| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvenlige genmodificerede afgrøder? Vil landmændene have dem, og vil de blive brugt til gavn for naturen?

1 Projektets målsætning og metode

De, der i dansk sammenhæng forsvarer herbicidresistente afgrøder, gør det blandt andet med den begrundelse, at de nye afgrøder vil føre til et bedre miljø (se f.eks. Monsanto 2007; DLF-TRIFOLIUM 2007). Denne miljømæssige gevinst mener man at kunne opnå, dels ved at landmændene overgår til mere skånsomme ukrudtsmidler; dels ved at sprøjtningen kan flyttes til tidspunkter, hvor naturen er mindre sårbar. Det videnskabelige belæg for disse forventninger er undersøgelser, der har peget på sådanne miljømæssige fordele ved brugen af glyphosatresistente foderroer (eksempelvis Strandberg & Pedersen 2002; Elmegaard & Pedersen 2001), hvor der peges på, at dyrkningen af glyphosatresistente foderroer giver forbedrede betingelser for plante- og dyrelivet i marken i forsommeren som følge af den forskudte sprøjtning. Samtidig peges dog på, at den effektive kontrol med ukrudtet som følge af brugen af glyphosat bevirker, at der produceres ingen eller få ukrudtsfrø i marken – med ukendte følger for flora og fauna. De engelske ’Farm Scale Evaluations’ (Burke intet år), peger på positive effekter for dyrelivet ved dyrkning af glyphosatresistent majs, sammenlignet med konventionelle majs. Samtidig fandt de dog at glyphosatresistente forårsraps og roer havde overvejende negative konsekvenser for dyrelivet, sammenlignet med dyrkning af de tilsvarende konventionelle afgrøder mens vinterraps ikke medførte de store forskelle.

Selv om yderligere markforsøg skulle bekræfte en antagelse om, at de miljømæssige fordele vil være gældende, er det dog ikke givet, at de miljømæssige fordele også vil vise sig, hvis den nye teknologi bliver tilgængelig for landbruget. Det afhænger i sidste ende både af, om landmændene overhovedet vælger at benytte de herbicidresistente afgrøder, og om de vælger at følge de foreslåede sprøjteplaner.

Nærværende rapport formidler resultater af et sociologisk studie af danske landmænds syn på herbicidresistente afgrøder med det formål at afklare, om der er holdningsmæssige eller praktiske barrierer for, at de eventuelle miljømæssige fordele indløses. Det overordnede forskningsspørgsmål for studiet har således været: Hvilke holdningsmæssige eller dyrkningsrelaterede barrierer er der blandt danske landmænd for at introducere herbicidresistente afgrøder?

Fokus i rapporten er dels på landmandens holdninger til genmodificerede planter, herunder herbicidresistente planter; og dels på landmandens vurdering af, om den nye teknologi, med de foreslåede miljøvenlige sprøjteplaner, passer ind i hans dyrkningspraksis.

Det sociologiske studie har været et delprojekt i et større, hovedsageligt naturvidenskabeligt projekt, hvis formål er at undersøge, hvorledes forårsanvendelse af glyphosat i afgrøderne vinterraps og majs vil påvirke flora og fauna i mark og tilstødende hegn både på kort og langt sigt. Projektet kombinerer økologiske undersøgelser af effekter på flora og fauna i henholdsvis mark og tilgrænsende områder, der eksponeres for henholdsvis glyphosat og konventionelle sprøjtemidler, med de sociologiske undersøgelser. Dele af det sociologiske delprojekt vil blive afrapporteret sammen med det samlede projekt, men vi har vurderet, at det vil være nyttigt med en selvstændig og grundigere formidling af dette delprojekt.

Rent metodisk blev der anvendt tre strategier for at afdække de nævnte emner:

For det første blev der gennemført et mindre litteraturstudie med henblik på at kortlægge eksisterende viden om landmænds syn på genmodificerede afgrøder (gm-afgrøder). Målet med litteraturstudiet var først og fremmest at skabe et overblik over andre forskningsresultater vedrørende landmænds opfattelser af gm-afgrøder og særligt herbicidresistente gm-afgrøder.

For det andet blev der gennemført fokusgruppeinterviews med forskellige typer landmænd med henblik på at få kortlagt deres holdninger til gm-afgrøder og særligt herbicidresistente gm-afgrøder. Disse interviews bidrog endvidere med et direkte indblik i landmændenes egen vurdering af hvilke faktorer, der er af betydning for deres dyrknings- og sprøjtepraksis.

For det tredje gennemførtes, for at validere landmændenes udlægning af de betydende faktorer, individuelle interviews med udvalgte rådgivere og embedsmænd, som alle havde erfaring med forandringer i landmænds dyrknings- og sprøjtepraksis.

1.1 Litteraturstudiet

Der blev gennemført en litteratursøgning af Danmarks Veterinær- og Jordbrugsvidenskabelige Bibliotek i januar 2005 i alle databaser under Webspirs og Web of Science. Ved søgningen blev brugt en søgeprofil^[1] som førte til identifikationen af i alt 63 artikler, som efter en screening kunne reduceres til 5 artikler, der var baseret på indsamlingen af og indeholdt kvantitative og/eller kvalitative data. Ved en gentagelse af søgningen i april 2007 blev yderligere

9 artikler identificeret, således at i alt 14 indgik i den videre analyse. Artiklerne falder i to hovedgrupper: dels artikler, der omhandler landmænd i udviklingslandene (f.eks. Bellon & Berthaud 2006; Yang et al. 2005), og dels artikler, der behandler landmænd i den industrialiserede verden uden for Europa (f.eks. Fairweather & Campbell 2003; Grice et al. 2003; Kondoh & Jussaume 2006; Norton & Lawrence 1995; Wilson et al. 2005). Denne gruppe analyserer på nær enkelte undtagelse (Hogg et al. 2000; Goslin 1996)) opfattelserne hos landmænd i USA, Australien og New Zealand.

Landmænds holdninger til genteknologi og herbicidresistente afgrøder må, som holdninger i almindelighed, forventes at relateres til den politiske, sociale, økonomiske og kulturelle sammenhæng, den enkelte landmand befinder sig i (Velde et al. 2002). Da ingen af artiklerne omhandler danske og kun få europæiske forhold, blev de kun brugt som inspiration i forbindelse med udviklingen af den interviewguide, der blev anvendt ved fokusgruppeinterviewene. Litteraturstudiet vil ikke blive yderligere omtalt i denne rapport.

1.2 Fokusgruppeinterviews med landmænd

Fokusgruppeinterview er en kvalitativ forskningsmetode, hvor grundtanken er, at intervieweren fører en gruppe på 5-10 interviewpersoner gennem en diskussion (Halkier 2002; Morgan 1997). Det er således en struktureret interviewform, der samtidig i nogen udstrækning giver de interviewede lov til at udforske emnet på egne præmisser, idet det er målet, at deltagerne så vidt muligt skal diskutere med hinanden. Intervieweren er – ideelt set – reduceret til en moderator, som dels skal introducere de forskellige deltemaer han/hun er interesseret i gruppens syn på og dels sikre, at diskussionerne ikke løber af sporet. Endelig skal intervieweren følge op med uddybende spørgsmål, hvis gruppen går i stå i diskussionen af et tema.

Det centrale metodiske redskab for afholdelsen af en fokusgruppe er interviewguiden. Interviewguiden er en tematisk oversigt, der giver interviewet en bestemt struktur. Guiden indeholder således ikke konkrete spørgsmål, der skal besvares, men oplæg til hvordan forskellige temaer skal introduceres. Da fokusgrupper ofte benytter sig af forskellige øvelser, vil guiden tillige indeholde oversigt over, hvilke øvelser der skal introduceres hvornår, og hvordan dette skal ske. Endelig vil guiden indeholde stikord og igangsættende spørgsmål, som kan anvendes, hvis grupperne går i stå under diskussionen af et tema.

Ud over den rent praktiske funktion som ’dagsorden’ for interviewet tjener interviewguiden også til at sikre, at der kommer et materiale ud af interviewene, som indeholder svar på de stillede forskningsspørgsmål.

Den guide, der blev brugt i nærværende studie, blev udviklet med inspiration fra et mindre litteraturstudie (se afsnit 1.1) og dels i dialog med det samlede projekts teknisk-naturvidenskabelige partnere. Da det som nævnt viste sig, at der – på tidspunktet for udformningen af guiden – kun eksisterede ganske få undersøgelser af landmænds syn på gm-afgrøder, kom litteraturstudiet i praksis til at have mindre betydning. Som konsekvens af dette blev interviewguiden derfor i høj grad eksplorativ, dog med en vis skelen til den eksisterende viden om hvilken holdning folk i almindelighed har til gm-afgrøder (se eksempelvis: Lassen & Jamison 2006; Lassen et al. 2002).

I overensstemmelse med den eksplorative strategi blev interviewguiden designet, så den havde form af en tragt, begyndende med brede diskussioner af landmændenes dyrknings- og sprøjtepraksis. Frem gennem interviewet blev temaerne og øvelserne og de deraf følgende diskussioner mere og mere fokuserede på hhv. herbicidresistente afgrøder og sprøjtepraksis. Interviewguiden havde følgende overordnede struktur:

1)      Markdrift og sprøjtepraksis

2)      Holdninger til herbicidresistente gm-afgrøder

3)      Villighed til konkret ændring af sprøjtepraksis ved dyrkning af herbicidresistente gm-afgrøder

Det skal understreges, at gruppernes sammensætning samt den benyttede guide var med til at sikre, at de deltagende landmænd først og fremmest deltog netop som landmænd, dvs. som driftsherrer. Det betyder, at de kom til at befinde sig i en kontekst, hvor de udtalte sig om deres overvejelser i forhold til det at drive en forretning og ikke så meget som forbrugere (dvs. individer, der køber, tilbereder og/eller spiser landbrugsprodukter) eller borgere (dvs. individer, der engagerer sig i, hvordan samfundet bør være indrettet). Guiden søgte at sikre dette ved at sætte bedriften på dagsordenen. Tilsvarende var netop formen, et gruppeinterview blandt landmænd, med til at sikre at deltagerne bevarede deres identitet som netop landmænd gennem forløbet.

Den endelige interviewguide kan ses i bilag 1.

1.2.1 Caseafgrøder i fokusgrupperne

Et særligt tema i fokusgrupperne var landmændenes holdninger til en revideret sprøjtepraksis. Undersøgelsen af landmændenes sprøjtepraksis tog udgangspunkt i landmændenes holdninger til konkrete sprøjteplaner for hhv. konventionelle og glyphosatresistente gm-afgrøder. For at få så nuancerede og dybdegående diskussioner som muligt, fandt de seks fokusgruppeinterviews sted med landmænd, som var udvalgt inden for tre afgrøder, således at der var to grupper af majsdyrkere, to grupper af roedyrkere og to grupper af rapsdyrkere.

Disse tre caseafgrøder repræsenterer dels forskellige genteknologiske delproblematikker og dels forskelle i traditionelle dyrkningspraksisser. På den måde ville de tilsammen bidrage til at tegne et nuanceret billede af landmændenes holdninger og argumenter.

Raps må umiddelbart vurderes at være en usandsynlig gm-afgrøde i Danmark dels på grund af loven om sameksistens og dels – i sammenhæng hermed – på grund af rapsplantens natur, der betyder, at den er meget villig til at krydse med andre rapsplanter og såvel vilde slægtninge som beslægtede kulturafgrøder. Alligevel var rapsen en velegnet caseafgrøde af flere grunde. For det første indgår raps som en del af sædskiftet på flere forskellige brugstyper. Derfor gav dyrkning af raps som kriterium ved udvælgelse af landmænd til to af seks fokusgrupper mulighed for at få fat på flere forskellige typer af landmænd end ved en afgrænsning af udvælgelseskriteriet til dyrkning af fodermajs og sukkeroer. For det andet kan raps betragtes som en kritisk case, idet den, på grund af de åbenlyse problemer med krydsninger (Tholstrup 2003) og overvintrende frø, må betragtes som så ekstrem, at den tillader generaliseringer af typen ”hvis det gælder for denne case, gælder det for alle (eller mange) cases” (Flyvbjerg 1991). Ved at tage udgangspunkt i raps muliggjordes således en undersøgelse af, hvor grænsen går for landmændenes villighed til at dyrke gm-afgrøder.

gm-majs betragtes som en af de lettere gm-afgrøder, da der hverken er problemer med overvintrende frø eller krydsning. Majsen var en velegnet caseafgrøde, da den kunne belyse villigheden til at dyrke en forholdsvis let gm-afgrøde, som i de fleste tilfælde skal bruges til foder på landmandens egen bedrift. Majsen var således også velegnet til at belyse betydningen af dilemmaet mellem hovedaktiviteten (kvægbruget) og biaktiviteten (foderproduktionen) for dyrkningspraksissen. gm-majsen udgør endvidere et eksempel på, at sprøjtningen kan udsættes væsentligt i forhold til den nuværende almindelige praksis. Derfor var gm-majs en god case til at finde ud af, hvilke faktorer der spiller ind i forhold til valg af sprøjtetidspunkt.

Sukkerroer til fabrik var en velegnet caseafgrøde, idet der modsat majsen og rapsen er tale om en gm-afgrøde, som forarbejdes til et produkt, sukker, der sælges direkte til forbrugerne. Ligesom majsen betragtes sukkerroen som en af de lette gm-afgrøder. Problemer med krydsninger begrænser sig til én vild slægtning (strandbeden) og der er ikke problemer med overvintrende frø. Ligesom majs er der væsentlige potentielle forskelle i sprøjtetidspunkt for konventionelle sukkerroer og gm-sukkerroer. Sukkerroen er derfor en god afgrøde til at belyse, om landmænd med speciale i planteavl er villige til at ændre sprøjtestrategi for ukrudtsbekæmpelse i roer – fra tidligt til senere i vækstsæsonen, som herbicidresistente roer giver mulighed for.

1.2.2 Fokusgrupperne – population og analyse

I perioden juni - oktober 2005 blev der gennemført seks fokusgruppeinterviews af ca. 2½ times varighed med landmænd forskellige steder i landet. Der var 4-8 deltagere i hver fokusgruppe, og samlet deltog 36 landmænd. Der blev gennemført 2 fokusgruppeinterviews inden for hver case med landmænd fra to forskellige områder af landet (se tabel 1.1)

Tabel 1.1 Oversigt over fokusgruppeinterviews

For at sikre den eksplorative karakter af fokusgrupperne var landmændene ikke på forhånd informeret om, at forskergruppen var særligt interesseret i netop herbicidresistente planter. I det brev, de fik i forbindelse med rekrutteringen til interviewene, blev projektet således introduceret som en undersøgelse af ’landmænds holdninger og valg i forhold til dyrkningspraksis på deres bedrift’. Rekrutteringsbrevet fremgår af bilag 2. Denne strategi skulle sikre, at landmændene ikke mødte velforberedte op på interviewdagen efter at have haft forudgående diskussioner af gm-afgrøder med venner og familie. Samtidig skulle fremgangsmåden sikre, at interviewene giver et indtryk af, om genteknologi overhovedet er på dagsordenen, når danske landmænd indlader sig på generelle diskussioner af landbrug og dyrkningspraksis.

Formålet med interviewene var ikke at etablere et repræsentativt billede af holdningerne blandt danske landmænd, men derimod at identificere de forskellige holdninger, der hos landmændene findes til gm-afgrøder generelt, og til hvordan disse afgrøder passer ind i eksisterende bedrifter. Følgelig var udvælgelsen af landmændene ikke et repræsentativt udsnit, men derimod rettet mod at sikre, at de forskellige holdninger, der måtte være blandt landmænd, fik en stemme i grupperne. Udvælgelsen skete altså strategisk med skelen til de faktorer, som forskningsgruppen på baggrund af eksisterende forskning vurderede, var af betydning for landmændenes holdninger (se. f.eks. Velde et al. 2002). Spredningen på de tre caseafgrøder var én måde at sikre denne variation på; andre var bedriftsstørrelse, alder, geografi samt sikring af, at der var spredning på eksempelvis bedrifter med stor variation i afgrøder og bedrifter med mindre eller ingen variation, og at der var bedrifter med og uden kvægbrug.

Alle interviews blev optaget på bånd og udskrevet (transskriberet). Det var disse interviewudskrifter, der dannede grundlag for den efterfølgende analyse, som fandt sted i to trin:

Først blev der foretaget en gennemlæsning af udskrifter og en kodning af passager inden for enkelte temaer, som var relevante for besvarelsen af forskningsspørgsmålene. Et tema kunne eksempelvis være ’rene marker som argument i forhold til dyrkningspraksis’ eller ’økonomiske argumenter for og imod gm-afgrøder’.

Dernæst blev der foretaget en meningskondensering og identifikation af de centrale argumenter inden for hvert tema. Her blev der således foretaget en afdækning af, på hvilke forskellige måder eksempelvis spørgsmålet om ’rene marker’ blev anvendt i argumentationer om dyrkningspraksis. Identifikationen af argumenterne foregik på baggrund af Toulmins argumentationsanalyse (Toulmin 2003). Resultatet af denne analyse var en række generaliserede argumenter inden for hvert tema, som bedst kan beskrives som forskellige stemmer. Selvom vi i de efterfølgende kapitler til tider gør opmærksom på, at visse synspunkter er dominerende eller marginale, er det vigtigt at understrege at der er tale om en kvalitativ analyse, og at vi som hovedregel ikke på grundlag heraf kan udtale os om den eksakte udbredelse af de forskellige stemmer. Undtagelsen er, når der er tale om en næsten absolut dominans af bestemte argumenter – eller omvendt totalt fravær af argumenter.

Præsentationen af interviewmaterialet i de efterfølgende kapitler foregiver ikke at være en udtømmende gengivelse af alle de argumenter, der har været fremme i vore interviews. Der er derimod i et vist omfang tale om en kritisk udvælgelse af argumenter og typer af argumentationer, der på den ene side dominerede diskussionerne (eller var helt fraværende), eller på den anden side kan være med til at demonstrere bredden i landmændenes synspunkter, selvom de var marginale.

I de efterfølgende kapitler er vores analyse illustreret med en lang række citater fra de gennemførte interviews, gengivet i kursiv. De bragte citater er ofte lettere redigeret, dels for at udelade meningsforstyrrende indskud eller gentagelser m.v.; dels for at gøre talesproget læseligt. I de tilfælde hvor større passager er udeladt, er dette markeret med almindelige parenteser (…). Til tider er enkelte ord eller sætninger underforstået, oftest fordi der henvises til et tidligere udsagn; i disse tilfælde er det manglende, eller vores fortolkning af det underforståede, anført i kantede parenteser [ ]. Tre punktummer uden parentes er anvendt for at markere at den talende tøver eller ikke afslutter en sætning, eventuelt fordi han/ hun afbrydes. Alle citater i denne rapport er anonymiserede, således at alle deltagere i fokusgrupperne er forsynet med at alias. Navnene er valgt, således at alle navne på deltagerne i en gruppe begynder med samme bogstav (se tabel 1.1).

1.3 Enkeltinterviews med rådgivere/ embedsmænd

I løbet af august måned 2005 blev der gennemført otte interviews med udvalgte rådgivere og embedsmænd med relation til landbruget (se tabel 1.2). Interviewene fokuserede på erfaringer med hvilke faktorer, der spiller ind i forbindelse med landmændenes beslutninger om dyrkningspraksis. Synsvinklen i disse interviews var altså ikke kun spørgsmålet om gm-afgrøder, men relativ bred, ligesom det centrale tema var dyrkningspraksis og ikke kun sprøjtepraksis. De interviewede rådgivere/ embedsmænd havde ikke kun relation til de dele af landbruget, som oftest er på tale i forbindelse med herbicidresistente afgrøder; der er også personer med relation til grøntsagssektoren og økologisk produktion. Relation til grøntsagsavlere er medtaget, fordi netop denne sektor gennem de seneste år har erfaring med forskellige tiltag – herunder integreret produktion (IP) – der har reduceret eller helt overflødiggjort sprøjtning. Relation til de økologiske producenter blev medtaget for at have ekstreme cases med i materialet.

Interviewene blev gennemført som semistrukturerede, individuelle forskningsinterviews, hvor en interviewguide styrede diskussionen mellem interviewer og rådgiver.

Tabel 1.2 Oversigt over interview med rådgivere og embedsmænd

De individuelle interviews blev analyseret efter samme metode som fokusgrupperne – se afsnit 1.1.2.

Fodnoter

^[1] Den anvendte søgning bestod af to delsøgninger: #1(farmer* or grower*) near (attitud* or view* or percept* or behavi* or opinion* or accept*); #2 gmo* or gm food* or genetically modified or genetic* engineer* or transgen* or gm crop* or gene technol* or biotech*. De artikler, der blev inkluderet i litteraturstudiet fremkom ved kombinationen af de to delsøgninger: #1 and #2.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.