|
Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark 2 Model for revision
2.1 Den oprindelige model 2Den oprindelige model 2 er beskrevet i /1/, og i dette afsnit skal der blot gives et resumé af beskrivelsen af modellen. Det grundlæggende princip i model 2 er, at udpegningen netop skal opfylde Vandrammedirektivets krav, og at den skal resultere i en overordnet udpegning på niveau med f.eks. den tyske og den engelske. Der tages ikke hensyn til sammenhængen med den øvrige forvaltning, og udpegningen sigter derfor primært på at tilstanden i forhold til overfladevand kan rapporteres. Udgangspunktet for udpegningen tages i en arealmæssig opdeling af landet efter landskabselementer og vandløbsoplande. Kun i områder hvor der er viden om at der ikke findes ferske grundvandsmagasiner på grund af ler eller salt grundvand, udpeges der ikke grundvandsforekomster. Landskabselementerne identificeres indledningsvis som f.eks. hedeslette, bakkeø, morænelandskab eller yoldiaflade. Ved afgrænsningen i forhold til vandløbsoplande anvendes så vidt muligt grundvandsoplandene til vandløbene, men hvor der ikke er oplysninger om disse, anvendes topografiske oplande. Der foretages desuden en nedre afgrænsning af grundvandsmagasinerne, normalt efter lerlag eller efter saltvandsgrænsen. I områder med dybtliggende grundvandsmagasiner uden kontakt til overfladevand identificeres disse som separate magasiner. Det gælder specielt tertiære sandmagasiner, som afgrænses efter formationsgrænser, begravede dale, som afgrænses på grundlag af den foreliggende viden, og kalk som ligger så dybt at der ikke er direkte kontakt til overfladevand. Som udgangspunkt afgrænses de dybe magasiner sådan at hvert magasin udgør en grundvandsforekomst, og der kan således ligge flere grundvandsforekomster over hinanden. Hvor magasinerne har indbyrdes hydraulisk kontakt, kan de slås sammen til én grundvandsforekomst, hvis ikke der er særlige grunde til ikke at gøre det. Den vertikale afgrænsning af grundvandsforekomsterne sker ved at den øvre grænse udgøres af vandspejlet eller af magasinernes overside, mens den nedre grænse udgøres af impermeable lag, saltvand eller, i mangel af bedre, af dybden af de dybeste boringer. Grænsen mellem øvre og nedre magasiner kan f.eks. fastlægges i kote -20 meter, hvor det er relevant, medmindre der foreligger oplysninger som godtgør at en anden grænse skal anvendes. Opdelingen efter overordnede vandløbsoplande vil medføre en meget grov inddeling, som ikke modsvarer de målsatte vandløbsstrækninger, og hvor det derfor kan være vanskeligt at bedømme tilstanden entydigt. En opdeling efter målsatte strækninger vil omvendt medføre at grundvandsforekomsterne bliver meget små. Det er derfor nødvendigt at vælge et relevant detaljeringsniveau for inddeling efter vandløbsoplande. Yderligere opdeling af grundvandsmagasinerne i flere grundvandsforekomster foretages derudover kun hvor en større, kendt forureningskilde er årsag til en omfattende grundvandsforurening. 2.2 Konceptuelle problemer med model 2Den væsentligste indvending mod model 2, som den er beskrevet i /1/, er at opdelingen efter landskabselementer ikke vil medføre nogen væsentlig opdeling af arealet øst for hovedstilstandlinien, hvor alle områder har været dækket af isen under Weichsel (seneste istid). Endvidere vil opdelingen efter landskabselementer medføre, at hele morænelersområder, hvor grundvandsmagasinerne ikke findes i selve moræneleren, men i sandlag eller sandlommer i leren, bliver udpeget som grundvandsforekomster, uanset om der er grundvandsmagasiner eller ej. En anden væsentlig indvending mod modellen er, at den ikke giver en entydig opdeling af de kvartære aflejringer. I et område, hvor der øverst er f.eks. hedeslette, kan der være ældre moræneaflejringer med glaciale sandmagasiner under hedesletten, og disse magasiner vil med den beskrevne metodik komme til at tilhøre grundvandsforekomster, som de hydraulisk og grundvandskemisk ikke har nogen sammenhæng med. 2.3 Den reviderede model 2For at imødekomme de beskrevne problemer er der udarbejdet en revideret model 2. I denne model udpeges grundvandsforekomsterne principielt i tre niveauer: terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. En sådan tredeling er anvendt af mange amter ved den tidligere udpegning. De terrænnære grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner med direkte kontakt til vandløb. De defineres som forekomster af sand fra terræn og omfatter såvel hedesletter som andre sandmagasiner. Som datagrundlag benyttes dels jordartskort, hvor sand i terræn er identificeret, dels oplysninger om tykkelser af terrænnært sand fra boringsdatabasen Jupiter. Regionale grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner, som har en vis kontakt til vandløb. Magasinerne er beskrevet på baggrund af geologiske modeller mv. fra amterne og er opdelt i grundvandsforekomster på basis af overordnede vandløbsoplande. De regionale grundvandsforekomster er primært udpeget ved hjælp af grundvandsforekomster fra basisanalysen, amternes geologiske modeller og NOVANA-modellen for det østlige Danmark. Dybe grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner uden kontakt til vandløb, og de opdeles udelukkende efter formationsgrænser og afstrømningsområder. Også her udgør grundvandsforekomsterne fra basisanalysen det vigtigste grundlag. Tilknytningen til vandløbssystemer er anvendt som grundlag for opdeling og samling af grundvandsforekomsterne. Terrænnære grundvandsforekomster er i det meste af landet samlet inden for hovedoplande; dog er der foretaget en yderligere opdeling i de oplande, hvor terrænnært sand dækker det meste af arealet. Regionale grundvandsforekomster er afgrænset efter deloplande, som er en underopdeling af hovedoplandene. Endelig er de dybe grundvandsforekomster afgrænset efter hovedoplande. Principperne for den reviderede model 2 er vist i Figur 2. Ved revision af udpegningen af grundvandsforekomster har det været forsøgt at anvende en stringent fremgangsmåde, men da datagrundlaget for udpegningen varierer meget inden for de enkelte amter, er metoderne tilpasset lokale forhold. Nærmere kriterier for opdeling og samling af grundvandsforekomster beskrives nærmere i det følgende afsnit. Figur 2 principper for udpegning af de reviderede grundvandsforekomster
|