Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Workshop som arbejdsmetode.
4 Tilvejebringelse af datagrundlag til valg af klimatilpasningstiltag
I det følgende diskuteres, hvordan der kan etableres et beslutningsgrundlag for tilpasning til klimarelaterede ændringer i nedbør og havvandsstand. Niveauet for vurderingerne modsvarer en grov risiko-screening i en traditionel risikoanalyse. Det er i en konkret analyse vigtigt at inddrage konkrete erfaringer fra embedsmænd og driftspersonale i kommunerne som supplement til de analyser, der diskuteres i det følgende.
Der indsamles to sæt data, et til vurdering af ekstrem vandstand og et til vurdering af ekstrem regn. Af hensyn til tværfagligheden er det vigtigt at overveje, hvordan datamaterialet præsenteres. Hovedparten af bearbejdningerne kan med fordel afbilledes på kort. For nogle vil tekniske baggrundskort være egnede, mens andre faggrupper foretrækker ortofotos eller forskellige kombinationskort.
Et godt kortmateriale er essentielt, når mange faggrupper skal involveres. På baggrund af den workshop, der er gennemført som led i nærværende projekt, kan det anbefales at have en række kort, der viser de forskellige bearbejdninger separat, eventuelt kombineret med et samlet kort, der viser de områder, som berøres af de forskellige scenarier.
Det vil desuden være hensigtsmæssigt, inden workshoppen, at lave en vurdering af, hvilke vitale områder der bør være ekstra fokus på. Der kan her være tale om bl.a. sygehuse, beredskabscentre, kulturelle mindesmærker, særlige handels- og industriområder mv.
4.1 Ekstrem regn
Vurderingerne af ekstremregn baseres på den seneste nationale bearbejdning af ekstremregn (Arnbjerg-Nielsen et al, 2006). Behovet for klimatilpasningen vurderes herefter ved at betragte konsekvenserne af en meget kraftig hændelse. I de samfundsøkonomiske analyser i den økonomiske delrapport er der taget udgangspunkt i en hændelse, der i dag optræder som en 100 års hændelse. Det er en hændelse, der stadig optræder ret sjældent i år 2090, forventeligt hvert 15. - 30. år. Ved vurderingerne vælges en kunstig dimensioneringsregn, som regel en såkaldt CDS-regn.
Konsekvenserne i form af skader for den valgte hændelse vurderes ved at lave en hydrologisk og hydraulisk beregning af afstrømningen via overflader og via afløbssystemet. Det er væsentligt, at vandbalancen overvejes nøje, herunder især befæstelsesgraden og den hydrologiske reduktionsfaktor[1]. Uanset eventuel anvendelse af sikkerhedsfaktor i forbindelse med dimensionering af de offentlige afløbssystemer skal der ikke benyttes en sikkerhedsfaktor til beregning af overbelastning af afløbssystemet til brug for vurderingerne af behovet for klimatilpasning.
På figur 1 er det angivet, hvor vandet fra afløbssystemet vil stuve op på terræn en gang hvert 100. år som følge af ekstremregn. Figuren er baseret på en MOUSE-beregning med en kunstig dimensioneringsregn (100 års CDS-regn). Skaderne vil ikke nødvendigvis opstå præcist, hvor vandet stuver på terræn; i stedet vil vandet løbe via overfladen til lavninger i terrænet. Når der igen er plads i afløbssystemet, vil vandet blive afledt via den ledige kapacitet i afløbssystemet. De topografiske forhold er derfor af afgørende betydning for, hvor skaderne vil forekomme. Områder, som det kan være væsentlige at få udpeget, er:
- Lokale lavninger, dvs. fordybninger i terrænet uden mulighed for afstrømning via overfladen.
- Dæmninger og andre forhindringer for overfladisk afstrømning
- Vandløb og kanaler med begrænset vandføringsevne.
- Områder med lave hældninger nedstrøms store arealer hvor afløbssystemet bliver overbelastet væsentligt.
Såfremt der i kommunen er områder, hvor modellerne af afløbssystemerne er mangelfulde, kan en simpel analyse baseres alene på de topografiske forhold.
Den ovenfor skitserede bearbejdning er tilstrækkelig til at give et overblik over, hvor de mest kritiske områder i byen er. Oplysningerne kombineres med viden om sårbare områder med henblik på at identificere områder, der eventuelt skal undersøges nærmere i en mere detaljeret risikoanalyse.
Figur 1. Eksempel på resultat af modelberegning af afløbssystem. Af figuren fremgår, hvilke dele af afløbssystemet der overbelastes hvert 100. år (gule prikker) med det nuværende nedbørsmønster.
4.2 Ekstremvandstand
Vurdering af konsekvenserne ved ekstrem vandstand i havet og de indre danske farvande, vil have forskellig relevans for danske kommuner, alt afhængigt af deres placering i forhold til kysten. For kommunerne i den indre del af landet vil påvirkningen kun være indirekte i form at tilbagestuvning via vandløb.
For at kunne vurdere konsekvenserne ved ekstremvandstand er det vigtigt at kende højdeforholdene langs kysten i kommunen. Til dette formål er der brug for en detaljeret højdemodel af de aktuelle områder, typisk i form af en flybaseret laserscanning.
Vurderingen af de aktuelle og fremtidige stuvningsforhold baseres på Kystdirektoratet (2002), eventuelt suppleret med lokale målinger. Stuvningsforholdene nu og i fremtiden vurderes ud fra følgende effekter:
- Aktuel ekstremvandstand ved en 100 års hændelse (varierer regionalt fra 1,3 - 5,0 m)
- Generel landskabshævning/sænkning i området (varierer regionalt fra -1 - +13 cm/100 år)
- Generel forventet stigning i havvandsstanden (nationalt forventes stigning på 0,1 - 1,0 m, med bedste bud ca. 0,36 m)
- Ekstra stigning i ekstreme situationer (nationalt forventes stigning 0,1 - 0,5 m, mest for høje gentagelsesperioder. Tallet er dog meget usikkert)
Kystdirektoratets stationsnet er angivet på figur 2.
Figur 2: Vandstandsstationer i Kystdirektoratets højvandsstatistik 2002 (Kystdirektoratet, 2002). Angivelserne på kortet er stationsnummer, 50 års middeltidshændelse og stationsnavn.
På figur 3 er vist et eksempel på, hvordan forskellige risikozoner kan angives for et byområde. En risiko-zone svarer til en bestemt højde over dagligt havvandstand og dermed en bestemt gentagelsesperiode for oversvømmelse af havvand.
Figur 3: Angivelse af forskellige risikozoner for et kystområde. De røde områder markerer områder, der i dag oversvømmes hyppigt, mens de mørkegrønne områder markerer områder, der ud fra en konservativ vurdering af stigende havvandstand vil blive oversvømmet en gang hvert 100 år i år 2090.
4.3 Erfaringsopsamling
Embedsmænd og eksperter vil ofte have konkrete erfaringer med ekstrem regn og/eller høj vandstand i den konkrete kommune. Disse erfaringer er vigtige at inddrage i arbejdet. Der kan både være tale om erfaringer, der opsamles systematisk i kommunen, og oplysninger, der indhentes konkret til brug i det aktuelle projekt. Eksempler på oplysninger er bl.a.:
- Sammenhæng mellem regnens størrelse og udbredelse og de efterfølgende konsekvenser
- Erfaringerne fra såvel den akutte som efterfølgende indsats
- Indhentede skadesoplysninger
- Oplysninger om vitale samfundsfunktioner (el-, vand- og varmeforsyning, hospitaler, kommunikationsknudepunkter etc.), og oplevede erfaringer i tilknytning hertil under ekstremregn.
[1] De to parametre, der har størst betydning for vandbalancen ved simulering af afstrømning via afløbssystemer.
Version 1.0 September 2007, © Miljøstyrelsen.