Kortlægning af decabromodiphenylether (decaBDE) i andre produkter end elektriske og elektroniske produkter

3 Tidligere kortlægninger

3.1 Danmark

Miljøstyrelsen gennemførte i 1999 en massestrømsanalyse for bromerede flammehæmmere i Danmark (Miljøstyrelsen 1999).

Undersøgelsen beskæftigede sig med alle bromerede flammehæmmere. Der blev ikke foretaget en separat opgørelse for decaBDE, idet alle polybromerede diphenylethere (PBDE) blev behandlet under ét som en gruppe.

Undersøgelsen konkluderede:

  • at den samlede import af PBDE som kemikalier eller plastråvarer på undersøgelsestidspunktet udgjorde godt 1 ton.
  • at PBDE importeres til Danmark i en række færdigvarer. Opgørelsen af den samlede mængde var forbundet med stor usikkerhed men blev skønnet til et samlet forbrug af PDBE på 30-120 tons pr. år.
  • at indhold af bromerede flammehæmmere i importerede varer udgjorde ca. 90% af det samlede forbrug af bromerede flammehæmmere.
  • at forbruget af PBDE var for nedadgående.

Undersøgelsens resultater er resumeret i nedenstående tabeller (tabel 3.1 og 3.2).

Tabel 3.1: Import af PBDE som kemikalier eller plastråvarer til Danmark i 1997 (Miljøstyrelsen 1999)

Produktgruppe PBDE (tons)
Kemikalie 1
Halvfabrikata (plastråvarer) 0,1- 0,2
I alt 1,1-1,2

Tabel 3.2: Forbrug af PBDE i Danmark i 1997 (Miljøstyrelsen 1999)

Produktgruppe PBDE (tons)
Bestykkede printkort 0,3-5,2
Kabinetter 3-10
Andre dele af elektriske apparater og maskiner 5-14
Belysning 1-7
Installationer og industriel automatik 7-29
Tekstiler, gulvtæpper og møbler 0-5
Byggematerialer 1-5
Maling og fugemasser 0,1-0,5
Transportmidler 13-46
Andet 0,2
I alt 30-120

Hvis der ses bort fra produkter omfattet af RoHS og transportmidler er det samlede forbrug af decaBDE opgjort til 1,3 –11 tons pr. år.

Det erindres, at decaBDE er en af flere polybromerede diphenylethere. Ovennævnte resultater er således udtryk for de absolut maksimale forbrug af decaBDE i Danmark på undersøgelsestidspunktet.

3.2 Nordiske lande

Både Norge og Sverige har indenfor de senere år publiceret undersøgelser af brugen af bromerede flammehæmmere og herunder decaBDE.

I Norge publicerede Statens Forurensningstilsyn (SFT) i  2003 en massestrømsanalyse for bromerede flammehæmmere (SFT 2003). Undersøgelsen er baseret på data fra 2001.

SFT konkluderer i undersøgelsen, at det samlede norske forbrug af bromerede flammehæmmere ligger i størrelsesordenen 400-500 tons pr. år. Heraf udgør decaBDE 12-25 tons, som udelukkende stammer fra produktion af syntetisk gummi (celle-gummi) til isolering af køleinstallationer i huse, skibe og offshore. Der er ikke registreret brug af decaBDE til andre formål.

Kemikalieinspektionen (Sverige) udgav i 2004 et stort studie af decaBDE (Kemikalieinspektionen 2004). Undersøgelsen indeholder bl.a. en gennemgang af de miljø og sundhedsmæssige risici ved stoffet samt et skøn over anvendelsesområder og anvendte mængder.

Rapporten angiver, at decaBDE primært anvendes i elektroniske produkter (ca. 80%). De resterende 20% fordeler sig på følgende produktgrupper:

  • Tekstiler
  • Møbelpolsteringer
  • Kabler
  • Beskyttelsesklæder
  • Produkter til senge
  • Hynder
  • Hot-melt lime

Den samlede import af decaBDE som kemikalie eller råvarer til Sverige i 2003 er opgjort til 5,2 tons.

Der er ingen opgørelser for importen af decaBDE i færdigvarer.

3.3 EU

Der findes ikke producenter af decaBDE indenfor EU, men EU har opgjort, at der anvendes en samlet mængde på 7300 tons (2003) til produktion af varer i EU. 80% af denne mængde anvendes til produktion af elektroniske produkter, mens 20% (1460 tons) anvendes til en række andre produkttyper.

Af denne sidste del tegner England sig for halvdelen svarende til ca. 730 tons. Årsagen hertil er strenge nationale regler for brandbeskyttelse af møbler (EBFRIP 2004).

Samme kilde angiver, at der i 2003 blev importeret 1300 tons decaBDE til EU i færdigvarer. Hvis det antages, at disse færdigvarer fordeles ligeligt mellem medlemslandene efter indbyggerantal, vil der for Danmarks vedkommende svare 17 tons deca-BDE importeret via færdigvarer.

 



Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.