| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2006

1 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere

• 1.1 Arealanvendelse
• 1.2 Klimaforhold
• 2.3 Skadegørere

1.1 Arealanvendelse

Beregningen af behandlingshyppigheden med pesticider i dansk landbrug tager udgangspunkt i den del af det samlede landbrugsareal, der aktivt anvendes til planteavl dvs. omdriftsarealet.

Omdriftsarealet defineres i denne sammenhæng som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (189.000 ha i 2006), udyrkede brakarealer (193.000 ha i 2006) og diverse mindre arealer med gartneri-produkter og lignende. Størrelsen af omdriftsarealet har gennem en længere årrække været nogenlunde uændret; ca. 2,26-2,28 mill. ha, men var i 2006 med ca. 2,32 mill. ha en smule større end i de seneste år. Afgrødetyperne, der har indgået i beregningen af omdriftsarealets størrelse, fremgår af tabel 2.1.

For at få størrelsen af den konventionelt dyrkede del af omdriftsarealet, altså den del af arealet, hvor der (må) anvendes pesticider, fratrækkes desuden de økologisk dyrkede arealer. De økologiske arealer udgjorde i 2006 små 114.000 ha (primært vårsæd samt græs og kløver), og det konventionelt dyrkede omdriftsareal havde dermed en størrelse på ca. 2,21 mill. ha i 2006.

Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i perioden 2003-2006 er vist i tabel 2.1.

Tabel 2.1
Arealanvendelse i det konventionelle landbrug (planteavl), 2003-2006. Økologisk dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.

¹ Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
² Inkl. ærter til konserves

Den største ændring i afgrødefordelingen i forhold til 2005 er, at arealet med vinterkornafgrøder er steget med 73.000 ha. Denne stigning dog ikke er modsvaret af et tilsvarende fald i vårsædarealet, der kun er blevet 4.000 ha mindre. Arealerne med andre industrifrø end raps fortsætter med at stige og nåede i 2005 op på i alt 101.000 ha. Majsarealet er vokset med 12.000 ha, mens øvrige afgrøder kun har udvist mindre ændringer i forhold til året før.

1.2 Klimaforhold

Klimaforholdene gennem vækstsæsonen har betydning for vurderingen af den forbrugsudvikling og de anvendelsesmønstre med pesticider, som fremgår af de efterfølgende statistiske opgørelser. Der gives derfor en kort, overordnet beskrivelse af forholdene i efteråret 2005 samt i 2006.

Efterårsmånederne i 2005 var varmere end normalt og forholdsvis tørre, og der var derfor gode forhold for etablering af vinterafgrøder. Vinteren 2005-2006 var som helhed også ensmule varmere og mere tør end normalt, men der var dog snedække en stor del af tiden i januar og februar. Januar var lidt koldere end gennemsnittet.

Marts var betydeligt koldere end normalt; gennemsnitstemperaturen var -0,2 grader mod normalt +2,1 grader. Måneden var tør og solrig indtil hen mod slutningen. April var til gengæld lidt vådere end normalt og havde kun 123 solskinstimer. Maj begyndte med ret tørt og solrigt vejr, men sluttede med en del nedbør, der resulterede i et samlet gennemsnit på 76 mm mod normalt 48 mm. Antallet af solskinstimer var 233 mod normalt 209. Temperaturerne i april og maj var som gennemsnit ret tæt på det normale.

Den første sommermåned, juni, var solrig (246 timer), ret tør (26 mm) og lidt lunere end sædvanligt (+0,7 grader) og juli fulgte op med både varmerekord (19,8 grader mod normalt 15,6 grader) og solskinsrekord (324 timer). Der faldt kun 33 mm nedbør mod normalt 66 mm, mest hen mod slutningen af måneden. August var også lidt lunere end normalt, men meget nedbørsrig (148 mm mod 67 mm). Det store nedbørsunderskud fra juni og juli blev således udjævnet i løbet af august.

Varmen fortsatte i september, hvor varmerekorden på 16,2 grader blev tangeret samtidig med, at nedbørsmængden var lav (33 mm mod normalt 73 mm) og antallet af solskinstimer var højt (191 timer mod normalt 128 timer). Også varmerekorden for oktober stod for fald, idet gennemsnitstemperaturen nåede op på 12,2 grader mod normalt 9,1 grader. I løbet af måneden faldt der dog en del nedbør, så gennemsnittet nåede op på 122 mm mod normalt 76 mm.

1.3 Skadegørere

På grund af de gunstige vejrforhold i efteråret 2005 blev der i vid udstrækning gennemført ukrudtsbekæmpelse i vintersæden. Der blev dog også foretaget genbehandling på en stor del af markerne i foråret 2006. I vinterhvede var der i 2006 udbredte angreb af Septoria, mens svampeangrebene i vinterbyg, rug og triticale overvejende var svage til moderate. Angreb af øvrige skadegørere i vintersæd var overvejende svage i 2006.

I vårbyg forekom der mange steder kraftige angreb af bygbladplet lige som der var udbredte meldugangreb i modtagelige sorter. I de mlo-resistente sorter var angrebene ikke nævneværdige. Øvrige skadegørere var kun svage til moderate.

I raps var svampesygdommene generelt svage og et forventet betydeligt angreb af knoldbægersvamp udviklede sig aldrig til noget stort problem. Stedvis var der kraftige angreb af glimmerbøsser og der blev desuden visse steder konstateret angreb af rapsjordloppen og bladribbesnudebillens larver.

I bælgsæd var angrebene af svampesygdomme overvejende svage, mens der forekom kraftige angreb af bladlus og moderate angreb af ærteviklere. I græsmarker konstaterede man flere steder kraftige angreb af stankelbenslarver.

I kartoffelmarkerne satte skimmelangrebene ret sent ind for alvor, men 2006 endte alligevel med at blive et af de værste skimmelår i nyere tid. Der forekom også bladlusangreb en del steder.

Meldug var den overvejende svampesygdom i roer. Mange steder var angrebene kraftige, mens angrebene af øvrige svampesygdomme overvejende var svage. Der forekom en del angreb af første generation af bedefluen, mens anden generations angreb overvejende var svage. Dette gjaldt også angrebene af bedebladlus.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2007, © Miljøstyrelsen.