| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

Sammenfatning og konklusioner

Rapporten beskriver den revision af udpegningen af grundvandsforekomster, som blev iværksat af Miljøstyrelsen i efteråret 2006. Grundvandsforekomsterne er udpeget af de daværende amter som led i gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv. Opgaven blev grebet vidt forskelligt an fra det ene amt til det andet, hvorfor forekomsterne blev meget forskellige. Formålet med revisionen har været dels at få en mere homogen udpegning af grundvandsforekomster, dels at reducere det samlede antal grundvandsforekomster, så det blev mere sammenligneligt med udpegningen i nabolandene.

Baggrund og formål

Grundvandsforekomster er en ny administrativ størrelse, som blev indført med implementeringen af vandrammedirektivet gennem lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).En grundvandsforekomst er en afgrænset mængde grundvand i et eller flere magasiner, hvor der kan fastsættes en konkret målsætning, og hvor man på baggrund af overvågningsresultater vurderer, om målsætningen er opfyldt.

Amterne udpegede grundvandsforekomster i basisanalysens del 1 i 2004, men flere steder blev udpegningen ændret i basisanalysens del 2, som blev rapporteret i marts 2006. Udpegningen blev baseret på det materiale amterne allerede havde til rådighed, og den faldt meget forskelligt ud i de enkelte amter. Et stort antal grundvandsforekomster og meget store regionale forskelle betød, at udpegningen ikke var et praktisk grundlag for Miljøministeriets fremtidige arbejde med at målsætte, overvåge og vurdere grundvandsforekomsternes tilstand. Miljøministeriet havde derfor behov for at udpegningen blev revideret, så den kunne udgøre grundlaget for opstilling af et operationelt overvågningsprogram senest den 22. december 2006, sådan som vandrammedirektivet kræver.

I foråret 2006 gennemførte COWI A/S et projekt for Miljøstyrelsen, hvor der blev opstillet tre forskellige modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster. På baggrund af dette besluttede Miljøstyrelsen, at der skulle gennemføres en revision efter model 2 i efteråret 2006.

Revisionen

Revisionen af de udpegede grundvandsforekomster har taget udgangspunkt i dels den foreliggende udpegning, dels model 2 for revision. Begge dele er beskrevet i det metodeprojekt, som går forud for selve revisionen.

Model 2 for revision er beskrevet med udgangspunkt i udpegningen af grundvandsforekomster i vanddistrikt 50, som blev administreret af det tidligere Sønderjyllands Amt. Ved det indledende arbejde med revisionen viste det sig imidlertid, at modellen ikke gav en meningsfuld opdeling af grundvandsmagasinerne i store dele af landet, hvorfor projektet blev indledt med en revision af model 2. Revisionen blev herefter gennemført efter ens metodik i hele landet.

Resultatet

Ved udpegningen af grundvandsforekomster i basisanalysen blev der udpeget ca. 2000 grundvandsforekomster. Ved basisanalysens del 1 lå antallet lidt under 2000, men i forbindelse med basisanalysens anden del valgte to amter at foretage en yderligere opdeling, så antallet herefter kom over 2000 forekomster. Antallet af grundvandsforekomster varierede fra mellem 3 og 20 til næsten 1500 forekomster i det enkelte vanddistrikt, og den gennemsnitlige størrelse lå mellem 6 km² og mere end 600 km². Statistikken afspejler, at det anvendte datagrundlag og den anvendte metodik var vidt forskellig.

Efter revisionen er der udpeget 385 grundvandsforekomster. Udpegningen er ikke opgjort efter de tidligere 12 vanddistrikter, da de er lagt sammen til fire distrikter i forbindelse ved kommunalreformen. Grundvandsforekomsterne er i stedet opgjort efter 23 hovedoplande (afstrømningsområder), som vil være udgangspunkt for Miljøministeriets fremtidige administration efter vandrammedirektivet.

Grundvandsforekomsterne er vertikalt opdelt i tre niveauer: Terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster.

De terrænnære grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner med direkte kontakt til vandløb. De er defineret som forekomster af sand fra terræn og omfatter såvel hedesletter som andre sandmagasiner. I områder med udbredte terrænnære sandmagasiner er forekomsterne opdelt efter deloplande, mens de i områder, hvor sandet forekommer spredt, er samlet inden for hovedoplande.  Der er i alt udpeget 55 terrænnære grundvandsforekomster.

Regionale grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner, som har en vis kontakt til vandløb. Magasinerne er beskrevet på baggrund af geologiske modeller mv. fra amterne og er opdelt i grundvandsforekomster på basis af mindre deloplande inden for de enkelte hovedoplande. Her findes de fleste af de grundvandsmagasiner, som bruges til indvinding af drikkevand. Der er i alt udpeget 246 regionale grundvandsforekomster.

Dybe grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner uden kontakt til vandløb, og de opdeles udelukkende efter formationsgrænser og hovedoplande (afstrømningsområder). Der er tale om dybe kalk- og sandmagasiner og begravede dale. Der er i alt udpeget 84 dybe grundvandsforekomster.

Grundvandsforekomsterne

Udgangspunktet - grundvandsforekomsterne

Grundlaget for revisionen af grundvandsforekomsterne har været de grundvandsforekomster som amterne har udpeget i basisanalysen. Grundvandsforekomsterne var meget forskellige, blandt andet på grund af store forskelle i geologiske og hydrogeologiske forhold og vandindvinding, men der er også store forskelle, som skyldes det anvendte datagrundlag og den skala for udpegningen, der er anvendt.

De geologiske modeller, der er anvendt ved udpegningen af grundvandsforekomster, er dels vektormodeller, dels pixelmodeller, hvoraf nogle har laggrænser, som følger formationsgrænserne, mens andre opererer med lag, der altid er lige tykke. Det har derfor ikke været ligetil at få korreleret grundvandsforekomsterne på tværs af amtsgrænserne.

Model 2

Revisionen af grundvandsforekomsterne er foretaget med udgangspunkt i den model 2, som er beskrevet i metodeprojektet. Det grundlæggende princip i model 2 er, at udpegningen netop skal opfylde Vandrammedirektivets krav og skal resultere i en overordnet udpegning på niveau med f.eks. den tyske og den engelske. Der tages ikke hensyn til sammenhængen med den  øvrige forvaltning, og udpegningen sigter derfor primært på at tilstanden i forhold til overfladevand kan rapporteres. Det vigtigste udgangspunkt for udpegningen er tilknytningen til vandløb, som ikke allerede indgår i administrationen i alle amter i dag.

Model 2 blev oprindelig beskrevet på baggrund af udpegningen af grundvandsforekomster i Sønderjylland, som opfylder kravene til model 2. Der viste sig imidlertid en række problemer ved at overføre denne model direkte til resten af landet, da model 2 er opstillet på baggrund af de geologiske og geomorfologiske forhold som findes i det sydligste Jylland.

Udgangspunktet for udpegningen i model 2 er en arealmæssig opdeling af landet efter vandløbsoplande samt landskabselementer som f.eks. hedeslette, bakkeø eller morænelandskab. I områder med dybtliggende grundvandsmagasiner uden kontakt til overfladevand identificeres disse som separate magasiner. Nedre afgrænsning af grundvandsmagasinerne foretages efter lerlag eller efter saltvandsgrænsen.

Når model 2 ikke umiddelbart lader sig overføre til resten af landet, skyldes det primært, at opdelingen efter landskabselementer ikke ville medføre nogen væsentlig opdeling af arealerne i de dele af landet, der har været dækket af is i den seneste istid. Derudover vil opdelingen i afgrænsede dybe grundvandsmagasiner kun være muligt i en begrænset del af landet.

Revideret model 2

For at imødekomme de beskrevne problemer er der udarbejdet en revideret model 2. I denne model udpeges grundvandsforekomsterne principielt i tre niveauer: terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. En sådan tredeling blev anvendt af mange amter ved den tidligere udpegning.

Sammen med udarbejdelsen af den reviderede model 2 var der enkelte spørgsmål, som krævede en nærmere afklaring inden revisionen kunne gennemføres: blandt andet hvilken skala, der skal benyttes ved opdelingen efter vandløbsoplande og hvorledes de dybe begravede dale skal håndteres/udpeges. Som skala for vandløbsoplande er primært valgt den inddeling af hovedoplande (afstrømningsområder), som er foretaget af Miljøministeriet, men hvor der har været behov for større detaljeringsgrad, er der anvendt deloplande.

De terrænnære grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner med direkte kontakt til vandløb. De defineres som forekomster af sand fra terræn og omfatter såvel hedesletter som andre sandmagasiner. Disse områder har kontakt med lokale vandløb og afgrænses ved vandløbets delopland i områder, hvor sandforekomster findes i større sammenhæng, dvs. i Vestjylland og dele af Nordjylland. I de øvrige egne af landet findes det terrænnære sand som små spredte ”klatter”, der af praktiske grunde ikke kan udpeges enkeltvis. I stedet er disse små lokale sandforekomster samlet i én grundvandsforekomst inden for hovedoplandet. Som datagrundlag er benyttet dels jordartskort, hvor sand i terræn er identificeret, dels oplysninger om tykkelser af terrænnært sand fra boringsdatabasen Jupiter.

Regionale grundvandsforekomster er andre grundvandsmagasiner, som har en vis kontakt til vandløb. Magasinerne er beskrevet på baggrund af geologiske modeller mv. fra amterne og er opdelt i grundvandsforekomster på basis af overordnede vandløbsoplande. De regionale grundvandsforekomster er primært udpeget ved hjælp af grundvandsforekomster fra basisanalysen, amternes geologiske modeller og NOVANA-modellen for det østlige Danmark.

Dybe grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner uden kontakt til vandløb, og de opdeles udelukkende efter formationsgrænser og hovedoplande (afstrømningsområder). Også her udgør grundvandsforekomsterne fra basisanalysen det vigtigste grundlag.

Principperne for den reviderede model 2 er vist i figur 1.

Klik her for at se figuren.

Figur 1 Principper for den reviderede model 2.

Ved revision af udpegningen af grundvandsforekomster har det været forsøgt at anvende en stringent fremgangsmåde, men da datagrundlaget for udpegningen varierer meget, er metoderne tilpasset lokale forhold. Desuden har det været nødvendigt at efterlade enkelte spørgsmål uafklaret på grund af mangel på data. Der kan derfor være grund til at revidere udpegningen yderligere på et senere tidspunkt.

Resultatet

Revisionen af grundvandsforekomsterne har resulteret i, at der nu er udpeget 385 grundvandsforekomster, hvoraf 55 er terrænnære, 246 regionale og 84 dybe. Fordelingen af terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster mellem hovedoplandene er vist i nedenstående tabel.

Tabel 1 Grundvandsforekomster efter revisionen

De reviderede grundvandsforekomster er afrapporteret i GIS-format, og der er samtidig opstillet et klassificeringssystem til entydig identifikation af forekomsterne. Systemet er opstillet så fleksibelt, at det i fremtiden vil være muligt at foretage yderligere opdeling eller samling af grundvandsforekomsterne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.