|
Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Workshop som arbejdsmetode. 2 Klimaændringers betydning for vandets kredsløb i byer
2.1 Klimaændringernes forventede størrelse og effekt på vand i byerGennemsnitstemperaturen i Danmark er i dag 7,6°C. Menneskeskabte klimaændringer forventes at medføre, at gennemsnitstemperaturen vil stige mellem 1,4 og 3,1 grader C mod slutningen af dette århundrede. Den faktiske stigning vil afhænge af, hvordan samfundet udvikler sig, og i hvilket omfang det lykkes at begrænse de globale udledninger af menneskeskabte drivhusgasser (Jørgensen et al, 2007). Ændringen af gennemsnitstemperaturen har betydning for de ekstreme temperaturer, der vil forekomme. Temperaturstigningen vil således betyde, at der jævnligt vil optræde vintre stort set uden frost, ligesom hedebølger om sommeren vil være hyppigere, længerevarende og varmere end vi kender det i dag. Vandets kredsløb påvirkes af ændringerne i temperaturen. Dette vil påvirke byerne og medføre øget risiko for skader. Det skyldes, at danske byer er bygget til at håndtere de vejrsituationer, som optræder i Danmark i dag. Fremover skal byer i Danmark indrettes til at kunne håndtere de vandmængder, som byer i Midt- og Sydeuropa skal håndtere i dag. Det er alle typer af vand, der vil blive påvirket. I Tabel 1 er angivet de væsentligste forekomster af vand samt de ændringer, som klimaændringerne forventes at medføre. Det fremgår af tabellen, at der for alle typer af vand er risiko for, at store økonomiske værdier i byerne vil gå tabt, såfremt der ikke sker en tilpasning. I det følgende fokuseres dog kun på nedbør og havvandsstand. Tabel 1: Sammenhæng mellem den forventede ændring i vandets kredsløb og den primære risiko det forventes at udgøre for værdier i byen.
2.2 Klimatilpasning og risikoanalyseAlle de typer af hændelser, som medfører skade i byer, kan forekomme allerede i dag. Det, som klimaændringerne medfører, er, at sandsynligheden for, at hændelsen optræder, ændres. Som eksempel kan nævnes, at kloakker er dimensioneret til at håndtere en given mængde vand, f.eks. svarende til, at der sker skader i byen hvert 10. år. Arnbjerg-Nielsen et al (2007a) vurderer, at ændringer i ekstremregns hyppighed betyder, at den samme mængde vand vil optræde omtrent hvert 3. år i år 2090. Med andre ord vil den service, som forbrugerne oplever, blive mindsket væsentligt, med mindre der sker en tilpasning. Ved vurdering af, hvad der er acceptabelt, anvendes ofte risikoanalyser. Ved risikoanalyser er følgende formel af afgørende vigtighed:
svarende til, at risikoen kan være den samme for en lille skade, der sker hyppigt, og for en stor skade, der sker sjældent. Klimaændringerne vil øge sandsynligheden for, at ekstreme hændelser optræder. Hvis byens risiko skal være uændret, må man derfor ændre på konsekvensen for at få ligningen til at gå op. Såfremt der ikke laves tiltag, vil risikoen for skader i byen øges som følge af klimaændringerne. Ved tilpasning til klimaændringer kan man grundlæggende vælge mellem følgende to scenarier:
I næste afsnit beskrives, hvordan man på en mere systematisk måde kan lave økonomiske vurderinger af, hvorvidt det kan betale sig at mindske konsekvenserne eller leve med et højere risikoniveau. 2.3 Tilpasningsstrategi: valg mellem ændring af risiko eller ændring af konsekvensSandsynligheder for ekstreme hændelser udtrykkes ofte i gentagelsesperioder (returperioder). En gentagelsesperiode udtrykker, hvor lang tid der i gennemsnit går mellem så store hændelser. I Tabel 2 er udtrykt, hvor store ændringer der (alt andet lige) kan forventes. I år 2090 forventes det, der i dag svarer til en 100. års vandstandshændelse, at forekomme hvert 1 - 10 år. Tabel 2. Grove skøn over hvor stor ændringen i ekstreme hændelser er for henholdsvis ekstremregn og ekstremt højvande. Specielt ekstrem højvande vil variere mellem forskellige lokaliteter. Nedenstående tabel for ekstreme højvande gælder ikke for Jyllands vestkyst, hvor ændringerne må forventes at blive større.
Økonomisk vurdering af strategi for ekstremregn. Gennemførelse af de to scenarier, ingen tilpasning og tilpasning til klimaændringerne, vil have forskellige typer af omkostninger, der fordeles mellem forskellige interessenter. I tabel 3 er de samfundsøkonomiske konsekvenser af de to scenarier opgjort. Der er ikke lavet en analyse af, hvem i samfundet der skal bære de forskellige omkostninger, der er forbundet med enten at udføre, eller undlade at udføre klimatilpasning. Udregningen af de klimarelaterede skadesomkostninger er opgjort ud fra en simpel model baseret på risikoanalyse. Tabel 3. Oversigt over de økonomiske konsekvenser ved to forskellige tilgange til klimatilpasning mod ekstremregn. Udregningen af nøgletallene er gennemgået i den økonomiske hovedrapport. (Arnbjerg-Nielsen et al, 2007b)
* Det der svarer til en 100 års hændelse i 2007 Økonomisk vurdering af strategi for højvande. Der er ikke en fælles national standard for sikring mod højvande. Der er dog i mange sammenhænge benyttet et beskyttelsesniveau, der modsvarer en hændelse, som optræder hvert 100. år. Det er derfor udgangspunktet for oversigten i tabel 4 over økonomiske konsekvenser ved de to scenarier, ingen tilpasning og tilpasning til klimaændringerne, for ekstreme højvande. Tabel 4. Oversigt over de økonomiske konsekvenser ved to forskellige tilgange til klimatilpasning mod ekstrem højvande. Udregningen af nøgletallene er gennemgået i den økonomiske hovedrapport.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||