på små øer i det omfang det anses for rimeligt ud fra geologiske forhold.

3.3 Terrænnære grundvandsforekomster

3.3.1 Horisontal afgrænsning

De terrænnære grundvandsforekomster er udpeget i områder hvor der er sand fra terræn. Disse områder har kontakt med lokale vandløb og afgrænses ved vandløbets delopland i områder, hvor sandforekomster findes i større sammenhæng, dvs. i Vestjylland og dele af Nordjylland. I de øvrige egne af landet findes det terrænnære sand som små spredte ”klatter”, der ikke kan udpeges enkeltvis. I stedet er disse små lokale sandforekomster samlet i én grundvandsforekomst indenfor for hovedoplandet.

Som grundlag for opdelingen anvendes det digitale jordartskort /4/ til at identificere de områder hvor der er sand fra terræn. I disse områder udpeges en terrænnær grundvandsforekomst, som direkte knyttes til det pågældende vandløbsopland.

I første omgang afgrænses forekomsterne horisontalt ved deres synlige udbredelse på jordartskortet. Der sættes ikke en nedre grænse for hvor små områder med sand, der inddrages, men i de områder, hvor forekomsterne optræder spredt samles de i større enheder, således at de terrænnære grundvandsmagasiner inden for hvert vandløbsopland samles i én grundvandsforekomst.

Definitionen af hvad der er sand, foretages som følger (farven angiver farven på jordartskortet):

• De ekstramarginale aflejringer i form af hedesletter (orange) udpeges.

• Smeltevandssand og -grus (rød) udpeges.

• Marint sand, strandvolde og marsk udpeges (blå nuancer).

• Flyvesand (gul) tilføjes til de områder det ligger omkring og vil ofte blive   udpeget som grundvandsforekomst.

• Ferskvandsdannelser (grøn) negligeres, da mægtigheden ofte er begrænset, og arealet henføres i stedet til de omkringliggende jordarter.

• Moræneler , -sand og -grus  (brune nuancer) udpeges ikke som terrænnære grundvandsforekomster, men vil optræde som kvartære grund      vandsforekomster.

• Smeltevandsler (karrygul) udpeges ikke.

Områderne med sand i terræn er herefter sammenholdt med landskabskortet for at kunne afgrænse de terrænnære sandforekomster efter overordnede landskabselementer.

Derudover er de sandmagasiner nær terræn, der fremgår af de geologiske modeller forsøgt korreleret med udbredelsen af sand fra terræn. Er korrelationen tydelig udpeges sandmagasinerne i de øverste geologiske lag som terrænnære grundvandsforekomster.

Endelige er der beregnet en tykkelse af sandforekomster, der benyttes som den nedre vertikale grænse og som ligeledes afgrænser de terrænnære grundvandsforekomster horisontalt inden for oplandene.

3.3.2 Vertikal afgrænsning

Mægtigheden af de terrænnære sandforekomster er beregnet ved at inddrage boringsdata der er udtrukket fra PC Jupiter-databasen. Der foretages en søgning i Jupiter efter boringer med sand fra terræn, og dybden af sandmagasinet fastlægges ved en maskinel konturering af disse sandlag. Der er ikke fastlagt en nedre grænse for de terrænnære grundvandsmagasinerne, men ved den anvendte metodik strækker forekomsterne sig ikke mere end ca.25 meter under terræn. De underliggende magasiner tilknyttes de regionale grundvandsforekomster og følger primært de afgrænsninger der tidligere har været benyttet.

I Jupiter er boringer med sand i terræn eller lige under et muld/tørvelag udvalgt. Sand er her defineret som bjergartstyperne: G, S, DS, DG, HG, HS, ES, YG, YS, QG, QS.  Kun boringer med en minimumstykkelse af sandlaget på én meter er udvalgt. Fra de udvalgte boringer hentes koten af sandlagets nedre grænse. Herefter griddes alle data til et sammenhængende lag for hele landet, der viser den nedre kote for det terrænnære sand.

Endelig kan tykkelsen af sandlaget beregnes ved at sammenholde det med et topografisk kort. Kort over den beregnede tykkelse af det terrænnære sand kan ses på Bilag 5.1-5.4. Ved at anvende en afskæringsværdi på tykkelsen på minimum 5 meter fås et kort der viser de sandforekomster, der forventes at have størst betydning for vandløb.

Den grove forenkling med at anvende hovedoplande som afgrænsning i områder med spredte forekomster er valgt for at mindske antallet af grundvandsforekomster og for at nå igennem revisionen på den fornødne tid. Afgrænsningen kan med fordel ændres og arealet reduceres ved at sammenstille kort over mægtigheden med de tidligere udpegninger af lokale grundvandsforekomster, og dermed begrænse arealet til områder, hvor der reelt er betydelige terrænnære sandforekomster med kontakt til vandløb.

3.4 Datagrundlag for afgrænsning af regionale og dybe forekomster

3.4.1 Geologiske modeller

Fra GEUS er der udleveret to foreløbige geologiske modeller for henholdsvis Fyn og Sjælland/øerne. De er opstillet som den del af et NOVANA modelleringsprojekt, /5/. Modellerne i NOVANA-projektet opstilles på vanddistriktsniveau og skal danne grundlag for den nationale forvaltning af grundvandsressourcen. Det medfører blandt andet at resultater fra basisanalysen overføres til modellerne, som således vil indeholde de udpegede grundvandsforekomster.

Ved at anvende NOVANA modellen for Fyn og Sjælland/øerne til at revidere grundvandsforekomsterne opnås der en overensstemmelse mellem disse og den nationale grundvandsovervågning. Udpegningen baseres således på data, der er samtolket på større skala, og som indeholder amternes nyeste geologiske viden om grundvandsmagasinernes udbredelse.

NOVANA-modellen for Jylland er under opstilling, og kan derfor ikke anvendes til udpegning af grundvandsforekomsterne i Jylland. Her er amternes egne regionale modeller benyttet og forsøgt korreleret over amtsgrænserne. Flere områder er dog ikke omfattet af en geologisk model, så her har de øvrige hydrogeologiske data været grundlaget for udpegningen.

Også på Bornholm er den eksisterende udpegning af grundvandsforekomster anvendt som udgangspunkt for revisionen, da NOVANA-modellen endnu ikke er tilgængelig.

3.4.2 Basisanalyse del 1 og 2

Ved gennemgang af rapporterne fra basisanalysens del 1 og 2, er der mange eksempler på anvendelse af skønnede afgrænsninger, både horisontalt og vertikalt. Det er ofte et udtryk for manglende konkret information og er således et kvalificeret bud på en afgrænsning, når andre data ikke har været tilgængelige.

3.4.3 Sammenhængende grundvandsforekomster over amtsgrænserne

Amterne har anvendt meget forskellige geologiske modeller til definitionen af grundvandsforekomster. Nogle modeller følger geologiske laggrænser, mens andre har laggrænser der er defineret som faste dybder. Detaljeringsgraden er forskellig, og det medfører at mange grundvandsforekomster har afgrænsninger langs amtsgrænserne. Disse afgrænsninger er elimineret ved revisionen af grundvandsforekomster.

Ved revisionen af grundvandsforekomster anvendes som udgangspunkt de definitioner af grundvandsmagasinerne, som ligger indbygget i amternes modeller. I nogle områder har det været muligt at supplere med oplysninger fra den geologiske model fra NOVANA-modellen, men da denne model er under opbygning, foreligger oplysningerne kun i nogle områder. En samlet geologisk model er anvendt for Fyn, Sjælland og øerne, hvorimod der endnu ikke findes en geologisk model for Jylland. Her har der dog i begrænsede områder været geologiske profiler til at understøtte udpegningen af grundvandsforekomsterne.

Afgrænsningen af grundvandsmagasinerne langs amtsgrænserne i Jylland er gennemgået systematisk sådan at grundvandsmagasiner i samme dybde lægges sammen. Det har været nødvendigt i nogle tilfælde at justere såvel den horisontale som den vertikale afgrænsning af magasinerne i nærheden af amtsgrænserne for at få det til at hænge sammen. Hvor der har været geologiske modeller til rådighed er disse anvendt som datagrundlag og herefter suppleret med andre relevante data.

3.5 Regionale grundvandforekomster

De regionale grundvandsforekomster er forekomster der har kontakt til vandløb, men som har en større regional udbredelse. De består typisk af kvartære sand- og gruslag, men kan også være kalk, der ligger mere terrænnært og derved også har kontakt til vandløb.

Da afgrænsningen af de regionale forekomster er foretaget på grundlag af de eksisterende modeller og data, er der anvendt forskellig metodik til revisionen i forskellige dele af landet.

3.5.1 Øerne

På Fyn og Sjælland/øerne er de geologiske modeller opstillet i NOVANA projektet som udføres af GEUS /5/, anvendt. Modellerne er stadig under udvikling, men de nuværende modeller giver et fornuftigt og sammenhængende billede af geologien på tværs af amterne i en skala som er anvendelig ved udpegning af grundvandsforekomsterne, da modellerne blandt andet er opstillet, så de afspejler amternes egne bud på deres grundvandsforekomster.

I NOVANA-modellen for Fyn er der 3 sandlag, hvorimod der i Sjællandsmodellen beskrives 4 sandlag. Laggrænserne for sandlagene er brugt til at beregne tykkelseskort over de enkelte sandlag. Ved at konturere den beregnede tykkelse fås et kort, der viser udbredelsen af grundvandsmagasinerne. Magasinerne afgrænses herefter horisontalt ved deres tykkelse. På Fyn er der af praktiske grunde brugt en minimumstykkelse på magasintykkelsen på 5 meter, hvorimod det har været nødvendigt at benytte en afskæring på 10 meter på Sjælland. De fremkomne magasiner er sammenlignet med de gamle grundvandsforekomster, og der er fundet en god overensstemmelse mellem disse. Herefter der foretaget en gruppering af forekomsterne indenfor deloplandene.

På Sjælland indeholder NOVANA-modellen fire sandlag. Modellen er baseret på data fra HUR, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt, der i efteråret 2006 er samlet til en sammenhængende model. Brugen af data fra 3 forskellige amter afspejles i modellen i form af en inhomogen fordeling af grundvandsmagasinerne i de forskellige sandlag. Det er dog vurderet at modellen repræsenterer de regionale modeller tilfredsstillende og at modellen er det bedste udgangspunkt for en samlet udpegning af grundvandsforekomster på Sjælland

På Lolland-Falster er NOVANA-modellen for generel. Den tidligere udpegning indeholder en detaljeret beskrivelse om forekomsternes kontakt til vandløb, hvilket ikke er gengivet via geologien i NOVANA-modellen. Derfor er de oprindelige grundvandsforekomster brugt som udgangspunkt for en gruppering efter delopland. Få steder er der registreret forskelle mellem forekomsterne inden for et delopland. I de tilfælde er opdelingen bevaret.

3.5.2 Jylland

I Jylland er udpegningen af de regionale grundvandsforekomster baseret på lokale geologiske modeller, hvor de eksisterer. Derudover er de eksisterende grundvandsforekomster samlet til én grundvandsforekomst indenfor deloplandene, medmindre der er specifikke grunde til at adskille disse, f.eks. hvis de optræder henholdsvis i kalk og sand. Det antages, at de grundvandsmagasiner der er udpeget i et delopland også har kontakt til vandløbssystemet i deloplandet. Det er ikke undersøgt om der er steder hvor denne antagelse ikke holder.

I Vestjylland findes store sammenhængende sandforekomster af tertiær oprindelse. Desværre er der ingen korrelation mellem amternes modeller, så for at udpege grundvandsforekomsterne i de tertiære lag i Vestjylland er der anvendt en overordnet geologisk model, der er beskrevet i /6/. Ved at sammenholde de enkelte amters regionale modeller med oplysninger i /6/ er der opnået en samlet forståelse for udbredelsen af de tertiære lag, hvorefter udpegningen af de regionale og dybe grundvandsforekomster er foretaget. Udgangspunktet har været den oprindelige udpegning, så mange af de nye forekomster består i en gruppering af de gamle forekomster.

De regionale grundvandsforekomster i Jylland består af dybe kvartære aflejringer, øvre tertiære aflejringer samt det øverste af kalken, i de områder hvor den er højtliggende. De tertiære aflejringer er store sammenhængende formationer, hvis udbredelse stadig kortlægges, så der kan blive behov for senere revisioner af grundvandsforekomsterne. De kvartære sandmagasiner er som i resten af landet mere spredte og består af mindre enheder indlejret i moræneler. Endelig forekommer de regionale forekomster i kalk i mindre områder på Djursland og i et større sammenhængende område omkring Limfjorden.

3.5.3 Bornholm

På Bornholm er grundvandsforekomsterne afgrænset via de formationsgrænser, der er beskrevet i basisanalysen. De oprindelige forekomster er grupperet; opdelt i hærdede og ikke-hærdede sedimenter. Grundfjeldsområdet er bibeholdt som grundvandsforekomst, og endelig er de glaciale aflejringer i de opsprækkede dale i grundfjeldsområdet samlet i forekomst.

Udpegningen er foretaget ved at gruppere sandforekomsterne i sydvest, i sydøst og endelig gruppere områder med hærdede sedimenter, hvorfra der indvindes vand.

3.5.4 Afgrænsning af forekomsterne

Grundvandsmagasinerne er afgrænset vertikalt ved laggrænserne i de geologiske modeller eller ved de laggrænser, der er anvendt i den eksisterende udpegning. Ved at tage udgangspunkt i de laggrænser, der beskriver de kvartære lagfølger i modellerne, er mægtigheden af sandlagene beregnet, hvorefter udbredelsen af grundvandsmagasinerne er visualiseret i MapInfo. Ved at benytte en afskæring på minimum 10 meters tykkelse af sandlaget opnås en god overensstemmelse med de tidligere udpegede grundvandsforekomster. På Fyn gav en afskæringstykkelse på 5 meter samme gode overensstemmelse mellem de tidligere udpegede grundvandsforekomster.

I mange områder findes kvartære grundvandsmagasiner i flere niveauer, og de fleste amter har udpeget regionale forekomster i flere lag. Da grundvandsmagasiner, som ligger over hinanden kan have forskelle i kemisk sammensætning kan de regionale grundvandsforekomster derfor udpeges i flere niveauer. Hvis lerlaget mellem to overliggende magasiner er tynde, grupperes de to magasiner dog i én grundvandsforekomst, hvilket fremgår af tabellerne i Bilag 1-4, hvor udpegningen af den enkelte grundvandsforekomst er beskrevet skematisk.

Mange steder ligger kalken så højt at kalkmagasinerne har kontakt til overfladevand. I disse områder tilknyttes kalkmagasinerne til vandløbsoplande ud fra samme kriterier som for de kvartære grundvandsmagasiner. Afgrænsningen nedadtil udgøres normalt af saltvand. Kvartære sand- og grusaflejringer direkte over kalken tilhører samme grundvandsforekomst.

3.5.5 Udestående spørgsmål for regionale grundvandsforekomster

Da der mangler en samlet geologisk model for Jylland er grundvandsforekomsternes sammenhæng over amtsgrænserne ikke ligeså vel gennemarbejdet som på øerne. Afgrænsningen af de større grundvandsforekomster, der krydser amtsgrænserne kan med fordel evalueres, når der foreligger en samlet geologisk model for hele Jylland.

Den vertikale afgrænsning af de kvartære grundvandsmagasiner fremgår ikke af tabellerne. Afgrænsningerne bør beskrives ved lagflader, og kan defineres ved magasinernes fysiske udstrækning, hvor disse oplysninger findes. I områder hvor der er saltvand i de dybeste magasiner, kan saltvandsgrænsen anvendes som nedre afgrænsning. I områder hvor datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt, anvendes skøn for øvre og nedre afgrænsning af forekomsterne.

3.6 Dybe grundvandsforekomster

De dybe grundvandsforekomster er forekomster uden kontakt til vandløb. De består af dybtliggende kalk- og sandmagasiner, ofte af tertiær oprindelse. Til de dybe forekomster henføres også de begravede dale, som er udpeget i store dele af landet og med varierende betydning som magasiner.

Udpegningen baseres på eksisterende modeller og udpegninger. Mængden af information om de dybe magasiner er mange steder sporadisk, hvilket gør afgrænsningen usikker. Vertikalt afgrænses de dybe forekomster som de eksisterende grundvandsforekomster. Horisontalt afgrænses forekomsterne ligeledes af de eksisterende magasin-grænser og hovedoplandene. Inden for hvert hovedoplande samles de til én forekomst. Dog holdes magasiner med forskellig geologi adskilt (sand kontra kalk).

De tertiære sandmagasiner findes i Vestjylland og afgrænses i første omgang ved formationsgrænserne, hvilket i store træk svarer til den nuværende udpegning. Herefter er de dybe forekomster opdelt efter hovedoplandene, hvilket giver nogle store sammenhængende forekomster. Dette valg skyldes manglen på en sammenhængende geologisk model, der samler forståelsen for geologien i de dybe tertiære magasiner. Når en sådan model bliver tilgængelige f.eks. som et resultatet af NOVANA-projektet, kan afgrænsningen af de dybe tertiære forekomster revideres til at følge formationsgrænser, der må anses som de mest anvendelige til afgrænsning af de dybe grundvandsforekomster.

I de nordøstlige egne af Jylland er kalken udpeget som dybe forekomster, men hvor kalken er så højtliggende at der er kontakt til overfladevandsystemet er den udpeget som regionale forekomster. I Nordjylland findes en enkelt stor dyb grundvandsforekomst bestående af uspecificeret sand.

Begravede dale afgrænses som de kendes i dag, men grupperes efter erkendte, navngivne dalstrukturer. Begravede dale med en udstrækning på mindre end 10 km² medtages ikke.

På Sjælland bevares den oprindelige udpegning af dybe forekomster i HUR og Storstrøms Amt. Tilsvarende er de dybe forekomster i Vestsjællands Amt udledt af udpegningen i basisanalysen del 1.

På Fyn er der kun udpeget enkelte dybe grundvandsforekomster. De øvrige forekomster vurderes alle at have nogen kontakt til overfladevandssystemet og de er derfor udpeget som regionale forekomster.

Hvor kalken ligger dybt og ikke har kontakt til overfladevand, håndteres den som andre dybe magasiner. Afgrænsningen vil derfor oftest svare til den hidtidige afgrænsning.

3.7 Strukturering og klassificering

Udpegningen af grundvandsforekomsterne er foretaget via en systematiseret gennemgang og sammenstilling af mange forskellige datatyper. De er udpeget efter den beskrevne struktur i 3 forskellige vertikale lag og herefter opdelt efter hovedoplande og deloplande, hvorefter de er navngivet efter klassificeringssystemet beskrevet i afsnit 4.

Udbredelsen af hver grundvandsforekomst fremgår af MapInfo-kort, hvortil der knyttes tabeller med beskrivende data.

I forbindelse med revisionen er det forsøgt at bibeholde de tidligere udpegede grundvandsforekomster, således at disse i størst muligt omfang kan genfindes i de nye grundvandsforekomster. Endvidere er det angivet på hvilket datagrundlag den nye grundvandsforekomst er udpeget, hvilket fremgår af afsnit 3.2.4. Håbet er, at det vil øge forståelsen for udpegningen af de reviderede forekomster.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.