Miljøprojekt Nr. 1183 – Resistens hos brune rotter

Resistens hos brune rotter

4 Konklusion

Antallet af kommuner med konstateret resistens hos rotter er steget i undersøgelsesperioden. Dette skyldes ikke mindst den regionale undersøgelse, hvor der sættes kraftigt fokus på alle kommuner i et udvalgt område, uanset om kommune eller rottebekæmper har meldt om problemer i rottebekæmpelsen eller ej. Resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse er resistens mod de tre aktivstoffer coumatetralyl, bromadiolon og difenacoum, da der ikke er fundet resistens mod stærkere aktivstoffer. Resistens mod disse tre aktivstoffer er i undersøgelsesperioden konstateret i alt i 20 kommuner, hvoraf de 11 er kommuner, hvor resistens ikke tidligere har været kendt. I gruppen af ”ad hoc” og ”diverse” rotter blev der fundet resistens i 4 kommuner, hvoraf ingen tidligere har været uden kendt resistens. Dog er det sådan, at i to af ”ad hoc” kommunerne har den hidtil højest konstaterede resistens været mod coumatetralyl, mens der i nærværende undersøgelse blev konstateret resistens mod bromadiolon.

Som hidtil er der ikke fundet resistens mod stærkere antikoagulanter end difenacoum. Det betyder, at trods en vis spredning af resistensen, så har man stadig mulighed for at foretage en effektiv bekæmpelse med de på markedet værende stærkere aktivstoffer, nemlig brodifacoum, flocoumafen og difethialon.

Den regionale indsats har i 2006 omfattet 30 kommuner. Resistens af praktisk betydning blev fundet i 16 af disse kommuner, og blandt disse var der ikke tidligere fundet resistens i de 11 kommuner. Den regionale indsats har således givet et overblik over resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse. Dette er ikke mindst betinget af, at initiativet til undersøgelsen kommer fra Skadedyrlaboratoriet og Miljøstyrelsen i fællesskab og ikke fra rottebekæmperenen. Det kan derfor kun anbefales at arbejde videre med en målrettet og regionalt baseret indsats i andre dele af landet.