Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 6/2007 – Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

1 Indledning

1.1 Baggrund og formål
1.2 Udgangspunkt - grundvandsforekomsterne
1.3 Strategi

1.1 Baggrund og formål

Med implementeringen af vandrammedirektivet gennem lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) er der indført en ny administrativ størrelse i form af grundvandsforekomster. En grundvandsforekomst er en afgrænset mængde grundvand, hvor der kan fastsættes en konkret målsætning, og hvor man på baggrund af overvågningsresultater vurderer, om målsætningen er opfyldt.

Amterne har udpeget grundvandsforekomster i basisanalysens del 1 i 2004, men flere steder er udpegningen ændret i basisanalysens del 2, som er rapporteret i marts 2006.

Udpegningen af grundvandsforekomster er baseret på det materiale amterne havde til rådighed, og den er faldet meget forskelligt ud i de enkelte amter. Det store antal grundvandsforekomster og de meget store regionale forskelle betyder at udpegningen ikke er et praktisk grundlag for Miljøministeriets fremtidige arbejde med at målsætte, overvåge og vurdere grundvandsforekomsternes tilstand. Miljøministeriet har derfor behov for at udpegningen revideres, så den kan udgøre grundlaget for opstilling af et operationelt overvågningsprogram senest den 22. december 2006, sådan som vandrammedirektivet kræver.

COWI A/S gennemførte i foråret 2006 et projekt for Miljøstyrelsen, hvor der blev opstillet tre forskellige modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster /1/. På baggrund af dette besluttede Miljøstyrelsen, at der skulle gennemføres en revision efter model 2 i efteråret 2006. Revisionen er herefter udført af COWI A/S.

Formålet med dette projekt har primært været at revidere udpegningen af grundvandsforekomster, og hovedresultatet er derfor den GIS-aflevering som er foretaget digitalt. Denne rapport beskriver og dokumenterer revisionen.

1.2 Udgangspunkt - grundvandsforekomsterne

Grundlaget for revisionen af grundvandsforekomsterne har været de grundvandsforekomster som amterne har udpeget i basisanalysen. Udpegningen af grundvandsforekomster er beskrevet i /2/, hvor også forskellene i bl.a. datagrundlag og anvendelse af konceptuelle modeller er beskrevet. Som nævnt ovenfor, har udpegningen resulteret i meget forskellige grundvandsforekomster i amterne. En stor del af forskellene skyldes forskelle i geologiske og hydrogeologiske forhold og vandindvinding, men der er også store forskelle som skyldes det anvendte datagrundlag og den skala for udpegningen der er anvendt.

De geologiske modeller der er anvendt ved udpegningen af grundvandsforekomster er dels vektormodeller, dels pixelmodeller, hvoraf nogle har laggrænser som følger formationsgrænserne, mens andre opererer med lag der altid er lige tykke. Det har derfor været en udfordring at få korreleret grundvandsforekomsterne på tværs af amtsgrænserne.

1.3 Strategi

Revisionen af grundvandsforekomsterne er foretaget med udgangspunkt i den model 2, som er beskrevet i /1/. Det grundlæggende princip i model 2 er, at udpegningen netop skal opfylde Vandrammedirektivets krav og skal resultere i en overordnet udpegning på niveau med f.eks. den tyske og den engelske. Der tages ikke hensyn til sammenhængen med den øvrige forvaltning, og udpegningen sigter derfor primært på at tilstanden i forhold til overfladevand kan rapporteres. Det vigtigste udgangspunkt for udpegningen er tilknytningen til vandløb, som ikke fuldt ud er indgået i amternes administration.

I /1/ er model 2 beskrevet på baggrund af udpegningen af grundvandsforekomster i Sønderjylland, som opfylder kravene til model 2. Der har imidlertid vist sig en række problemer ved at overføre denne model direkte til resten af landet, da model 2 er opstillet på baggrund af de geologiske og geomorfologiske forhold som findes i det sydligste Jylland.

Udgangspunktet for udpegningen i model 2 er en arealmæssig opdeling af landet efter landskabselementer og vandløbsoplande. Landskabselementerne identificeres som f.eks. hedeslette, bakkeø, morænelandskab eller yoldiaflade. I områder med dybtliggende grundvandsmagasiner uden kontakt til overfladevand identificeres disse som separate magasiner. Nedre afgrænsning af grundvandsmagasinerne foretages efter lerlag eller efter saltvandsgrænsen.

Når model 2 ikke umiddelbart lader sig overføre til resten af landet, skyldes det primært at opdelingen efter landskabselementer ikke vil medføre nogen væsentlig opdeling af arealerne i de dele af landet, der har været dækket af is i den seneste istid. Derudover vil opdelingen i afgrænsede dybe grundvandsmagasiner kun være muligt i en begrænset del af landet.

Derudover har der været enkelte spørgsmål, som krævede en nærmere afklaring inden revisionen kunne gennemføres: blandt andet hvilken skala, der skal benyttes ved opdelingen efter vandløbsoplande og hvorledes de dybe begravede dale skal håndteres/udpeges.

For at imødekomme problemerne med model 2 er der udarbejdet en revideret model 2, hvor det er forsøgt at tage højde for de problemer, der er beskrevet ovenfor. Den reviderede model 2 blev i efteråret 2006 godkendt af Miljøstyrelsen, og den er anvendt i udpegningen af de reviderede grundvandsforekomster. Modellen og resultaterne af at anvende den er beskrevet i denne rapport sammen med resultaterne af udpegningen.

Det skal bemærkes at udpegningen af de reviderede grundvandsforekomster er foretaget i efteråret 2006 over en periode på blot 3 måneder. Med den meget begrænsede tid til rådighed har det været nødvendigt at foretage revisionen udelukkende på grundlag af eksisterende og umiddelbart tilgængelige data, og med færrest mulige ændringer i forhold til den udpegning amterne tidligere har foretaget. Desuden har det været nødvendigt at se bort fra mange detaljer undervejs, og flere steder er der åbne spørgsmål, som vil kræve senere afklaring. Sidst i rapporten er der en opsamling af disse spørgsmål, som overlades til statens miljøcentre. I processen frem til vandplanen, som skal vedtages i 2009, er det muligt at justere udpegningen, f.eks. med udgangspunkt i disse spørgsmål.