Miljøprojekt Nr. 1188 – Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Workshop som arbejdsmetode. – 3 Fastlæggelse af målsætning for workshop

Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Workshop som arbejdsmetode.

3 Fastlæggelse af målsætning for workshop

3.1 Ekstrem nedbør
3.2 Ekstrem vandstand

Det anbefales, at der som led i arbejdet gennemføres en workshop, hvor alle de relevante embedsmænd og eksperter er til stede. Inden workshoppen gennemføres, skal alle deltagere have en fælles opfattelse af, hvad resultatet af workshoppen skal være. Der er flere muligheder, der alle kan være relevante, ligesom der kan være lokale forhold, som er væsentlige at medtage i workshoppens kommissorium.

Deltagerne kan vælge at fokusere på konkrete løsningstiltag til afhjælpning af lokale problematikker. Her kan de forskellige forvaltningers tilgang til tingene hjælpe med at nedbryde barrierer i forhold til, hvad der kan/ikke kan lade sig gøre. Vælger kommunen denne tilgangsvinkel, vil resultatet blive en række konkrete løsningsmuligheder, som kommunen kan arbejde videre med efter workshoppen.

Alternativt kan deltagerne fokusere på fastlæggelse af nøgletal til anvendelse i det videre arbejde. Udarbejdelse af et overblik over, hvilke omkostninger der er ved de forskellige konsekvenser af ekstremhændelser, vil kunne anvendes i en vurdering af hvor store summer det kan være relevant at investere i afhjælpning af problemerne, hvis der skal være tale om samfundsøkonomisk fordelagtige løsninger. Endvidere kan kommunen som den væsentligste lokale aktør være interesseret i at lave budgetøkonomiske analyser af, hvem der kan og bør foretage investeringerne. Det forekommer relevant at opdele udgifterne mellem følgende interessenter:

Lodsejere
Kloakforsyning
Kommunal myndighed (eventuelt opdelt yderligere)
Nationale og internationale parter

3.1 Ekstrem nedbør

Når en by rammes af en ekstremregn, der betydeligt overskrider kloaksystemets kapacitet, vil det resultere i opstuvning af kloakvand i kældre og stuvning til terræn. Hvilke konsekvenser terrænstuvningerne får, afhænger meget af topografien. En uheldig kombination af terrænforhold og placering af vitale samfundsfunktioner kan således få meget uheldige konsekvenser.

I forhold til ekstremregn kan resultatet fra workshoppen variere meget afhængigt af indgangsvinklen. Deltagerne skal inden gennemførelsen af workshoppen overveje, på hvilken måde resultaterne skal bidrage til den efterfølgende planlægning i kommunen og forsyningen. De mulige typer af resultater er bl.a.:

Overblik over omfang
Fokus på særligt udsatte områder
Fastlæggelse af fremtidigt serviceniveau
Nøgletal for skader i forhold til nøgletal for udbedring af skader
Konkrete løsningsforslag
Behov for beredskab i forbindelse med ekstrem nedbør

Indledningsvist er det væsentligt at danne sig et overblik over omfanget af forventede skader ved en kraftig nedbørshændelse, f.eks. en hændelse der optræder i gennemsnit 1 gang hvert 100 år. Dermed fastslås, hvorvidt der er tale om et reelt problem.

Det kan desuden være vigtigt at lokalisere områder, hvor en hurtig indsats under ekstremhændelser kan være med til at afhjælpe/reducere konsekvenserne. Det kan bl.a. være lavtliggende områder og lokale lavninger, hvor etablering af nødpumpning kan komme på tale. Kendskab til sådanne konkrete lokaliteter kan samles i en beredskabsplan for ekstrem regn.

Det kan overvejes, om der kan være en fordel i at opgradere serviceniveauet i dele af det kloakerede opland i forhold til det generelle niveau i kommune. Dette kan bl.a. være tilfældet i områder, hvor skadesomkostningerne er store i forhold til økonomien forbundet med at opgradere serviceniveauet. Det skal i den forbindelse sikres, at gældende lovgivning overholdes, herunder generelle principper om lighed for loven.

Opgørelsen af omfanget af skader kan anvendes til at udarbejde nøgletal for økonomien forbundet med forskellige typer af skader såsom kælderoversvømmelser og oversvømmelse af boliger i stueplan. Nøgletallene kan efterfølgende anvendes i planlægningen til fastlæggelse af, hvor store investeringer der ud fra en samfundsøkonomisk tilgangsvinkel kan bruges til tiltag, der afhjælper de opgjorte skader. Nøgletal for skader pr. områder kan også benyttes som udgangspunkt for en bredere afvejning af, hvilke muligheder der er for at lave indgreb der er samfundsøkonomisk optimale. Sådanne nøgletal kan også benyttes i forbindelse med oplysning og gensidig dialog med borgerne i de berørte områder.

På baggrund af lokaliseringen af problemområder, kan deltagerne bruge workshoppen til at identificere mulige tiltag til reducering af konsekvenserne ved ekstremregn. Overordnet set er der to forskellige tilgangsvinkler:

Etablering af mulighed for øget transport af vand til recipienten. Herved undgås opstuvninger i områderne.
Etablering af mulighed for kontrolleret tilbageholdelse af regnvand i oplandet. Denne mulighed omfatter også muligheden for, at hver enkelt lodsejer involveres. Herved kontrolleres opstuvningerne i områderne

3.2 Ekstrem vandstand

For kommuner, der ligger langs kysten, vil den stigende ekstremvandstand have betydelige konsekvenser. Områder, der tidligere har været vurderet som uden for risiko i forhold til ekstreme vandstandshændelser, vil i fremtiden ikke længere være uberørte. Forhold, som det kan være væsentligt at få klarlagt i forbindelse med workshoppen er:

Berørte arealer, erkendelse af omfang. Har vi et problem?
Er der særligt vitale steder/bygninger, der skal beskyttes frem for andre områder
Omfanget af skader
Omkostninger forbundet med skader
Mulige løsninger
Omkostninger forbundet med løsninger

Der er primært tre typer af tiltag, som er mulige i forbindelse med stigende ekstremvandstand:

Sikring af lokalt område i bycentrum (eller andre lokaliteter) ved hjælp af højere koter på kaj- og digeanlæg i bycentrum samt evt. konstruktion af supplerende tekniske anlæg. Det kan være vanskeligt politisk at afgrænse, hvilke områder der skal sikres, og hvilke områder der ikke er omfattet af den særlige sikring.
Sikring af store områder via større dæmningsanlæg, der via sluser sikrer vandmiljøet til daglig. I forbindelse med bugter og fjorde kan større landområder beskyttes af samme dæmning.
Området sikres ikke. I stedet sikres en byudvikling, der gradvist flytter de vigtigste anlæg og værdier væk fra området i takt med at risikoen for oversvømmelser øges.