Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af udvalgte luftvejssensibiliserende stoffer i forbrugerprodukter.
4 Eksponering og risikovurdering
- 4.1 Cyclohexan-1,2-dicarboxylsyreanhydrid (uspec.), CAS 85-42-7
- 4.2 Hexahydro-4-methylphtalsyreanhydrid, CAS 19438-60-9
- 4.3 Methyltetrahydrophtalsyreanhydrid (uspec.), CAS 11070-44-3
- 4.4 Methylenediphenyldiisocyanat, CAS 26447-40-5, 5873-54-1 og 101-68-8
- 4.5 Glutaraldehyd, CAS 111-30-8
4.1 Cyclohexan-1,2-dicarboxylsyreanhydrid (uspec.), CAS 85-42-7
Synonymer: hexahydrophthalic anhydrid, HHPA
hexahydro-1,3-isobenzofurandion
Molekylformel: C8H10O3
Molekylvægt: 154,17
Strukturformel:
Ved stuetemperatur er cyclohexan-1,2-dicarboxylsyreanhydrid (HHPA) et fast stof (15).
Smeltepunkt: 34° C (15)
Damptryk: 0,01 hPa ved 20° C (15)
Kogepunkt: 296° C ved 1013 hPa (15)
Dampdensitet: ikke fundet
Vandopløselighed: meget lav opløselighed i vand og reagerer langsomt med vand (15).
Lugttærskel, luft: ikke fundet
Konverteringsfaktor ved 20° C, 1 atm.:1 ppm = 6,293 mg/m³
1 mg/m³ = 0,159 ppm (16)
4.1.1 Farer
Cyclohexan-1,2-dicarboxylsyreanhydrid (HHPA) har følgende klassificering:
Xi: Lokalirriterende
Xn: Sensibiliserende
R41: Risiko for alvorlig øjenskade.
R42/43: Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden.
Et evt. indhold af HHPA i kemiske forbrugerprodukter (præparater), bortset fra kosmetik, vil ikke fremgå af etiketten, når koncentrationen er lavere end 0,1 %.
I lighed med andre cykliske syreanhydrider medfører HHPA irritation grundet dannelsen af korresponderende syrer i våde omgivelser. HHPA foranlediger sjældent kontaktallergi i huden (forsinket hypersensibilitet), men kan let medføre IgE-medieret kontaktnældefeber. Dette sker kun efter indledende luftvejssensibilisering og efterfølgende hudkontakt.
Mekanismerne ved luftvejssensibilisering er hovedsagelig IgE-medieret allergi, som ses både i dyreforsøg, og når udsatte arbejdere er blevet undersøgt. Obstruktion af bronkier samt udvikling af inflammation er blevet påvist i åndedrætstests (16).
HHPA har forårsaget både sensibilisering og arbejdsrelaterede symptomer ved eksponeringsniveauer så lave som 10-50 μg/m³. Det eksponeringsniveau, som kan forårsage specifik produktion af IgE-antistof og arbejdsrelaterede symptomer i slimhinder og åndedrætsorganer, kan være mindre end 10 μg/m³ (16). Der er ikke fundet oplysninger om hvilken varighed af eksponering, der kan forårsage luftvejssensibilisering.
Der er krydssensibilitet med MHHPA (se nedenfor).
Den kritiske effekt er sensibilisering.
4.1.2 Grænseværdier
Der er ikke fundet sundhedsbaserede grænseværdier for HHPA, men en grænseværdi bør være under 10 μg/m3 for at kunne forhindre sensibiliserende påvirkninger.
4.2 Hexahydro-4-methylphtalsyreanhydrid, CAS 19438-60-9
Synonymer: MHHPA, 5-methyl- hexahydro-1,3-isobenzofurandione
Molekylformel: C9H12O3
Molekylvægt: 168,19
Strukturformel:
MHHPA er en olieagtig væske ved rumtemperatur.
Smeltepunkt: - 30° C- -29° C (16,17)
Kogepunkt: 120° C ved 130 Pa (16)
Dampdensitet: ikke fundet
Damptryk: ikke fundet
Vandopløselighed: 36 g/l ved 20° C (17)
Lugttærskel, luft: ikke fundet
Konverteringsfaktor ved 20° C, 1 atm.: 1 ppm = 6,865 mg/m³
1mg/m³ = 0,146 ppm
4.2.1 Farer
MHHPA har følgende klassificering:
Xi: Lokalirriterende
Xn: Sensibiliserende
R41: Risiko for alvorlig øjenskade.
R42/43: Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden.
Et evt. indhold af MHHPA i kemiske forbrugerprodukter (præparater), bortset fra kosmetik, vil ikke fremgå af etiketten, når koncentrationen er lavere end 0,1 %.
I lighed med andre cykliske syreanhydrider medfører MHHPA irritation grundet dannelsen af korresponderende syrer i våde omgivelser. MHHPA foranlediger sjældent kontaktallergi i huden, men kan let medføre IgE-medieret kontaktnældefeber. Dette sker kun efter indledende luftvejssensibilisering og efterfølgende hudkontakt.
Mekanismerne ved luftvejssensibilisering er hovedsagelig IgE-medieret allergi, som ses både i dyreforsøg, og når udsatte arbejdere er blevet undersøgt. Obstruktion af bronkier samt udvikling af inflammation er blevet påvist i åndedrætstests (16).
Den kritiske effekt er sensibilisering.
Der er krydssensibilitet med HHPA.
MHHPA har forårsaget både sensibilisering og arbejdsrelaterede symptomer ved eksponeringsniveauer så lave som 10-50 μg/m³. Niveauet af eksponering for at kunne forårsage specifik produktion af IgE-antistof og arbejdsrelaterede symptomer i slimhinder og åndedrætsorganer kan være mindre end 10 μg/m³ (16).
4.2.2 Grænseværdier
Der er ikke fundet sundhedsbaserede grænseværdier for MHHPA, men en grænseværdi bør være under 10 μg/m3 for at kunne forhindre sensibiliserende virkninger.
4.3 Methyltetrahydrophtalsyreanhydrid (uspec.), CAS 11070-44-3
Synonymer: Tetrahydromethylphthalic anhydride, 1,2,3,6-tetrahydro-4-methylphthalic anhydride, MTHPA.
Molekylformel: C9H10O3
Molekylvægt: 166,19
Strukturformel: (1,2,3,6-tetrahydro-4-methylphthalsyre anhydrid, CAS 26590-20-5, er vist):
Smeltepunkt: -38° C (18)
Kogepunkt: 150° C ved 13,5 hPa, 210° C ved 136 hPa (18)
Dampdensitet: ikke fundet
Damptryk: ikke fundet
Vandopløselighed: 176,4 g/l ved 20° C (18)
Lugttærskel, luft: ikke fundet
Konverteringsfaktor ved 20° C, 1 atm.: 1 ppm = 6,783 mg/m3
1 mg/m³ = 0,147 ppm (16)
4.3.1 Farer
MTHPA har følgende klassificering:
Xi: Lokalirriterende
Xn: Sensibiliserende
R41: Risiko for alvorlig øjenskade.
R42/43: Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden.
Et evt. indhold af MTHPA i kemiske forbrugerprodukter (præparater), bortset fra kosmetik, vil ikke fremgå af etiketten, når koncentrationen er lavere end 0,1 %.
I lighed med andre cykliske syreanhydrider medfører MTHPA irritation grundet dannelsen af korresponderende syrer i våde omgivelser. MTHPA foranlediger sjældent kontaktallergi i huden, men kan let medføre IgE-medieret kontaktnældefeber. Dette sker kun efter indledende luftvejssensibilisering og efterfølgende hudkontakt.
Blandt arbejdere eksponeret for MTHPA, selv ved lave niveauer af eksponering (5-20 μg/m³), havde 56 % allergisymptomer i øjne og øvre luftveje; 9 % havde astma og 16 % havde MTHPA-specifikke IgE-antistoffer. Det tilsvarende tal var 65 %, 11 % og 22 % i mere kraftigt udsatte grupper (20-150 μg/m³) (16).
De kritiske effekter ved MTHPA er irritation af slimhinder ved øjne og luftveje og sensibilisitetsfremkaldte arbejdsrelaterede sygdomme. Sensibilisering, arbejdsrelateret rhinoconjunctivitis og astma er blevet påvist i arbejdere, der er eksponeret for MTHPA i niveauer på 5-20 μg/m³ (16).
4.3.2 Grænseværdier
Der er ikke fundet sundhedsbaserede grænseværdier for MTHPA, men en grænseværdi bør være under 5 μg/m³ for at kunne forhindre sensibiliserende virkninger.
4.3.3 Eksponering og risikovurdering for forbrugere vedr. alle ovennævnte phtalsyreanhydridderivater
Afgivelse af de tre phtalsyreanhydrider fra 6 neglelakker og 2 tokomponent epoxylime blev målt i realistiske brugerscenarier.
Resultatet af de disse emissionsmålinger var alle under detektionsgrænsen på 0,5 μg/m³. Dette er mindst 10 gange lavere end det laveste niveau på 5 μg/m³, som er blevet påvist at kunne forårsage luftvejssensibilisering.
Neglelak blev udvalgt til emissionsmåling, da der er fundet tilfælde af allergisk kontaktallergi i faglitteratur. Disse tilfælde skyldtes brugen af phtalsyreanhydrid i neglelakkernes copolymerbase (19). Neglelakkerne blev udvalgt blandt de neglelakker, der har phtalsyreanhydridecopolymere anført i starten af deres indholdsdeklaration, hvilket betyder, at en høj koncentration af phtalsyreanhydridderivater kan forventes i disse neglelakker.
Epoxylim blev valgt, idet phtalsyreanhydridderivater indgår i disse produkter, og da erhvervsmæssig eksponering via epoxyharpiks er rapporteret at medføre allergisk rhinitis og øjenbindehindekatar (20).
Da det imidlertid ikke var muligt at måle nogen afgivelse fra de udvalgte neglelakker og epoxylime, anses risikoen for luftvejssensibilisering at være lav.
Der er en lille mulighed for, at personer, der har fået luftvejsallergi via andre kilder, fx i forbindelse med erhverv, kan reagere på ganske små mængder i forbrugerprodukter. Der er imidlertid ikke fundet oplysninger i faglitteraturen, der bekræfter reaktioner på forbrugerprodukter.
4.4 Methylenediphenyldiisocyanat, CAS 26447-40-5, 5873-54-1 og 101-68-8
Synonymer: MDI
Mulige isomerformer af MDI:
4,4’-methylenediphenyl diisocyanat, CAS 101-68-8
2,4’-methylenediphenyl diisocyanat, CAS 5873-54-1
2,2’-methylenediphenyl diisocyanat, CAS 2536-05-2
Molekylformel: C15H10N2O2
Molekylvægt: 250,26
Strukturformel: (4,4’-MDI, CAS nr. 101-68-8 er vist):
Polymer MDI er en mørk ravfarvet, tyktflydende væske, hvorimod ren 4,4’ MDI er et hvidt voksagtigt fast stof. MDI’s lugt er let muggen (10).
Smeltepunkt: 34 - 43° C (10)
Kogepunkt: 314- 364° C (10)
Dampdensitet: ikke fundet
Damptryk: <0,014 Pa (2,4’-MDI)
<0,002 Pa (4,4’-MDI)
<0,005 Pa (polymeric MDI), alle ved 20° C (10)
Vandopløselighed: Bestemmelse af MDI’s vandopløselighed er vanskelig pga. NCO-gruppernes høje reaktionsevne over for OH-grupperne, fx i vand der giver ophav til aromatiske aminer. Derfor er det ikke muligt at måle opløseligheden af MDI i vand, når man anvender EU standard metoder.
Lugttærskel, luft: ikke fundet
Konverteringsfaktor ved 20° C, 1 atm.: 1 ppm = 10,22 mg/m3
1 mg/m³ = 0,098 ppm (21)
4.4.1 Farer
MDI har følgende klassificering:
Xn: Sundhedsskadelig
Xi: Lokalirriterende
Xn: Sensibiliserende
R20: Farlig ved indånding.
R36/37/38: Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden.
R42/43: Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden.
Et evt. indhold af MTHPA i kemiske forbrugerprodukter (præparater), bortset fra kosmetik, vil ikke fremgå af etiketten, når koncentrationen er lavere end 1 %. Produkter skal imidlertid mærkes som følger, selv under 0,1 %: ”Indeholder isocyanater. Se information fra producenten”. Hvis produktet er en artikel, er der ikke krav om mærkning.
EU’s risikovurderingsrapport (10) foreslår en anden klassificering:
Xn: Kræftfremkaldende, Carc 3
Xn: Sundhedsskadelig
Xi: Lokalirriterende
Xn: Sensibiliserende
R20: Farlig ved indånding.
R36/37/38: Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden.
R42/43: Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden.
R 40: Mulighed for kræftfremkaldende effekt.
R 48/20: Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding.
På basis af en 4-timers LC50 ved 490 mg/m3 burde MDI strengt taget klassificeres som giftig ved indånding. Der var imidlertid almindelig enighed blandt de europæiske eksperter (Direktiv 67/548/EEC; 25. tilpasning, dvs. Dir. 98/8/EC, O.J.30.12.1998) om at anse denne værdi som irrelevant for egentlig eksponering, da så høje værdier kun menes at være mulige under betingelser i forbindelse med forsøg. Dette pragmatiske ræsonnement kan accepteres, da så høje koncentrationer faktisk aldrig opnås, heller ikke ved forkert brug eller ved (yderligere) teknologiske ændringer i arbejdsprocessen. Det foreslås derfor at klassificere MDI som farlig ved indånding. Hvad angår en ren risikokarakterisering, så er MDI giftig ved indånding. Hvis man imidlertid ser på eksponeringsvurderingen, så er det rimeligt kun at anse MDI som sundhedsskadeligt og at bruge risikosætningen ”farlig ved indånding” (10).
Det bemærkes, at da MDI (4,4’)’s damptryk kun er 0,002 Pa ved stuetemperatur, så er det kun muligt at opnå en mættet luftkoncentration på 0,0197 ppm eller 0.2 mg/m³. For at kunne opnå en koncentration så høj som 490 mg/m³ er det nødvendigt at opvarme MDI, som til gengæld vil kondensere og danne partikler, ikke dampe, i den angivne koncentration.
Der blev fundet en NOAEL på 0,5 mg/m³ for irritative effekter (10).
Data fra dyreforsøg og undersøgelse af mennesker giver klare beviser på muligheden for sensibilisering af huden over for MDI. Dyreforsøg viser, at MDI er et stærkt allergen. Hos mennesker er der rapporteret om forekomst af allergisk kontakteksem i hud eksponeret for MDI (10).
MDI er et muligt luftvejsallergen i dyr og mennesker. Dyreforsøg har vist, at luftvejssensibilisering kan fremkaldes ved hudkontakt med MDI. De kvantitative forhold ved eksponeringen (koncentration, varighed, grad af eksponering, eksponeringsmåde) er ikke fastlagt. I øjeblikket er det ikke muligt at angive pålidelige eksponerings-respons forhold mht. risikoen for sensibilisering ved MDI. Den nuværende viden/ekspertise på området giver endnu ikke mulighed for at bestemme en tærskelværdi for sensibilisering. Eftersom dyreforsøg støtter hypotesen om, at luftvejssensibilisering kan forårsages via hudkontakt, og da en sådan mulighed ikke er blevet udelukket i undersøgelser af mennesker, er det rimeligt at antage, at det ikke alene er vigtigt at begrænse eksponering for indånding, men også at undgå hudkontakt (10).
Mekanismerne ved isocyanat-relateret overfølsomhed er fortsat uklare. Adskillige publikationer angiver, at sensibiliseringsprocessen med MDI er forbundet med komplekse immunologiske reaktioner. Straksallergi, forsinket allergi eller to-faset reaktion kan forekomme. Både humoral og cellulær immunitet kan være involveret i patogenesen. Det specifikke humorale respons kan være formidlet både af IgE og IgG. Krydsreaktionsevne med andre isocyanater er beskrevet i adskillige publikationer (10).
Der er ikke tilstrækkeligt bevis for carcinogenicitet i mennesker og kun begrænset bevis i forsøgsdyr (10), hvilket er årsagen til at EU’s risikovurderingsrapport foreslog en klassificering som carcinogen i kategori 3.
Det kan konkluderes, at hud- og luftvejssensibilisering ser ud til at være de mest kritiske virkninger.
4.4.2 Grænseværdier
Den danske grænseværdi i arbejdsmiljøet er 0,005 ppm eller 0,05 mg/m³ (22). Dette er det tidsvægtede gennemsnit over 8 timer. I praksis er den danske loftsværdi (for en vilkårlig 15 minutters måleperiode) to gange det tidsvægtede gennemsnit, dvs. 0,01 ppm eller 0,1 mg/m³.
Den amerikanske American Conference of Governmental Industrial Hygienists (ACGIH) anbefaler den samme grænse som tidsvægtet gennemsnit (21). ACGIH bemærker, at den anbefalede grænse ikke nødvendigvis beskytter følsomme arbejdere mod mulig sensibilisering eller allerede sensibiliserede personer mod at få allergiske reaktioner.
USA’s Occupational Safety and Health Administration (OSHA) har fastsat en tilladelig eksponeringsgrænse på 0,02 ppm eller 0,2 mg/m³ som loftsværdi (23).
4.4.3 Eksponerings- og risikokarakterisering for forbrugere
Da luftvejssensibilisering kan forårsages ved hudkontakt, finder EU’s risikovurderingsrapport, at luftvejs- og hudsensibilitet pga. MDI ikke kan udelukkes i forbindelse med spraymaling, brug af enkomponent skum, ved limning og ved brug af spartelmasse/patroner med spartelmasse eller brugen af varm klæbersmeltemasse. Der er imidlertid allerede tilstrækkelige oplysninger som grundlag for en ”konklusion (iii)” for alle ovennævnte scenarier: ”der er behov for at begrænse risici, og risikoreducerende foranstaltninger, der allerede anvendes, skal tages i betragtning. (Man skal især være opmærksom på den situation, hvor en person i erhvervsmæssigt øjemed har opnået sensibilisering over for MDI)” (10).
EU’s risikovurderingsrapport anser kronisk toksicitet som følge af brugen af forbrugerprodukter med MDI af mindre betydning, da forbrugereksponeringen med de identificerede produkter forventes at ske lejlighedsvis og med kort varighed. For kronisk toksicitet og carcinogenicitet er der opnået en ”konklusion (ii)” for alle scenarier: ”Der er i øjeblikket ikke behov for yderligere oplysninger, tests, eller risikoreducerende foranstaltning ud over dem, som allerede anvendes” (10).
I de nuværende undersøgelser er der ikke blevet fundet varm klæbersmeltemasse eller spraymaling, der indeholder MDI, til private forbrugere på det danske marked.
Følgende produkter blev testet for afgivelse af MDI: bilrudelim, springmadrasser, enkomponent klæbe- og fugemasser, polyurethan regnfrakke, gulvlim, hårlak og en hårbalsam.
Afgivelse af MDI kunne ikke påvises i de udførte testanalyser.
Der er ikke blevet udført eksponeringsscenarier for slibning eller termisk bortskaffelse af materiale, der indeholder MDI. Denne sekundære eksponering er en kendt risiko i arbejdsmiljøet (9), men kun almindelig, forudselig forbrugereksponering har været hensigten med dette projekt.
Da detektionsgrænserne varierer fra 0,2-17 μg/m³, og der ikke er fundet afgivelser i de forskellige eksponeringsscenarier, er afgivelserne et godt stykke under den erhvervsmæssige eksponeringsgrænse på 50 μg/m³. Som følge deraf synes risikoen for at pådrage sig overfølsomhed ved brug af tilgængelige forbrugerprodukter indeholdende MDI meget lav.
Det er vigtigt, at forbrugerne følger instruktionerne om at udgå hudkontakt. Hudsensibilisering kan føre til almen sensibilisering og dermed risiko for luftvejsallergi med astmalignende symptomer ved indåndingseksponering på et senere tidspunkt.
I tilfælde af at man allerede har opnået hypersensibilisering over for MDI eller andre isocyanater, enten via arbejdsmiljøet eller ved et uheld, kan selv lav indåndingseksponering for forbrugerprodukter som fx vinduesfugemasse medføre et udbrud af luftvejsallergi med astmalignende symptomer (10).
4.5 Glutaraldehyd, CAS 111-30-8
En farveløs, olieagtig væske. Kommercielle opløsninger har ofte et ravagtigt skær og en lugt, der minder om fordærvet frugt.
Molekylformel: C5H8O2
Molekylvægt: 250,26
Strukturformel:
Smeltepunkt:
Kogepunkt: 187-189° C (ved nedbrydning)
Dampdensitet: 3,4 (air=1)
Damptryk: 16,5 mmHg (2,2 kPa) ved 20° C. Der er en del forvirring om renheden af det benyttede teststof: IUCLID (1996) giver den samme værdi for ren glutaraldehyd og for en 50 % vandholdig opløsning; ACGIH (1991) giver et damptryk på 0,0152 mmHg (2,0 Pa ved 20° C) for en 50 % vandholdig opløsning. I
SUBFAC (en computermodel), er damptryk (20° C) blevet beregnet til 24,9 mmHg for en 100 % opløsning, 19,4 mmHg for en 50 % opløsning og 2,7 mmHg for en 2 % opløsning (24). I 2001 gav ACGIH et damptryk på 0,102 mmgHg for en 50 % opløsning og 0,003 mmHg for en 2 % solution (21).
Lugttærskel, luft: 0,14 ppm (0.17 mg/m³)
Konverteringsfaktor ved 20° C, 1 atm.: 1 ppm = 4,2 mg/m³
1 mg/m³ = 0,240 ppm
Data stammer fra (24).
4.5.1 Farer
Glutaraldehyd har følgende klassificering:
R23/25: Giftig ved indånding og ved indtagelse.
R34: Ætsningsfare.
R42/43: Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden.
R50: Meget giftig for organismer, der lever i vand.
med følgende klassificeringsgrænser i produkterne:
| Koncentration | Klassifikation |
| C = 50 % | T, N; R23/25-34-42/43-50 |
| 25 % = C < 50 % | T; R22-23-34-42/43 |
| 10 % = C < 25 % | C; R20/22-34-42/43 |
| 2 % = C < 10 % | Xn; R20/22-37/38-41-42/43 |
| 1 % = C < 2 % | Xn; R36/37/38-42/43 |
| 0,5 % = C < 1 % | Xi; R36/37/38-43 |
Forekomsten i andre kemiske forbrugerprodukter end kosmetik vil ikke fremgå af etiketten, når koncentrationen er under 0,1 %.
Indåndingsstudier i mus og rotter viste ikke carcinogen aktivitet, når de blev udsat for luftkoncentrationer af 62,5 – 250 ppb (0,0625 – 0,250 ppm) 6 timer om dagen, i 5 dage om ugen for en periode af 104 uger (25).
Luftvejsallergi i arbejdsmiljøet er forekommet i flere tilfælde, især ved koldsterilisering af hospitalsudstyr og brugen af kemikalier indeholdende glutaraldehyd ved radiografisk bearbejdning. Symptomer varierer fra øjne, der løber i vand, rhinitis og åndedrætsbesvær til kvalme og hovedpine. Dampe fra glutaraldehyd kan irritere bronkier og slimhinder i struben, og langvarig eksponering kan give ødemer og andre allergisymptomer inklusive astma. I disse tilfælde varierede luftkoncentrationen i åndedrætszonen fra 0,05 ppm til 0,12 ppm. I de tilfælde, hvor der ikke blev givet oplysninger om luftkoncentrationen, havde arbejderne arbejdet med præparater, der indeholdt 2 – 3,6 % glutaraldehyd (25).
Der er fundet adskillige symptomer hos personer, der er blevet eksponeret for mindre end 0,05 ppm glutaraldehyd, som er den anbefalede maksimum eksponeringsgrænse i mange lande (26). Et sådant tilfælde er beskrevet hos en 61-årig sygeplejerske og eksryger, som begyndte at arbejde i en nyredialyseenhed i 1976 (22 år tidligere).
Ti år senere oplevede hun sporadiske og lette tilfælde af forpustethed, og at brystet snørede sig sammen ved eksponering for formalin, som blev anvendt til at sterilisere dialyseapparater. I 1994 blev formalin erstattet med 2 % glutaraldehyd, som hun dagligt var i berøring med i et åbent miljø. Hun var uden symptomer indtil februar 1998, hvor hun fik symptomer så som irritation af øjnene og de øvre luftveje, åndenød ved anstrengelser, tør hoste og forbigående anfald af hiven efter vejret, som hun forbandt med eksponeringen for glutaraldehyd.
Hendes symptomer blev gradvist alvorligere, og hun fik akut astmaanfald, der krævede hospitalsindlæggelse. Hun tog derfor sygeorlov, hvor hun langsomt kom sig. Efter 3 måneder med medicinsk behandling var hun uden symptomer, og hun blev klinisk vurderet.
Hun gennemgik en særlig bronkial provokationstest med en aktiveret 2 % vandholdig glutaraldehydopløsning påført et stykke karton i et 7 m³ testkammer i 10 min. Der blev ikke observeret forandringer i FEV1 (forced expiratory volume in one second) i en 24-timers overvågningsperiode. I slutningen af perioden var indåndingstesten for methacholin positiv (PC20 0,74 mg/ml, PC20: præcis koncentration af methacolin, hvor FEV1 faldt med 20 %). En uge senere blev provokationstesten med glutaraldehyd gentaget, og det fremkaldte en tidlig astmatisk reaktion. Selv om der ikke blev observeret en forsinket reaktion, forekom der tilbagevendende natlige, astmatiske reaktioner i de følgende dage.
Lignende tilfælde af rhinitis og astma er blevet diagnosticeret ved særlige bronkiale provokationstests med glutaraldehydkoncentrationer på mellem 0,064 – 0,081 mg/m³, hvilket er godt under den danske maksimumgrænse på 0,8 mg/m³ (0,2 ppm) og selv den strengere maksimumgrænse på 0,05 ppm i mange andre lande. Der er formodning om krydsreaktion mellem formaldehyd og glutaraldehyd.
De mekanismer, der medfører glutaraldehydfremkaldt astma kendes ikke, da IgE-specifikke antistoffer ikke er blevet påvist i berørte personer eller kun kan spores i en lille procentdel af arbejdere med symptomer, der vedrører arbejde med glutaraldehyd (27).
Ifølge den amerikanske American Conference of Industrial Hygienists (ACGIH) er der ikke noget tydeligt forhold mellem dosis og reaktion i personer, som har været udsat for glutaraldehydeksponering via luften. Indberetninger fra industrien tyder på fravær af glutaraldehydfremkaldt hud- og luftvejssensibilisering hos arbejdere, der regelmæssigt er eksponeret for luftbårne glutaraldehydkoncentrationer mellem 0,01 til 0,34 ppm (21,26).
4.5.2 Grænseværdier
I Danmark er Arbejdstilsynets grænseværdi 0,2 ppm (0,8 mg/m³). Dette er en loftsværdi (22).
Det amerikanske American Conference of Industrial Hygienists (ACGIH) anbefaler en grænseværdi med et loft på 0,05 ppm (21).
I Danmark er der beregnet en generel grænse (B-værdi) på 0,001 mg/m³ for udeluft (24). B-værdien er en grænseværdi for, hvor meget et anlæg må bidrage til luftforureningen.
4.5.3 Eksponerings- og risikokarakterisering for forbrugere
Det var generelt meget vanskeligt at finde forbrugerprodukter, der indeholder glutaraldehyd. Der blev heller ikke fundet kosmetikprodukter, selv om glutaraldehyd er tilladt som ingrediens med begrænsninger.
Glutaraldehyd bruges undertiden som desinfektionsmiddel ved fremstillingen af toiletpapir, papirhåndklæder og lignende. De to udtagne prøver afgav ikke sporbare mængder af glutaraldehyd, dvs. at afgivelsen var under 5 μg/m³. Dette er pænt under Arbejdstilsynets grænseværdi og den generelle grænse for udeluft (B-værdien).
Risiko for luftvejssensibilisering over for glutaraldehyd kan derfor ikke tilskrives disse papirprøver.
Der er ikke fundet eksempler i litteraturen på sensibilisering over for glutaraldehyd i forbrugerprodukter.
Risikoen for luftvejssensibilisering over for glutaraldehyd via forbrugerprodukter må antages at være meget lav, både pga. den ringe tilgængelighed af produkter med glutaraldehyd, ikke-detekterbare afgivelser og mangel på beskrevne tilfælde i litteraturen.
Muligvis vil forbrugere, der allerede er følsomme over for glutaraldehyd og formaldehyd fra andre kilder, reagere på selv små restkoncentrationer af glutaraldehyd i forbrugerprodukter. Da der imidlertid ikke er fundet eksempler i litteraturen, der bekræfter dette, må risikoen anses for at være lav.
Version 1.0 Juli 2007, © Miljøstyrelsen.