Resistens hos brune rotter
3 Resultater
3.1 Indfangningsåret 2006
3.1.1 Regionale undersøgelser
I 2006 blev Ringkjøbing Amt valgt til den regionale undersøgelse om foråret, mens Frederiksborg Amt var i fokus i den regionale undersøgelse om efteråret.
I alle tilfælde er undersøgelser på rotter indfanget i 2006 begyndt med en coumatetralyl BCR-test. Coumatetralyl er det svageste middel på det danske marked og derfor det svageste middel, der har betydning for praktisk bekæmpelse.
3.1.1.1 Ringkjøbing Amt
Resultater af samtlige undersøgelser af rotter fra Ringkjøbing Amt ses af Tabel 2. Af de 18 mulige kommuner medvirkede de 15 med i alt 200 rotter, hvilket giver et gennemsnit på 13,3 rotter per kommune med en variation fra 1 til 76. Af de medvirkende kommuner var de 6 nye i perioden siden januar 1994.
Der blev ikke fundet resistens hos rotter fra 2 kommuner, nemlig Holstebro og Ikast. Rotter fra disse to kommuner er tidligere blevet undersøgt, og i Holstebro har der været coumatetralyl-resistens, mens Ikast hidtil som nu har været uden resistens. Det må dog bemærkes, at der kun blev modtaget en enkelt rotte fra Ikast, mens Holstebro er repræsenteret med i alt 10 rotter.
Resistens blev fundet mod
- Coumatetralyl i 13 kommuner
- Heraf 8 nye (Aulum-Haderup, Brande, Holmsland, Ringkøbing, Struer, Trehøje, Ulfborg-Vemb og Vinderup)
- Heraf 5 tidligere kendt (Egvad, Herning, Skjern, Videbæk og Åskov)
- Bromadiolon i 11 kommuner
- Heraf 8 nye (Aulum-Haderup, Brande, Egvad, Ringkøbing, Skjern, Trehøje, Ulfborg-Vemb og Vinderup)
- Heraf 3 tidligere kendte (Herning, Videbæk og Åskov)
- Difenacoum i 3 kommuner
- Alle nye (Ringkøbing, Ulfborg-Vemb og Vinderup)
Videre undersøgelser af rotter, der viste sig resistente over for difenacoum, blev gennemført med den stærkere antikoagulant flocoumafen, men, som det ses i Tabel 2, viste ingen rotter resistens mod dette aktive stof.
Resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse findes således udbredt over de fleste kommuner i Ringkjøbing Amt, idet coumatetralyl-resistens er konstateret i 13 af de 18 kommuner. Resistens mod bromadiolon er næste lige så hyppigt forekommende, mens resistens mod difenacoum kun er konstateret i 3 kommuner, som alle er nye i denne sammenhæng.
Tabel 2. Ringkjøbing Amt, region forår 2006. Kommuner skrevet med kursiv er nye i perioden siden 1. januar 1994. Tal for resistente rotter er skrevet med kursiv, når niveauet er nyt i forhold til status ved start.
3.1.1.2 Frederiksborg Amt
Resultater af samtlige undersøgelser af rotter fra Frederiksborg Amt fremgår af Tabel 3. Af de 19 kommuner i amtet leverede de 15 kommuner tilsammen 169 rotter, hvilket giver et gennemsnit på 11,3 rotter per kommune varierende fra 1 til 21. De 10 af de medvirkende kommuner var nye i perioden siden 1. januar 1994.
Der blev ikke fundet resistens blandt rotter fra de 12 af de medvirkende kommuner, nemlig Allerød, Farum, Fredensborg-Humlebæk, Frederiksværk, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Jægerspris, Skibby, Skævinge, Slangerup og Ølstykke. Det skal bemærkes, at der kun blev modtaget en enkelt rotte fra Hillerød, og denne rotte døde, inden den kunne indgå i nogen undersøgelse. Forud for undersøgelserne i denne region er der gennem årene blevet undersøgt rotter fra Birkerød, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Skævinge, og kun blandt rotter fra Helsingør har der været forekomst af resistens, men kun mod coumatetralyl. Der har også tidligere været indleveret rotter fra Frederikssund og Skibby kommuner, men de har aldrig overlevet karantæneperioden frem til en mulig undersøgelse.
Resistens blev fundet mod
- Coumatetralyl i 3 kommuner
- Alle nye (Græsted-Gilleleje, Helsinge og Hundested)
De få rotter, der blev fundet resistente mod coumatetralyl, er blevet undersøgt for eventuel resistens mod bromadiolon. Som det ses af Tabel 3 var ingen af rotter resistente mod dette aktive stof.
Med de meget få resistente rotter, og mange kommuner uden fund af resistens må kommuner i Frederiksborg Amt generelt karakteriseres som en region med meget lidt resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse.
Tabel 3. Frederiksborg Amt, region efterår 2006. Kommuner skrevet med kursiv er nye i perioden siden 1. januar 1994. Tal for resistente rotter er skrevet med kursiv, når niveauet er nyt i forhold til status ved start.
3.1.2 Ad hoc og diverse rotter
I løbet af 2006 er der i alt modtaget 32 rotter i grupperne ”ad hoc” og ”diverse”. En oversigt over resultaterne for disse rotter ses i Tabel 4.
Der blev i alt modtaget 7 ”ad hoc” rotter fra 3 forskellige kommuner, nemlig Dianalund, Skælskør og Varde. Trods det lave antal rotter blev der i alle tre tilfælde konstateret resistens op til bromadiolon-niveau. For Skælskør og Varde kommune var dette nyt i forhold til tidligere.
Gruppen af ”diverse” rotter kommer fra 5 kommuner og omfatter i alt 25 rotter. Kun blandt rotter fra Brøndby kommune er der fundet resistens, og som tidligere er der konstateret resistens mod difenacoum blandt rotter fra denne kommune. Videre undersøgelse af den rotte, der viste sig resistent over for difenacoum, blev gennemført med den stærkere antikoagulant difethialon, men, som det ses i Tabel 4, udviste rotten ikke resistens mod dette aktive stof.
Tabel 4. Ad hoc og diverse rotter 2006. Fra alle kommuner har der tidligere været undersøgt rotter. Tal for resistente rotter er skrevet med kursiv, når niveauet er nyt i forhold til status ved start.
3.1.3 Antal kommuner i 2006
I løbet af 2006 er der modtaget i alt 401 rotter fra tilsammen 38 kommuner, hvoraf de 16 var nye efter 1. januar 1994. Dermed har i alt 223 kommuner leveret rotter siden begyndelsen af 1994.
3.2 Kort over resistens
Alle kommuner, der har leveret rotter til undersøgelse i løbet af 2006, er vist på Figur 2 herunder.
Figur 2. Resistens hos brune rotter indfanget i 2006
Lægges resultaterne for 2006 sammen med status ved udgangen af 2005 fås et kort over resistensens udbredelse som vist i Figur 3, der giver et samlet billede af resistensens udbredelse, som den er konstateret ved undersøgelse af indfangne rotter frem til udgangen af 2006.
Sammenlagt er resultatet ved udgangen af 2006, at 54 kommuner har resistens mod difenacoum, 43 kommuner mod bromadiolon og 22 mod coumatetralyl som de højeste niveauer. I alt er der således 119 kommuner, hvor der er konstateret resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse. I disse kommuner kan der således forekomme tilfælde, hvor det er nødvendigt at bruge et aktivstof, som er stærkere end det forekommende resistensniveau. Det skal bemærkes, at et angivet resistensniveau ikke er ensbetydende med, at alle rotteforekomster i kommunen er resistente. Resistens kan forekomme meget lokalt i en kommune, og resistenssignaturen kan være baseret på en enkelt eller meget få rotter, der i kommunen er fundet resistente. Ikke resistente rottebestande vil kunne bekæmpes med det svageste aktivstof, coumatetralyl, selv om en kommune har en karakteristik på et betydende resistensniveau. Enkelte kommuner uden farvesignatur ligger omkranset af kommuner med et resistensniveau, der bør tages i betragtning i kommunen. Disse kommuner har ikke leveret rotter til undersøgelse, men det kan formodes, at der kan forekomme resistens i lighed med tilfældet i nabokommunerne. I 16 kommuner er der signatur for warfarin-resistens, og i disse kommuner skulle det således på baggrund af resultaterne være muligt at bruge coumatetralyl.
En liste med de fundne resistensniveauer ses i Bilag 1.
Figur 3. Resistens hos brune rotter 1962 – 2006
Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.