| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvenlige genmodificerede afgrøder? Vil landmændene have dem, og vil de blive brugt til gavn for naturen?

4 Landmændene og gm-sprøjteplaner

• 4.1 Landmænd: diskussioner af sprøjteplaner for gm-majs
• 4.2 Landmænd: diskussioner af sprøjteplaner for gm-roer
• 4.3 Landmænd: diskussioner af sprøjteplaner for gm-raps

I dette kapitel vil vi se på, hvilke konkrete overvejelser om brug af sprøjtemidler, landmændene må forventes at gøre sig ved en eventuel fremtidig anvendelse af herbicidresistente gm-afgrøder. Vi vil forsøge at afdække, hvilke sprøjtetidspunkter landmændene i praksis vil vælge for kemisk bekæmpelse af ukrudt i majs, sukkerroer og vinterraps og ikke mindst, hvad der styrer dette valg. Særligt er der fokus på, om landmændene ved en fremtidig dyrkning af glyphosatresistente gm-afgrøder vil justere deres sprøjtepraksis, således at de sprøjter senere og færre gange i vækstsæsonen, eller om de blot vil fortsætte med noget, der ligner deres aktuelle praksis.

Undersøgelsen af landmændenes sprøjtepraksis tager udgangspunkt i landmændenes holdninger til konkrete sprøjteplaner for hhv. konventionelle og glyphosatresistente gm-afgrøder af majs, sukkerroer samt raps – alle tre eksempler baseret på roundupresistente afgrøder. Sprøjteplanerne blev suppleret med oplysninger om udgifterne til sprøjtemidler, mens der ikke var oplysninger om udbyttet.

For majs og sukkerroer blev landmændene foruden sprøjteplaner desuden præsenteret for en fotoserie af forholdet mellem afgrøde og ukrudt i den første del af vækstsæsonen. Via fotoserierne blev der sat fokus på, hvilken betydning ukrudtstrykket i hhv. majs og sukkerroer har for valg af sprøjtetidspunkt.

Med henblik på fokuserede diskussioner af sprøjteplaner for de relevante afgrøder blev landmændene rekrutteret således, at alle deltagere i grupperne i Varde og Hobro var majsdyrkere; tilsvarende havde deltagerne i Ringsted og Viborg alle erfaring med dyrkning af raps, ligesom deltagerne i grupperne i Vissenbjerg og Holeby alle havde erfaring med sukkerroedyrkning. Analyserne af sprøjtepraksis for de konventionelle afgrøder og holdningerne til sprøjtepraksis for eventuelle fremtidige gm-varianter af de tre afgrøder følger denne opdeling.

4.1 Landmænd: diskussioner af sprøjteplaner for gm-majs

Ved et skifte fra dykning af konventionelle majs til glyphosatresistente majs (herefter gm-majs) er det muligt ikke alene at ændre på det anvendte sprøjtemiddel til bekæmpelse af ukrudt, men også tidspunkterne for sprøjtning. Landmænd, der dyrker majs, er gennem flere år blevet rådgivet til at udføre kemisk ukrudtsbekæmpelse i majsafgrøder i starten af vækstsæsonen – ud fra den antagelse, at majsafgrøden i begyndelsen af vækstsæsonen står svagt i konkurrencen med ukrudtet. Spørgsmålet er, om landmændene tør forlade den sikre strategi med tidlig kemisk bekæmpelse af ukrudt i majs og i stedet benytte den fleksibilitet, som muligheden for brug af glyphosat giver til at bekæmpe ukrudtet senere i vækstsæsonen end nu.

Tabel 4.1 Sprøjteplaner for Roundup-resistente gm-majs

For at afdække landmændenes holdning til at udsætte ukrudtsbekæmpelsen i gm-majs nogle uger i forhold til den nuværende praksis, blev de bedt om at vurdere fire forskellige sprøjteplaner, baseret på glyphosat-midlet Roundup Bio (se tabel 4.1). De fire planer var forskellige med hensyn til antal behandlinger, tidspunkter for behandling og i nogen udstrækning også med hensyn til dosis og behandlingsindeks (BI). Landmændene skulle således dels vælge mellem at foretage splitsprøjtning med enten tre eller to behandlinger eller alternativt én enkelt behandling. Tidspunkt for første sprøjtning indgik endvidere som en del af valget mellem de forskellige planer. En tre-splitssprøjtning (plan 1) med første sprøjtning medio maj, hvor ukrudtet har maksimalt 2-4 løvblade, var den plan, der tilbød den tidligste sprøjtestart. Næsttidligst sprøjtestart var en to-splitsprøjtning, med første sprøjtning i begyndelsen af juni, hvor ukrudtet har max 5-6 løvblade. De to seneste tidspunkter var baseret på udførelse af én enkelt behandling enten den 15. juni eller den 1.juli. De fire sprøjteplaner blev suppleret med en fotoserie af forholdet mellem majsafgrøder og ukrudt på forskellige datoer i foråret 2005.

Hovedparten af landmændenes argumenter i diskussionerne for og imod de forskellige planer er baseret på hensynet til at kunne kontrollere væksten i marken – det vil sige spørgsmålet om, hvordan man kan sikre sig, at ukrudtet ikke hæmmer væksten af majsen eller er i vejen for markarbejdet. Væsentlige argumenter handler således om konkurrencen om sollys/varme, næringsstoffer mv. mellem ukrudtet og majsen. Under denne argumentation ligger et – ofte eksplicit formuleret – hensyn til økonomien: Kontrollen med udviklingen i marken er vigtig, fordi det handler om udbytte og dækningsbidrag. Spørgsmålet om kontrol fik flere deltagere til at afvise muligheden for at begrænse sig til Roundup alene, enten pga. resistensproblemer, eller fordi det ikke har jordvirkning, og man således alligevel ville være nødt til at kombinere med andre midler, hvis man ville håndtere problemer med f.eks. liden nælde og sort natskygge. Her er resistensproblematikken formuleret af Anders:

Vi slipper nok ikke for[også at bruge] et andet middel end Roundup. For vi har liden nælde, som har en vis resistens over for Roundup. Kløver kan jo også eksempelvis tåle Roundup. Der findes sikkert også andre ukrudtsarter. De vil da blive et problem ude i marken, så vi skal have et andet middel ind.

I forbindelse med prioriteringen mellem de forskellige sprøjteplaner er der deltagere, der argumenterer for, at hvis det skal give mening at dyrke gm-majs, så skal man kunne nøjes med kun én sprøjtning. Hovedbegrundelsen for dette er, at hvis man alligevel skal ud flere gange, kommer det til at ligne de sprøjteplaner, der køres efter i dag, og så er der ikke vundet noget.

Anker: Hvis der skal være noget sjovt i det her, så synes jeg, at det [skal være] den, der hedder plan 3, hvor man kører én gang. Hvis vi skal ud og flintre rundt tre gange med 1½ liter Roundup…

Asger: Så kan man lige så godt køre med noget andet.

Anker: Så går ideen lige som af konceptet her.

Senere i diskussionen refererer Asger til sine gode erfaringer med at så majsene sent og kun sprøjte én gang. Hans erfaring var, at en udskudt såning betød, at hans majs voksede hurtigere end naboernes, og at han derfor ikke havde samme problemer med ukrudt. Selvom hans majs ikke blev så ren, var han tilfreds med resultatet.

De fleste deltagere i denne gruppe bliver imidlertid enige om, at det sene sprøjtetidspunkt for den enkeltstående behandling i plan 3 og 4 gør disse planer problematiske. Begrundelsen for denne skepsis er bl.a., at man ved en sen sprøjtning ikke vil kunne se rækkerne med majs mere og derfor risikerer at køre dem ned.

I den videre diskussion af sprøjteplanerne for gm-majs og af fotoserien af majs og ukrudt fremgår det, at de fleste landmænd i Hobro- og Vardegruppen foretrækker at splitsprøjte, hvor første sprøjtning ligger forholdsvis tidligt, dvs. mellem 20. maj og 7. juni, hvor ukrudtet har 4-6 løvblade. Nogle deltagere argumenterer for at sprøjte meget tidligt for at hindre ukrudtet i at skygge for jorden og dermed holde en lav jordtemperatur: Anders siger f.eks.:

… [vi skal] have det ukrudt slået ihjel så tidligt som muligt, så vi ikke har den skyggevirkning fra ukrudtsplanterne på jorden, så vi får så høj en jordtemperatur som overhovedet muligt imellem planterne. Derfor slipper vi ikke for at sprøjte ukrudt ved 2-4 løvblade. (…).

Et andet argument for sprøjtning før 1. juni er, at det er vigtigt at være sikker på, at man har styr på ukrudtet; at man ikke venter med at bekæmpe det til et tidspunkt, hvor der ingen vej er tilbage, hvis sprøjtningen ikke virker optimalt. Allan siger eksempelvis:

Nu har jeg altså prøvet det der med, at majsen var ved at gro helt til i ukrudt. Så finder man ud af, at de er altså ikke så ukrudtstolerante. Så bliver man altså ikke glad for at skulle vente til, at man ikke er helt klar over, hvor man er henne.

Blandt andet fordi det ikke er muligt at nøjes med én sprøjtning den 15. juni, mener flere, at der skal splitsprøjtes, da ukrudtet ikke kan bekæmpes i traktorsporene. Derfor er man nødt til at køre to gange i forskellige spor for at bekæmpe større ukrudt. Det er en udbredt holdning, at splitsprøjtning er nødvendig for at holde majsene rene i den første del af vækstsæsonen.

På baggrund af de gennemførte interviews, må det forventes, at flytningen af første sprøjtning en til to uger længere hen i vækstsæsonen vil være den eneste justering af sprøjteplanerne, der vil finde sted ved en overgang til dyrkning af herbicidresistente gm-majs. Årsagen til dette er, at landmændene ikke på nogen måde ønsker at miste kontrollen over ukrudtet i majsafgrøden eller at opleve følelsen af at have mistet den. De er derfor meget fokuseret på, om en sprøjtestrategi er sikker inden for den enkelte vækstsæson. Implicit heri ligger, at en ren majsafgrøde bliver betragtet som den driftsøkonomisk sikre strategi. Ingen af de interviewede landmænd i de to fokusgrupper anlægger et længere tidsperspektiv og overvejer, om én sen sprøjtning målt over en årrække kunne være en driftsøkonomisk optimal strategi.

Ingen af grupperne nævner på eget initiativ, at gm-majs, qua en senere sprøjtestart, kunne være årsag til miljøfordele i marken og dens omgivelser. I Hobro, hvor deltagerne opfordres til at overveje dette perspektiv, er ét synspunkt, at man ikke har noget andet valg end at starte relativt tidligt. Et andet synspunkt er, at valget af sprøjtetidspunkt stadig afhænger af konsekvenserne for udbyttet, som man ikke kan acceptere bliver reduceret på bekostning af miljøhensynet. Endelig vender én deltager tilbage til det synspunkt, at glyphosat alene ikke kan løse ukrudtsproblemerne.

4.2 Landmænd: diskussioner af sprøjteplaner for gm-roer

gm-sukkerroen er taget med som case for at have mulighed for at undersøge landmændenes syn på en afgrøde, der betragtes som en gm-afgrøde, som er forholdsvis let at dyrke. Samtidig udgør den et eksempel på en gm-afgrøde, der ikke er hypotetisk, men allerede er godkendt til dyrkning i en række lande. Endelig er roen fri fra større problemer med genspredning til vilde slægtninge. Dens eneste vilde slægtning, som den kan krydse med i Danmark, er strandbeden, som kun lever ved kysterne og derfor ikke optræder som ukrudt i marken.

Også for roerne er der væsentlige forskelle mellem de mulige sprøjteplaner for de konventionelle og gm-varianterne. Sprøjteplaner for ukrudtsbekæmpelse i konventionelle sukkerroer vil typisk inkludere 3-4 sprøjtninger inden for en måned fra ukrudtets kimbladsstadie (primo maj og frem). Der vil almindeligvis blive anvendt en kombination af en række herbicider, afhængig af karakteren af ukrudtsfloraen mv. I modsætning hertil vil den mest simple sprøjtning af gm-roer kun have én sprøjtning med en relativt stor dosis af et enkelt herbicid, glyphosat. Denne sprøjtning finder til gengæld først sted umiddelbart før roernes løv lukker rækkerne engang i første halvdel af juni. gm-sukkerroer er derfor velegnede til at belyse, om landmænd med speciale i planteavl er villige til at ændre sprøjtestrategi for ukrudtsbekæmpelse – fra tidligt til senere i vækstsæsonen.

I fokusgrupperne tog diskussionerne udgangspunkt i fire sprøjteplaner for behandling af ukrudt i Roundup-resistente gm-sukkerroer samt en række fotos, der illustrerer forskellige scenarier for væksten af ukrudt og roer i en gm-roemark. Sprøjteplanerne for gm-roer fremgår af tabel 2.

Tabel 4.2 Sprøjteplaner for Roundup-resistente gm-sukkerroer

Som det fremgår af tabellen, skulle deltagerne, som i majs-casen, vælge mellem en splitsprøjtning med enten tre eller to behandlinger eller alternativt én enkelt sprøjtning. Tidspunkter for første sprøjtning indgik som en del af valget mellem sprøjteplanerne, dog var sprøjtning på ukrudtets kimbladsstadie udeladt i alle fire strategier. Det tidligste sprøjtetidspunkt indgår i en tre-splitsprøjtning med første sprøjtning primo-medio maj, når ukrudtet har 2-4 løvblade (plan 1); det næst tidligste indgår i en to-splitsprøjtning med første sprøjtning medio maj, når ukrudtet har 5-6 løvblade (plan 2 og 3), mens den seneste sprøjteplan kun indebærer én enkelt sprøjtning primo-medio juni (plan 4). Til at afdække landmændenes valg af første sprøjtetidspunkt blev der, som i casen med gm-majs, vist fotos; dels med eksempler på forholdet mellem sukkerroer og ukrudt i afgrøder, hvor der er anvendt splitsprøjtning; og dels af forholdet mellem sukkerroer og ukrudt i afgrøder forud for en enkelt sen ukrudtsbekæmpelse med Roundup.

Diskussionerne af gm-sprøjteplanerne var domineret af argumenter vedrørende kontrollen med ukrudtet. Det, der vejer tungest, når de forskellige strategier vurderes, er således spørgsmålet, om de enkelte strategier er tilstrækkeligt effektive til at kontrollere ukrudtet i sukkerroemarken. Selv om det aldrig formuleres direkte, er grundlaget for dette argument tydeligvis økonomisk: Spørgsmålet om kontrol er væsentligt, eftersom kontrol er afgørende for udbytte og dermed dækningsbidrag. Sekundært optræder eksplicitte økonomiske argumenter, som handler om omkostninger og forbrug af tid og arbejde ved de forskellige strategier. Hertil kommer enkelte argumenter vedrørende viden og vejr.

Det skal endvidere bemærkes, at der i begge grupper forekommer diskussioner af hidtidige erfaringer med anvendelsen af glyphosat i roer – og de er tilsyneladende ikke gode. Ingen af de deltagende præciserer, hvori disse erfaringer består, men det handler formodentlig om dyrkning af traditionelle roer, hvor man har felt- eller pletsprøjtet med glyphosat. I Vissenbjerg refereres til en fælles kollega, der har prøvet det, og det gik ikke ret godt, som det formuleres, uden at gruppen i øvrigt kommer nærmere ind på, hvad problemerne består i. Alle synes dog at samtykke i følgende bemærkning fra Eskild, der mere end antyder, at man hidtil helst har undgået glyphosat i forbindelse med roedyrkning: Der er jo ikke nogen af os, der har nogen som helst erfaring med at sprøjte med Roundup i roer. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at undgå det i mange år. I Holeby fortæller Frode om sine dårlige erfaringer med at bruge glyphosat i forbindelse med roedyrkning. Hans problem var, at selv gentagne sprøjtninger med en relativ stor dosis ikke kunne bekæmpe storkenæb, da den har pælerod. For at holde storkenæbbene nede var det således nødvendigt med yderligere tre behandlinger med et andet middel, Safari.

Vender vi os imod de fire alternative sprøjteplaner, kan det konstateres, at der ikke er nævneværdig tilslutning til den mest radikale sprøjteplan (plan 4), hvor bekæmpelsen er reduceret til én enkelt sen sprøjtning. Selvom den af flere fremhæves som attraktiv, fordi de lettere forhøjede udgifter til Roundup rigeligt opvejes af besparelserne ved kun at skulle i marken én gang. Nogle, f.eks. Egon fra Vissenbjerg-gruppen, vil have mere erfaring, før han vover at reducere sprøjtningen til én kørsel:

Jeg tror da nok, at jeg ville foretrække [at lære det nærmere at kende]. Så jeg tror, jeg ville starte med at sprøjte to gange for lige som at have fået lidt erfaring med det, så tingene ligesom ikke løber fra os.

I Holeby er der imidlertid flere, der er enige om, at det er helt urealistisk at tro, at man kan nøjes med én sen sprøjtning, her formuleret lidt skarpt af Frode:

Hvis du vil klare dig med en enkelt sprøjtning Roundup, så skal du finde på noget andet at lave end at være landmand og dyrke roer. (…) Gå ind i et andet erhverv, hvis du vil nøjes med at sprøjte med Roundup én gang i roerne. Det går galt!

Årsagerne til mistilliden er først og fremmest, at man ikke stoler på, at den sene enkeltstående behandling er i stand til at kontrollere ukrudtet. Vejret nævnes desuden som en faktor, der kan gøre det nødvendigt med flere sprøjtninger; men også deltagernes jordtyper samt det forhold, at glyphosat ikke har jordvirkning, fremhæves som problemer, der gør denne strategi umulig.

Den første sprøjteplan, som er baseret på tre sprøjtninger med forholdsvis små doser, afvises ligeledes af de fleste med henvisning til, at den er uforholdsmæssig dyr i forhold til de øvrige forslag. Selvom udgiften til selve sprøjtemidlet er lavere, opfattes det som et problem økonomisk, at der skal foretages tre sprøjtninger: [plan 1], der bruger du pengene på at køre. I begge grupper viste det sig, at man var meget hurtige til at affærdige plan 1, og da man som anført ovenfor er skeptisk med hensyn til plan 4, handler den egentlige diskussion om planerne 2 og 3. Spørgsmålet, om man skal vælge 2 eller 3, synes først og fremmest at være et spørgsmål, om man har problemer med kvik eller ej:

Eskild: Jeg ville vælge nummer 2, tror jeg.

Emil: [Jeg ville vælge] 3.

Edvard: Det kommer an på, om der er kvik eller ej.

Eskild: Vi skal ikke have kvik i roemarken … almindeligvis.

Edvard: … så tror jeg nok, at jeg ville fylde lidt ekstra i.

NN: Det tror jeg også!

Edvard: Hvad med prisen - det er jo ingenting i forhold til det andet.

Eskild: Det kan du have ret i. Så er det 3 jo.

Edvard: Indtil man får erfaringen. Så kan vi begynde at køre (?) ned.

Som det fremgår af ordvekslingen ovenfor, er man bekymret over, om dosis er høj nok; noget Edward foreslår løst ved at øge dosis, mens andre efterfølgende efterlyser forsøg, der kan dokumentere hvilke doser, der bør bruges. Et væsentligt argument for at foretrække plan 2 eller 3 frem for plan 4 er, at man ikke kan vente for længe med første sprøjtning, da roerne så vil få en størrelse, så mindre ukrudtsplaner vil kunne stå i læ for sprøjtemidlet. I forbindelse med fotoserierne præciserer deltagerne i Vissenbjerg, at man ikke vil kunne vente længere end til medio maj med første sprøjtning, hvis man skal bevare kontrollen med ukrudtet, hvilket er 2-3 uger senere end den sprøjtepraksis, gruppens deltagere har i dag.

På baggrund af de gennemførte interviews må det forventes, at en implementering af glyphosatresistente sukkerroer vil føre til en udsættelse af første sprøjtning fra primo til medio maj. Samtidig kan det forventes, at antallet af sprøjtninger vil blive reduceret fra tre-fire gange til to gange. Hovedargumentet for denne adfærd var frygten for at miste kontrollen med de dyrkede arealer.

Endelig skal det nævnes, at ingen landmænd uopfordret diskuterede natur eller biodiversitet som et argument i forbindelse med de foreslåede sprøjteplaner.

4.3 Landmænd: diskussioner af sprøjteplaner for gm-raps

Ved en overgang til herbicidresistent raps (herefter gm-raps) vil man potentielt kunne udskifte en række midler med et enkelt middel, nemlig glyphosat. Desuden vil der være mulighed for at erstatte den nuværende praksis, som består af typisk tre behandlinger om efteråret, med kun én forårssprøjtning. Den sprøjteplan, deltagerne i de to raps-grupper blev bedt om at tage stilling til, fremgår af tabel 4.3

Tabel 4.3 Sprøjtepaner for Roundup-resistente gm-raps

Lige som det var tilfældet for diskussionerne om gm-majs og gm-roer, er spørgsmålet om kontrol med ukrudt et væsentligt element i de tilsvarende diskussioner hos de to grupper af landmænd, som dyrker raps. Igen er den underliggende dagsorden økonomisk, idet kontrol med markens drift betyder kontrol med driftens økonomi. Inden for rammerne af denne diskussion udtrykker flere deltagere sig positivt overfor gm-rapsen – først og fremmest fordi den fremstår som et nemt og økonomisk attraktivt alternativ til den konventionelle dyrkning, som det fremgår af følgende ordveksling:

Interviewer: Hvis nu I forestiller jer, det var muligt at dyrke glyphosat- eller Roundupresistente vinterraps her i Danmark, hvad ville I så sige til sådan en plan her?

Benjamin: Det er både nemt og billigt.

Bent: Lige præcis.

Bo: Det var det nemlig.

Bjørn: Det var det.

Der er imidlertid en vis diskussion af, om det er muligt at flytte behandlingen fra efteråret til foråret – her mener flere, at det ikke er muligt helt at undlade efterårssprøjtningen, dels begrundet i at det vil være svært at bekæmpe kvik om foråret, og dels begrundet i at den relativt sene forårssprøjtning tillader ukrudtet at blive for stort. Et synspunkt, der kommer til udtryk i Viborggruppens reaktioner på det foreslåede sprøjtetidspunkt:

Interviewer: vil man kunne vente til om foråret?

Bjørn: i de fleste tilfælde ja.

(…)

Børge: det skal da være tidligere.

Bent: Aaaah.

Børge: de blomstrer jo sidst i april, ja, da står de jo her op til.

Bent: jeg tror nu, de skal have to gange.

Bjørn: de skal have et lille pift om efteråret, og så skal de have et pift igen om [foråret].

Bent: slå kvik ihjel om foråret, det kan du ikke. Det er næsten ikke til.

Børge: nej.

 Enkelte vil helst helt undlade forårssprøjtning, som David og Daniel fra Ringsted:

Interviewer: I vil også godt vente til om foråret, til april med at sprøjte?

Daniel: Det er så det jo...

David:… det… er jo et temperamentsspørgsmål, fordi hvis problemet er der allerede om efteråret, så vil man jo nok flytte april hen til oktober.

Daniel: Det ville jeg også gøre.

Diskussionen om muligheden for at kontrollere ukrudtet suppleres i begge grupper af diskussioner af bredere karakter, som får flere deltagere til at afvise rapsen. Nogle deltagere er skeptiske med hensyn til de sundhedsmæssige effekter af at spise gm-raps og afviser den af denne grund, men ikke alle deler denne bekymring:

Dann: Jamen det gjorde da ikke noget, hvis vi dyrkede genmodificeret raps, og så kom det i et fyr, så havde jeg da ikke noget i mod det, men vi bruger det også til menneskeføde. Så der vil jeg være betænkelig, men hvis det skulle i et fyr til opvarmning, så ville jeg ikke have noget imod det.

David: jeg… er sådan set ikke betænkelig ved om det vil skade mig ved at spise rapsolie. Det tror jeg nu ikke. Jeg spiser også alt andet, der har været i nærheden af Roundup året i forvejen eller.

Dann: det er jo ikke rapsen - det er genmodificeringen jeg tænker på.

Daniel: den er jo ikke forurenende i sig selv.

David: der rækker min bekymring ikke.

Dann: det gør min.

Flere deltagere er skeptiske over for, om de rent faktisk ville få noget ud af dyrkningen rent økonomisk, dels begrundet i erfaringerne fra canadiske og amerikanske landmænd, dels begrundet i en almindelig forventning om, at kemikalievirksomhederne vil sikre sig broderparten af en eventuel økonomisk gevinst. Andre, hvoraf flere er modvilligt indstillet over for rapsen, fremhæver, at konkurrencen kan tvinge dem til at dyrke gm-raps; men de vil ikke gøre det, før de bliver tvunget til det:

Bjørn: jeg vil helst også sige, at jeg vil ikke have det, men kommer det, og alle andre de dyrker det, så har jeg det da også.

Børge: sådan er det jo.

Bent: det der bliver mere og mere, det er også kontraktavl. En kan avle et og en anden noget andet. Det bliver jo nok mere og mere. (…) Hvis der bliver sådan en kontrakt med, så - hvis der er penge i det, så tager vi da det. Det er vi simpelthen nødt til, for jordprisen skal da nok blive derefter.

(…)

Benjamin: jeg tror slet ikke, at det kommer så langt, at raps kommer ind så, for det skal nok blive stoppet af politikere og… inden. Det tror jeg.

Bjørn: det er bare hvis de får lov at dyrke det i Spanien og Frankrig og Tyskland og Holland og…

Benjamin: ja, ja, det er så det der med konkurrence. …

Bjørn: Så er det jo noget møj.

Ingen af grupperne nævner muligheden for, at gm-rapsen med den foreslåede sprøjteplan kunne være anledning til en forbedret naturtilstand i marken.

Det samlede indtryk er, at deltagerne var delte i forhold til gm-rapsen. Hvor nogle var positive over for at dyrke gm-raps, fordi de ikke så væsentlige problemer, var andre betydeligt mere forbeholdne. Det skal bemærkes at gm-rapsen således, som forventet, var anledning til en noget større grad af skepsis end de øvrige afgrøder. Disse konklusioner må dog tages med det metodiske forbehold, at det faktum, at der kun var én sprøjteplan at diskutere ud fra, kan have betydet, at deltagerne i højere grad blev tilskyndet til at diskutere for og imod gm-raps og ikke den konkrete dyrkning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.